Steincke.skeel-gjørling
Notater
Match 401 til 450 fra 1,402
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 401 | eller 17 maj 1830 | Bojesen, Jens Johannes (I3423)
|
| 402 | Eller Birgitta Cathrine Hansdatter Schioldan født 1791, søster til Axilla Cathrine Hansdatter og Cathrina Marie Høgsted og 8 andre unavngivne | Schjoldan, Birgithe Catrine Hansdatter (I4774)
|
| 403 | Else Høeg (Banner) http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3338=2 | Høeg Banner, Else Jørgensdatter til Klarupgaard (I1299)
|
| 404 | Enkemand efter 1. Ægteskab Friedrich Julius Haupt 52 2/12 Aar Tobaksfabrikant af Nørrebrogade, Jomfru Theodora Amalie Wetzel 18 9/12 Aar af Værnedamsvejen No 2. Musiklærer Lorentz Sietz af Værnedamsveien 2 og Bagermester Thomas Petersen Huck af Smedegade No 5. | Familie: Frederich Julius Haupt / Theodora Amalie Wetzel (F1340)
|
| 405 | Er formentlig den samme som I4860 | Schouboe, Elisabeth Marie Af Gyldenfeldt (I4816)
|
| 406 | Er formentlig samme som I4816 | von Gyldenfeldt, Elisabeth Marie (I4860)
|
| 407 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Grønbech, Anne Mette (I3790)
|
| 408 | Erik Jørgen Holger Frederik Christian | Skeel-Gjørling, Erik Jørgen Holger Frederik Christian (I4)
|
| 409 | Erik Nielsen Rotfeld til Bratskov og Holmegaard d. 1452 | Familie: Erik Nielsen Nielsen Rotfeld til Bratskov og Holmegaard / Ellen Axelsdatter Dotting af Bierholm (F500918)
|
| 410 | Erik Skeel-Gjørling har tilskrevet i bogen Optegnelser....s344 at han var kammerjunker og med hans søn I253 uddøde det 17 slægtsled af den yngre adelige mande-linie O5 jun 1941 i København! | Skeel, Holger Frederik Christian (I166)
|
| 411 | Et par måneder efter, at kronen havde overtaget Hjermitslevgaard, mageskiftede kongen gården (1668) og en del strøgods i Vendsyssel for jordegods i Koldinghus amt til proviantkommissær Nikolaj Bennich i Kolding, der var gift med Else Margrethe Moth, søster til kong Christian V's elskerinde Sophie Amalie Moth. Imidlertid faldt Bennich i unåde hos sin kongelige »svoger« og fik 1673 ordre til at forlade hoffet og tage ophold på Hjermitslevgaard, hvor han under livsstraf skulle blive, og han måtte ikke brevveksle med andre om andet end sine private forhold og skulle tilbagelevere sit pensionsbrev. Han flygtede imidlertid til Hamburg, og 1674 blev der rejst tiltale mod ham for flugten, og generalfiskalen påstod ham dømt fra ære, liv og gods. Bennich blev vist i Tyskland og var død 1677. Else Margrethe Moth solgte 1678 Hjermitslevgaard til forpagter på Vang Torben Nielsen, som samme år mageskiftede gården mod halvdelen af Hammelmose til den bekendte heksejæger Jørgen Arenfeldt til Rugaard, der 1679 fik kgl. bevilling til at indløse alt det fæstegods, som i Jørgen Kruses tid var kommet fra Hjermitslevgaard. http://skeel.info/showmedia.php?mediaID=5495 | Bennich, Nicholaus Hansen til Hjermitslevgaad (I1176)
|
| 412 | Et par måneder efter, at kronen havde overtaget Hjermitslevgaard, mageskiftede kongen gården (1668) og en del strøgods i Vendsyssel for jordegods i Koldinghus amt til proviantkommissær Nikolaj Bennich i Kolding, der var gift med Else Margrethe Moth, søster til kong Christian V's elskerinde Sophie Amalie Moth. Imidlertid faldt Bennich i unåde hos sin kongelige »svoger« og fik 1673 ordre til at forlade hoffet og tage ophold på Hjermitslevgaard, hvor han under livsstraf skulle blive, og han måtte ikke brevveksle med andre om andet end sine private forhold og skulle tilbagelevere sit pensionsbrev. Han flygtede imidlertid til Hamburg, og 1674 blev der rejst tiltale mod ham for flugten, og generalfiskalen påstod ham dømt fra ære, liv og gods. Bennich blev vist i Tyskland og var død 1677. Else Margrethe Moth solgte 1678 Hjermitslevgaard til forpagter på Vang Torben Nielsen, som samme år mageskiftede gården mod halvdelen af Hammelmose til den bekendte heksejæger Jørgen Arenfeldt til Rugaard, der 1679 fik kgl. bevilling til at indløse alt det fæstegods, som i Jørgen Kruses tid var kommet fra Hjermitslevgaard. http://skeel.info/showmedia.php?mediaID=5495 | Moth, Elsebe Margrethe til Hjermitslevgaard (I681)
