Steincke.skeel-gjørling
Notater
Match 1,101 til 1,150 fra 1,392
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1101 | {geni:about_me} ==Links:== *[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5611 The Peerage] *[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=1731394 Geneall] *[http://skeel.info/getperson.php?personID=I0609&tree=ks Skeel in danish] -------------------- === GEDCOM Source === Tove Nielsen Alexandersen Bonven2 Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Alexandersen Bonven2 Web Site Slægtstræ: 189564942-3 Discovery 189564942-3 MH:S500006 Sophie Eleonore Frederikke Skeel 3 xxx-template Tilføjet via en Person Discovery Discovery === GEDCOM Source === FamilySearch Family Tree MyHeritage FamilySearch Famiily Tree udgives af MyHeritage under licens fra FamilySearch International, den største slægtsforsknings organisation i verden. FamilySearch er en non-profit organisation sponsoreret af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonkirken). Collection 40001 MH:S500026 https://www.myheritage.dk/research/collection-40001/familysearch-family-tree?itemId=455494069&action=showRecord 4 Sophia Elenora Frederikke SkeelFødenavne: Sophia Eleonora Frederikke SkeelSophie Baroness Of ScheelSophie Eleonore Frederikke SkeelSophie, Baroness of ScheelKøn: KvindeFødsel: 1776 - Pinneberg, Schleswig-Holstein, TysklandÆgteskab: 29. sep. 1801Ægteskab: 29. sep. 1801 - SwedenÆgteskab: 29. sep. 1801Død: 1836 - Leipzig, Leipzig, Saxony, TysklandDer synes at være et problem med denne persons slægtninge. Find personen i FamilySearch for at se denne information. | Skeel, Duchess Sophie Eleonore Frederikke (I1665)
|
| 1102 | {geni:about_me} ==Links:== *[http://www.thepeerage.com/p562.htm#i5611 The Peerage] *[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=1731394 Geneall] *[http://skeel.info/getperson.php?personID=I0609=ks Skeel in danish] -------------------- === GEDCOM Source === Tove Nielsen Alexandersen Bonven2 Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Alexandersen Bonven2 Web Site Slægtstræ: 189564942-3 Discovery 189564942-3 MH:S500006 Sophie Eleonore Frederikke Skeel 3 xxx-template Tilføjet via en Person Discovery Discovery === GEDCOM Source === FamilySearch Family Tree MyHeritage FamilySearch Famiily Tree udgives af MyHeritage under licens fra FamilySearch International, den største slægtsforsknings organisation i verden. FamilySearch er en non-profit organisation sponsoreret af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonkirken). Collection 40001 MH:S500026 https://www.myheritage.dk/research/collection-40001/familysearch-family-tree?itemId=455494069=showRecord 4 Sophia Elenora Frederikke SkeelFødenavne: Sophia Eleonora Frederikke SkeelSophie Baroness Of ScheelSophie Eleonore Frederikke SkeelSophie, Baroness of ScheelKøn: KvindeFødsel: 1776 - Pinneberg, Schleswig-Holstein, TysklandÆgteskab: 29. sep. 1801Ægteskab: 29. sep. 1801 - SwedenÆgteskab: 29. sep. 1801Død: 1836 - Leipzig, Leipzig, Saxony, TysklandDer synes at være et problem med denne persons slægtninge. Find personen i FamilySearch for at se denne information. | Skeel, Duchess Sophie Eleonore Frederikke (I3062)
|
| 1103 | {geni:about_me} A Patriot of the American Revolution for NEW YORK - VIRGINIA with the rank of PRIVATE. [http://services.dar.org/Public/DAR_Research/search_adb/?action=full_id=A026806 DAR Ancestor # A026806] * [http://www.bakercemetery.com/sections/section8_covey.pdf Biography] -------------------- Husband: Samuel Covey (C100) Born: 1761 at: Dutchess Co., NY Married: ABT. 1770 at: Died: 15 AUG 1840 at: Jefferson Co., TN Father:James Hope Covey, Jr Mother:Mary Mercy Lamphere Other Spouses: NOTES Wife: Elizabeth Knap (K510) Born: ABT. 1750 at: NY Died: 1815 at: Jefferson Co., TN Father:Joseph Knapp Mother:Rachel Mead Other Spouses: CHILDREN Name: Rachel Covey Born: 1776 at: Married: ABT. 1797 at: Died: at: Spouses: Gilbert Bates Name: Samuel Jr Covey Born: 1784 at: Married: ABT. 1804 at: Died: at: Spouses: Mary Sperry Name: John Covey Born: 1781 at: Married: ABT. 1806 at: Died: at: Spouses: Sarah Cooke Name: William Covey Born: 1786 at: Married: 1811 at: Died: ABT. 1845 at: Spouses: Sussanah Godby Name: Elizabeth Covey Born: 22 FEB 1793 at: Married: 24 JUL 1811 at: Montgomery Co. VA Died: at: Spouses: Eliphalet Kelsey Name: Joseph Covey Born: 1782 at: Pulaski, Montgomery Co., VA Married: 13 JAN 1802 at: Montgomery Co., VA Died: at: Buried near Mannsford, Franklin Co., VA Spouses: Rosannah Barringer Name: James Covey Born: 4 OCT 1790 at: Pulasky Co., VA (now Montgomery Co) Married: 10 OCT 1810 at: Montgomery Co. Va Died: ABT. 1870 at: Caldwell Co., TX Spouses: Sarah Sally Kelsey | Covey, Samuel P. I (I3645)
|
| 1104 | {geni:about_me} Aarhus den 7/3 2017 Om Kirsten Steinckes liv Barndom Min mor er f�dt i Ikast som den yngste af en b�rneflok p� 22. Min morfar var gift 2 gange og han fik 11 b�rn med den f�rste kone og 11 med min mormor. Mor kender ikke alle sine s�skende lige godt. 2 �ldre br�dre har hun aldrig m�dt. De stak til s�s og gik ned med et skib under 1. Verdenskrig. Hun er is�r knyttet til dem n�rmest hende selv i alder. Hendes storebror Ivan lever stadig 92 �r gammel og v�ldig frisk. Han bor i Ikast. Han har for nylig v�ret p� bes�g, og det var en god oplevelse. Min morfar var b�dker. Han havde egen virksomhed i k�lderen til familiens hus. Han var en driftig og respekteret mand. Han sad i sogner�det, hvor han var meget aktiv i forhold til Ikasts udvikling erhvervsm�ssigt. Han sad derfor ogs� i flere bestyrelser. Da han d�de som 93- �rig, var han den �ldste praktiserende h�ndv�rker i Danmark. Han var dygtig og havde sans for at f� det bedste ud af sin virksomhed. Han byttede f. eks ofte sine dritler til naturalier p� g�rdene, og han behandlede selv k�d til p�lser, r�gvarer mm. Min mor fik tit lov til at komme med sin far, n�r han var p� tur rundt til g�rdene. Det holdt begge meget af. Min mormor var husmor, og der var nok at se til. Da mor var den yngste, havde hun nok mere tid til hende end til de andre. Min mor husker hyggestunder med sin mor, n�r hun kom fra skole. Min mormor var dygtig til h�ndarbejde, og mor har l�rt meget af hende. Selvom familien havde de mange b�rn, var der ingen n�d. Tv�rtimod havde de b�de hus, sommerhus og byens f�rste bil. Min mor fort�ller gerne om sin barndom, som hun synes har v�ret lykkelig. Ungdom Min mor var dygtig i skolen, og hun mener, at hun nok kunne have f�et lov til at tage en uddannelse, selvom hendes s�skende ikke havde f�et det. Hun ville dog hellere ud og arbejde og gik derfor ud af skolen efter 8. kl. I f�rste omgang kom hun i huset hos en �ldre s�ster med mange b�rn. Da hun var 17 �r, fik hun sammen med en stores�ster arbejde p� en svagb�rnskoloni i Nyk�bing Sj�lland i hele sommerhalv�ret. Hun var her i 2 s�soner. Mor taler gerne om dette arbejde og om, hvor sjovt de havde det. Der var mange unge sammen, og de fik lov til at holde fester og i det hele taget udfolde et sjovt ungdomsliv. Som 19- �rig m�dte mor min far Gregor, som p� det tidspunkt var i l�re som maler. Jeg blev f�dt i Nakskov kort f�r min mors 20 �rs f�dselsdag, og s� var det slut med ungdomsliv. Voksen Det var sm�t med penge, for efter min far var blevet udl�rt, skulle han aftjene v�rnepligt, men med hj�lp fra familien og min mors sparsommelighed gik det. Min mor har altid v�ret god til at passe p� sine penge. Da jeg var et �r gammel flyttede vi til Nyk�bing Sj�lland, og min far fik arbejde der som malersvend. Efter f� �r i en lejebolig, k�bte mine for�ldre et hus p� H.P. Hansensvej, som de m�tte bygge f�rdigt selv. Det blev et smukt og specielt hus, pr�get af min mors kreativitet og min fars kunst alle vegne. Haven var meget stor. I starten mest med frugt og gr�nt, hvoraf noget blev solgt p� torvet. Efterh�nden blev det bare til en lille k�kkenhave og resten blev til en prydhave med smukke bede, store keramikkrukker, havehus, guldfiskedam mv. Haven var s� smuk, at forbipasserende ofte stoppede op og kiggede. Mor levede sammen med Gregor i Nyk�bing til han d�de af kr�ft i 1994. Han var kunster og malede mange dejlige billeder, og mor har i dag flere h�ngende. Han var ogs� en dygtig keramiker, og havde atelier og v�rksted hjemme i huset p� H.P. Hansensvej. Mor hjalp ham ofte i v�rkstedet. Om sommeren kom der mange turister til byen, og s� flyttede min far sit v�rksted til andre lokaler. Der var god eftersp�rgsel p� hans ting. Alligevel kunne han ikke leve af sin kunst alene og fortsatte med at arbejde som malersvend i perioder. Gregor var "ber�mt" i Nyk�bing. Han var en central skikkelse i byen, n�r det drejede sig om kultur, hvad enten det var optoget til det �rlige asfaltbal, eller udsmykning af plankev�rker sammen med b�rn. Man kan stadig se gavlmalerier i g�gaden og v�gmalerier i offentlige bygninger. Til tider var der livligt i hjemmet. Kunde- eller vennebes�g kunne nemt udvikle sig til en fest, ligesom Gregor ogs� kunne finde p� at tage nogen med hjem fra v�rtshus. Nogle gange kunne det v�re sp�ndende mennesker, og sjovt, men ikke altid. I andre perioder, kunne Min far v�re meget depressiv og indesluttet. Han var et dejligt men uforudsigeligt menneske, som ogs� havde alkoholproblemer, s� det siger sig selv, at det ikke altid har v�ret nemt for mor. Hun var den, der skulle holde sammen p� hjemmet og �konomien. Da b�rnene blev store fik hun deltidsjob med reng�ring, og det blev et godt og sikkert tilskud til familiens �konomi. B�rn, b�rneb�rn og oldeb�rn Min mor fik i alt 4 b�rn. Ud over mig, som nu er 66 �r, er der "S�s", som er 64, Lotte, som er 57 og Christian, som er 51. "S�s" og Christian bor stadig i Nyk�bing. Lotte og jeg flyttede begge til Aarhus i en ung alder. Lotte bor nu i Skanderborg og jeg selv i Aarhus p� Christiansbjerg. Christians kone har sklerose og S�s er selv syg, s� de havde ikke overskud til at give mor den hj�lp og omsorg, som hun har behov for nu, og endnu mere senere, hvilket er grunden til, at mor er flyttet hertil. Mor blev tidligt mormor og fik i alt 9 b�rneb�rn. Hun har ogs� 6 oldeb�rn, s� hun har haft kontakt med b�rn hele sit liv. Hun er glad for dem alle, og f�ler sig is�r knyttet til Mo, som er 8 �r og bor i Amsterdam. I 2008 solgte mor huset og flyttede til en lejet mindre lejlighed. Med salget forsvandt et samlingssted for familien. Mor flytter til Jernbanegade Mor fik en god pris for huset, s� hun har p� ingen m�de �konomiske problemer, selvom hun selv tror det, og mener hun skal spare. Det er svigerdatter Lene, som styrer mors pengesager, da mor ikke selv kan l�ngere. I det daglige kan hun have sv�rt ved at genkende v�rdien af m�nter og sedler. Hun bruger mest sit dankort, og kan godt huske koden. Mor i Vejlbygade Mor boede i lejligheden i Jernbanegade i ca. 8 �r, inden hun flyttede ind i Vejlbygade. Hun fik der hj�lp med medicin, t�jvask og reng�ring hver 3. uge, men ellers klarede hun sig selv med husarbejde, indk�b og madlavning indtil hun flyttede. Mor kan godt lide at v�re fysisk aktiv. Hun havde en god veninde Dora, som hun havde kendt siden hun var ung. De cyklede og gik ture med n�rmest dagligt i mange �r, indtil Dora ikke kunne mere. Dora d�de for et par �r siden. Mor