Steincke.skeel-gjørling

Udskriv Tilføj bogmærke

Notater


Træ:  

Match 101 til 150 fra 1,629

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 33» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
101 * 783 [Elsebeth] Friis i Viborg. 24.11.1745, fol.294.

Enke efter [Frederik Christian] Holck [til Holckenhavn i Vindinge sogn på Fyn, død 1708]. A:

1) søster Elisabeth, ugift priorinde på Roskilde kloster

2) bror Jesper Friis, oberst, død.

Afdøde der døde 24.11.1745, ejede Stårupgård [i Højslev sogn].



http://www.brejl.dk/viborg.html
* 		Holck, Frederik Christian "3216 Lensbaron.til Holckenhavn" til Holckenhavn i Vindinge sogn på Fyn (I881)
 
102 * 8. 2/5 1676. Svend Pedersen Saxe; ~ Cathrine Andersdtr. Aagaard af Ørum-V.-V.; 2 ~ I. L Grøngaard t. Helsingør St. Olai K.; [† 1688].



http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/316-Gjerslev.htm#SvendSaxe
* 		Saxe, Svend Pedersen (I1137)
 
103 * 9. 22/12 1685. Jørgen Rasmussen Juel; [1692 Kjøge-Ø.-L.; see der].



http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/1376-Vaerslev.htm#HansBuch

* 15. 1692 [Værslev-J. 22/12 85] Jørgen Rasmussen Juel af Tolstrup-S., d. 7/11 58; St. Ringsted 75, Bacc. 76; Mag. Kbh. 4/5 92; Pr. . . . ; ~ c. 86 F. E. i Værslev: Maren Andersdtr. Aagaard af Ørum-V.-V., f. c. 47; 1 S., 2 D.; 3 ~ Etm.; [† 16/10 1693; Lgst.].



KUM II, s. 61, 71, 186 (»Georgius Iulius Erasmi fil.«); FAaW, s. 21; KlitVen s. 293-294; DanKir bd. 3-1, s. 263-64 (se nedenfor).



https://wiberg-net.dk/664-67-Koege.htm
* 		Juul, Jørgen Rasmussen "Georgius Iulius Erasmi" 1 S., 2 D. (I1131)
 
104 * 9. 23/3 1711 [Hør. Hlh.] Mag. Alexander Poulsen Grønnevald, f. Nybg. 12/6 82; F. P. G., Amts- og Proviantforv. i Nybg.; M. Øllegaard Poulsdtr.; St. Nybg. 03; C. 16/3 11, h.; allerede som Stud. Hører; Mag. 12; ~ Eggeslevmagle 20/9 11 Anna Elisabeth Dideriksdtr. Grubbe af Kvislemark, d. 11/3 95; 5 S., 2 D.; 2 ~ Etm.; [† 16/5 1724].



KUM II, s. 288 (»Alexander Grønnewald«, 21 år gl.); E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Sorø amt, Slagelse hrd. nr. 62 og 77; Odense amt, Båg hrd. nr. 6; PT 14:6 (1964-65), s. 157-158 (Didrik Grubbes efterslægt).



http://wiberg-net.dk/123-Boeslunde.htm

* 62 Alexander [Poulsen] Grønvald, præst i Boeslunde. 25.10.1724, fol.568B, næste protokol fol.178B.



E: Anne [Didriksdatter] Grubbe.



LV: Holger Olivarius, præst [i Ørslev og Sønder Bjerge]. B:



1) Didrik Grønvald 10



2) Poul Zacharias Grønvald 8



3) Holger Grønvald 7



4) Niels Grønvald 6



5) Ove Grønvald 5



6) Øllegaard Grønvald 4



7) Anne Lisbeth Grønvald 3.



FM: Jacob Heerfordt.



http://www.brejl.dk/sorogejst.html#slag1728
* 		Grønwald, Alexander Poulsen "Alexander Poulsen Grønnevald" (I1433)
 
105 * 9. 6/9 1709 [Insp. p. Walchendorfs Collegium(2) 25/4 08] Mag. Jens Jørgensen Groth (Sebbelov) af Strynø, f. Od. 14/3 82; St. Od. 02, Bacc 03; C. 6/7 05, l.; Alumnus paa Walchendorfs Collegium s. A.; Mag. 08; ~ 21/10 10 Anna Elisabeth Didriksdtr Grubbe af Kvislemark-F., d. 22/1 94; u. B.; [druknede 8/1 1711 tillige med sin Hustru paa Overfarten fra Vordingbg. til Gaabense, da en Hest stødte en Planke ud paa Baaden; lærd].



KUM II, s. 276, 283 (»Ianus Georgii Groot«, 20 år gl.); PT 14:6 (1964-65), s. 157 (Didrik Grubbes efterslægt).



https://wiberg-net.dk/1084-Stadager.htm#JensGroth
* 		Sebbelow, Jens Jørgensen "Ianus Georgii Groot" (I1432)
 
106 * 9. i. 22/9 1687. Mag. '''Didrik Larsen Grubbe''', f. St. Hedinge 24/3 56; F. L. Andersen, Bgr. i St. Hedinge; M. Anne Pedersdtr.; St. Kjøge 78; Huslærer hos Holger Wind p. Harrested . . ; Mag. 86; V.-Pr. 89; Cons.-Assr. . . ; ~ Kvislemark 6/10 90 '''Anna Elisabeth Holgersdtr. Wind, f. Næsbyholm''' 9/9 66, † Gerdrup 23/10 27; F. Geheimerd. H. W. t. Harrestedgd., Vicekansler; M. Margrethe Gjedde; 1 S., 9 D.; see J. J. Groth i Stadager-K.; A. P. Grønnevald og J. Heerfordt i Boeslunde; [† Kbh. 27/9 1702; flittig Videnskabsmd.; Udgiver af en Deel lat. Psalmer; ogsaa practisk dygtig; kjøbte 12 Gaardes Jord, 62 ½ Tdr. Htkn., for c. 1715 (!) Rdlr.; '''eiede Gjerdrup og oprettede Lyngbygd.;''' W. 1/371 og 3/365; Kisteplader i Boeslunde K.].



KUM II, s. 85 (»Dietericus Laurentii Grubbe«); PT 14:6 (1964-65), s. 154-162 (se nedenfor); DanKir bd. 5, s. 766 (Boeslunde Kirke).



https://wiberg-net.dk/703-Kvislemark.htm#DidrikGrubbe



*



Han blev student fra Kjøge 1678 og efter fuldendte Universitetsstudier Huslærer på Harrestedgård ved Næstved hos''' Vicekansler Holger Vind.'''



Da Vind døde i 1683, og megen anden Familiesorg traadte til, udgav G. sin Salmesamling: "Sjælens aandelige Harpeklangs 1. Part" (trykt 1684, og dedicerede den til sine 3 faderløse Elever. Salmerne vidner om godt Herredømme over Sproget og ere til Dels ordnede efter Søndagsevangelierne. Salmernes 2. Part, dediceret Kong Christian V og forsynet med latinsk Fortale, udkom først 1696, da G. havde været præst i adskellige Aar.



'''Han fik Magistergraden''' 1686, og s. A. blev han "ved Lodtrækning" kaldet af Baronessen Fuiren til Sognepræst for Kvislemark og Fuirendal. Et par Aar efter valgtes han til''' Herredsprovst''' og fik '''Titlen af Konsistorialassessor.'''



1690 ægtede han en af Holger Vinds mange Døtre, '''Anna Elisabeth Vind''' (d.1727), og som hendes Arvepart fik han 1693 '''Skjøde af Svigermoderen påGjerdrup Gaard og Gods'''



. Senere kjøbte han af Staten 12 Gaarde m.v. i Lyngby og blev derved Samleren og '''Opretteren af det store Gods Lyngbygaard.'''


Hans Helbred var tilligt svækket og allerede''' i sit 47. Aar døde han''' af Vattersot 27. Sept. 1702 i Kjøbenhavn. Hans Liig henflyttedes til '''Boslunde Kirke'''. I en lang Aarrække styrede hans Enke med ualmindelig Dygtighed de betydelige landejendomme. De havde en stor Børneflok. 		Grubbe, Didrik Lauritsen "Dietericus Laurentii Grubbe" (I780)
 
107 * Aalborg, Fleskum, Aalborg Købstad, Østen for Øster Aae, 418, , FT-1787, B0008



Øllegaard Torp 67 Enke Hosbonde Har Pension af Post Cassen



Cicilia Torp 38 Ugift Datter



Anne Christensdatter 23 Ugift Tieniste Pige



* 3758 Øllegaard Grønvald i Ålborg. 4.5.1790, fol.48, 55, 69, 213, 226.



Enke efter [Peder] Torp, [vice]borgmester, [skifte 3.5.1770 lbnr.3058]. B:



1) Henrik Torp 41, kvartermester i Over Schlesien



2) Alexander Grønvald Torp 39, i København



3) Cecilie Torp 38, på stedet.