|
| 413 | f. 12 APR 1825, i Sinding, folketælling 1834, i Sindinggaard, Sinding Sogn, Ringkøbing Amt (DDA), d. 17 JAN 1898, i Kbh., Sognepræst til Koldby 1875-95, Data ifl. Carl Rosenberg. ~ 5 APR 1855 i Frb. m. Elise Marie Cordelia Gjørling (1829-1881) | Fjelstrup, Julius Jonas Collin (I3817)
|
| 414 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kjeld Jensen, Jette (I1883)
|
| 415 | Fadderne navn, stand og opholdssted:: Pige Ane Margrethe Christensen og ungkarl Jens Christian Jensen fra Tjørring og Husmand Jens Jensen fra Sunds husmand og Anni Jensen hustru fra Vildbjerg | Knudsen, Jensine (I1855)
|
| 416 | Faddernes navn, stand og opholdssted: Pige Anne Margrethe Christensen og ungkarl Jens Christian Jensen fra Tjørring Husmand Jens Jensen fra Sunds og Anni Jensen hustru fra Vildbjerg | Jensen, Mette Kirstine (I1940)
|
| 417 | Father Ulrik Christian Kaas, af Mur, b. 21 Apr 1729, d. 22 Feb 1808 Mother Frederikke Amalie Charisius, b. 23 Dec 1749, Constantinsborg Gods , d. 18 Mar 1828, Aabenraa Married 1766 Ormslev Kirke Family Ernst Vilhelm Stibolt, b. 14 Feb 1741, Christiansø Bornholm , d. 29 Feb 1796, København / Copenhagen Denmark Married 1791 Holmens Kirke http://skeel.info/getperson.php?personID=I7468=ks | Kaas, Kristine Gyldenkrone "Kirsten" af Mur (I713)
|
| 418 | Fattiglem, aftægtsmand | Nielsen, Christen (I4201)
|
| 419 | Fenrik Generalløytnant DATE 31 MAR 1758 SOUR @S00030@ PAGE Bind 2, side 145 DATA TEXT QUAY 3 DATE 1709 PAGE Bind 2, side 145 DATA TEXT QUAY 3 | Sehested, Knud Gyldenstierne af Rydhave (I897)
|
| 420 | Fik sit fornavn, fordi hun var ottende barn og født otte dage efter Christian 8.'s død. Begivenheder i hendes liv: • Hun findes i FT-1850 folketællingen 1 Feb. 1850 i Farumgaard, Farum Sogn, Frederiksborg Amt. | Fensmark, Christiane Octavia (I863)
|
| 421 | Fil. Brev fra svigermor Gudrun Hebo til Guri Pinon 1.6.1983 | Dornonville De La Cour, Hanne (I3869)
|
| 422 | file:///C:/Users/guldager/Downloads/78933-165584-1-PB.pdf Den uanselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod V. og er hovedsagelig opf. i Renæssancetiden af store, røde Mursten — dog tyde flere Ting, saasom den gamle Alterplade med Relikviegemme, der ligger som Tærskelsten ved Ind- gangen, og enkelte Granitkvadre i Murene, paa, at der tidligere har staaet en ro- mansk Kirke (se ogsaa D. Atl. V. S. 271 om en Memorial fra 1631, hvori Kirken omtales som helt brøstfældig) — , men er senere undergaaet flere Ombygninger, den sidste 1895, da bl. a. Syd- og Østmuren ombyggedes, og der lagdes nyt Bjælkeloft. Vaabenhuset, der er samtidigt med Kirken, har før aabnet sig ind til Skibet med en bred, flad Bue, men nu er det adskilt ved en Mur, hvori en Dør. Altertavlen er i Barokstil med et Maleri (Korsfæstelsen) fra 1724 med Jørgen Billes og Ide Rodsteens Vaa- bener, hvilke ogsaa findes paa den smukke Alterskranke af Smedejærn fra 1728 og paa Pulpituret i Skibets Vestende. Kalk fra 1472 med Indskrift ; anselige Alterstager, skænkede 1682 af Ove Budde og Else Kathrine Rodsteen. Romansk Granitdebefont (fra den romanske Kirke?); Prædikestol i Renæssancestil fra 1640 med Knud Rod- steens og Else Vinds Vaabener og Navnetræk. Paa Korvæggen et udskaaret Kruci- fiks; Ligsten over Forpagter paa Lengsholm Laurids Krog, f 1768, og Hustru. Under Koret Begravelse for nogle af Lengsholms Ejere, deribl, ovennævnte Knud Rodsteen og Hustru samt Jørgen Bille og Hustru. Lengsholm tilhørte 1465 og 1472 Jens Vognsen; 1475 var den delt paa flere Hænder; Mourids Nielsen Gyldenstierne, Bratze i Maigaard, Mikkel Lauridsen i Strandbygaard