holder stadig meget af at g� tur, og har ogs� fysik til det, men kan ikke g� s� langt alene, da hun ikke kender omgivelserne. Sang og musik holder hun ogs� af. Hun er is�r glad for at lytte til musikere og sangere, som er dygtige. I december var vi til korstafet i Domkirken, og det var en dejlig oplevelse. Hun har tidligere l�st meget, men det er blevet lidt vanskeligere for hende efterh�nden. Hun kan stadig dyrke sin store interesse for h�ndarbejde. Da hun var yngre syede hun familiens t�j, ofte t�j, der var mere sp�ndende end det, man kunne k�be. Hun har ogs� strikket smukke kjoler og tr�jer med hjemmelavede m�nstre. Hun strikker stadig sokker i alle farver til hele familien. Det er godt, at mor er flyttet til Vejlbygade. Hun var for meget alene i Nyk�bing, og der var ikke altid nogen, der kunne tage sig af hende, hvis der skete noget, f. eks m�tte hun alene p� skadestuen 35 km v�k midt om natten kort f�r hun flyttede. Mor er glad for at bo p� plejehjemmet og aktiviteterne, is�r tr�ningen i k�lderen. Af beboerne p� plejehjemmet er mor is�r glad for Tove og Henri. Der er visse beboere, hun har sv�rt ved at v�re i stue med, fordi de fylder meget eller opf�rer sig uforudsigeligt. Af den grund er hun begyndt at tr�kke sig lidt fra f�llesskabet. Hun kan lide personalet. "De er alle sammen s�de". Hun savner stadig Marianne, som hun var meget glad for, og som lavede mange aktiviteter, som mor synes var gode. Hun bruger tid p� at holde sin lejlighed, og det betyder noget for hende, at der er p�nt og hyggeligt. Der er meget larm fra lejligheden oven over hendes. Det p�virker en gang imellem hendes nattes�vn. Det er godt at motivere mor til at deltage i aktiviteter, men hvis hun bliver presset for meget, n�r hun ikke har lyst, f�ler hun sig intimideret. Hun fastholder, at hun selv m� bestemme, hvad hun vil og ikke vil. N�r mor siger "jeg har ikke tid", betyder det ofte, at hun ikke har lyst. Hvis der er noget, hun er ked af eller utilfreds med, s� skal der noget til, f�r hun siger det. Hun bruger nok meget energi p� at fungere godt, s� man ikke altid kan m�rke, hvordan hun har det. Mor er smilende og im�dekommende, men samtidig reserveret og privat. Det er ikke nemt at komme t�t p�. Mor har det i �jeblikket lidt sv�rt. Der er mange ting, hun ikke kan finde efter flytningen. Hun har i det hele taget sv�rt ved at huske for tiden og kan blive rigtig ked af det ind imellem. Vi taler ofte om, at det er en sygdom, der hedder Alzheimers, der er skyld i det. Mor er glad for vores bes�g. Det er mest mig og Lotte, som kommer. Hun vil gerne have, at vi kommer s� meget som muligt. Ovenst�ende er skrevet af mig ud fra mit perspektiv p� historien. Jeg har l�st det h�jt for min mor. Hun synes, det er fint og sagde, at "s�dan et brev vil jeg ogs� gerne have". Det f�r hun. Sanne Steincke (skrevet som orientering til Plejehjemmet 2016) | Jensen, Kirsten (I1835)
|
| 1105 | {geni:about_me} Albert blev konfirmeret i Fuglslev Kikre den 01.10.1916. | Bødker, Albert Hansen (I3464)
|
| 1106 | {geni:about_me} Anders Lundgren var en arbeidskar sosm arbeidet i Kalmar området. Kilde: Kalmar Stadsforsamling. C: 9 (1833-1858) BILD 009/SIDE 269. | Lundgren, Anders (I3526)
|
| 1107 | {geni:about_me} Anders Skeel[1] 1665 - 1702 Fødsel 22 feb. 1665 Mullerup Gods (Gudbjerg, Gudme H., Svendborg) Køn Mand Reference nr. 672 & 720 Død 25 apr. 1702 Mullerup Skov (Gudbjerg, Gudme H., Svendborg) Begravet Gudbjerg Kirke (Gudme H., Svendborg) Sidst ændret 01 jun. 2010 Far Jørgen Skeel, f. 04 apr. 1634, Katholm Gods (Aalsø, Djurs Sønder H.) , d. 24 dec. 1696, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) Mor Lisbeth Andersdatter Bille, f. 12 nov. 1639, Arensburg Slot (Arnsborg), Øsel, Estonia , d. 07 apr. 1714, Broholm Gods (Gudme H.) Familie Sophie Amalie Vind, f. 05 sep. 1669, København (Copenhagen) , d. 21 jan. 1743, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) Gift 27 maj 1695 Vor Frue Kirke, København Børn > 1. Elisabeth Skeel, f. 1696, København (Copenhagen) , d. 25 okt. 1760 2. Jørgen Skeel, f. 16 feb. 1698, København (Copenhagen) , d. 17 nov. 1728 > 3. Holger Skeel, f. 02 apr. 1699, Køge Købstad , d. 09 mar. 1764, København (Copenhagen) 4. Margrethe Skeel, f. 1701, d. 1720, Mullerup Gods (Gudbjerg, Gudme H., Svendborg) Fødsel - 22 feb. 1665 - Mullerup Gods (Gudbjerg, Gudme H., Svendborg) Gift - 27 maj 1695 - Vor Frue Kirke, København Død - 25 apr. 1702 - Mullerup Skov (Gudbjerg, Gudme H., Svendborg) Begravet - - Gudbjerg Kirke (Gudme H., Svendborg) Billeder Coat of arms - Skeel Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring. Historier Slægten Skeel - Scheel Notater til Stamhuset Birkelse (1699), Vindumovergaard (Middelsom Hrd.) (1698-1700, mageskiftet mod Mullerup) og Mullerup (Gudme Hrd.) (1700) -, 1684 Fændrik i Marinereg., 1687 Sekondløjtnant, 1689 Kaptajnløjtnant, 1692 (22 Okt.) Kaptajn, 1698 (3 Sept.) i Livgarden, skød sig i Vaade i Mullerup Skove. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:113- 135 c. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9154&tree=2 -------------------- til Stamhuset Birkelse (1699), Vindumovergaard (Middelsom herred) (1698-1700, mageskiftet mod Mullerup) og Mullerup (Gudme herred) (1700), - 1684 fændrik i marineregimentet, 1687 sekondløjtnant, 1689 kaptajnløjtnant, 1692 (22. oktober) kaptajn, 1698 (3. september) i livgarden, skød sig i våde i Mullerup skove. | Skeel, Anders Jørgensen til stamhuset Birkelse (I1642)
|
| 1108 | {geni:about_me} Anne Cathrine og Rasmus fik (mindst) 6 børn: 1) Lægdsmand Hans Rasmussen Bang født 1752 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring gm Maren Jensdatter 2) Mette Marie Bang født 1753 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring 3) Gaardejer Lars Holst Bang født 1755 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring gm Mette Christensdatter Mørk 4) Abigael Maria Bang født 1758 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring gm Peder Mørk gm Niels Sørensen Tved 5) Mads Rostoch Bang født 1762 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring gm Johanne Kirstine Thodberg 6) Øllegaard Wilhelmine Thestrup Bang født 1763 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring gm Christen Thomasen Høgsted | Sørensen Fred, Niels (I2079)
|
| 1109 | {geni:about_me} Anne Cathrine og Rasmus fik (mindst) 6 børn: 1) Lægdsmand Hans Rasmussen Bang født 1752 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring gm Maren Jensdatter 2) Mette Marie Bang født 1753 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring 3) Gaardejer Lars Holst Bang født 1755 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring gm Mette Christensdatter Mørk 4) Abigael Maria Bang født 1758 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring gm Peder Mørk gm Niels Sørensen Tved 5) Mads Rostoch Bang født 1762 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring gm Johanne Kirstine Thodberg 6) Øllegaard Wilhelmine Thestrup Bang født 1763 Smersted, Serridslev, Børglum, Hjørring gm Christen Thomasen Høgsted -------------------- Samtlige personer i husstanden Hjørring, Børglum, Serritslev, Serritzlef Sogn, Smersted, 68, FT-1787, C4880 Sr. Laurs Bang 33 Gift Hosbonde Selv Eyer Mette Christensdatter 32 Gift Hans Kone Rasmus Laursen 1 Ugift Deres Søn Thomas Clausen 37 Ugift Tienestefolk Kirsten Christensdatter 13 Ugift Tienestefolk | Mørk, Mette Christendatter (I4931)
|
| 1110 | {geni:about_me} Assessor I Højesteret | Skeel, Vilhelm Samuel (I2651)
|
| 1111 | {geni:about_me} Assessor I Højesteret | Skeel, Vilhelm Samuel (I1007)
|
| 1112 | {geni:about_me} Baronesse Kirsten Gyldenkrone[1] 1709 - 1770 Fødsel 21 mar. 1709 Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark Køn Kvinde Død 17 apr. 1770 Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) Sidst ændret 02 sep. 2009 Far Christian Gyldenkrone, f. 1676, København (Copenhagen) , d. 10 mar. 1746, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark Mor Amalie Margrethe Moth, f. 07 jun. 1683, d. 03 feb. 1755, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark Familie-ID F385 Gruppeskema Familie Constantin Charisius, f. 24 nov. 1712, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) , d. 03 dec. 1776 Gift 09 feb. 1734 Maarslet Kirke (Ning H., Aarhus) Børn 1. Charlotte Amalie Charisius, f. 10 mar. 1737, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) , d. 26 jun. 1788, København (Copenhagen) > 2. Christiane Charlotte Charisius, f. 28 jun. 1738, d. 08 dec. 1771 > 3. Sophie Elisabeth Charisius, f. 25 jan. 1743, Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) , d. 09 sep. 1769 Sidst ændret 07 jan. 2009 Fødsel - 21 mar. 1709 - Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark Gift - 09 feb. 1734 - Maarslet Kirke (Ning H., Aarhus) Død - 17 apr. 1770 - Constantinsborg Gods (Ormslev, Ning H.) Billeder Coat of arms - Gyldenkrone (Güldenkrone) - Baron af Wilhelmsburg firdelt med sølv hjerteskjold, hvori et rødt tårn; i 1. felt under en guld krone 2 krydslagte guld kanoner i blåt; i 2. en halv guldtømmet af en vidiekurv opspringende sort hest i guld; i 3. en opadvendende blå måne mellem 3 seksoddede blå stjerner (1, 2) i guld; i 4. en mod højre skråtstående sølv gjedde i blåt. Skjoldet friherrekronet. Skjoldholdere: to vildmænd med nedadvendte køller. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1935:II:61. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I413=2 | Gyldenkrone, Kirsten baronesse (I3037)
|
| 1113 | {geni:about_me} Besidder af Baroniet Adelersborg Dragsholm, Hørve http://www.skislekt.no/adel/Zytphen_Adeler.htm: Frederik Christian Herman de Falsen Baron Zytphen-Adeler, f. 10/2 1840, Stamherre til Friherskabet Adelersborg, Secondlieutenant, men under 16/4 1868 i Naade entlediget af Krigstjenesten, gift. 25/10 1867 med Malvina Cecilia Georgette de Falsen til Søbysøgaard, f. 10/12 1848, en Datter af Enevold de Fa 1 s e n til Søbysøgaard, f. 1813, † 3/5 1867, Kammerjunker, Capitain i Garden, R. af Dbg., der nedstammede fra Enevold Falsen til Østrupgaard, Etatsraad, Borgermester i Kjøbenhavn, der blev adlet 18/8 1758. Patent på navnet "de Falsen Zytphen-Adeler" 24 december 1867 | de Falsen Zytphen-Adeler, Frederik Herman Christian (I3155)
|
| 1114 | {geni:about_me} Birth register 1909 Source: civil registryRegistration type: birth certificate(Deed) date: 13-01-1909Place: Uithuizermeeden Son Jan van der Ploeg born12-01-1909 in Uithuizermeeden Father Jacob van der Ploeg (farmer) age 57 years Mother Gretel Wiersinga page view Citation Birth register 1909 , certificate number 8 Municipality : Uithuizermeeden Period : 1909 Marriage Register 1933 Source: civil registryRegistration type: marriage certificate(Deed) date: 27-04-1933Place: UithuizermeedenType of deed: marriage Groom's Father Jacob van der Ploeg Mother of the groom Gretel Wiersinga Groom Jan van der Ploeg (radio technician) age 24 years , born in Uithuizermeeden Bride Gretel Bouwman age 23 years , born in Middelstum Father of the Bride Johannes Marius Jacobus Bouwman (farmer) Mother of the Bride Trientje Bouwman page view Citation 1933 marriage register , deed number 6 Municipality : Uithuizermeeden Period : 1933 ---- Geboorteregister 1909 Bron: burgerlijke standregisterSoort registratie: geboorteakte(Akte)datum: 13-01-1909Plaats: Uithuizermeeden Zoon Jan van der Ploeg geboren 12-01-1909 te Uithuizermeeden Vader Jacob van der Ploeg (landbouwer) leeftijd 57 jaar Moeder Grietje Wiersinga Paginaweergave Bronvermelding Geboorteregister 1909, aktenummer 8 Gemeente: Uithuizermeeden Periode: 1909 * Reference: [https://familysearch.org/ark:/61903/4:1:LY7Q-L71 FamilySearch Family Tree] - [https://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Sep 5 2023, 5:06:10 UTC'' | van der Ploeg, Jan (I1615)