FM: [Johan Christian] Seip, landinspektør.



https://www.brejl.dk/aalborg.html
* 		Grønvald, Øllegaard (I1439)
 
108 * Broholm, Brudager, Sellebjerg & Karsholm

*



https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I10588=2



1768 til Stamhuset Broholm. Brudagergaard, Gudme Herred. Selleberg, Bjerge Herred og Karsholm, Villands Herred, som Anders Sehsted solgte i 1781, som den sidste danske Adelsmand, der var i besiddelse af arvegods i Skaane. 1739 Løjtnant ved 2. Fynske Rytterregiment. 1745 afsked. 1746 Ritmester. 1750 Oberstløjtnant.
* 		Sehested, Anders Nielsen til Stamhuset Broholm Linjen (I467)
 
109 * Christian lensbaron Güldencrone (1676 – 10. marts 1746) var en dansk godsejer og stiftamtmand.



Han var søn af Vilhelm Güldencrone. I 1717 blev han konferensråd og ridder af Dannebrog; han var da amtmand på Island og Færøerne. 1719 blev han deputeret og endnu samme år førstedeputeret for finanserne. Til gehejmeråd udnævntes han 1729, men fik året efter sin afsked som deputeret og blev i stedet stiftamtmand i Viborg Stift og amtmand over Hald Amt, hvilke embeder han 1744 fratrådte til fordel for en søn.



Han ejede en overgang Lerbæk, som han havde fået via sit ægteskab.



Han ægtede 8. maj 1699 den 16-årige Margrethe Amalie Moth.



https://da.wikipedia.org/wiki/Christian_G%C3%BCldencrone_(stiftamtmand)

*



Baroniet Vilhelmsborg (1692), Moesgaard og Østergaard (1701), Bustrup i Rødding H. (1701), Højgaard i Nørvang H. (1706) og Lerbæk i Tørrild H. (1719), født 1706, kom 1692 på det ridderlige akademi i København, berejste 1694-97 Holland, Tyskland, Frankrig og Italien og ledsagede derefter sin stiftfader Jens Juel til Sverige, 1717 (30. nov.) konferensråd og hvid ridder, 1719 - 1730 deputeret for finanserne, 1728 - 1730 stiftsbefalingsmand over Island og Færøerne, 1744 (20. februar) stiftsbefalingsmand over Viborg stift og amtmand over Hald amt, 1729 (11. oktober) gehejmeråd, død 9. marts 1746.



--------------------



Baron Christian Gyldenkrone[1]



1676 - 1746



Fødsel 1676 København (Copenhagen)



Køn Mand



Reference nr. 674 & 722



Død 10 mar. 1746 Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark



Begravet Maarslet (Ning H., Aarhus)



Sidst ændret 01 jun. 2010



Far Wilhelm Marselis Gyldenkrone, f. 1645, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands , d. 1683, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark



Mor Regitze Sophie Vind, f. 31 jul. 1660, København (Copenhagen) , d. 10 apr. 1692, København (Copenhagen)



Familie Amalie Margrethe Moth, f. 07 jun. 1683, d. 03 feb. 1755, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark



Gift 08 maj 1699 København (Copenhagen)



Børn



> 1. Vilhelm Gyldenkrone, f. 27 aug. 1701, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 06 aug. 1747



> 2. Mathias Gyldenkrone, f. 02 mar. 1703, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 13 okt. 1753



3. Gabriel Gyldenkrone, f. 05 sep. 1704, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 30 sep. 1705, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark



> 4. Regitze Sophie Gyldenkrone, f. 22 maj 1706, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 27 okt. 1779, Aalborg Købstad



> 5. Kirsten Gyldenkrone, f. 21 mar. 1709, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 17 apr. 1770, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.)



> 6. Jens Gyldenkrone, f. 18 jun. 1712, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 04 mar. 1770, København (Copenhagen)



> 7. Sophie Amalie Gyldenkrone, f. 18 dec. 1713, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 1767, København (Copenhagen)



8. Else Margrethe Gyldenkrone, f. 06 sep. 1715, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark



Sidst ændret 22 maj 2009



Fødsel - 1676 - København (Copenhagen)



Gift - 08 maj 1699 - København (Copenhagen)



Død - 10 mar. 1746 - Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark



Begravet - - Maarslet (Ning H., Aarhus)



Billeder



Baron Christian Gyldenkrone



Coat of arms - Gyldenkrone (Güldenkrone) - Baron af Wilhelmsburg



firdelt med sølv hjerteskjold, hvori et rødt tårn; i 1. felt under en guld krone 2 krydslagte guld kanoner i blåt; i 2. en halv guldtømmet af en vidiekurv opspringende sort hest i guld; i 3. en opadvendende blå måne mellem 3 seksoddede blå stjerner (1, 2) i guld; i 4. en mod højre skråtstående sølv gjedde i blåt. Skjoldet friherrekronet. Skjoldholdere: to vildmænd med nedadvendte køller.



Notater



til Baroniet Vilhelmsborg (1692), Moesgaard og Østergaard (1701), Bustrup i Rødding H. (1701), Højgaard i Nørvang H. (1706) og Lerbæk i Tørrild H. (1719), født 1706, kom 1692 på det ridderlige akademi i København, berejste 1694-97 Holland, Tyskland, Frankrig og Italien og ledsagede derefter sin stiftfader Jens Juel til Sverige, 1717 (30. nov.) konferensråd og hvid ridder, 1719 - 1730 deputeret for finanserne, 1728 - 1730 stiftsbefalingsmand over Island og Færøerne, 1744 (20. februar) stiftsbefalingsmand over Viborg stift og amtmand over Hald amt, 1729 (11. oktober) gehejmeråd, død 9. marts 1746.



Kilder



[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1935:II:59.


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I927=2 		Gyldenkrone, Christian "Christian Güldencrone" til Vilhelmsborg, Moesgård, Østergård, Lerbæk og Højgård (I277)
 
110 * Christian Vilhelm baron Güldencrone (14. juni 1747 i København – 9. maj 1818) var en dansk officer.



Han var søn af daværende kommandørkaptajn, senere schoutbynacht, baron Jens Güldencrone (1712-1770) og Sophie Regine f. Hjort. Güldencrone fik fændriks udnævnelse 1760, blev 1763 sekondløjtnant i Garden til Fods, 1769 premierløjtnant i Garden og kaptajn af infanteriet, 1773 generaladjudant og ansat ved Kronprinsens Regiment, men afgik 1783 efter ansøgning fra aktiv tjeneste med bibehold af sin løn som ventepenge. 1794 antoges Güldencrone, der 1790 fik oberstløjtnants, 1803 obersts og 1808 generalmajors karakter, på ny til tjeneste som kommandant i Nyborg og forblev her til 1809, da han afskedigedes, som det synes, fordi kongen var misfornøjet med hans konduite under de spanske troppers frafald. 1815 fik han nyt afskedspatent som generalløjtnant. Güldencrone blev kammerherre 1774. Han købte 1782 for 6.500 rigsdaler Rungstedgård i Hørsholm af enken efter maleren Vigilius Erichsen, men solgte 1796 gården, da han skulle flytte til Nyborg.[1]



Han ægtede 28. september 1781 Louise Salome baronesse Wedel-Jarlsberg (født 3. maj 1758), datter af gehejmeråd, baron Frederik Vilhelm Wedel-Jarlsberg (1724-1790) til Ravnstrup og Charlotte Amalie f. Bülow (død 1780), men separeredes 1798 og ægtede 2. gang (13. april 1804) Daniela Claudine Svane (døbt 9. marts 1751 – 23. august 1826), datter af rektor Hans Svane og Edel f. Faber og enke efter 2. ægteskab med rektor Josva Tornø (1744 – 1802). Han døde 9. maj 1818.



https://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Vilhelm_G%C3%BCldencrone
* 		Güldencrone, Christian Vilhelm "Jens Güldencrone" baron (I443)
 
111 * Denne Knud Gjeddes anden hustru overlevede ham i 13 år og blev efter sin ovennævnte søns død 1713 ejer af Hastrup, hvor hun døde 18. oktober 1720.



Den stedlige præst, hr. Søren Borch, der ellers fører sin kirkebog i dagligdags prosa, er ved denne højtidelige lejlighed efter tidens skik blevet, om ikke poetisk så dog højtravende, Og noterer: 1720 den 9. november »begrafvet i Tyrregod Kirche dend Høyædle og Høyvelbaarne i Lifvet, hos Herren himmelsalig i Døden Frue Lene Cathrine Kaas, sal: Hr. Cancellieraad og Amptmand Knud Geddes, fordum Herre til Vadskiergaard og Hastrup, hans Kongl: Mayts Høybetroede Amptmand ofwtT Silcheborg og Mariager Ampter, Hans efterlatte Høytelschelige Frue i hendes Alders 67 Aar. Gud forleene hende med alle troe Christne en æreftild Opstandelse udi den Herris lesu Christi Aabenbarelse. Hun blef henkalden d. 18. Oct. tilforn.« Det samme kunde have været sagt med færre ord, men meningen var sikkert god.



http://www.archive.org/stream/samlingertiljyd00selsgoog/samlingertiljyd00selsgoog_djvu.txt
* 		Kaas, Lene Cathrine af Mur (I1366)
 
112 * Fødsel: April 17 1724 Vinderslev Svendborg DK

*

* Død: Mar 16 1744 - Skovsgaarde, Vigerslev, Skovby H. Odense

*

* Forældre: Eiler Holck, Juliane Christine von Winterfeldt

*

* Søskende

*

* Mette Margarethe Holck

* , Barbara Catharine Holck,

* Birgitte Charlotte Holck

* , Frederikke Christiane Holck,

* Sophie Elisabeth Holck

* Margrethe Krabbe Holck,

* Christian Frederik Holck,

* Erik Rosenkrantz Holck,

* Juliane Kirstine Holck,

* Birgitte Catharine Holck,

* Iver Holck,

* Mogens Holck
* 		Holck, Erica Kirstine Baronesse af Holckenhavn (I1655)
 
113 * født på.. http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/holckenhavn

boede senere på.. http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/farumgaard

*



Begivenheder i hendes liv:



• Hun findes i FT-1840 folketællingen 1 Feb. 1840 i Larslejstræde, Gaarden nr.162-63, 4.sal, Nørre Kvt, København.