og Morten Nielsen (Vognsen) vare alle Parthavere, men kun sidst- nævnte skrev sig til den, og den gik ogsaa i Arv til hans Son Niels Mortensen, hvis Datter Sophie bragte den til sin Ægtefælle Markor Jensen (Rodstecn), og den gik saa i Arv til deres Efterkommere, nemlig Jens Markorsen, Markor Jensen, t 1598, Sønnen Knud Rodsteen, hvis Enke Else Vind 1662 afkøbte sin Son Jens Rodsteen hans Part i L. Hun døde 1680 og havde ejet L. i Forening med sine Sonner Markor R. , f 1671, og Fr. R. , f 1674. Førstnævntes Datter Else Kathrine R. ægtede Ove Budde, der 1708 solgte Halvparten af L. (21 Td. Hrtk., 120 Td. Hrtk. Bøndergods) for 90 Rd. pr. Td. Hrtk. til Fr. Rodsteens Enke Fru Kirsten Beck , der 1695 havde afkobt Fr. Jensen (Rodsteen) til Rubjærggaard V* a ^ L. Ove Budde boede siden (1732) paa Kringelmose, hvor han dode 1735. Kirsten efterlod L. til sin Datter Ide Rodsteen, g. m. Konferensr. og Stiftamtm. i Aalborg Jørgen Bille, f 1736; deres Datter Kirsten Birgitte Bille bragte den atter ved Giftermaal til Schack Vittinghof Greve Holck, f 1776, hvis Søn Burehard Georg Greve H. 1784 skodede En Gaard Skadeland i Pandrup nævnes 1470. Mulig den adelige Slægt Skade- land stammede fra denne. — 1456 skødede Iver Munk Tvilstedgaard i Jetsmark til Vestervig Kloster. — 1681 solgte Ove Budde til Store Kalsensgaard denne af ham hidtil beboede Gaard i Jetsmark Sogn til Jfr. Else Cathr. Rodsteen til Lengsholm. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3334=2 fra Lendum kirke BAROKSTAGERNE på alterbordet er fra 1682, fremstillet af malm og var en gave fra Ove Budde og Kathrine Rodsten. http://www.lendumkirke.dk/6.htm Stilling: Kaptajn. Bliver gift 1681 ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ bosat 1680-81 i Kalsensgaard i Jetsmark Sogn, på Lengsholm til ca. 1710 og så i fæstegården Kringelmose under Lengsholm. * 45 Sofie Mathiasdatter i Styvel i Hvidbjerg sogn på Thyholm. 9.7.1717, fol.214B. * E: Reinholt Jensen Holst. A: * 1) bror Peder Budde, i militæret * 2) Øllegaard Budde g.m. / enke efter? Christen? Pedersen * 3) Ove Gedde Budde på Lyngholm. * (Uddraget skal tages med forbehold, da det er meget afbleget). * Nygård skriver: Meget afbleget og for mig næsten ulæseligt. * | Budde, Ove Mathiassen (I1364)
|
| 423 | Finn Holbek: https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I1153=2 * | Skeel, Caroline Ernstine Alexandrine af Birkelse (I309)
|
| 424 | Foreldrekonflikt. Maren er også oppført med et annet foreldrepar men det er usikkert og derfor slettet. http://www.nermo.org/slekt/d0019/g0000061.html#I26884 http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I5885=2 -------------------- Familieliv: Ved hendes mands død nævnes yderligere 2 sønner og 1 datter, men de kendes ikke. Børn: Anders Lauritzen Aagaard (1609 - 1661). Gift anden gang med Mette Pedersdatter Ostenfeld (d. 1689).Sognepræst i Ørum, Viskum og Vejrum. Niels Lauritsen Aagaard (1612 - 57) Rektor på Herlufsholm. Sognepræst i Faxe, men fradømt embedet, fordi hans kone kom for tidligt i barselssengen. Oluf Lauritzen Aagaard (1613 - 48). Præst i Håsum-Ramsing sogn. Christen Lauritzen AAgaard (1616 - 64). Provst ved kommunitetet og ekstraordinær professor i poesi i København 1646, Rektor i Ribe 1651, sognepræst i Vester Vedsted 1651. uritz Lauritzen Aagaard. Præst i Vistofte Kirsten Lauritsdatter Aagaard Søn Søn Datter (Kilde: Familiekrøniken) -------------------- Ægteskab med: '''Laurits Jensen Aagaard''' (1575 - 1628) Cirka 1617 | Schytte, Maren Andersdatter (I1122)
|
| 425 | Forlovet med Christian Ditlev Reventlow (21. jun 1671 - 1. oct 1738) | Gyldenløve, Anna Christiane Grevinde til Samsøe (I1173)
|
| 426 | Forpagter af Fuglsig Hovedgård, Sankt Olai sogn, Hjørring amt, ved vielsen med Laurette Kabell 28.september 1849. Ved FT 1855 ejer af Bjørumgaard, Vadum sogn, Ålborg amt. I 1860, 1870, 1880 Brorholtgård, Vadum sogn. Bort fortsat i Vadum sogn 1890. | Benthin, Peter Ludvig Emil (I374)