|
| 1115 | {geni:about_me} Blev født i 1760 som Johan Petersen i Varnæs i Sønderjylland. Han blev gift 1. gang i Varnæs Kirke med Christina Charlotte Lovise Ohlsen af Nordborg. Hun var datter af borger og overjæger i Glücksburg Hans Christian Ohlsen og Maria Catharina. Johan Boisen's børn af 1. ægteskab: Født ca. 1787: Elisabeth Kathrine (kaldet Lise og senere gift med Farver Jahnsen i Grenaa Født ca. 1789: Hans Peter - husmand, død 21/5-1832 i Fuglslev. Blev den 10/7-1825 gift m. Dorthe Marie Jensdatter i Fuglslev, født ca. 1797 i Koed Begge børn vistnok født i Fjellerup, da han i 1786-87 slog sig ned som mejeriforpagter (hollænder) på ”Østergaard” ved Fjellerup, kaldte han sig Boysen, et navn som familien et par generationer før havde benyttet.I januar 1789 døde Christina Charlotte Johan fortsatte i 1793 som forpagter, først på en gård nær Ebeltoft. Få år senere var han i Vistoft, formentlig som hollænderiforpagter på ”Rødegaard”. I 1798 købte han gård i Fuglslev (Sydvænget 8), som han havde til 1832. Han ansås for at være ret velhavende, dels som følge af egen indsats, dels som følge af et godt giftermål. Imidlertid erfarede han som så mange andre i pengekrisens år, at rigdom kan være flygtig. Efter Inger Maries død i 1832 flyttede Johan i hus i Fuglslev, og 1834 ind hos svigersøn Thyge Pedersen, Gravlev, og de sidste 8 år tilbragte han hos søn og svigerdatter på Gravlev Mølle Død 1846 | Bojesen, Johan Petersen "Bøjesen" (I2793)
|
| 1116 | {geni:about_me} Boede ved Limfjorden hvor han havde et indramningsfirma. De havde kun en eneste datter | Andersen, Anders (I2129)
|
| 1117 | {geni:about_me} Born in Arkansas, USA on 1884 to William Twitty Baker and Elizabeth Theodora Smith. George Richard married Maria Sanders and had 12 children. He died on 16 Mar 1948 in Sedro Woolley, Skagit, Washington, USA. Links * http://records.ancestry.com/George_Richard_Baker_records.ashx?pid=4930059 -------------------- * Reference: [https://www.myheritage.com/research/collection-40001/familysearch-family-tree?itemId=782795727=showRecord FamilySearch Family Tree] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Sep 14 2016, 15:12:03 UTC'' * '''Residence''': 1940 - Dudley Road, Mission E P, Kootenai, Idaho, USA * '''Race''': White ** Reference: [https://www.myheritage.com/research/collection-10053/1940-united-states-federal-census?itemId=1253215739-=3bd93c72d06ac9098d9a4ae65d0c7871=showRecord=externalindividual-989b69439ee8a943097ce290bec7377b=9dec8969108b8386905ea3fcb40f7e91 1940 United States Federal Census] - [http://www.geni.com/projects/SmartCopy/18783 SmartCopy]: ''Sep 14 2016, 15:45:41 UTC'' | Baker, George Richard (I3677)
|
| 1118 | {geni:about_me} Caroline Fjeldsted var som ung solodanserinde ved Det Kongelige Teater i Københav. | Fjeldsted, Caroline Wilhelmine (I2719)
|
| 1119 | {geni:about_me} Cathrine Sophie Nehammer[1] 1816 - 1898 Fødsel 06 jul. 1816 Holbæk Købstad Køn Kvinde Død 05 feb. 1898 Frederiksberg, København Sidst ændret 12 jan. 2010 Familie Erik Wilhelm Robert Skeel, f. 22 feb. 1818, Rørby Præstegaard , d. 05 nov. 1884, København (Copenhagen) Gift 01 nov. 1841 Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.) Skilt 1857 Børn > 1. Erikka Roberta Christine (Sophie) Wilhelmine Skeel, f. 16 maj 1843, Frederiksberg, København , d. 25 maj 1908, København (Copenhagen) > 2. Frederikke (Fritze) Christiane Skeel, f. 01 maj 1845, København (Copenhagen) , d. 11 apr. 1883, Ajaccio, France 3. Adelaide Caroline Charlotte Skeel, f. 09 apr. 1849, Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) , d. 28 apr. 1912, København (Copenhagen) Sidst ændret 12 jan. 2010 Fødsel - 06 jul. 1816 - Holbæk Købstad Gift - 01 nov. 1841 - Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.) Død - 05 feb. 1898 - Frederiksberg, København Notater F.: Farver Carl Borromæus Nehammer og Sophie Frederikke Klein. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:126. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8860=2 | Nehammer, Catherine Sophie (I3094)
|
| 1120 | {geni:about_me} Christen blev konfirmeret i Tirstrup Kirke den 13.04.1919. | Bødker, Christen Hansen (I3465)
|
| 1121 | {geni:about_me} Christiane Amalie Frederikke Rampe[1] 1724 - 1762 Fødsel 1724 Køn Kvinde Død 20 feb. 1762 Begravet Vor Frue Kirke, København Person-ID I562 Skeel-Holbek-Santasilia-de-Muckadell Sidst ændret 02 sep. 2009 Familie Holger Vind, f. 19 jul. 1709, d. 19 jul. 1757 Gift 1742 Børn 1. Margrete Christine Vind, f. 10 nov. 1743, d. 23 apr. 1779 2. Vilhelmine Vind, dbt. 08 nov. 1746, Garnisons Kirke, København > 3. Mette Vind, f. 14 mar. 1749, d. 08 okt. 1808 4. Eggert Christoffer Vind, f. 1753, København (Copenhagen) , d. 21 sep. 1789, København (Copenhagen) Begravet - - Vor Frue Kirke, København Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., (DAA 1941:II:86). http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I562&tree=2 | Rampe, Christiane Amalie Frederikke (I1002)
|
| 1122 | {geni:about_me} Christiane Amalie Frederikke Rampe[1] 1724 - 1762 Fødsel 1724 Køn Kvinde Død 20 feb. 1762 Begravet Vor Frue Kirke, København Person-ID I562 Skeel-Holbek-Santasilia-de-Muckadell Sidst ændret 02 sep. 2009 Familie Holger Vind, f. 19 jul. 1709, d. 19 jul. 1757 Gift 1742 Børn 1. Margrete Christine Vind, f. 10 nov. 1743, d. 23 apr. 1779 2. Vilhelmine Vind, dbt. 08 nov. 1746, Garnisons Kirke, København > 3. Mette Vind, f. 14 mar. 1749, d. 08 okt. 1808 4. Eggert Christoffer Vind, f. 1753, København (Copenhagen) , d. 21 sep. 1789, København (Copenhagen) Begravet - - Vor Frue Kirke, København Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., (DAA 1941:II:86). http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I562=2 | Rampe, Christiane Amalie Frederikke (I2646)
|
| 1123 | {geni:about_me} Circus Gerbola, Irland www.circusgerbola.ie/our story The Gerbola family specialises in clowning and goes back eight generations including Mikey’s grandfather, Ralph Gerbola. He married Amy Foote of the Foote circus family based in England. The only child from this marriage was Michele E. Gerbola, Mikey’s father, who married Mona, née Fossett. Michael and Mona Gerbola had three children, Lisa, Caroline and Mikey all of whom work in Circus. Tara comes from the McFadden family, renowned in Ireland as a premier showbusiness, drama and variety family and more latterly for funfair and amusements. Tara’s mother’s family was also circus family so circus runs in her blood too. Mikey and Tara both grew up in the circus world. Mikey excelled with this dad and his Uncle Bobby (Clown names Tony and Bobo) as his own clown and as a tightrope walker, whilst Tara became a skilled trapeze artist, honing her aerial skills in America. Working together on Mikey’s family show and later on other circuses, Mikey and Tara fell in love and married. With such a background and history in circus, it was not surprising that they decided to establish and run their own unique style of circus and, in May 2001, they did just that! After a lot of planning and thought they decided on a small but beautiful show which they wanted to tour to the far reaches of Ireland that most circuses never reached. They purchased an Italian style big top which they tastefully decorated with velvet drapes, theatre style seating and creative lighting all aimed at providing a new, vibrant but intimate circus experience for family audiences and all circus lovers. Circus Gerbola has grown somewhat as each year more has been invested into the circus infrastructure and, most importantly, developing a unique and inspiring circus programme which brings many talented artists to Ireland for Irish audiences to see for the first time. Bringing the story up to date, Mikey and Tara are now the proud parents of two sons, Blake Dean and Michael Cole and a beautiful daughter, Isabella Alice Mona, who they hope will take up the reins of Circus Gerbola in years to come. Mikey’s sister, Lisa, has also joined the company and become an important part of the Circus Gerbola team bringing her own wealth of expertise and experience as a circus artist. | Gerbola, Ralph (I2178)
|
| 1124 | {geni:about_me} Da børnene Inge og Hans Ole blev født, var Rasmus forpagter på Jægergården i Hyllested. | Kjærholm, Rasmus Karl Marius (I3477)
|
| 1125 | {geni:about_me} Da Jens den 08.04.1877 blev konfirmeret i Hyllested Kirke, fik han dette vidnesbyrd: `Kundskab: mg, Opførsel: mg´. | Bødker, Jens Hansen (I3452)
|
| 1126 | {geni:about_me} Dåb 1799 i Torslunde Sogn [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119239#206228,39145646] ---- FT-1801 i Greve Sogn [https://www.danishfamilysearch.dk/cid1260504] FT-1834 ? FT-1840 i København [] FT-1845 i København [https://www.danishfamilysearch.dk/cid6171189] FT-1850 i København [https://www.danishfamilysearch.dk/cid7212476] FT-1860 i København [https://www.danishfamilysearch.dk/cid18015928] FT-1880 i København [https://www.danishfamilysearch.dk/cid9934750] ---- | Hørring, Frederick (I3243)
|
| 1127 | {geni:about_me} Dåb 1808 i Gentofte [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17114977#150191,24885450] ---- FT-1880 i København [https://www.danishfamilysearch.dk/cid9934751] ---- | Erslev, Laura (I2705)
|
| 1128 | {geni:about_me} Dåb i KIRKEBOGEN i Fuglslev Døbt den 15. Marts 1801: Jensine Rasmusdatter, Datter af: Møller Rasmus og hustru Maren Jensdatter, Graulev Mølle. Med ved Daaben var Madame Quist, Havmøllen, Søren Hansen, Laurs Jakobsen, Søren Sørensen, Rasmus Jensen, Jens Rasmussen. De to fik 7 børn: | Rasmusdatter Møller, Jensine (I3422)
|
| 1129 | {geni:about_me} Dåbsnavnet er Anders Peter Hansen Bødker. `Fik 1918 15. April Navnebevis af Overpræsidenten i Kbhvn. paa Navnet: Anders Peter Djursø.´ - Da Anders den 02.10.1881 blev konfirmeret i Hyllested Kirke, fik han dette vidnesbyrd: `Kundskab: mg, Opførsel: mg´. | Djursø, Anders Peter (I3471)
|
| 1130 | {geni:about_me} Dåbsnavnet er Kirsten Petrine Hansen. `Navneforandring iflg. Bevis udstedt paa Herredskontoret i Ebeltoft den 17. Ferbuar 1906.´ Navneændringen bestod i, at `Bødker´ blev tilføjet. - Kirsten blev konfirmeret i Tirstrup Kirke den 16.04.1905. | Bødker, Kirsten Petrine Hansen (I3453)
|
| 1131 | {geni:about_me} Dåbsnavnet er Magda Hansine Jensen. http://www.dk-gravsten.dk/kirkeg/HyllestedGl/HyllesGl_011a.jpg | Kjærholm, Magda Hansine "Jensen" (I3478)
|
| 1132 | {geni:about_me} Danish Family Search: https://www.danishfamilysearch.dk/cid6296613: Folketælling 1845: Amt Oversigt / København / København (Staden) / Øster Kvarter / Folketællinger / 1845 / Opslag Nr. 141 - Hovedliste 1845. * | von Castenschiold, Jacobine Marie (I3260)