• Hun findes i FT-1850 folketællingen 1 Feb. 1850 i Farumgaard, Farum Sogn, Frederiksborg Amt. 		Holck, Thalia Dorthea Lovise Baronesse af Holckenhavn (I510)
 
114 * HAN MÅ VÆRE GIFT 4 GANGE.



1. MAREN AAGAARD DØD 1689



2. nn



3. METTE LARSDATTER GIFT 1699



4. SIDSEL HORNEMANN, GIFT 1701

*



Gerhard?



Alt death date: 10/29/1728, 9/29/1728 (possible burial dates?)



* 8. 8/2 1687 [Rtr. Holbæk 85] Mag. Gert Jochumsen Bonsach, f. Od. 14/9 53; F. Jochum Bonsach, Bartskær i Odense; M. Lucie Gertsdtr.; St. Od. 73; D. p. C. 78; Vice-Pr. p. Comm. s. A.; Mag. 80; Rtr. Slangerup 82; 1 ~ 3/5 88 F. E., † 89; 2 ~ . . . ; 3 ~ 01 Sidsel Henriksdtr. Hornemann, f. 6/7 79, † 9/10 58; F. H. H., Kbmd. i Trondhj.; M. Anna Nielsdtr. Tønder; see Andreas G. B. i Snesere; [1696 Trondhjems Dk. og Stiftspr.; # 27 el. 24; † 29/9 28; gav (19) 200 Rdlr. til Od. Sk.; W. 1/132; N. 76].



KUM II, s. 38 (»Gerhardus Ioachimi Bonsach«); E. Brejls skifteuddr.: Ålborg byfoged nr. 1333; Wads sedler: Forældre.



https://wiberg-net.dk/582-Karlslunde.htm
* 		Bonsach, Sogneprest Gerhard Jochumsen "Gerhardus Ioachimi Bonsach" (I1144)
 
115 * http://herregaardskortet.dk/cases/rosenholm/akademiet-paa-rosenholm/



I 1617 udnævnte kong Christian 4 Holger Rosenkrantz til rigsråd. Rosenkrantz kom til at spille en vigtig rolle i særligt kongens genoprettelse og reform af skolevæsnet i Danmark.



Akademiet, som det senere er blevet kaldt, blev skabt af Holger Jørgensen Rosenkrantz (1574-1642) med tilnavnet ’den lærde’. Rosenkrantz var en internationalt anerkendt teolog, og Rosenholm kan derfor sammenlignes med Tycho Brahes (1546-1601) naturvidenskabelige akademi på Uranienborg.

*



Family Group Record FamilySearch™ Ancestral File v4.19



Search Results
Download GEDCOM
Print



Husband's Name



Holger ROSENKRANTZ (AFN:FT4H-JD) Pedigree



Born: 14 Dec 1574 Place: , Kalo, Randers, Denmark



Died: 29 Oct 1642 Place: , Copenhagen, Copenhagen, Denmark



Buried: Place: Hornslet Church



Married: 13 Aug 1598 Place: , Malmo, Malmohus, Sweden



Father: Jorgen ROSENKRANTZ (AFN:FT4C-79) Family



Mother: Dorte LANGE (AFN:FT3M-D5)



Wife's Name



Sophie BRAHE (AFN:FT4H-KK) Pedigree



Born: 11 May 1578 Place: , Odense, Odense, Denmark



Died: 21 Dec 1646 Place: Kbhvn, , Denmark



Buried: Place: Frue Church



Married: 13 Aug 1598 Place: , Malmo, Malmohus, Sweden



Father:



Mother: Mette Falksdatter GOYE (AFN:141J-V6B)



Children



1. Sex Name



F Dorte ROSENKRANTZ (AFN:FT3D-QW) Pedigree



Born: Abt 1613 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



2. Sex Name



F Sophie ROSENKRANTZ (AFN:FT3T-NC) Pedigree



Born: Abt 1623 Place: Of Knudstrup, Kagerod, Malmohus, Sweden



Died: 1677 Place: , Assens, Odense, Denmark



3. Sex Name



F Ide Margrethe ROSENKRANTZ (AFN:FT4H-V4) Pedigree



Born: 1616 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Died: 1616 Place:



4. Sex Name



F Beate ROSENKRANTZ (AFN:FT3F-K6) Pedigree



Born: 15 Oct 1608 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Died: 20 Feb 1647 Place:



Buried: Place: , Ringe, Svendborg, Denmark



5. Sex Name



M Otte ROSENKRANTZ (AFN:FT4H-N3) Pedigree



Born: 2 Feb 1603 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Died: 15 Feb 1606 Place:



6. Sex Name



F Mette ROSENKRANTZ (AFN:FT4H-LQ) Pedigree



Born: 27 Feb 1600 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Christened: 9 Mar 1600 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Died: 21 Dec 1644 Place:



7. Sex Name



M Erik ROSENKRANTZ (AFN:FT4H-TX) Pedigree



Born: 12 Mar 1612 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Died: 13 Oct 1681 Place:



8. Sex Name



F Ide ROSENKRANTZ (AFN:FT4H-QF) Pedigree



Born: 22 Mar 1606 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Died: 5 Feb 1609 Place:



9. Sex Name



F Ide Margrethe ROSENKRANTZ (AFN:FT4H-W9) Pedigree



Born: 17 Apr 1617 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Died: 7 Apr 1624 Place:



10. Sex Name



M Jorgen ROSENKRANTZ (AFN:FT4H-MW) Pedigree



Born: 1 Jul 1601 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Died: 6 Jun 1605 Place:



11. Sex Name



M Jorgen ROSENKRANTZ (AFN:FT4H-RL) Pedigree



Born: 11 Jul 1607 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Died: 8 Jan 1675 Place: Sore, Denmark



12. Sex Name



M Otte ROSENKRANTZ (AFN:FT4H-SR) Pedigree



Born: 24 Sep 1610 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Died: 7 Jul 1639 Place:



13. Sex Name



M Gunde ROSENKRANTZ (AFN:FT4H-P8) Pedigree



Born: 2 Dec 1604 Place: Rosenholm, Hornslet, Randers, Denmark



Died: 2 Dec 1675 Place:



An official Web site of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints



© 2008 Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. Conditions of Use Privacy Policy 27 http://www.familysearch.org v.2.5.0



* About Us




* Contact Us




* Press Room




* Site Map



* Records Custodians




* Developer Network




* LDS Church Sites




* LDS Country Sites



Holger ROSENKRANTZ (AFN: FT4H-JD) Pedigree



Sex: M



Submitter(s):



PAUL DARRELL OWNBY Microfilm: NONE



8 BURGHER DRIVE



ROLLA MO Submission: AF93-107677



USA 65401







KURT VOSS NAGEL Microfilm: NONE



RR #3



INNISFALL, ALBERTA Submission: AF90-100557



CANADA T4G 1T8



http://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Rosenkrantz_(f._1574)


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I6154=2 		Rosenkrantz, Holger Jørgensen "“den Lærde”" (I1685)
 
116 * http://jfwillumsenodden.dk/odden/odden-om-oddens-ejere/ Fra 1454 til 1656 tilhørte Odden to grene af adelsslægten Lunge.



Oddens ejer fra 1545-1556, Christoffer Lunge, faldt i kamp i Sverige. Hans barnebarn, Jørgen Lunge, kæmpede ligeledes i Sverige under Chr.IV og endte som rigets marsk. Hans hustru Sophie Brahe rejste et fornemt gravmæle for dem begge i Vor Frue Kirke i Aalborg. Her er han fremstillet i fuld rustning, omgivet af slægtsvåbnene for sine forfædre.

*



Hr. '''Jørgen Lunge''' (Dyre), til Odden, Birkelse og Hessel



Rigsmarsk (Denmark) 1616–1619



Links:

* https://en.wikipedia.org/wiki/J%C3%B8rgen_Lunge

* https://en.wikipedia.org/wiki/Rigsmarsk_(Denmark)
* http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I15589=2 		Ovesen, Jørgen til Odden, Birkelse og Hessel (I1225)
 
117 * http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/kjeldgaard



Gennem ægteskab kom gården til Jørgen Rosenkrantz, der i 1668 solgte Kjeldgaard til Dorthe Daa.

*



http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I16169=2



https://www.gravsted.dk/person.php?navn=joergenrosenkrantz



*


http://www.k-h-andresen.dk/slaegt/slaegt_niveau2/slaegt_niveau3/slaegt_niveau4/slaegt_niveau5/slaegt_niveau6/kirsten_rosenkrantz.html 		Rosenkrantz, Jørgen Holgersen til Kjeldgaard (I1692)
 
118 * http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/ulriksholm



Ulriksholm hed Skinnerup frem til midten af 1600-tallet Ulriksholms historie er tæt knyttet sammen med de to nærliggende herregårde Trællerupgård og Østergård, der i længere perioder har haft samme ejer. Ulriksholms hovedbygning består af to fløje, der er sammenbygget i en vinkel. Hovedbygningen er opført af Christian IV og sønnen Ulrik Christian Gyldenløve Ulriksholm er opkaldt efter Christian IV's søn Ulrik Christian Gyldenløve, der ejede gården i sidste halvdel af 1600-tallet.