|
| 427 | Forsikrings Direktør. Can.jur. Godsejer -------------------- http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8863=2 | von Hauch, Adam Frederik til Dronninglund (I325)
|
| 428 | Forældre: Translatør Frederik Carl Christian Ferdinand Skeel-Gjørling Hustru Anna Kirstine Larsen 37, Thyrasgade 4 (ved registreringen i Vor Frue Kirkes kirkebog er adresse anført som Danmarksgade nr. 67) | Skeel-Gjørling, Erik Jørgen Holger Frederik Christian (I4)
|
| 429 | Foto: Hansen & Weller Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Gå til: navigation, søg Erik Skeel Erik Vilhelm Robert Skeel (22. februar 1818 i Rørby Præstegård nær Kalundborg – 6. november 1884) var en dansk indenrigsminister og godsejer. Erik Skeel fødtes 22. februar 1818 i Rørby Præstegård ved Kalundborg, i sin morfaders, sognepræst Robert Buddes, hjem, til hvilket hans moder, Abrahamine Christiane f. Budde., var tyet hen, efter at hans fader, underretsprokurator Jørgen Erik Skeel, før drengens fødsel var afgået ved døden. I Rørby Præstegård var da hans barndomshjem, og endnu i hans ministertid mindedes ældre folk på Kalundborgegnen den raske, viltre dreng, den selvskrevne anfører i alle landsbydrengenes spilopper. Da den tid kom, hvor skoleuddannelsen stillede større krav, blev Skeel optaget i huset hos Frederik Rubeck Henrik von Bülow, den senere sejrherre ved Fredericia; 1835 blev han student og 1841 juridisk kandidat. 4 dage efter at han havde bestået eksamen, indgik han ægteskab (1. november 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. juli 1816), datter af farver Nehammer i Holbæk, et parti, der ikke havde hans families bifald, men fra hvilket det mindst af alt lå i hans karakter at lade sig afholde ved den art modstand. Samme år havde hans moder indgået nyt ægteskab, med sin første mands brodersøn, kammerherre Vilhelm Samuel Skeel. En tid var Skeel nu volontær på Sjællands Stiftamts kontor, men allerede 1844 omplantede han sig til jysk grund. Ved hjælp af et lån på 50.000 Rdl. Fra Det skeelske Fideikommis købte han hovedgården Dronninglund i Vendsyssel. Med iver kastede han sig nu over gårdens drift og godsets forbedring, og en dygtig hjælper som landmand, handelsmand og selskabsmand havde han i sin nærboende slægtning Jørgen Erik Frederik Skeel til Birkelse. I begyndelsen var midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at Skeel i sit andet ægteskab havde fået en betydelig formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en mønstergård. Skønt født på Sjælland blev Skeel en type på en jysk godsejer af de bedste. Hans lidt firskårne, velvoksne skikkelse med den korte hals, det regelmæssige, friske ansigt og det spidse hageskæg førte tanken hen på en af hans gamle aner. Han havde dernæst i sit væsen og i sin gerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog lå en agtpågivende ånd og en vågen tanke. Og han havde en fasthed og sejhed i karakteren, der kunde udarte til stædighed, og en jævnhed og frihed for forfængelighed i det små, der kom ham til gode både som godsejer og politiker. Men som særegent for Skeel bør det ikke glemmes at nævne en hjertensgodhed, der strakte sig både til mennesker og dyr. Hans godsbeboere hang ved ham, og – en sælsom grille for en fremskreden jysk landmand – han var en modstander af kraftfodringen, fordi den efter hans mening indeholdt et misbrug af dyrene. Halvtredserne bragte en tung tid for Skeel i hans familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin hustru. Året efter ægtede han sin foran omtalte ældre ungdomsven J.E.F. Skeels enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurvigen (f. 11. august 1810), der allerede 6 år senere (24. september 1865) afgik ved døden. På dette tidspunkt var det, at Skeel trådte ind