|
| 1133 | {geni:about_me} Datter af Chr.Skeel og M.D. Jacobsen, er født d. 22de Mai 1822, † 17 Marts 1894 i Kjøbenhavn gift 22 Mai 1838 sammested med Lieutenant Hans Ferdinand Gjørling, (født 8 Dec. 1803 i Hillerød, † 17 Februar 1852 i Kjøbenhavn. (Vilhelm Samuel Skeel: Optegnelser om Slægten Skeel s201) | Skeel, Charlotte Amalie (I216)
|
| 1134 | {geni:about_me} Draabt sogn 1789: Tr./Co. Jens Rasmussen Grønfeld i Dråby og Dorthe Lauridsdatter i Holme '''Randers, Mols, Draaby, Holme Skoledistrikt Holme Bye, en Gaard, 20, FT-1834''' * Laurs Jensen 36 Gift Gaardmand * Birthe Sørensdatter 26 Gift Hans Kone * Kirstine Laursdatter 6 Ugift deres Børn * Søren Laursen 4 Ugift deres Børn * Mette Marie Laursdatter 2 Ugift deres Børn * '''Jens Rasmussen 73 Gift Huusfaders Forældre, der af ham forsørges ''' * '''Dorthe Laursdatter 63 Gift Huusfaders Forældre, der af ham forsørges ''' * Søren Nielsen 14 Ugift Tjenestefolk * Mette Marie Pedersdatter 22 Ugift Tjenestefolk | Grønfeldt, Jens Rasmussen (I2762)
|
| 1135 | {geni:about_me} Døbt Peter Jensen ifølge kirkebogen. ''Fik 1905, 6. Okt., Navnebevis af By- og H[erreds]f[ogeden] i Æbeltoft paa Navnet: Peder Jensen Krog.'' Efternavnet Krog har Peder benyttet tidligere. '''Randers, Mols, Draaby, Holme By, Gaard, 165, FT-1850''' * Laurs Jensen Krog 51 Gift Eier af Gaarden. Huusfader Her i Sognet * Birthe Sørensdatter 43 Gift hans Kone Her i Sognet * Kirstine Laursdatter 22 Ugift deres Børn Her i Sognet * Mette Marie Laursdatter 17 Ugift deres Børn Her i Sognet * Jensine Jensen 11 Ugift deres Børn Her i Sognet * Søren Laursen 19 Ugift deres Børn Her i Sognet * Peder Jensen 9 Ugift deres Børn Her i Sognet * Jens Jensen 7 Ugift deres Børn Her i Sognet * Christian Jensen 4 Ugift deres Børn Her i Sognet * Niels Jensen 2 Ugift deres Børn Her i Sognet * Rasmus Pedersen 27 Ugift Tjenestefolk Hoed Sogn, Randers Amt * Niels Pallesen 27 Ugift Tjenestefolk Her i Sognet | Krog, Peder Jensen "Tog i 1905 tilnavnet Krog" (I3378)
|
| 1136 | {geni:about_me} Efternavnet er ved dåben Tygesen, men senere benyttes formen Thygesen. - Da Axel blev gift med Else Marie, var han landmand af Glatved, sen. gårdejer i Kradbjerg, Hornslet Sogn, og endelig slagtermester i Balle, Rosmus Sogn. | Thygesen, Axel (I3504)
|
| 1137 | {geni:about_me} Emma blev konfirmeret i Fuglslev Kirke den 05.10.1924. | Bødker, Emma Marie Hansen (I3467)
|
| 1138 | {geni:about_me} Ernst Carl August Schmiegelow (27. februar 1826 på Fuirendal – 4. september 1888 i København) var en dansk malermester og politiker. Hans fader, krigsassessor Joachim Friedrich David Schmiegelow (1783-1830), var læge på Holsteinborg, moderen var Anna Metta Edebohl født Bøtcher (1792-1867). Efter sin konfirmation blev Schmiegelow sat i malerlære i København. 1846 blev han svend, og nu gik det til udlandet; men i 1848 kom han fra Wien tilbage for som frivillig at deltage i den udbrudte krig. 1853 etablerede han sig som malermester i København, indtil 1861 i kompagni med A.F. Dahl, men derpå alene, og hans forretning, der lededes med kunstnerisk sans, blev hurtig en af Københavns største. 1872 blev han medlem af Malerlavets repræsentantskab, og her gennemførte han 1885 en for lavets svende gældende alderdomsforsørgelses- og hjælpefond, der desværre kun fik kort levetid. 1874 blev han medlem af Industriforeningens bestyrelse, 1879 delegeret i Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk, 1881 delegeret i Det tekniske Selskabs bestyrelse, 1882 borgerrepræsentant og 1883 formand for Sønderjysk Samfund. For bedre at kunne røgte sine offentlige hverv forenede han i 1884 sin forretning med malermester C.C. Møllmanns, og i begyndelsen af 1888 overtog denne sidste selvstændig de samlede forretninger. I komitéen for Den nordiske Udstilling i København 1888 virkede Schmiegelow endelig med iver som formand for byggeudvalget, men inden den åbnedes, blev han syg, og 4. september 1888 døde han. Kilde: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=423343#423343,78048106 = 1826 Fyrendal Wikipedia | Schmiegelow, Ernst Carl August (I1019)
|
| 1139 | {geni:about_me} Familie 1 : Anne Kirstine BOJESEN VIET: 8 MAY 1830, Fuglslev Kirke # Petrine THYGESDATTER # Johannes THYGESEN # Peder THYGESEN # Jens THYGESEN # Ivar THYGESEN # Niels THYGESEN # Ludvig Carl Christian Emil THYGESEN ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- '''Gården Thygesminde:''' Thyge Pedersens gård i Gravlev lå i den østlige del af byen som Gravlev Bygade nr. 1. Den fik matr.nr 4 ved matrikuleringen i 1844 (gammel matrikel nr 3). Gården hedder i dag Thygesminde formodentligt opkaldt efter Thyge Pedersen. Gården hørte fra 1723 under Lyngsbækgård, hvor Thyge Pedersens oldefar Jens Nielsen er registreret som fæster af gården. Hans sønner Niels og Thyge Jensen får derefter gården i fæste henholdsvis i 1787 og i 1790-erne. Thyge Jensens søn Peder Jensen overtager gården i selveje, sandsynligvis i forbindelse med at han bliver gift sommeren 1805, idet han ved vielsen er anført i kirkebogen som selvejergårdmand. Han er dog i lægsrullen for Randers Amt registreret som gårdmand allerede fra 1799. Peder Jensen får skøbe på gården sommeren 1806, hvor han køber den af Jacob Hanson til Lyngsbækgård for 1100 rigsdaler. Peder Jensen dør 1827, hvorefter hans enke Anne Kathrine Nielsdatter i 1728 bliver gift med gårdmand Anders Nicolaisen Munch fra Attrup i Rosmus Sogn, der således overtager gården. Han bliver dog boende på sin egen fødegård i Attrup, mens gården i Gravlev drives af stedsønnen Thyge Pedersen. Han køber gården af stedfaderen i 1833 for 500 rigsdaler. Gården overtages 1875 af Thyge Pedersens søn Carl Thygesen, der driver gården indtil 1907. Thyge Pedersen bliver boende på gården som aftægtsmand til sin død i 1890. I Aksel Rousings bog "Gravlev: Træk af byens historie" findes en beskrivelse af gården, der er anvendt som grundlag for nedenstående beskrivelse. I denne bog findes også et billede af gården, der må stamme fra det første 10-år af 1900-tallet. Kvaliteten er ikke særlig god, men der findes sandsynligvis ikke bedre billeder. Ved udskiftningen i 1795 fik gården en hovedlod i "Bjergene" nordøst for byen, en lerlod med tilgrænsende græslod i "Havrevangen" sydøst for byen, en englod syd for byen, en lod i "Herrens Have" syd for byen, en græslod i "Pælleskæret" og en englod ved åen begge syd for byen, samt en sandlod nord for Stubbe Sø vest for byen. I 1853 tilkøbtes bakken og engen vest for gården. Lodden tilhørte dengang matrikel 6, men var tidligere enghave til matrikel 5. Inden udskiftningen i 1795 har "Bjergene" været en del af byens overdrev. Det bekræftes af, at der i den dybeste lavning har været en brønd, hvor byhyrden kunne vande kreaturerne. Den blev fyldt op, da Jens Kr. Nielsen overtog gården. Da Thyge Pedersen blev ejer i 1833, lå der fem huse tæt omkring gården. Han købte alle fem og rev dem ned, så der blev bedre plads til landbruget. Tre af husene var små husmandsbrug under Rugård, hver med lidt jord, som derefter blev lagt til gårdens areal. To af husene lå syd for gården, forbundet med bygaden med en stump vej, kaldet "Gyden". Den gik mellem stuehuset og haven på gården, men ved købet af husene kunne denne generende vej nedlægges. Gårdens hovedlod i "Bjergene" øst for byen var i slutningen af 1800-tallet delvist opdyrket. De gamle agre ses stadig, men da mekaniseringen kom omkring 1920, opgav man at dyrke bakkerne, da selvbinderen ville vælte på skråningerne. I dag (2003) er der kun få hektar jord til gården. "Bjergene", med offentlig adgang, ejes nu af staten. Sandlodden blev solgt i 1955, her blev bygget et sommerhus (matrikel 12b). Jens Thygesen på Holmegård Thyge Pedersens søn Jens Thygesen, der blev født i 1837 er min oldefar og således den af sønnerne fra Gravlev, der viderefører min gren af Thygesen slægten. Han bor stadig hjemme hos faderen ved folketællingen i 1860, hvor han hjælper med at drive gården. Da han 2 år senere bliver gift med Sofie Jensen er han bestyrer på Holmegård i Hyllested Sogn. Gården ejes af Niels Hansen Helles. Jens Thygesen overtager Holmegård i 1870, idet han køber gården af Niels Hansen Helles enke. Gården ligger i et bakket, skovfyldt landskab vest for byen Hyllested Skovgårde. Jens Thygesen driver gården indtil den i 1912 overtages af sønnen Anders Østergaard Thygesen. Han driver herefter gården indtil 1932. Jens Thygesen og Sofie Jensen får 9 børn i perioden fra 1862 til 1874, hvoraf 2 dør som små. Sofie Jensen dør 1874 af tyfus og efterlader Jens Thygesen med 7 børn i alderen fra 1 til 11 år. Blandt dem min morfar Thyge Thygesen. Jens Thygesen bliver 3 år senere gift med Rasmine Kristine (Stine) Andersen, der er 17 år yngre end ham. Også i dette ægteskab bliver der født 9 børn. Den førstefødte søn Anders dør kun 8 måneder gammel — og 4 af de andre børn er dødfødte eller dør inden for det første døgn efter fødslen. Jens Thygesen dør i 1913. Stine Thygesen lever herefter som enke indtil hun dør i 1931. Kilde: [http://oleplannthin.dk/Slaegtsforskning/Thygesen.htm Ole Plannthins hjemmeside] | Pedersen, Thyge (I2483)
|
| 1140 | {geni:about_me} Familie 1 : Marie Cathrine RASMUSEN VIET: 1 DEC 1866, Fuglslev Kirke [19251] [19250] Ane Kirstine Petrea THYGESEN Rine Marie THYGESEN Hanne Sophie THYGESEN Mathilde Sofie THYGESEN Thyge Peter THYGESEN Johanne Sofie Karoline Katrine THYGESEN Rasmus Martinus THYGESEN Niels Peder Ivar Thyge THYGESEN Sigrid Mathilde THYGESEN Familie 2 : Ane Marie VIET: 30 SEP 1893, Fuglslev Kirke ------------------------------------------- Gården Thygesminde Thyge Pedersens gård i Gravlev lå i den østlige del af byen som Gravlev Bygade nr. 1. Den fik matr.nr 4 ved matrikuleringen i 1844 (gammel matrikel nr 3). Gården hedder i dag Thygesminde formodentligt opkaldt efter Thyge Pedersen. Gården hørte fra 1723 under Lyngsbækgård, hvor Thyge Pedersens oldefar Jens Nielsen er registreret som fæster af gården. Hans sønner Niels og Thyge Jensen får derefter gården i fæste henholdsvis i 1787 og i 1790-erne. Thyge Jensens søn Peder Jensen overtager gården i selveje, sandsynligvis i forbindelse med at han bliver gift sommeren 1805, idet han ved vielsen er anført i kirkebogen som selvejergårdmand. Han er dog i lægsrullen for Randers Amt registreret som gårdmand allerede fra 1799. Peder Jensen får skøbe på gården sommeren 1806, hvor han køber den af Jacob Hanson til Lyngsbækgård for 1100 rigsdaler. Peder Jensen dør 1827, hvorefter hans enke Anne Kathrine Nielsdatter i 1728 bliver gift med gårdmand Anders Nicolaisen Munch fra Attrup i Rosmus Sogn, der således overtager gården. Han bliver dog boende på sin egen fødegård i Attrup, mens gården i Gravlev drives af stedsønnen Thyge Pedersen. Han køber gården af stedfaderen i 1833 for 500 rigsdaler. Gården overtages 1875 af Thyge Pedersens søn Carl Thygesen, der driver gården indtil 1907. Thyge Pedersen bliver boende på gården som aftægtsmand til sin død i 1890. I Aksel Rousings bog "Gravlev: Træk af byens historie" findes en beskrivelse af gården, der er anvendt som grundlag for nedenstående beskrivelse. I denne bog findes også et billede af gården, der må stamme fra det første 10-år