*


Naissance : 1660 Décès: 1737 Parents : Christen Nielsen Spend et Margaritha Elisabeth Mese (Mesing)) Frères et sœurs: Edele Margrethe Christensdatter Bircherod (født Spend), Else Sophie Christensdatter Pontoppidan (født Spend), Anna Cathrine Spend 		von Spend, Hedvig til Ulriksholm (I1783)
 
119 * http://www.finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1176=2

--------------------

=== GEDCOM Source ===

Tove Nielsen Alexandersen Bonven2 Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Alexandersen Bonven2 Web Site Slægtstræ: 189564942-3 Discovery 189564942-3 MH:S500006 Christiane Skeel 3 Tilføjet via en Person Discovery Discovery

=== GEDCOM Source ===
Geni World Family Tree MyHeritage Geni World Family Tree findes på www.Geni.com. Geni ejes og drives af MyHeritage. Collection 40000 MH:S500023 https://www.myheritage.dk/research/collection-40000/geni-world-family-tree?itemId=31504863=showRecord 4 Christiane SkeelKøn: KvindeFødsel: 8. feb. 1783Ægteskab: Ægtefælle: Jacob von Beth (født Berth) - 1811Død: 5. juni 1837 - Svendborg, Syddanmark, DanmarkFar: Jørgen Erik SkeelMor: Anne Dorothea von AhlefeldtÆgtemand: Jacob von Beth (født Berth)Partner: Frederik VI af Danmark og Norge von Oldenburg (født Denmark), KongeBørn: Josephine Hedvig Skeel Beth (født von Beth), Christiane Frederikke Dørge (før Klein) (født Berth)Søskende: Holger Henrik Skeel, 2, Regitze Sophie Skeel, 3, Henriette Sophie (født von Scheel), Albert Skeel, 5, Vilhelm Skeel, 6, Elisabeth Sophie Skeel, Holger Skeel, 7, Sophus Peter Frederik Skeel, Louise Skeel, 1, Christian Frederik Erik Skeel, Sophie Eleonore Frederikke von Skeel (født Skeel), 10, Marie Josephine Skeel, 11, Caroline Ernstine Alexandrine Skeel af Birkelse 		Skeel, Christiane (I310)
 
120 * http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1457/origin/170/

*



https://en.wikipedia.org/wiki/Sophie_Amalie_Moth



Sophie Amalie Moth, Countess of Samsøe (28 March 1654 – 17 January 1719) was the officially acknowledged royal mistress of King Christian V of Denmark. Together they had five acknowledged illegitimate children, all of whom bore the surname Gyldenløve. In 1677 she was elevated to be the first Countess of Samsø. The still-existing Danish noble family of Danneskiold-Samsøe is descended from her.



Sophie Amalie Moth was the first officially acknowledged royal mistress in Denmark.



---------------------------------------------------------



654-1719, kong ◊Christian 5.s elskerinde.



*28.3.1654 i Kbh., †17.1.1719 på Jomfruens Egede, Øster Egede sg.



Forældre: hofmedicus ◊Poul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84).



Børn: Christiane (1672), ◊Christian (1674), Sophie Christiane (1675), Anna Christiane (1676), ◊Ulrik Christian (1678), en datter (1682).



Som den yngste af seks søskende voksede SAM op i hjemmet hos ◊Frederik 3.s hof- og livlæge Poul M. Fra 1667 var hun eneste hjemmeværende barn. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige SAM skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 Jomfruens Egede ved Fakse og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten. Årene 1674-76 blev præget af børnefødsler, først sønnen Christian og siden døtrene Sophie Christiane og Anna Christiane.



I 1676 blev SAM officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med SAM for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder ◊Ulrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen. I 1682 fødte SAM sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. 1684 mistede SAM to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af dronning ◊Charlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede SAM testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneskiold. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Kbh.s Slot, og kongen førte bruden frem.



Efter Christian 5.s død i 1699, levede SAM tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede. SAM var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder ◊Matthias M., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. SAM overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden.



Mal. fra 1680 på Gavnø. Mal. fra 1682 af Horatius Paulijn på Gisselfeld. Mal. fra ca. 1708 i Fr.borgmus.



Matthias Skaanlund: Gyldenløves Lakaj, 1912.



Optaget i Dansk Biografisk Leksikon



Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon



Sophie Amalie Von Moth was "Married to the left hand" of King christian V 1646-1699 of Denmark and Norway at age 16. She had 5 children by him. She was appointed Countess of Samsøe in 1677. Her children and their descendants achieved nobility status. Her Great Great ect. grandson was Constantine II King of Greece from 1964 until the abolition of the Monarchy in 1974.



PH.Olsen:



DA: Børn af ægteskaber til venstre hånd kunne ikke arve tronen.



EN: Children out of marriage "to the left hand" could not inherit the throne

--------------------



Forældre: hofmedicus ◊Poul M. (1601-70) og Ida Dorothea Bureneus (1624-84).



Børn: Christiane (1672), ◊Christian (1674), Sophie Christiane (1675), Anna Christiane (1676), ◊Ulrik Christian (1678), en datter (1682).



Som den yngste af seks søskende voksede SAM op i hjemmet hos ◊Frederik 3.s hof- og livlæge Poul M. Fra 1667 var hun eneste hjemmeværende barn. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige SAM skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 Jomfruens Egede ved Fakse og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten. Årene 1674-76 blev præget af børnefødsler, først sønnen Christian og siden døtrene Sophie Christiane og Anna Christiane.



I 1676 blev SAM officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med SAM for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve. Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder ◊Ulrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen. I 1682 fødte SAM sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. 1684 mistede SAM to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af dronning ◊Charlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede SAM testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneskiold. Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Kbh.s Slot, og kongen førte bruden frem.



Efter Christian 5.s død i 1699, levede SAM tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede. SAM var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdt sig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten. Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder ◊Matthias M., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud over sit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. SAM overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden.



Mal. fra 1680 på Gavnø. Mal. fra 1682 af Horatius Paulijn på Gisselfeld. Mal. fra ca. 1708 i Fr.borgmus.



Matthias Skaanlund: Gyldenløves Lakaj, 1912.



Optaget i Dansk Biografisk Leksikon



Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon



Sophie Amalie Von Moth was "Married to the left hand" of King christian V 1646-1699 of Denmark and Norway at age 16. She had 5 children by him. She was appointed Countess of Samsøe in 1677. Her children and their descendants achieved nobility status. Her Great Great ect. grandson was Constantine II King of Greece from 1964 until the abolition of the Monarchy in 1974.



PH.Olsen:



DA: Børn af ægteskaber til venstre hånd kunne ikke arve tronen.


EN: Children out of marriage "to the left hand" could not inherit the throne 		Moth, Sophie Amalie grevinde af Samsøe (I680)
 
121 * https://biografiskleksikon.lex.dk/Otte_Skeel



'''Otte Skeel, Otte Christensen Skeel, 28.8.1576-17.12.1634, rigsråd.'''



Født på Fussingø, død i Ålborg, begravet sst. (Frue k.). Efter opvæksten og udlandsrejsen med broderen Jørgen kom S. 1600 i hoftjeneste hos Christian IV. Her forblev han til sit ægteskab 1605 med en dame i dronningens jomfrukammer.



Han ledsagede 1600 '''kansler Christian Friis''' på en sendefærd til Emden. 1609 fik han Dueholm og 1613 tillige Skarpenberg gods på Mors i forlening. De afløstes 1629 af Bøvling der 1631 ombyttedes med Ålborghus.



Under Kalmarkrigen tjente han først som korporal under broderen Albret og blev siden udnævnt til øverste proviantmester i Christian IVs hær. .....
** 		Skeel, Otte Christensen (I1701)
 
122 * https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%A4ckeberga_slot



https://da.wikipedia.org/wiki/Skabersj%C3%B6_slot
** http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11965=2 		Ulfstand, Holger til Hikkebjerg (I1311)
 
123 * https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I9133%20=2



til stamhuset Birkelse (1735), Mullerup (1734), Mørup (Alsted herred), Bonderup (Merløse herred) og Fårevejle (Langelands Nørre herred) (1729); 1. januar 1714 - 1716 landkadet, 22. marts 1717 hofjunker, 16. juli 1721 kammerjunker, 8. april 1730 etatsråd, 22. maj samme år amtmand over Nordborg og Ærø amter, 7. juni 1740 konferensråd, 31. marts 1747 hvid ridder, 27. september 1748 stiftamtmand over Ribe stift og amtmand over Riberhus amt, 27. oktober 1750 stiftamtmand over Sjællands stift og amtmand over Roskilde amt, 1752 tilforordnet i Højesteret; 31. marts 1755 gehejmeråd, 31. marts 1757 de l'Union parfaite, 2. december 1762 medlem af overskattedirektionen, 1763 patron for Roskilde adelige Jomfrukloster.