i det politiske liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige tillidshverv, der følger med hartkorn og popularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt sæde her indtil sin død; i 1864-66 var han tillige medlem af Rigsrådet. Skeel holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske blik og faste karakter gav ham anseelse, og han blev både viceformand i tinget og medlem af Rigsretten. Også var han medlem af den i 1866 nedsatte kommission angående forsvarsvæsenet, og antallet på hans tillidsposter ude i befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var præsident for den 13. danske landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede poster i Det kongelige Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings bestyrelser. Patron for Roskilde Adelige Jomfrukloster blev han først 1880. I ministeriet Estrup optoges Skeel som kabinettets første indenrigsminister (11. juni 1875). Mange antog, at Skeel, om han end havde karakter og erfaring nok, ville stå for meget tilbage i de formelle evner, i veltalenhed og behændighed og, hvad der ellers hører til for en minister for at begå sig under urolige rigsdagsforhold. Helt sikker var man heller ikke på, at den 57-årige godsejer ville til fulde kunne sætte sig ind i den store del af de talrige indenrigsministerielle forretninger, der hidtil lå ham fjernt. Frygten var ugrundet. Som landstingets formand efter hans død udtalte om ham: "i den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kendelig for vore som for alle Andres Øjne." Skeel Tog fat med stor energi både under forhandlingerne i rigsdagens sale, i udvalgsværelserne, i ministerialbygningen og sikkert også i sit hjemlige arbejdsværelse, og meningsfæller og modstandere måtte erkende, at han gjorde fyldest i sin plads. Helt ringe blev udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske forhold: i hans tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vandløbsloven og Varemærkeloven; de sjællandske jernbaner erhvervedes for staten; Københavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og jernbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store strid om forbuddet mod udførsel af kvæg fra Sjælland og imod indførsel af kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) trådte Skeels fortrin og fejl frem med klarhed, og samtidig med at hans holdning i denne sag skabte ham mange modstandere, bidrog den til at slå fast i den almindelige bevidsthed ude og hjemme, at han var en personlighed, med hvis vilje og evner der måtte regnes. Modstandere skortede det overhovedet ikke på, ikke blot selvfølgelig i politisk henseende, men også i saglig; Børsen i København var ham ikke god, og han var i det hele mere landbrugets end handelens minister. Den indenrigsministerielle portefølje, hvis indhold senere blev fordelt på 3 medlemmer af kabinettet, var en tung byrde for en enkelt mand, især for en sådan, der ikke var udrustet med usædvanlige åndsgaver og ikke tidlig var indlevet i forretningerne. Dette måtte både Skeel og hans nærmeste eftermænd på denne post sande. I 1884 viste det sig da, at Skeels kraft var udtømt. I maj måned blev han ramt af et apoplektisk anfald, og 29. august samme år tog han sin afsked. Han, der i 1859 var blevet kammerherre, i 1875 Kommandør af Dannebrog af 2. grad, i 1876 Kommandør af 1. grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin afskedigelse udnævnt til gehejmekonferensråd. Natten til 6. november samme år, nøjagtig et halvt år efter sit første sygdomsanfald, døde han. [redigér] Kilder * M.P. Friis, "Skeel, Erik Vilhelm Robert", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905. * Wulff, Den danske Rigsdag. * Illustreret Tidende, XXVI, nr. 7. * V. Skeel, Familien Skeel, s. 339 f.; Suppl. s. 95. Efterfulgte: Frits Tobiesen Indenrigsminister 11. juni 1875 - 29. august 1884 Efterfulgtes af: Hilmar Finsen Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen. Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Skeel" Kategorier: Dansk biografisk leksikon Født i 1818 Døde i 1884 Jurister fra Danmark Indenrigsministre fra Danmark Landstingsmedlemmer i 1850'erne Landstingsmedlemmer i 1860'erne Landstingsmedlemmer i 1870'erne Landstingsmedlemmer i 1880'erne Politikere fra Højre (1881-1915) Godsejere fra Danmark Slægten Skeel Storkors af Dannebrog Personlige værktøjer * Opret en konto eller log på Navnerum * Artikel * Diskussion Varianter Visninger * Vis * Redigér * Se historik Handlinger Søg Søg Navigation * Forside * Kategorier * Fremhævet indhold * Tilfældig artikel * Aktuelle begivenheder Deltagelse * Velkommen * Skribentforside * Projekter * Seneste ændringer * Hjælp Værktøjer * Hvad henviser hertil * Relaterede ændringer * Specialsider * Permanent link * Citér denne artikel Organisation * Donation * Kontakt Wikipedia * Wikimedia Danmark Udskriv/eksportér * Lav en bog * Download som PDF * Udskriftsvenlig udgave * Denne side blev senest ændret den 10. november 2010 kl. 01:16.Erik Skeel[1] 1892 - 1974 Fødsel 17 jun. 1892 København (Copenhagen) Køn Mand Død 10 sep. 1974 [2] Sidst ændret 12 jan. 2010 Far Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel, f. 08 jan. 1865, Skeelslund (Kær H., Aalborg) , d. 14 sep. 1950 Mor Caja Christiane Louise Elisabeth Boalth, f. 02 dec. 1866, København (Copenhagen) , d. 22 apr. 1953 Familie Birgitte Elisabeth Basse Fønss, f. 29 jan. 1898, Billeshave Gods (Strib-Røjleskov, Vends H.) , d. 11 aug. 1974 Gift 09 okt. 1918 Garnisons Kirke, København Børn 1. Bente Skeel, f. 02 aug. 1919, København (Copenhagen) , d. 03 jul. 1920, Ærøskøbing Købstad 2. Berte Skeel 3. Jørgen Skeel, f. 27 maj 1923, Ebeltoft Købstad , d. 04 feb. 2008, Canada Sidst ændret 06 feb. 2009 Fødsel - 17 jun. 1892 - København (Copenhagen) Gift - 09 okt. 1918 - Garnisons Kirke, København Billeder Erik Skeel, Jytte Skeel, Mogens Christian Skeel, Christen Skeel og Preben Skeel Coat of arms - Skeel Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring. Notater 1910 Student, 1918 cand.jur., s. A. Fuldmægtig ved Kolding Herred, 1919 Dommerfuldmægtig i Ærøskøbing, 1922 i Ebeltoft, 1923 (13 Jan.) Sagfører, 1927 (31 Jan.) Landsretssagfører, 1922 —42 Formand i Tilsynsraadet for Sparekassen for Ebeltoft og Omegn, 1942 Direktør for samme, Ejer af Holkegaard. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:133- 251 a. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1997-99:433. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9190=2 http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I19844 * til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859—66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864—66 af Rigsraadets Landsting, 1869—75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875—84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg, 1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad. and. jur., godsejer. Indenrigsminister i Estrups regering, medlem af Landstinget. Ejer af Dronninglund. Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer, fødtes 22. Febr. 1818 i Rørby Præstegaard ved Kalundborg, i sin Morfaders, Sognepræst Robert Buddes, Hjem, til hvilket hans Moder, Abrahamine Christiane f. B., var tyet hen, efter at hans Fader, Underretsprokurator Jørgen Erik S., før Drengens Fødsel var afgaaet ved Døden. I Rørby Præstegaard var da hans Barndomshjem, og endnu i hans Ministertid mindedes ældre Folk paa Kalundborgegnen den raske, viltre Dreng, den selvskrevne Anfører i alle Landsbydrengenes Spilopper. Da den Tid kom, hvor Skoleuddannelsen stillede større Krav, blev S. optaget i Huset hos Fr. Blilow, den senere Sejerherre ved Fredericia; 1835 blev nan Student og 1841 juridisk Kandidat. 