af 1900-tallet. Kvaliteten er ikke særlig god, men der findes sandsynligvis ikke bedre billeder. Ved udskiftningen i 1795 fik gården en hovedlod i "Bjergene" nordøst for byen, en lerlod med tilgrænsende græslod i "Havrevangen" sydøst for byen, en englod syd for byen, en lod i "Herrens Have" syd for byen, en græslod i "Pælleskæret" og en englod ved åen begge syd for byen, samt en sandlod nord for Stubbe Sø vest for byen. I 1853 tilkøbtes bakken og engen vest for gården. Lodden tilhørte dengang matrikel 6, men var tidligere enghave til matrikel 5. Inden udskiftningen i 1795 har "Bjergene" været en del af byens overdrev. Det bekræftes af, at der i den dybeste lavning har været en brønd, hvor byhyrden kunne vande kreaturerne. Den blev fyldt op, da Jens Kr. Nielsen overtog gården. Da Thyge Pedersen blev ejer i 1833, lå der fem huse tæt omkring gården. Han købte alle fem og rev dem ned, så der blev bedre plads til landbruget. Tre af husene var små husmandsbrug under Rugård, hver med lidt jord, som derefter blev lagt til gårdens areal. To af husene lå syd for gården, forbundet med bygaden med en stump vej, kaldet "Gyden". Den gik mellem stuehuset og haven på gården, men ved købet af husene kunne denne generende vej nedlægges. Gårdens hovedlod i "Bjergene" øst for byen var i slutningen af 1800-tallet delvist opdyrket. De gamle agre ses stadig, men da mekaniseringen kom omkring 1920, opgav man at dyrke bakkerne, da selvbinderen ville vælte på skråningerne. I dag (2003) er der kun få hektar jord til gården. "Bjergene", med offentlig adgang, ejes nu af staten. Sandlodden blev solgt i 1955, her blev bygget et sommerhus (matrikel 12b). Jens Thygesen på Holmegård Thyge Pedersens søn Jens Thygesen, der blev født i 1837 er min oldefar og således den af sønnerne fra Gravlev, der viderefører min gren af Thygesen slægten. Han bor stadig hjemme hos faderen ved folketællingen i 1860, hvor han hjælper med at drive gården. Da han 2 år senere bliver gift med Sofie Jensen er han bestyrer på Holmegård i Hyllested Sogn. Gården ejes af Niels Hansen Helles. Jens Thygesen overtager Holmegård i 1870, idet han køber gården af Niels Hansen Helles enke. Gården ligger i et bakket, skovfyldt landskab vest for byen Hyllested Skovgårde. Jens Thygesen driver gården indtil den i 1912 overtages af sønnen Anders Østergaard Thygesen. Han driver herefter gården indtil 1932. Jens Thygesen og Sofie Jensen får 9 børn i perioden fra 1862 til 1874, hvoraf 2 dør som små. Sofie Jensen dør 1874 af tyfus og efterlader Jens Thygesen med 7 børn i alderen fra 1 til 11 år. Blandt dem min morfar Thyge Thygesen. Jens Thygesen bliver 3 år senere gift med Rasmine Kristine (Stine) Andersen, der er 17 år yngre end ham. Også i dette ægteskab bliver der født 9 børn. Den førstefødte søn Anders dør kun 8 måneder gammel — og 4 af de andre børn er dødfødte eller dør inden for det første døgn efter fødslen. Jens Thygesen dør i 1913. Stine Thygesen lever herefter som enke indtil hun dør i 1931. Kilde: oleplannthin.dk/Slaegtsforskning/Thygesen.htm | Thygesen, Ludvig Carl Christian Emil (I2490)
|
| 1141 | {geni:about_me} Finn Holbek: https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I1153&tree=2 * | Skeel, Caroline Ernstine Alexandrine af Birkelse (I1667)
|
| 1142 | {geni:about_me} Forsikrings Direktør. Can.jur. Godsejer -------------------- http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8863&tree=2 | von Hauch, Adam Frederik til Dronninglund (I1694)
|
| 1143 | {geni:about_me} Foto: Hansen & Weller Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gå til: navigation, søg Erik Skeel Erik Vilhelm Robert Skeel (22. februar 1818 i Rørby Præstegård nær Kalundborg – 6. november 1884) var en dansk indenrigsminister og godsejer. Erik Skeel fødtes 22. februar 1818 i Rørby Præstegård ved Kalundborg, i sin morfaders, sognepræst Robert Buddes, hjem, til hvilket hans moder, Abrahamine Christiane f. Budde., var tyet hen, efter at hans fader, underretsprokurator Jørgen Erik Skeel, før drengens fødsel var afgået ved døden. I Rørby Præstegård var da hans barndomshjem, og endnu i hans ministertid mindedes ældre folk på Kalundborgegnen den raske, viltre dreng, den selvskrevne anfører i alle landsbydrengenes spilopper. Da den tid kom, hvor skoleuddannelsen stillede større krav, blev Skeel optaget i huset hos Frederik Rubeck Henrik von Bülow, den senere sejrherre ved Fredericia; 1835 blev han student og 1841 juridisk kandidat. 4 dage efter at han havde bestået eksamen, indgik han ægteskab (1. november 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. juli 1816), datter af farver Nehammer i Holbæk, et parti, der ikke havde hans families bifald, men fra hvilket det mindst af alt lå i hans karakter at lade sig afholde ved den art modstand. Samme år havde hans moder indgået nyt ægteskab, med sin første mands brodersøn, kammerherre Vilhelm Samuel Skeel. En tid var Skeel nu volontær på Sjællands Stiftamts kontor, men allerede 1844 omplantede han sig til jysk grund. Ved hjælp af et lån på 50.000 Rdl. Fra Det skeelske Fideikommis købte han hovedgården Dronninglund i Vendsyssel. Med iver kastede han sig nu over gårdens drift og godsets forbedring, og en dygtig hjælper som landmand, handelsmand og selskabsmand havde han i sin nærboende slægtning Jørgen Erik Frederik Skeel til Birkelse. I begyndelsen var midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at Skeel i sit andet ægteskab havde fået en betydelig formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en mønstergård. Skønt født på Sjælland blev Skeel en type på en jysk godsejer af de bedste. Hans lidt firskårne, velvoksne skikkelse med den korte hals, det regelmæssige, friske ansigt og det spidse hageskæg førte tanken hen på en af hans gamle aner. Han havde dernæst i sit væsen og i sin gerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog lå en agtpågivende ånd og en vågen tanke. Og han havde en fasthed og sejhed i karakteren, der kunde udarte til stædighed, og en jævnhed og frihed for forfængelighed i det små, der kom ham til gode både som godsejer og politiker. Men som særegent for Skeel bør det ikke glemmes at nævne en hjertensgodhed, der strakte sig både til mennesker og dyr. Hans godsbeboere hang ved ham, og – en sælsom grille for en fremskreden jysk landmand – han var en modstander af kraftfodringen, fordi den efter hans mening indeholdt et misbrug af dyrene. Halvtredserne bragte en tung tid for Skeel i hans familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin hustru. Året efter ægtede han sin foran omtalte ældre ungdomsven J.E.F. Skeels enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurvigen (f. 11. august 1810), der allerede 6 år senere (24. september 1865) afgik ved døden. På dette tidspunkt var det, at Skeel trådte ind i det politiske liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige tillidshverv, der følger med hartkorn og popularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt sæde her indtil sin død; i 1864-66 var han tillige medlem af Rigsrådet. Skeel holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske blik og faste karakter gav ham anseelse, og han blev både viceformand i tinget og medlem af Rigsretten. Også var han medlem af den i 1866 nedsatte kommission angående forsvarsvæsenet, og antallet på hans tillidsposter ude i befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var præsident for den 13. danske landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede poster i Det kongelige Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings bestyrelser. Patron for Roskilde Adelige Jomfrukloster blev han først 1880. I ministeriet Estrup optoges Skeel som kabinettets første indenrigsminister (11. juni 1875). Mange antog, at Skeel, om han end havde karakter og erfaring nok, ville stå for meget tilbage i de formelle evner, i veltalenhed og behændighed og, hvad der ellers hører til for en minister for at begå sig under urolige rigsdagsforhold. Helt sikker var man heller ikke på, at den 57-årige godsejer ville til fulde kunne sætte sig ind i den store del af de talrige indenrigsministerielle forretninger, der hidtil lå ham fjernt. Frygten var ugrundet. Som landstingets formand efter hans død udtalte om ham: "i den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kendelig for vore som for alle Andres Øjne." Skeel Tog fat med stor energi både under forhandlingerne i rigsdagens sale, i udvalgsværelserne, i ministerialbygningen og sikkert også i sit hjemlige arbejdsværelse, og meningsfæller og modstandere måtte erkende, at han gjorde fyldest i sin plads. Helt ringe blev udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske forhold: i hans tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vandløbsloven og Varemærkeloven; de sjællandske jernbaner erhvervedes for staten; Københavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og jernbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store strid om forbuddet mod udførsel af kvæg fra Sjælland og imod indførsel af kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) trådte Skeels fortrin og fejl frem med klarhed, og samtidig med at hans holdning i denne sag skabte ham mange modstandere, bidrog den til at slå fast i den almindelige bevidsthed ude og hjemme, at han var en personlighed, med hvis vilje og evner der måtte regnes. Modstandere skortede det overhovedet ikke på, ikke blot selvfølgelig i politisk henseende, men også i saglig; Børsen i København var ham ikke god, og han var i det hele mere landbrugets end handelens minister. Den indenrigsministerielle portefølje, hvis indhold senere blev fordelt på 3 medlemmer af kabinettet, var en tung byrde for en enkelt mand, især for en sådan, der ikke var udrustet med usædvanlige åndsgaver og ikke tidlig var indlevet i forretningerne. Dette måtte både Skeel og hans nærmeste eftermænd på denne post sande. I 1884 viste det sig da, at Skeels kraft var udtømt. I maj måned blev han ramt af et apoplektisk anfald, og 29. august samme år tog han sin afsked. Han, der i 1859 var blevet kammerherre, i 1875 Kommandør af Dannebrog af 2. grad, i 1876 Kommandør af 1. grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin afskedigelse udnævnt til gehejmekonferensråd. Natten til 6. november samme år, nøjagtig et halvt år efter sit første sygdomsanfald, døde han. [redigér] Kilder * M.P. Friis, "Skeel, Erik Vilhelm Robert", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905. * Wulff, Den danske Rigsdag. * Illustreret Tidende, XXVI, nr. 7. * V. Skeel, Familien Skeel, s. 339 f.; Suppl. s. 95. Efterfulgte: Frits Tobiesen Indenrigsminister 11. juni 1875 - 29. august 1884 Efterfulgtes af: Hilmar Finsen Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen. Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Skeel" Kategorier: Dansk biografisk leksikon | Født i 1818 | Døde i 1884 | Jurister fra Danmark | Indenrigsministre fra Danmark | Landstingsmedlemmer i 1850'erne | Landstingsmedlemmer i 1860'erne | Landstingsmedlemmer i 1870'erne | Landstingsmedlemmer i 1880'erne | Politikere fra Højre (1881-1915) | Godsejere fra Danmark | Slægten Skeel | Storkors af Dannebrog Personlige værktøjer * Opret en konto eller log på Navnerum * Artikel * Diskussion Varianter Visninger * Vis * Redigér * Se historik Handlinger Søg Søg Navigation * Forside * Kategorier * Fremhævet indhold * Tilfældig artikel * Aktuelle begivenheder Deltagelse * Velkommen * Skribentforside * Projekter * Seneste ændringer * Hjælp Værktøjer * Hvad henviser hertil * Relaterede ændringer * Specialsider * Permanent link * Citér denne artikel Organisation * Donation * Kontakt Wikipedia * Wikimedia Danmark Udskriv/eksportér * Lav en bog * Download som PDF * Udskriftsvenlig udgave * Denne side blev senest ændret den 10. november 2010 kl. 01:16.Erik Skeel[1] 1892 - 1974 Fødsel 17 jun. 1892 København (Copenhagen) Køn Mand Død 10 sep. 1974 [2] Sidst ændret 12 jan. 2010 Far Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel, f. 08 jan. 1865, Skeelslund (Kær H., Aalborg) , d. 14 sep. 1950 Mor Caja Christiane Louise Elisabeth Boalth, f. 02 dec. 1866, København (Copenhagen) , d. 22 apr. 1953 Familie Birgitte Elisabeth Basse Fønss, f. 29 jan. 1898, Billeshave Gods (Strib-Røjleskov, Vends H.) , d. 11 aug. 1974 Gift 09 okt. 1918 Garnisons Kirke, København Børn 1. Bente Skeel, f. 02 aug. 1919, København (Copenhagen) , d. 03 jul. 1920, Ærøskøbing Købstad 2. Berte Skeel 3. Jørgen Skeel, f. 27 maj 1923, Ebeltoft Købstad , d. 04 feb. 2008, Canada Sidst ændret 06 feb. 2009 Fødsel - 17 jun. 1892 - København (Copenhagen) Gift - 09 okt. 1918 - Garnisons Kirke, København Billeder Erik Skeel, Jytte Skeel, Mogens Christian Skeel, Christen Skeel og Preben Skeel Coat of arms - Skeel Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring. Notater 1910 Student, 1918 cand.jur., s. A. Fuldmægtig ved Kolding Herred, 1919 Dommerfuldmægtig i Ærøskøbing, 1922 i Ebeltoft, 1923 (13 Jan.) Sagfører, 1927 (31 Jan.) Landsretssagfører, 1922 —42 Formand i Tilsynsraadet for Sparekassen for Ebeltoft og Omegn, 1942 Direktør for samme, Ejer af Holkegaard. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:133- 251 a. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1997-99:433. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9190=2 http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I19844 * til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859—66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864—66 af Rigsraadets Landsting, 1869—75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875—84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg, 1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad. and. jur., godsejer. Indenrigsminister i Estrups regering, medlem af Landstinget. Ejer af Dronninglund. Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer, fødtes 22. Febr. 1818 i Rørby Præstegaard ved Kalundborg, i sin Morfaders, Sognepræst Robert Buddes, Hjem, til hvilket hans Moder, Abrahamine Christiane f. B., var tyet hen, efter at hans Fader, Underretsprokurator Jørgen Erik S., før Drengens Fødsel var afgaaet ved Døden. I Rørby Præstegaard var da hans Barndomshjem, og endnu i hans Ministertid mindedes ældre Folk paa Kalundborgegnen den raske, viltre Dreng, den selvskrevne Anfører i alle Landsbydrengenes Spilopper. Da den Tid kom, hvor Skoleuddannelsen stillede større Krav, blev S. optaget i Huset hos Fr. Blilow, den senere Sejerherre ved Fredericia; 1835 blev nan Student og 1841 juridisk Kandidat. 4 Dage efter at han havde bestaaet Examen, indgik han Ægteskab (i. Nov. 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. Juli 1816), Datter af Farver N. i Holbæk, et Parti, der ikke havde hans Families Bifald, men fra hvilket det mindst af alt laa i hans Karakter at lade sig afholde ved den Art Modstand. S. A. havde hans Moder indgaaet nyt Ægteskab, med sin første Mands Brodersøn, ndfr. nævnte Kammerherre Vilh. Sam. S. En Tid var S. nu Volontær paa Sjællands Stiftamts Kontor, men allerede 1844 omplantede han sig til jysk Grund. Ved Hjælp af et Laan paa 50000 Rdl. fra det Skeelske Fideikommis kjøbte han Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel. Med Iver kastede han sig nu over Gaardens Drift og Godsets Forbedring, og en dygtig Hjælper som Landmand, Handelsmand og Selskabsmand havde han i sin nærboende Slægtning Jørgen Erik Fred. Skeel til Birkelse (s. ndfr.). I Begyndelsen vare Midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at S. i sit andet Ægteskab havde faaet en betydelig Formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en Mønstergaard. Skjønt født paa Sjælland blev S. en Type paa en jysk Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med den korte Hals, det regelmæssige, friske Ansigt og det spidse Hageskjæg førte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han havde dernæst i sit Væsen og i sin Gjerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa en agtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stædighed, og en Jævnhed og Frihed for Forfængelighed i det smaa, der kom ham til gode baade som Godsejer og Politiker. Men som særegent for S. bør det ikke glemmes at nævne en Hjærtensgodhed, der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere hang ved ham, og -- en sælsom Grille for en fremskreden jysk Landmand -- han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene. Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter ægtede han sin foran omtalte ældre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede 6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved Døden. Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske Liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige Tillidshverv, der følge med Hartkorn og Popularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt Sæde her indtil sin Død; i 1864-66 var han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand i Tinget og Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866 nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvæsenet, og Antallet paa hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var Præsident for den 13. danske Landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl. Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings Bestyrelser. Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster blev han først 1880. I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets første Indenrigsminister (n. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de formelle Evner, i Veltalenhed og Behændighed og, hvad der ellers hører til for en Minister for at begaa sig under urolige forhold. Helt sikker var man heller ikke paa, at den 5yaarige Godsejer vilde til fulde kunne sætte sig ind i den store Del af de talrige indenrigsministerielle Forretninger, der hidtil laa ham fjærnt. Frygten var ugrundet. Sorn Landstingets Formand efter hans Død udtalte om ham: ĢI den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kjendelig for vore som for alle andres Øjne.ģ S. tog fat med stor Energi baade under Forhandlingerne i Rigsdagens Sale, i Udvalgsværelserne, i Ministerialbygningen og sikkert ogsaa i sit hjemlige Arbejdsværelse, og Meningsfæller og Modstandere maatte erkjende, at han gjorde Fyldest i sin Plads. Helt ringe blev Udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske Forhold: i hans Tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vand-løbsloven og Varemærkeloven-, de sjællandske Jærnbaner erhvervedes for Staten; Kjøbenhavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og Jærnbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store Strid om Forbudet mod Udførsel af Kvæg fra Sjælland og imod Indførsel af Kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) traadte S.s Fortrin og Fejl frem med Klarhed, og samtidig med at hans Holdning i denne Sag skabte ham mange Modstandere, bidrog den til at slaa fast i den almindelige Bevidsthed ude og hjemme, at han var en Personlighed, med hvis Vilje og Evner der maatte regnes. Modstandere skortede det overhovedet ikke S. paa, ikke blot selvfølgelig i politisk Henseende, men ogsaa i saglig; Børsen i Kjøbenhavn var ham ikke god, og han var i det hele mere Landbrugets end Handelens Minister. Den indenrigsministerielle Portefeuille, hvis Indhold senere er fordelt paa 3 Medlemmer af Kabinettet, var en tung Byrde for en. enkelt Mand, især for en saadan, der ikke var udrustet med usædvanlige Aandsgaver og ikke tidlig var indlevet i Forretningerne. Dette maatte baade S. og hans nærmeste Eftermænd paa denne Post sande. I 1884 viste det sig da, at S.s Kraft var udtømt. I Maj Maaned blev han ramt af et apoplektisk Anfald, og 29. Avg. s. A. tog han sin Afsked. Han, der i 1859 var bleven Kammerherre, i 1875 Kommandør af Danebrog af 2. Grad, i 1876 Kommandør af i. Grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin Afskedigelse udnævnt til Gehejmekonferensraad. Natten til 6. Nov. s. A., nøjagtig et halvt Aar efter sit første Sygdomsanfald,, døde han. -------------------- Erik Wilhelm Robert Skeel[1] 1818 - 1884 Fødsel 22 feb. 1818 Rørby Præstegaard Køn Mand Død 05 nov. 1884 København (Copenhagen) Tilknytning Valdemar Bruun (relateret: Fadder for) Sidst ændret 12 jan. 2010 Far Jørgen Erik Skeel, f. 10 nov. 1793, København (Copenhagen) , d. 29 jul. 1817, Rørby (Ars H., Holbæk) Mor Abrahamine Christiane Budde, f. 16 maj 1798, Nidløse , d. 28 nov. 1852, København (Copenhagen) Familie 1 Cathrine Sophie Nehammer, f. 06 jul. 1816, Holbæk Købstad , d. 05 feb. 1898, Frederiksberg, København Gift 01 nov. 1841 Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.) Skilt 1857 Børn > 1. Erikka Roberta Christine (Sophie) Wilhelmine Skeel, f. 16 maj 1843, Frederiksberg, København , d. 25 maj 1908, København (Copenhagen) > 2. Frederikke (Fritze) Christiane Skeel, f. 01 maj 1845, København (Copenhagen) , d. 11 apr. 1883, Ajaccio, France 3. Adelaide Caroline Charlotte Skeel, f. 09 apr. 1849, Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) , d. 28 apr. 1912, København (Copenhagen) Sidst ændret 12 jan. 2010 Familie 2 Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen, f. 11 aug. 1810, Nyborg Købstad , d. 24 sep. 1865, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) Gift 02 dec. 1859 Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) Sidst ændret 12 jan. 2010 Fødsel - 22 feb. 1818 - Rørby Præstegaard Gift - 01 nov. 1841 - Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.) Gift - 02 dec. 1859 - Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) Død - 05 nov. 1884 - København (Copenhagen) Billeder Erik Skeel indenrigsminister Erik Wilhelm Robert Skeel Coat of arms - Skeel Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring. Dokumenter Valdemar Bruuns dåb Kirkebogen, 1852-1891, Åby, Kær, Ålborg, opslag 51, nr. 25 Forældre: Premairleut: (Premierløjtnant) ved 11te Bataillon i Aalborg, R: af D: (Ridder af Dannebrog) Waldemar Eusebius Bruun og Hustrue Hedevig Claudine Kirstine Bruun, født Skeel - 28 Aar. Faddere: Fru Erikke Elonore Josefine Skeel paa Skeelslund, Frøken Claudine Caroline Elisabeth Skeel på Birkelse, Kmherr (kammerherre) Erik Skeel til Dronninglund, Stamhuus besidder Sophus F.E.O. Skeel til Birkelse og Jørgen Erik Frederik Skeel på Birkelse Notater til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859—66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864—66 af Rigsraadets Landsting, 1869—75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875—84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg, 1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:126- 211 a. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8859=2 | Skeel af Mullerup, Erik Wilhelm Robert til Dronninglund (I2655)