*



https://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Skeel



https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I9133=2

--------------------

=== GEDCOM Note ===

Herre til Stamhuset Birkelse (1735), Mullerup (1734), Mørup (Alsted H.), Bonderup (Merløse H.) og Faarevejle (Langelands Nr. H.) (1729);
1. januar 1714 - 1716 Landkadet,
22. marts 1717 Hofjunker,
16. juli 1721 Kammerjunker,
8. april 1730 Etatsraad,
22. maj s. A. Amtmand over Nordborg og Ærø Amter,
7. juni 1740 Konferensraad,
31. marts 1747 hvid Ridder,
27. september 1748 Stiftamtmand over Ribe Stift og Amtmand over Riberhus Amt,
27. oktober 1750 Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtmand over Roskilde Amt,
1752 Tilforordnet i Højesteret;
31. marts 1755 Geheimeraad,
31. marts 1757 de l'Union parfaite,
2. december 1762 Medlem af Overskattedirektionen,
1763 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster.

=== GEDCOM Note ===

Herre til Stamhuset Birkelse (1735), Mullerup (1734), Mørup (Alsted H.), Bonderup (Merløse H.) og Faarevejle (Langelands Nr. H.) (1729);

1. januar 1714 - 1716 Landkadet,

22. marts 1717 Hofjunker,

16. juli 1721 Kammerjunker,

8. april 1730 Etatsraad,

22. maj s. A. Amtmand over Nordborg og Ærø Amter,

7. juni 1740 Konferensraad,

31. marts 1747 hvid Ridder,

27. september 1748 Stiftamtmand over Ribe Stift og Amtmand over Riberhus Amt,

27. oktober 1750 Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtmand over Roskilde Amt,

1752 Tilforordnet i Højesteret;

31. marts 1755 Geheimeraad,

31. marts 1757 de l'Union parfaite,

2. december 1762 Medlem af Overskattedirektionen,

1763 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster.

=== GEDCOM Note ===

Skrev sig til Birkelse, Mullerup, Mørup i Alsted herred, Bonderup i Merløse He
rred, som han dog kun ejede ganske få år, og Faarevejle. Han blev 17-16 landsk
adet og 1717 hofjunker,1721 Kammerjunker og var 1730 etatsråd og amtmand over
Nordborg og ærø² amter. Han var 1740 Konferenceråd og 1747 Hvid Ridder, hvorefter
han 1748-50 var stiftsamtmand over Ribe Stiftog amtmand over Riberhus amt.
Han var 1750 stiftsamtmand over Sydjyllands sitft og amtmand over Roskilde amt,
samt tilforordnet højesteret, og fra 1762 medlem af overskattedirektionen.

=== GEDCOM Note ===
Stamherre til Birkelse, Herre til Mullerup, Mørup og Faarevejle
Stiftamtmand, Geheimeråd.

=== GEDCOM Source ===
Tove Nielsen Alexandersen Bonven2 Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Alexandersen Bonven2 Web Site Slægtstræ: 189564942-3 Discovery 189564942-3 MH:S500006 Holger Andersen Skeel 3 Tilføjet via en Person Discovery Discovery 		Skeel, Holger Andersen Til Birkelse, Broholm og Mullerup (I210)
 
124 * https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/christianssaede



Christianssæde - '''der oprindeligt hed Taastrup''' - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.



I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
** 		Gyldenkrone, Vilhelm Frederik Baron til Taastrup, Lolland (I418)
 
125 * https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/harrestedgaard



.....Rigsadmiral Jørgen Vind erhvervede gården i 1638, men faldt få år senere i slaget ved Kolberger Heide, hvorefter Harrestedgaard blev delt mellem hans tre sønner, Holger, Hans og Christian Vind. Af disse udkøbte Holger Vind sine brødre og udvidede Harrestedgaards tilliggende med 10 af landsbyens gårde samt møllen. Selve landsbyen Harrested og alle gårdene blev nedlagt.....



**



http://da.wikipedia.org/wiki/Holger_Vind


http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11968=2 		Vind, Holger Jørgensen til Harrestedgaard (I455)
 
126 * https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/langesoe

**



Danish Family Search: https://www.danishfamilysearch.dk/cid11163777:



Folketælling 1880:



Amt Oversigt / Vejle / Bjerre / Rårup sogn / Folketællinger / 1880 / Opslag Nr. 158 - Hovedliste.


* 		Mackesprang, Adelaide Henriette Marie (I1562)
 
127 * https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/roennovsholm

*



31. juli 1598 (1) Tingsvidne af Hornum herred. Jacob Hvid, foged for '''Erik Bille til Rønnovsholm''', stævner Hannibal Gyldenstjerne til Restrup ved Anders Jensen i Binderup ang. en eng til Chr. Pedersens gård i Frejlev. Sagen opsættes i 6 uger, og parterne skal da fremkomme med breve på deres ejendomsret. Tingsvidnet synes skrevet af en vendelbo. NLA, Udtagne breve nr. 1225. Udtg. af Restrup gods, NLA, G141-1. Papir.1 ulæseligt segl. Påtegning på bagsiden: No 82. Lest på huornum herritsting Mandagen then 11 Septembris 98.



http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Hornumense%20del%202.pdf
* 		Bille, Erik Jensen til Rønnovsholm (I1250)
 
128 * Jens baron Güldencrone (18. juni 1712 på Vilhelmsborg – 4. marts 1770 i København) var en dansk søofficer.



Han var søn af lensbaron Christian Güldencrone og Margrethe Amalie Moth og bror til Vilhelm Güldencrone og Matthias Güldencrone.



Han blev 1728 kadet, fik 1733 rejsepas og tilladelse til at gå i fremmed tjeneste, mens hans ansøgning om rang af løjtnant dog blev afslået, blev 1735 sekondløjtnant, var 1735-37 i engelsk tjeneste, blev 1737 kaptajnløjtnant (uden at have været premierløjtnant og 1738 kaptajn. 1739 var han næstkommanderende for orlogsskibet Delmenhorst på besejling, 1740 chef for fregatten Høyenhald, der var vagtskib i Øresund, blev 1741 chef for Hvide Ørn, der ligeledes var vagtskib i Sundet, 1743 chef for orlogsskibet Sophie Hedevig og senere samme år også for orlogsskibet Jylland, begge i eskadre, blev 1746 kommandørkaptajn, 1752 medlem af Havnekommissionen (afgik 1769), 1757 chef for orlogsskibet Sjælland i eskadre, 1763 præses i Indrulleringskommissionen, 1764 kommandør, 1766 chef for 1. division og blev 1768 schoutbynacht. I 1769 blev han optaget som deputeret i Admiralitetskollegiet med 1.800 rigsdaler i gage, men døde året efter.



11. maj 1746 ægtede han i Garnisons Kirke Sophie Regina Hiort (døbt 28. oktober 1719 – 21. marts 1798), datter af schoutbynacht Peter Hiort (1670-1733).



https://da.wikipedia.org/wiki/Jens_G%C3%BCldencrone
* 		Gyldenkrone, Jens baron (I282)
 
129 * Katholm ved Grenaa: Albret Skeel køber i 1616 gården, og herefter beholdte slægten gården i flere generationer...

** Kilde: ribewiki: http://www.ribewiki.dk/Riberhus_Len:



Albret Christensen Skeel (1572-1639):



Søn af rigsråd og lensmand Christen Albretsen Skeel til Bøvling Len, efter hvem han 1605 arvede Fussingø ved Randers og Hegnet i Salling.



Gift 1601 med Berte Nielsdatter Friis (1583-1652), datter af Niels Friis til Hesselagergård på Sydøstfyn.



Studerede i Strasbourg, Padova, Siena og senere i Orléans. Deltog i en del rejser med Christian 4.



Blev 1601 lensmand til Riberhus, 1609 ritmester for den gule Riberfane under Kalmarkrigen, var under indfaldet i Vestergøtland i stor livsfare og blev som belønning rigsråd og rigsadmiral, men trådte 1623 tilbage som rigsadmiral efter uoverensstemmelser med kongen.



Måtte under fjendens indfald 1627-1629 forlade lenet, men vendte tilbage og var krigskommissær.



Ejede 1616-1630 også bl.a. Holbækgård ved Randers og Katholm ved Grenå.