4 Dage efter at han havde bestaaet Examen, indgik han Ægteskab (i. Nov. 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. Juli 1816), Datter af Farver N. i Holbæk, et Parti, der ikke havde hans Families Bifald, men fra hvilket det mindst af alt laa i hans Karakter at lade sig afholde ved den Art Modstand. S. A. havde hans Moder indgaaet nyt Ægteskab, med sin første Mands Brodersøn, ndfr. nævnte Kammerherre Vilh. Sam. S. En Tid var S. nu Volontær paa Sjællands Stiftamts Kontor, men allerede 1844 omplantede han sig til jysk Grund. Ved Hjælp af et Laan paa 50000 Rdl. fra det Skeelske Fideikommis kjøbte han Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel. Med Iver kastede han sig nu over Gaardens Drift og Godsets Forbedring, og en dygtig Hjælper som Landmand, Handelsmand og Selskabsmand havde han i sin nærboende Slægtning Jørgen Erik Fred. Skeel til Birkelse (s. ndfr.). I Begyndelsen vare Midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at S. i sit andet Ægteskab havde faaet en betydelig Formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en Mønstergaard. Skjønt født paa Sjælland blev S. en Type paa en jysk Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med den korte Hals, det regelmæssige, friske Ansigt og det spidse Hageskjæg førte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han havde dernæst i sit Væsen og i sin Gjerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa en agtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stædighed, og en Jævnhed og Frihed for Forfængelighed i det smaa, der kom ham til gode baade som Godsejer og Politiker. Men som særegent for S. bør det ikke glemmes at nævne en Hjærtensgodhed, der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere hang ved ham, og -- en sælsom Grille for en fremskreden jysk Landmand -- han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene. Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter ægtede han sin foran omtalte ældre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede 6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved Døden. Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske Liv. Han, som allerede havde beklædt de stedlige Tillidshverv, der følge med Hartkorn og Popularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt Sæde her indtil sin Død; i 1864-66 var han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand i Tinget og Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866 nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvæsenet, og Antallet paa hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at han var Præsident for den 13. danske Landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl. Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings Bestyrelser. Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster blev han først 1880. I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets første Indenrigsminister (n. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de formelle Evner, i Veltalenhed og Behændighed og, hvad der ellers hører til for en Minister for at begaa sig under urolige forhold. Helt sikker var man heller ikke paa, at den 5yaarige Godsejer vilde til fulde kunne sætte sig ind i den store Del af de talrige indenrigsministerielle Forretninger, der hidtil laa ham fjærnt. Frygten var ugrundet. Sorn Landstingets Formand efter hans Død udtalte om ham: ĢI den nye vigtige og ansvarsfulde Stilling voxede han kjendelig for vore som for alle andres Øjne.