|
| 1144 | {geni:about_me} Foto: Hansen & Weller Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gå til: navigation, søg Erik Skeel Erik Vilhelm Robert Skeel (22. februar 1818 i Rørby Præstegård nær Kalundborg – 6. november 1884) var en dansk indenrigsminister og godsejer. Erik Skeel fødtes 22. februar 1818 i Rørby Præstegård ved Kalundborg, i sin morfaders, sognepræst Robert Buddes, hjem, til hvilket hans moder, Abrahamine Christiane f. Budde., var tyet hen, efter at hans fader, underretsprokurator Jørgen Erik Skeel, før drengens fødsel var afgået ved døden. I Rørby Præstegård var da hans barndomshjem, og endnu i hans ministertid mindedes ældre folk på Kalundborgegnen den raske, viltre dreng, den selvskrevne anfører i alle landsbydrengenes spilopper. Da den tid kom, hvor skoleuddannelsen stillede større krav, blev Skeel optaget i huset hos Frederik Rubeck Henrik von Bülow, den senere sejrherre ved Fredericia; 1835 blev han student og 1841 juridisk kandidat. 4 dage efter at han havde bestået eksamen, indgik han ægteskab (1. november 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. juli 1816), datter af farver Nehammer i Holbæk, et parti, der ikke havde hans families bifald, men fra hvilket det mindst af alt lå i hans karakter at lade sig afholde ved den art modstand. Samme år havde hans moder indgået nyt ægteskab, med sin første mands brodersøn, kammerherre Vilhelm Samuel Skeel. En tid var Skeel nu volontær på Sjællands Stiftamts kontor, men allerede 1844 omplantede han sig til jysk grund. Ved hjælp af et lån på 50.000 Rdl. Fra Det skeelske Fideikommis købte han hovedgården Dronninglund i Vendsyssel. Med iver kastede han sig nu over gårdens drift og godsets forbedring, og en dygtig hjælper som landmand, handelsmand og selskabsmand havde han i sin nærboende slægtning Jørgen Erik Frederik Skeel til Birkelse. I begyndelsen var midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at Skeel i sit andet ægteskab havde fået en betydelig formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en mønstergård. Skønt født på Sjælland blev Skeel en type på en jysk godsejer af de bedste. Hans lidt firskårne, velvoksne skikkelse med den korte hals, det regelmæssige, friske ansigt og det spidse hageskæg førte tanken hen på en af hans gamle aner. Han havde dernæst i sit væsen og i sin gerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog lå en agtpågivende ånd og en vågen tanke. Og han havde en fasthed og sejhed i karakteren, der kunde udarte til stædighed, og en jævnhed og frihed for forfængelighed i det små, der kom ham til gode både som godsejer og politiker. Men som særegent for Skeel bør det ikke glemmes at nævne en hjertensgodhed, der strakte sig både til mennesker og dyr. Hans godsbeboere hang ved ham, og – en sælsom grille for en fremskreden jysk landmand – han var en modstander af kraftfodringen, fordi den efter hans mening indeholdt et misbrug af dyrene. Halvtredserne bragte en tung tid for Skeel i hans familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin hustru. Året efter ægtede han sin foran omtalte ældre ungdomsven J.E.F. Skeels enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurvigen (f. 11. august 1810), der allerede 6 år senere (24. september 1865) afgik ved døden. På dette tidspunkt var det, at Skeel trådte ind i det politiske liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige tillidshverv, der følger med hartkorn og popularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt sæde her indtil sin død; i 1864-66 var han tillige medlem af Rigsrådet. Skeel holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske blik og faste karakter gav ham anseelse, og han blev både viceformand i tinget og medlem af Rigsretten. Også var han medlem af den i 1866 nedsatte kommission angående forsvarsvæsenet, og antallet på hans tillidsposter ude i befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var præsident for den 13. danske landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede poster i Det kongelige Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings bestyrelser. Patron for Roskilde Adelige Jomfrukloster blev han først 1880. I ministeriet Estrup optoges Skeel som kabinettets første indenrigsminister (11. juni 1875). Mange antog, at Skeel, om han end havde karakter og erfaring nok, ville stå for meget tilbage i de formelle evner, i veltalenhed og behændighed og, hvad der ellers hører til for en minister for at begå sig under urolige rigsdagsforhold. Helt sikker var man heller ikke på, at den 57-årige godsejer ville til fulde kunne sætte sig ind i den store del af de talrige indenrigsministerielle forretninger, der hidtil lå ham fjernt. Frygten var ugrundet. Som landstingets formand efter hans død udtalte om ham: "i den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kendelig for vore som for alle Andres Øjne." Skeel Tog fat med stor energi både under forhandlingerne i rigsdagens sale, i udvalgsværelserne, i ministerialbygningen og sikkert også i sit hjemlige arbejdsværelse, og meningsfæller og modstandere måtte erkende, at han gjorde fyldest i sin plads. Helt ringe blev udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske forhold: i hans tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vandløbsloven og Varemærkeloven; de sjællandske jernbaner erhvervedes for staten; Københavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og jernbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store strid om forbuddet mod udførsel af kvæg fra Sjælland og imod indførsel af kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) trådte Skeels fortrin og fejl frem med klarhed, og samtidig med at hans holdning i denne sag skabte ham mange modstandere, bidrog den til at slå fast i den almindelige bevidsthed ude og hjemme, at han var en personlighed, med hvis vilje og evner der måtte regnes. Modstandere skortede det overhovedet ikke på, ikke blot selvfølgelig i politisk henseende, men også i saglig; Børsen i København var ham ikke god, og han var i det hele mere landbrugets end handelens minister. Den indenrigsministerielle portefølje, hvis indhold senere blev fordelt på 3 medlemmer af kabinettet, var en tung byrde for en enkelt mand, især for en sådan, der ikke var udrustet med usædvanlige åndsgaver og ikke tidlig var indlevet i forretningerne. Dette måtte både Skeel og hans nærmeste eftermænd på denne post sande. I 1884 viste det sig da, at Skeels kraft var udtømt. I maj måned blev han ramt af et apoplektisk anfald, og 29. august samme år tog han sin afsked. Han, der i 1859 var blevet kammerherre, i 1875 Kommandør af Dannebrog af 2. grad, i 1876 Kommandør af 1. grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin afskedigelse udnævnt til gehejmekonferensråd. Natten til 6. november samme år, nøjagtig et halvt år efter sit første sygdomsanfald, døde han. [redigér] Kilder * M.P. Friis, "Skeel, Erik Vilhelm Robert", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905. * Wulff, Den danske Rigsdag. * Illustreret Tidende, XXVI, nr. 7. * V. Skeel, Familien Skeel, s. 339 f.; Suppl. s. 95. Efterfulgte: Frits Tobiesen Indenrigsminister 11. juni 1875 - 29. august 1884 Efterfulgtes af: Hilmar Finsen Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen. Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Skeel" Kategorier: Dansk biografisk leksikon | Født i 1818 | Døde i 1884 | Jurister fra Danmark | Indenrigsministre fra Danmark | Landstingsmedlemmer i 1850'erne | Landstingsmedlemmer i 1860'erne | Landstingsmedlemmer i 1870'erne | Landstingsmedlemmer i 1880'erne | Politikere fra Højre (1881-1915) | Godsejere fra Danmark | Slægten Skeel | Storkors af Dannebrog Personlige værktøjer * Opret en konto eller log på Navnerum * Artikel * Diskussion Varianter Visninger * Vis * Redigér * Se historik Handlinger Søg Søg Navigation * Forside * Kategorier * Fremhævet indhold * Tilfældig artikel * Aktuelle begivenheder Deltagelse * Velkommen * Skribentforside * Projekter * Seneste ændringer * Hjælp Værktøjer * Hvad henviser hertil * Relaterede ændringer * Specialsider * Permanent link * Citér denne artikel Organisation * Donation * Kontakt Wikipedia * Wikimedia Danmark Udskriv/eksportér * Lav en bog * Download som PDF * Udskriftsvenlig udgave * Denne side blev senest ændret den 10. november 2010 kl. 01:16.Erik Skeel[1] 1892 - 1974 Fødsel 17 jun. 1892 København (Copenhagen) Køn Mand Død 10 sep. 1974 [2] Sidst ændret 12 jan. 2010 Far Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel, f. 08 jan. 1865, Skeelslund (Kær H., Aalborg) , d. 14 sep. 1950 Mor Caja Christiane Louise Elisabeth Boalth, f. 02 dec. 1866, København (Copenhagen) , d. 22 apr. 1953 Familie Birgitte Elisabeth Basse Fønss, f. 29 jan. 1898, Billeshave Gods (Strib-Røjleskov, Vends H.) , d. 11 aug. 1974 Gift 09 okt. 1918 Garnisons Kirke, København Børn 1. Bente Skeel, f. 02 aug. 1919, København (Copenhagen) , d. 03 jul. 1920, Ærøskøbing Købstad 2. Berte Skeel 3. Jørgen Skeel, f. 27 maj 1923, Ebeltoft Købstad , d. 04 feb. 2008, Canada Sidst ændret 06 feb. 2009 Fødsel - 17 jun. 1892 - København (Copenhagen) Gift - 09 okt. 1918 - Garnisons Kirke, København Billeder Erik Skeel, Jytte Skeel, Mogens Christian Skeel, Christen Skeel og Preben Skeel Coat of arms - Skeel Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring. Notater 1910 Student, 1918 cand.jur., s. A. Fuldmægtig ved Kolding Herred, 1919 Dommerfuldmægtig i Ærøskøbing, 1922 i Ebeltoft, 1923 (13 Jan.) Sagfører, 1927 (31 Jan.) Landsretssagfører, 1922 —42 Formand i Tilsynsraadet for Sparekassen for Ebeltoft og Omegn, 1942 Direktør for samme, Ejer af Holkegaard. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:133- 251 a. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1997-99:433. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9190&tree=2 http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I19844 * til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859—66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864—66 af Rigsraadets Landsting, 1869—75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875—84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg, 1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad. and. jur., godsejer. Indenrigsminister i Estrups regering, medlem af Landstinget. Ejer af Dronninglund. Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer, fødtes 22. Febr. 1818 i Rørby Præstegaard ved Kalundborg, i sin Morfaders, Sognepræst Robert Buddes, Hjem, til hvilket hans Moder, Abrahamine Christiane f. B., var tyet hen, efter at hans Fader, Underretsprokurator Jørgen Erik S., før Drengens Fødsel var afgaaet ved Døden. I Rørby Præstegaard var da hans Barndomshjem, og endnu i hans Ministertid mindedes ældre Folk paa Kalundborgegnen den raske, viltre Dreng, den selvskrevne Anfører i alle Landsbydrengenes Spilopper. Da den Tid kom, hvor Skoleuddannelsen stillede større Krav, blev S. optaget i Huset hos Fr. Blilow, den senere Sejerherre ved Fredericia; 1835 blev nan Student og 1841 juridisk Kandidat. 