--------------------
Til Hegnet (Harre herred) (- 1639), Fusingø (Sønder Lyng herred) (1617), Holbækgaard (Rougsø herred) (1613), Katholm (Sønder Dyrs herred) (1616-30), Hessel (Sønder Dyrs herred) (1623) og Lergrav (Hammerum herred) (1638). Kom 11 år gammel i Viborg Skole, 1586 udenlands, 1586-87 i Strasbourg, 3 år i Italien, 1590 i Pauda og 1591 i Siena, og 2 år i Frankrig, 1595 – 1601 hofjunker, 1597 med kongen i Brandenburg, ledsagede 1597-98 som hofmester hertug Ulrik udenlands, immatrikuleret i Orléans, 1599-1601 skænk, fik 1599 Smerup i pant, samme år underadmiral på kongens rejse til Nordlandende, 11. maj 1601 – 1627 og atter 1629-39 lensmand på Riberhus, 1606 marskal på kongens rejse til England, 1609 ritmester over Riber-Fanen, 1611 fadder til hertug Ulrik, udmærkede sig i Kalmar-Krigen, 1614 krigskommissær, 1616 D.R.R., 1. december samme år rigsadmiral og ridder af den væbnede arm, 1618 sendebud til Gottorp, 1620 til Bremen, førte samme år en flåde i Nordsøen, januar 1623 afsked som rigsadmiral efter et sammenstød med kongen, takseredes 1625 til 2744½ td. htk. Og 1638 til 2076½ td. htk., 1629 kommissær ved fredsforhandlingerne i Lübeck, 1631 og 1632 sendebud til de svenske fredsforhandlinger i Lübeck. 		Skeel, Albret Christensen "Albert Skeel Heer van Fussingö en Katholm" til Fussingø, Holbækgård, Katholm og Hegnet (I1236)
 
130 * Knud Gedde Hastrup, Thyregod †1707 Amtmand og cancelliraad, gift med Lene Cathrine Kaas. Foruden Vadskærgaard købte han 1697 Hastrup på auktion, som han i 1706 skødede til sønnen Friderich Christian Gedde.



http://www.nørvang-herred.dk/brande/skoeder/pant-brandholm-1705.htm

* D. 5. november 1704 skødede Bertel Jensen, Amhede gården til amtmand Knud Gedde, der havde købt Hastrup i 1697. Skødet omfattede også den gård, hvor Eske Mogensen var fæster. Han havde også den halve Bredgård i fæste. Der var omkring samme tid kommet en ny degn til Thyregod, det var Laurids Jensen Holstebroe, der var født i 1666. Han var gift med Barbara Melchiorsdatter fra Velling [rigtigt: Nonbo, Dollerup Sogn]. Han boede først i et hus, som han svarede 2 rigsdaler af. Det ses i et skøde dateret d. 23. 2. 1706. Laurids Jensen blev den næste fæster af gården, og det er han nok blevet lige efter 1706. I et skøde fra d. 21. 3. 1715 er Laurids Jensen opført som gårdfæster, og gården tilhørte Knud Geddes enke Lene Cathrine Kaas, og ikke svigerdatteren Helvig Lindenou Unger, der ellers ejede Hastrup og 3 af gårdene i Thyregod by.



http://www.pappelsoft.de/jensp/thyregodghist.htm

* Ved skiftet efter Ove Gjedde tilfaldt Vadskærgård og gods hans søn Knud, der ikke var helt uden tilknytning til det vestlige Jylland, da han var gift med en datter af gehejmeråd Ove Bjelke til Nørre Vosborg, til hvilken gård Knud Gjedde også skrev sig 1667, sikkert dog uden at være ejer af en eneste tønde hartkorn af den. Hans besiddelser var i det hele taget meget begrænsede; bortset fra en smule strøgods hist eller her, ejede han på denne tid ikke andet gods i Jylland end den lille hovedgård, han nys havde arvet efter sin fader, og de snart talte bøndergårde og huse, der lå til denne, og når alt kom til alt, var han knap nok ejer af dette jordegods, da det som pant gik fra den ene til den anden. Allerede I. november 1668 udstedte han i København pantebrev til Jørgen Reitzer, da sekretær i tyske kancelli, senere assessor i kammerkollegiet, ved hvilket han for 700 rdl. in spec. til denne pantsatte såvel hovedgården som den tæt ved denne liggende bondegård Søgård, eller ialt omtrent 43 tdr. htk, og året efter, d. 10. juli, gav han samme gods — uden at det vides, om Jørgen Reitzers pantebrev på den tid var annuleret — samt »den kongelige tiende udi Tørring sogne i pant til kirkekommisnarius Johan Plum for 1000 rdl. in spec, som denne havde lånt ham af sin plejedatter Maren Bierrings penge.



Vi har iøvrigt et bestemt vidnesbyrd om, at Knud Gjeddes formuesomstændigheder ved denne tid stod på meget svage fødder, idet han 11. juni 1670 udstedte et dokument, hvorved han lovede tolder Jens Jakobsen i Nakskov, hvem han skyldte 600 rdl. in spec, som var opsagte ti) udbetaling allerede i juni 1665, at denne skulde fa nævnte sum udbetalt i rede penge, selv om han — Knud Gjedde — fik kongelig bevilling på at gøre opbud, og dl sikkerhed herfor pantsatte han noget gods i Tørring sogn'), una^elig en tvivlsom garanti for, at kreditor vilde & sine penge i klingende mønt. Hvordan det nu end gik hermed, tør det anses for givet, at der for Vadskærgards ejer ikke blev nødvendighed for at gøre opbud, d i så fald var sikkert hans lille hovedgård ved den lejlighed gået i løbet for ham, hvad den ikke gjorde før en snes år senere.



Måske har han ved sit 1671 indgåede andet ægteskab — hvorom mere nedenfor — klaret skærene; i hvert fald hengår der nu en årrække, inden vi igen ser ham optage disse dyre 6 procents lån.



Men i 1685 tog han fat igen, hvor han var sluppet sidst, idet han den 24. oktober på Nørre Vinkel udstedte pantebrev dl forhenværende forpagter på Vadskærgård, men nuværende ejer af Søgård på Holmsland Rasmus Åndersen, af hvem han havde lånt 2000 rdl. børnepenge, han havde under formynderskab, hvorfor han pantsatte en del nærmere specificeret gods i Skodborg og Vandfuld herreder, og kun et lille halvt års derefter optog han et lignende lån hos samme mand på 1500 rdl. mod pant i gods i Tørring sogn, blandt hvilket dog hverken hovedgården eller Søgård, hvoraf man måske tør slutte, at disse forud har været distrækkelig forhæftede. Det sidstnævnte af disse lån blev tilbagebetalt inden et års forløb; for det førstnævnte måtte Rasmus Åndersen, som det senere vil blive omtalt, lade sig det pantsatte gods udlægge.



Om der har fundet nogen forøgelse sted af Vadskærgårds tilliggende i Knud Gjeddes tid, vides ikke, men sikkert er det, at forøgelsen i hvert fald har været såre ringe. Overhovedet synes han hverken at have haft æxne til eller sans for at afrunde godset, og hans embedsstillinger bevirkede også, at han kun rent lejlighedsvis opholdt sig på denne afsidesliggende gård. Kun nogle enkelte gange finder man i Tørring sogns kirkebog antydninger af, at han eller hans hustru og børn har været tilstede her Gårdens drift var overladt til en forpagter.



I årene 1665 forekommer som sådan den ovenfor nævnte Rasmus Andersen, der senere blev amts- skriver i Lundenæs og Bøvling amter, og, som det synes, forpagter på Sønder Vosborg samt ejer af hovedgården Søgård m. m.; efter ham fulgte Mogens Sørensen, der første gang findes nævnt 1669 og som døde her 29. april 1676, hvorefter hans enke Apolonie Andersdatter 21. september 1679 holdt stuebryllup med Laurids Jensen, der også var forpagter her og senere boede på Nørre Vinkel. Vi kender intet til forpagtningsafgiftens størrelse, men tør sikkert antage, at den har været ret ubetydelig efter nutids begreber. Eksempelvis skal anføres, at hovedgården Vingegård mellem Viborg og Hobro, der efter hartkornet var omtrent to tredjedele af Vadskærgård, 1686 blev bortforpagtet for en årlig afgift af 40 rdl., hvilket i metalværdi svarer til c. 150 kroner, eller, når hensyn tages til pengenes synkende værdi, kan siges at svare til omtrent 450 kr. nu til dags. Det er herefter sandsynligt, at der af Vadskærgård kan have været svaret en forpagtningsafgift af c. 60 rdl. årlig, eller efter nutids I året 1689 blev Knud Gjedde den 23. marts ved højesteret dømt til at betale sin søstersøn amtmand Ove Lange til Falkensten en sum af 900 rdl. Af denne sum betalte han straks det ene hundrede og lovede at betale resten i to terminer, nemlig halvdelen med 6 % rente II. marts 1690 og den anden halvdel årsdagen derefter. For at kreditor kunde være sikker på betalingen, pantsatte han ham 19. juli samme år Vadskærgård samt Dusgård, Søgård, Eskebæk, Nør Vedkær og Lomfarbæk, eller ialt omtrent 60 tdr. htk. Da betalingen imidlertid udeblev, lod Ove Lange sig det følgende år indføre i godset, og dette har rimeligvis været grunden til, at Rasmus Andersen samme år den 27. marts ved landstinget på sin myndling jomfru Maren Hovenbechs vegne begærede gode mænd, som kunde »gøre hannem ind visning og annammelse til brugelighed udi det pantsatte gods af Knud Gjedde for kapital 2000 rdlr. Skønt denne sidstnævnte vistnok nogle måneder efter fik udbetalt en større sum, han 1681 havde lånt fru Mette Grubbe til Rask, gjorde han næppe noget forsøg på at bevare Vadskærgård for sig og sine arvinger; i hvert fald gik gård og gods nu for bestandig tabt for ham, men ved samme lejlighed blev han jo en gæld på c. 3000 rdl. kvit, og det kan maaske være tvivlsomt, om den hele ejendom var så meget værd efter den tids godspriser.



Knud Gjedde, der fra 1669 havde været amtmand over Nordlandene, som 1678 blev kancelliråd og fra 1686 amtmand over Silkeborg og Mariager amter, købte 1697 hovedgården Hastrup med en del tiender og gods, og her synes han at have haft fast bopæl de sidste ti år af sit liv. Denne gård, som hans svoger Hans Kås forhen havde ejet, synes at have interesseret ham langt mere end Vadskærgård. I det mindste foretog han her adskillige godskøb og salg, der havde til hensigt at afrunde og komplettere godset, hvilket også lykkedes ham således, at den var en meget betydelig ejendom med 201 tdr. htk. gods, da hans 1706 afhændede den til sin søn Frederik Christian.



Knud Gjedde døde 1707, utvivlsomt på Hastrup, og blev begravet i Tyregod kirke. Han havde først været gift med Ide Sofie Ovesdatter Bjelke, som døde 20. september 1665, og blev derefter 8. juni 1671 viet til jomfru Lene Katrine Jørgensdatter Kås (mur-Kås) »og stod deres bryllups højtid på velb. fru Mette Grubbes gård Rask«. Præsten noterer ved denne lejlighed med tilfredshed, at han fik 12 imperialer. Denne Knud Gjeddes anden hustru overlevede ham i 13 år og blev efter sin ovennævnte søns død 1713 ejer af Hastrup, hvor hun døde 18. oktober 1720. Den stedlige præst, hr. Søren Borch, der ellers fører sin kirkebog i dagligdags prosa, er ved denne højtidelige lejlighed efter tidens skik blevet, om ikke poetisk så dog højtravende, Og noterer: 1720 den 9. november »begrafvet i Tyrregod Kirche dend Høyædle og Høyvelbaarne i Lifvet, hos Herren himmelsalig i Døden Frue Lene Cathrine Kaas, sal: Hr. Cancellieraad og Amptmand Knud Geddes, fordum Herre til Vadskiergaard og Hastrup, hans Kongl: Mayts Høybetroede Amptmand ofwtT Silcheborg og Mariager Ampter, Hans efterlatte Høytelschelige Frue i hendes Alders 67 Aar. Gud forleene hende med alle troe Christne en æreftild Opstandelse udi den Herris lesu Christi Aabenbarelse. Hun blef henkalden d. 18. Oct. tilforn.« Det samme kunde have været sagt med færre ord, men meningen var sikkert god.



http://www.archive.org/stream/samlingertiljyd00selsgoog/samlingertiljyd00selsgoog_djvu.txt
* 		Giedde, Knud Ovesen til Hastrup (I762)
 
131 * København, København (Staden), Øster Kvarter, Øster Kvarter, Matr. 339, 1028, FT-1801, A5021



Rasmus Nicolai Augsborg 56 Gift Husbonde Skipper



Anne Margrethe Hvidsdatter 56 Gift hans Kone



Nicolai Herman Augsborg 26 Ugift deres Søn Copist i General Toldkammeret



Marie HOLMsDATTER 24 Ugift Tienestepige



Bolle Willum Erichsen 28 Ugift Logerende Premier Lieutnant i Søe Etagen



Henrich Erich Fabricius 25 Ugift Logerende Commis ved det Kongelige Banque Contoir



Ulrich Adolph Trappaud 29 Ugift Logerende Secretair paa den Kongelige Fregatte St. Tomas



Knud Wilken Holder 17 Ugift Logerende som Reysende nyelig …?? fra Nor
* 		Trappaud, Ulrich Adolph (I705)
 
132 * Livlæge dr.med., hos kejserne Rudolf og Mathias, skal have forladt tjenesten af konfssionelle grunde og bosatte sig som læge i Flensborg. Her boede han i St. Marie sogn, i et hus, der lå imellem Balzer Kriising’s og Claus Grapengiesser Beiler’s huse, henholdsvis mod syd og nord, og som han i 1638, med fuldmagt fra den velærværdige pastor Nicolai Esmarch, gav Thomas Widouwen skøde på.



finnholbek.dk



*



Mathias Moth, f. ca. 1567 + d- 1642, gift



1. gang den 30. september 1599 i Rendsburg med Ingeborg Jørgensdatter;



2. gang med Nn Kock (F: urtekræmmer Hans K.) den 21. august 1603 i Flensborg.



Kilde



DAA 1958-59:II:8



www.ahnenundfriesen.de



--------------------



Kilde



http://www.olifanten.dk/total.web/per01078.htm#0



--------------------



http://letreb.com/1historyandgenealogy/webpage_moth_family.htm



http://www.olifanten.dk/total.web/per01078.htm#0

--------------------

Han var livlæge hos kejserne Rudolf og Mathias og måtte af konfessionelle grunde forlade tjenesten. Han bosatte sig som læge i Flensborg.



Mathias blev gift med Frk. Kock *, datter af Hans Kock *(Urtekræmmer) og Fru Hans Kock *, den 21-8-1603 i Flensborg, Slesvig-Holstein, Tyskland. (Frk. Kock * blev født i 1567 i Slesvig Holstein, Tyskland..)


Mathias blev derefter gift med Ingeborg Jørgensdatter den 30-9-1599 i Rendsburg, Slesvig- Holstei, Tyakland. (Ingeborg Jørgensdatter blev født i 1575 i Rendsborg, Slesvig-Holstein, Tyskland.) 		Moth, Matthias Poulsen (I1153)
 
133 * Matthias lensbaron Güldencrone (2. (eller 3.) marts 1703 på Vilhelmsborg – 12. oktober 1753 i Haderslev) var en dansk amtmand og direktør for Collegium medicum, far til Frederik Güldencrone.



Han var en søn af lensbaron Christian Güldencrone. Allerede 1720 blev han sekretær i Danske Kancelli, 1728 blev han landråd i Holsten, 1743 konferensråd, 1750 deputeret i Rentekammeret og samme år Ridder af Dannebrog samt endvidere som Jacob Benzons efterfølger patron og direktør for Collegium medicum. 1752 afskedigedes Güldencrone fra Rentekammeret, men udnævntes samme år til amtmand i Haderslev Amt, hvor han allerede døde 12. oktober 1753 af en hidsig feber. 31. august 1731 i Pløn indgik han ægteskab med Frederikke Hedevig Albertine f. baronesse Gørtz (11. september 1704 – 23. december 1779 i Hamborg), enke efter gehejmeråd Bertram Rantzau til Salzau og en datter af gehejmeråd, baron Otto Frederik Güldencrone og og Anna von Negendanck.



Güldencrone besad, måske som en arv efter sin morfader, gehejmeråd Matthias Moth, en opvakt videnskabelig sans og interesse, så at han uden nogen akademisk uddannelse under sit ophold først i hjemmet og senere hos den nævnte gehejmeraad Rantzau kunne tilegne sig en vis lærdom, der siden gav sig udslag i, at han forberedte udgivelsen af en dansk metrisk oversættelse af Ovids Metamorfoser, til hvilken dog nok hans morfader var den egentlige forfatter, og hvis publikation i øvrigt blev hindret ved hans død, ligesom også i den store interesse, han i sit præsidium for Collegium medicum, ligeledes i morfaderens ånd, viede lægevidenskaben. Ikke blot udfoldede han en stor og prisværdig energi for at bringe kollegiet ud af den tilvante slendrian og bringe det til at fremme de det foreskrevne store organisatoriske opgaver, men støttet til kongelige reskripter lykkedes det ham, til trods for sej passiv modstand fra kollegiets medicinske medlemmers og særlig fra dets dekan Johannes de Buchwalds side, at fremtvinge en af kollegiet besørget indsamling og udgivelse af et i ethvert tilfælde i ydre henseende meget anseligt bind lægevidenskabelige afhandlinger, Acta medica, der efter Güldencrones plan skulle udgøre en værdig fortsættelse af de gamle betydningsfulde bartholinske acta. Endvidere benyttede han en del af de pengemidler, som det lykkedes ham at få stillet til kollegiets disposition, til et lægevidenskabeligt rejsestipendium (foreløbig for Ascanius) samt til præmier for de bedste arbejder i det projekterede 2. bind acta, hvis udgivelse dog efter hans uventede død definitivt blev stillet i bero. Lige til sin død vedblev han også, skønt i det sidste år bosat i Haderslev, at stå i spidsen for kollegiet.



https://da.wikipedia.org/wiki/Matthias_G%C3%BCldencrone
* 		Gyldenkrone, Mathias "Matthias Güldencrone" lensbaron (I280)
 
134 * Oberst og Amtmand på Bornholm

**



Profilfoto: Kilde: www.finnholbek.dk:



Coat of arms:



Owner/Source Danmarks Adels Aarbog


Linked to Brostrup Giedde; Christian Giedde; Eskild Lauridsen Giedde; Janus Claus Giedde; Laurids Torstensen Giedde. 		Giedde, Christian til Skivehus i Hindborg Herred (I765)
 
135 * Officer og godsejer



Han var søn af oberst, senere generalløjtnant Herman Frederik Beenfeldt (1687–1761) og Ide Dorthea født baronesse Güldencrone (1713-1746). Han blev 1753 kornet, 1754 premierløjtnant ved et jysk kavaleriregiment, 1759 ritmester, 1768 sekondmajor, 1774 kammerherre, 1775 premiermajor, 1779 oberstløjtnant og omkring 1789 landstaldmester.



Beenfeldt blev gift 25. oktober 1765 i Horsens med Elisabeth Catharina de Lichtenberg (døbt 30. november 1743 i Horsens - 4. april 1807 sammesteds), datter af etatsråd Gerhard (Gerdt) Hansen de Lichtenberg til Bidstrup (1697-1764) og Bodil Hofgaard (1711-1795). Med hende fik han Serridslevgård (ved Horsens), hvor han opførte en ny hovedbygning.