4 Dage efter at han havde bestaaet Examen, indgik han Ægteskab (i. Nov. 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. Juli 1816), Datter af Farver N. i Holbæk, et Parti, der ikke havde hans Families Bifald, men fra hvilket det mindst af alt laa i hans Karakter at lade sig afholde ved den Art Modstand. S. A. havde hans Moder indgaaet nyt Ægteskab, med sin første Mands Brodersøn, ndfr. nævnte Kammerherre Vilh. Sam. S. En Tid var S. nu Volontær paa Sjællands Stiftamts Kontor, men allerede 1844 omplantede han sig til jysk Grund. Ved Hjælp af et Laan paa 50000 Rdl. fra det Skeelske Fideikommis kjøbte han Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel. Med Iver kastede han sig nu over Gaardens Drift og Godsets Forbedring, og en dygtig Hjælper som Landmand, Handelsmand og Selskabsmand havde han i sin nærboende Slægtning Jørgen Erik Fred. Skeel til Birkelse (s. ndfr.). I Begyndelsen vare Midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at S. i sit andet Ægteskab havde faaet en betydelig Formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en Mønstergaard. Skjønt født paa Sjælland blev S. en Type paa en jysk Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med den korte Hals, det regelmæssige, friske Ansigt og det spidse Hageskjæg førte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han havde dernæst i sit Væsen og i sin Gjerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa en agtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stædighed, og en Jævnhed og Frihed for Forfængelighed i det smaa, der kom ham til gode baade som Godsejer og Politiker. Men som særegent for S. bør det ikke glemmes at nævne en Hjærtensgodhed, der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere hang ved ham, og -- en sælsom Grille for en fremskreden jysk Landmand -- han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene. Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter ægtede han sin foran omtalte ældre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede 6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved Døden. Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske Liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige Tillidshverv, der følge med Hartkorn og Popularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt Sæde her indtil sin Død; i 1864-66 var han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand i Tinget og Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866 nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvæsenet, og Antallet paa hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var Præsident for den 13. danske Landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl. Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings Bestyrelser. Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster blev han først 1880. I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets første Indenrigsminister (n. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de formelle Evner, i Veltalenhed og Behændighed og, hvad der ellers hører til for en Minister for at begaa sig under urolige forhold. Helt sikker var man heller ikke paa, at den 5yaarige Godsejer vilde til fulde kunne sætte sig ind i den store Del af de talrige indenrigsministerielle Forretninger, der hidtil laa ham fjærnt. Frygten var ugrundet. Sorn Landstingets Formand efter hans Død udtalte om ham: ĢI den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kjendelig for vore som for alle andres Øjne.ģ S. tog fat med stor Energi baade under Forhandlingerne i Rigsdagens Sale, i Udvalgsværelserne, i Ministerialbygningen og sikkert ogsaa i sit hjemlige Arbejdsværelse, og Meningsfæller og Modstandere maatte erkjende, at han gjorde Fyldest i sin Plads. Helt ringe blev Udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske Forhold: i hans Tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vand-løbsloven og Varemærkeloven-, de sjællandske Jærnbaner erhvervedes for Staten; Kjøbenhavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og Jærnbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store Strid om Forbudet mod Udførsel af Kvæg fra Sjælland og imod Indførsel af Kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) traadte S.s Fortrin og Fejl frem med Klarhed, og samtidig med at hans Holdning i denne Sag skabte ham mange Modstandere, bidrog den til at slaa fast i den almindelige Bevidsthed ude og hjemme, at han var en Personlighed, med hvis Vilje og Evner der maatte regnes. Modstandere skortede det overhovedet ikke S. paa, ikke blot selvfølgelig i politisk Henseende, men ogsaa i saglig; Børsen i Kjøbenhavn var ham ikke god, og han var i det hele mere Landbrugets end Handelens Minister. Den indenrigsministerielle Portefeuille, hvis Indhold senere er fordelt paa 3 Medlemmer af Kabinettet, var en tung Byrde for en. enkelt Mand, især for en saadan, der ikke var udrustet med usædvanlige Aandsgaver og ikke tidlig var indlevet i Forretningerne. Dette maatte baade S. og hans nærmeste Eftermænd paa denne Post sande. I 1884 viste det sig da, at S.s Kraft var udtømt. I Maj Maaned blev han ramt af et apoplektisk Anfald, og 29. Avg. s. A. tog han sin Afsked. Han, der i 1859 var bleven Kammerherre, i 1875 Kommandør af Danebrog af 2. Grad, i 1876 Kommandør af i. Grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin Afskedigelse udnævnt til Gehejmekonferensraad. Natten til 6. Nov. s. A., nøjagtig et halvt Aar efter sit første Sygdomsanfald,, døde han. -------------------- Erik Wilhelm Robert Skeel[1] 1818 - 1884 Fødsel 22 feb. 1818 Rørby Præstegaard Køn Mand Død 05 nov. 1884 København (Copenhagen) Tilknytning Valdemar Bruun (relateret: Fadder for) Sidst ændret 12 jan. 2010 Far Jørgen Erik Skeel, f. 10 nov. 1793, København (Copenhagen) , d. 29 jul. 1817, Rørby (Ars H., Holbæk) Mor Abrahamine Christiane Budde, f. 16 maj 1798, Nidløse , d. 28 nov. 1852, København (Copenhagen) Familie 1 Cathrine Sophie Nehammer, f. 06 jul. 1816, Holbæk Købstad , d. 05 feb. 1898, Frederiksberg, København Gift 01 nov. 1841 Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.) Skilt 1857 Børn > 1. Erikka Roberta Christine (Sophie) Wilhelmine Skeel, f. 16 maj 1843, Frederiksberg, København , d. 25 maj 1908, København (Copenhagen) > 2. Frederikke (Fritze) Christiane Skeel, f. 01 maj 1845, København (Copenhagen) , d. 11 apr. 1883, Ajaccio, France 3. Adelaide Caroline Charlotte Skeel, f. 09 apr. 1849, Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) , d. 28 apr. 1912, København (Copenhagen) Sidst ændret 12 jan. 2010 Familie 2 Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen, f. 11 aug. 1810, Nyborg Købstad , d. 24 sep. 1865, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) Gift 02 dec. 1859 Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) Sidst ændret 12 jan. 2010 Fødsel - 22 feb. 1818 - Rørby Præstegaard Gift - 01 nov. 1841 - Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.) Gift - 02 dec. 1859 - Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) Død - 05 nov. 1884 - København (Copenhagen) Billeder Erik Skeel indenrigsminister Erik Wilhelm Robert Skeel Coat of arms - Skeel Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring. Dokumenter Valdemar Bruuns dåb Kirkebogen, 1852-1891, Åby, Kær, Ålborg, opslag 51, nr. 25 Forældre: Premairleut: (Premierløjtnant) ved 11te Bataillon i Aalborg, R: af D: (Ridder af Dannebrog) Waldemar Eusebius Bruun og Hustrue Hedevig Claudine Kirstine Bruun, født Skeel - 28 Aar. Faddere: Fru Erikke Elonore Josefine Skeel paa Skeelslund, Frøken Claudine Caroline Elisabeth Skeel på Birkelse, Kmherr (kammerherre) Erik Skeel til Dronninglund, Stamhuus besidder Sophus F.E.O. Skeel til Birkelse og Jørgen Erik Frederik Skeel på Birkelse Notater til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859—66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864—66 af Rigsraadets Landsting, 1869—75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875—84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg, 1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:126- 211 a. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8859&tree=2 | Skeel, Erik Wilhelm Robert til Dronninglund (I1011)
|
| 1145 | {geni:about_me} Foto: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10156827591854295&set=pcb.1858095314304428&type=3&theater&ifg=1 | Wesberg, Anne "Ane" (I2701)
|
| 1146 | {geni:about_me} Frederikke (Fritze) Christiane Skeel[1] 1845 - 1883 Fødsel 01 maj 1845 København (Copenhagen) Køn Kvinde Død 11 apr. 1883 Ajaccio, France Sidst ændret 12 jan. 2010 Far Erik Wilhelm Robert Skeel, f. 22 feb. 1818, Rørby Præstegaard , d. 05 nov. 1884, København (Copenhagen) Mor Cathrine Sophie Nehammer, f. 06 jul. 1816, Holbæk Købstad , d. 05 feb. 1898, Frederiksberg, København Familie Ditlef Arnold Sehested Berregaard von Zepelin, f. 08 mar. 1840, København (Copenhagen) , d. 02 jun. 1927, Charlottenlund (Ordrup), København Gift 18 maj 1867 Vor Frue Kirke, København Børn > 1. Frederik Erik Vilhelm Skeel von Zepelin, f. 4 apr. 1868, d. 29 dec. 1926, Paris, France Sidst ændret 24 sep. 2010 Fødsel - 01 maj 1845 - København (Copenhagen) Gift - 18 maj 1867 - Vor Frue Kirke, København Død - 11 apr. 1883 - Ajaccio, France Billeder Coat of arms - Skeel Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:129- 227 b. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8864&tree=2 | Skeel, Frederikke Christiane (I1702)
|
| 1147 | {geni:about_me} FT 1834 https://www.danishfamilysearch.dk/cid2502688 Thorning Sogn FT 1845 https://www.danishfamilysearch.dk/cid5249376 Thorning Sogn FT 1850 https://www.danishfamilysearch.dk/cid6884515 Rom Sogn FT 1855 https://www.danishfamilysearch.dk/cid8102135 Rom Sogn FT 1860 https://www.danishfamilysearch.dk/cid9147488 Lemvig Købstad | Hansen, Carl Ludvig Balthasar Backhausen (I3289)
|
| 1148 | {geni:about_me} FT 1840 https://www.danishfamilysearch.dk/cid3668430 Sjørslev Sogn FT 1845 https://www.danishfamilysearch.dk/cid5249377 Thorning Sogn FT 1850 https://www.danishfamilysearch.dk/cid6884516 Rom Sogn FT 1855 https://www.danishfamilysearch.dk/cid8102136 Rom Sogn FT 1860 https://www.danishfamilysearch.dk/cid9147489 Lemvig Købstad FT 1870 https://www.danishfamilysearch.dk/cid9217324 Lemvig Købstad FT 1880 https://www.danishfamilysearch.dk/cid15006247 Lemvig Købstad | Agerholm Westesen, Maren (I3290)
|
| 1149 | {geni:about_me} FT 1845 https://www.danishfamilysearch.dk/cid5249379 Thorning Sogn FT 1850 https://www.danishfamilysearch.dk/cid6884517 Rom Sogn FT 1855 https://www.danishfamilysearch.dk/cid8102138 Rom Sogn FT 1860 https://www.danishfamilysearch.dk/cid9147490 Lemvig Købstad FT 1880 https://www.danishfamilysearch.dk/cid15006248 Lemvig Købstad | Hansen, Ursula Heloise Amalie (I5109)
|
| 1150 | {geni:about_me} FT 1845 https://www.danishfamilysearch.dk/cid5249378 Thorning Sogn FT 1850 https://www.danishfamilysearch.dk/cid7544330 Thorning Sogn FT 1855 https://www.danishfamilysearch.dk/cid8102137 Rom Sogn | Hansen, Hans Christian Olaf (I3291)
|