Kritiker af landboreformerne



Mest bekendt har han gjort sig som fører for de jyske jorddrotter under deres kamp mod landboreformerne i slutningen af det 18. århundrede. Da kronprins Frederik i august 1790 efter sin formæling opholdt sig på Louisenlund ved Slesvig, overbragte Beenfeldt og en anden jysk godsejer, kammerherre Christian Tønne Frederik von Lüttichau til Åkær, en adresse, underskrevet med 103 jyske godsejeres navne, hvori der nedlagdes en skarp protest mod de nye reformer som stridende mod landets sande vel og jordegodsejernes lovlige rettigheder. Efter at adressen var oplæst, var det, at kronprinsen udtalte de kendte ord: "Jeg vil, at Folket skal vorde frit, men ingen Proprietær fornærmes i sine Rettigheder." Selve adressens indhold gav anledning til en skarp kritik fra venner af reformerne, og der blev rejst tvivl om underskrifternes ægthed. Der blev nedsat en kommission til at undersøge dette spørgsmål, og resultatet af dennes virksomhed var, at underskrifterne under den af Lüttichau til kronprinsens svigerfader, Carl af Hessen, overbragte tyske adresse var alle ægte, hvorimod dette ikke gjaldt om alle dem under den danske adresse, som Beenfeldt havde skrevet efter hin og leveret kronprinsen. Mod Lüttichau anlagdes der sag af Christian Colbiørnsen for fornærmelige beskyldninger, og Højesteret mortificerede disse og idømte Lüttichau en bøde. Først efter udfaldet af denne sag, og efter at regeringen havde frataget ham kammerherrenøglen på grund af hans optræden over for undersøgelseskommissionen, forlod Lüttichau landet. Beenfeldt fik tilkendegivelse af kongens mishag med hans fremgangsmåde i den hele sag og måtte bøde 2000 rigsdaler. Han levede stilfærdigt på sin gård til sin død 1801.



I den drøftelse for og imod, som gik forud for reformerne, tog Beenfeldt del med et skrift: Samtale mellem trende danske Jordegodsejere angaaende nogle af de nye Skrifter i Landbosagen (1787), hvori han lader tre godsejere, en fra Sjælland, en fra Jylland og en fra Fyn, udtale sig om de på dagsordenen stående spørgsmaal: Landbosagen i almindelighed, vornedrettighed og fødestavn, hoveri, selvejerbønder, tiender, øksenhandel m.m. Han viser sig her som en mand, der ingenlunde mangler blik for landets brøst og heller ikke er uvillig stemt over for alle reformer, men han er bange for det nye og især for virkningen af den frihed, man vil give bonden. Det er af den allerhøjeste vigtighed for riget, siger han, at bondestanden ophjælpes, men hovedgrunden til dens og landets elendighed er den fattigdom, som bønderne er kommet i på grund af misvækst, høje skatter til staten og "adskillige Steder" ilde behandling af godsejerne. Hjælp bonden af med Fattigdommen, så er både han og landet hjulpne. Stavnsbåndets løsning, friheden og alt det andet, der tales om, nytter intet, men sætter samfundet i fare.



Anonymt udgav Beenfeldt desuden 1773 Forslag til en Land-Værns Indretning i Danmark med krav om den danske krigsmagts forøgelse og om en slags almindelig værnepligt.



I anledning af sagen mod Lüttichau og Beenfeldt for falske underskrifter skrev sidstnævnte et forsvarsskrift, der oprindelig udkom på tysk i Altonaer Merkur, men senere udkom på dansk (1792).



Filantropi



Beenfeldt døde barnløs 21. august 1801 som den sidste mand af den adlede slægt. Han er begravet på Nebel Kirkegård ved Horsens. Ifølge hans og hans hustrus testamente af 25. november 1800 (konfirmeret 31. juli 1807) stiftedes af deres efterladte formue et fideikommis til fordel for Horsens by og forskellige landkommuner.



Der findes et portrætmaleri af Beenfeldt malet 1762 af Johan Hörner.



http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Ludvig_Christian_Beenfeldt
* 		Beenfeldt, Frederik Ludvig Christian til Serritslevgaard (I1110)
 
136 * Reference: [https://familysearch.org/tree/person/details/KZNV-DZK FamilySearch Genealogy] - [https://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Aug 18 2020, 9:13:04 UTC'' Kauffmann, Louise Marie Julie (I1602)
 
137 * Reference: [https://www.myheritage.com/person-1500015_374153851_374153851/nanna-ammitzboll-hauch-fodt-schiotz MyHeritage Genealogy] - [https://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Mar 8 2021, 7:48:03 UTC'' Schiøtz, Nanna Ammitzbøll (I922)
 
138 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/collection-1/myheritage-familietraer?itemId=293393711-1-500114&indId=externalindividual-69d26c1be8cbb24e2f462971cb3ac4fb&mrid=67e710485bd3d3f390f7affbbd2e4ff3&action=showRecord&recordTitle=Anna+Kirstine+Andersdatter+Munch+%2528f%25C3%25B8dt+Aagaard%2529&lang=EN MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Mar 8 2019, 20:51:45 UTC'' Aagaard, Anna Kirstine Andersdatter (I672)
 
139 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/collection-1/myheritage-family-trees?itemId=393993-1-17529&action=showRecord&indId=externalindividual-dadfa698b07b89322b26a07ef65247bc&mrid=ee5f3b40bd39b4253ed2632fa50a5e06 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Sep 18 2016, 20:57:21 UTC'' Skeel, Regitze Charlotte (I160)
 
140 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/collection-1/myheritage-family-trees?itemId=393993-1-17530&action=showRecord&indId=externalindividual-dadfa698b07b89322b26a07ef65247bc&mrid=ee5f3b40bd39b4253ed2632fa50a5e06 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Sep 18 2016, 20:57:21 UTC'' Skeel, Nelly Dorothea (I161)
 
141 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/collection-1/myheritage-family-trees?itemId=393993-1-17532&action=showRecord&indId=externalindividual-dadfa698b07b89322b26a07ef65247bc&mrid=ee5f3b40bd39b4253ed2632fa50a5e06 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Sep 18 2016, 20:57:21 UTC'' Skeel, Vilhelmine Marie (I162)
 
142 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/collection-1/myheritage-family-trees?itemId=393993-1-17533&action=showRecord&indId=externalindividual-dadfa698b07b89322b26a07ef65247bc&mrid=ee5f3b40bd39b4253ed2632fa50a5e06 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Sep 18 2016, 20:57:21 UTC'' Skeel, Holga Dorothea (I163)
 
143 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/collection-1/myheritage-family-trees?itemId=393993-1-17534&action=showRecord&indId=externalindividual-dadfa698b07b89322b26a07ef65247bc&mrid=ee5f3b40bd39b4253ed2632fa50a5e06 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Sep 18 2016, 20:57:21 UTC'' Skeel, Otto Conrad (I164)
 
144 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/collection-1/myheritage-family-trees?itemId=393993-1-17535&action=showRecord&indId=externalindividual-dadfa698b07b89322b26a07ef65247bc&mrid=ee5f3b40bd39b4253ed2632fa50a5e06 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Sep 18 2016, 20:57:21 UTC'' Skeel, Vilhelm (I165)
 
145 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/collection-1/myheritage-family-trees?itemId=393993-1-17537&action=showRecord&indId=externalindividual-dadfa698b07b89322b26a07ef65247bc&mrid=ee5f3b40bd39b4253ed2632fa50a5e06 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Sep 18 2016, 20:57:21 UTC'' M²ller, Anna Ide Louise (I255)
 
146 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/record-1-114766731-3-501656/karen-von-linstow-fodt-von-heinen-in-myheritage-family-trees?indId=externalindividual-9dc55a19f577405802b497530c3d9e94&mrid=9fe1934224142270c413c0c23e8ad133 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Jan 25 2017, 20:19:47 UTC'' von Heinen, Karen (I904)
 
147 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/record-1-114766731-3-501657/carl-adolph-levin-von-linstow-in-myheritage-family-trees?indId=externalindividual-9dc55a19f577405802b497530c3d9e94&mrid=9fe1934224142270c413c0c23e8ad133 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Jan 25 2017, 20:19:47 UTC'' Von Linstow, Carl Adolph Levin (I524)
 
148 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/record-1-114766731-3-501673/christian-julius-linstow-in-myheritage-family-trees?indId=externalindividual-9dc55a19f577405802b497530c3d9e94&mrid=9fe1934224142270c413c0c23e8ad133 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Jan 25 2017, 20:19:47 UTC'' Linstow, Christian Julius (I905)
 
149 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/record-1-114766731-3-501674/eggert-christopher-linstow-in-myheritage-family-trees?indId=externalindividual-9dc55a19f577405802b497530c3d9e94&mrid=9fe1934224142270c413c0c23e8ad133 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Jan 25 2017, 20:19:47 UTC'' Linstow, Eggert Christopher (I906)
 
150 * Reference: [https://www.myheritage.com/research/record-1-114766731-3-501675/frederik-linstow-in-myheritage-family-trees?indId=externalindividual-9dc55a19f577405802b497530c3d9e94&mrid=9fe1934224142270c413c0c23e8ad133 MyHeritage Family Trees] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Jan 25 2017, 20:19:47 UTC'' von Linstow, Frederik (I907)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 33» Næste»

 

Webstedet drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0.3, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Opdateres af Jørgen Skeel-Gjørling.