ģ S. tog fat med stor Energi baade under Forhandlingerne i Rigsdagens Sale, i Udvalgsværelserne, i Ministerialbygningen og sikkert ogsaa i sit hjemlige Arbejdsværelse, og Meningsfæller og Modstandere maatte erkjende, at han gjorde Fyldest i sin Plads. Helt ringe blev Udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske Forhold: i hans Tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vand-løbsloven og Varemærkeloven-, de sjællandske Jærnbaner erhvervedes for Staten; Kjøbenhavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og Jærnbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store Strid om Forbudet mod Udførsel af Kvæg fra Sjælland og imod Indførsel af Kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) traadte S.s Fortrin og Fejl frem med Klarhed, og samtidig med at hans Holdning i denne Sag skabte ham mange Modstandere, bidrog den til at slaa fast i den almindelige Bevidsthed ude og hjemme, at han var en Personlighed, med hvis Vilje og Evner der maatte regnes. Modstandere skortede det overhovedet ikke S. paa, ikke blot selvfølgelig i politisk Henseende, men ogsaa i saglig; Børsen i Kjøbenhavn var ham ikke god, og han var i det hele mere Landbrugets end Handelens Minister. Den indenrigsministerielle Portefeuille, hvis Indhold senere er fordelt paa 3 Medlemmer af Kabinettet, var en tung Byrde for en. enkelt Mand, især for en saadan, der ikke var udrustet med usædvanlige Aandsgaver og ikke tidlig var indlevet i Forretningerne. Dette maatte baade S. og hans nærmeste Eftermænd paa denne Post sande. I 1884 viste det sig da, at S.s Kraft var udtømt. I Maj Maaned blev han ramt af et apoplektisk Anfald, og 29. Avg. s. A. tog han sin Afsked. Han, der i 1859 var bleven Kammerherre, i 1875 Kommandør af Danebrog af 2. Grad, i 1876 Kommandør af i. Grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin Afskedigelse udnævnt til Gehejmekonferensraad. Natten til 6. Nov. s. A., nøjagtig et halvt Aar efter sit første Sygdomsanfald,, døde han. -------------------- Erik Wilhelm Robert Skeel[1] 1818 - 1884 Fødsel 22 feb. 1818 Rørby Præstegaard Køn Mand Død 05 nov. 1884 København (Copenhagen) Tilknytning Valdemar Bruun (relateret: Fadder for) Sidst ændret 12 jan. 2010 Far Jørgen Erik Skeel, f. 10 nov. 1793, København (Copenhagen) , d. 29 jul. 1817, Rørby (Ars H., Holbæk) Mor Abrahamine Christiane Budde, f. 16 maj 1798, Nidløse , d. 28 nov. 1852, København (Copenhagen) Familie 1 Cathrine Sophie Nehammer, f. 06 jul. 1816, Holbæk Købstad , d. 05 feb. 1898, Frederiksberg, København Gift 01 nov. 1841 Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.) Skilt 1857 Børn > 1. Erikka Roberta Christine (Sophie) Wilhelmine Skeel, f. 16 maj 1843, Frederiksberg, København , d. 25 maj 1908, København (Copenhagen) > 2. Frederikke (Fritze) Christiane Skeel, f. 01 maj 1845, København (Copenhagen) , d. 11 apr. 1883, Ajaccio, France 3. Adelaide Caroline Charlotte Skeel, f. 09 apr. 1849, Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) , d. 28 apr. 1912, København (Copenhagen) Sidst ændret 12 jan. 2010 Familie 2 Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen, f. 11 aug. 1810, Nyborg Købstad , d. 24 sep. 1865, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) Gift 02 dec. 1859 Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) Sidst ændret 12 jan. 2010 Fødsel - 22 feb. 1818 - Rørby Præstegaard Gift - 01 nov. 1841 - Skt. Nicolaj Kirke, Holbæk (Merløse H.) Gift - 02 dec. 1859 - Dronninglund Slot (Hundslund Kloster) Død - 05 nov. 1884 - København (Copenhagen) Billeder Erik Skeel indenrigsminister Erik Wilhelm Robert Skeel Coat of arms - Skeel Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring. Dokumenter Valdemar Bruuns dåb Kirkebogen, 1852-1891, Åby, Kær, Ålborg, opslag 51, nr. 25 Forældre: Premairleut: (Premierløjtnant) ved 11te Bataillon i Aalborg, R: af D: (Ridder af Dannebrog) Waldemar Eusebius Bruun og Hustrue Hedevig Claudine Kirstine Bruun, født Skeel - 28 Aar. Faddere: Fru Erikke Elonore Josefine Skeel paa Skeelslund, Frøken Claudine Caroline Elisabeth Skeel på Birkelse, Kmherr (kammerherre) Erik Skeel til Dronninglund, Stamhuus besidder Sophus F.E.O. Skeel til Birkelse og Jørgen Erik Frederik Skeel på Birkelse Notater til Dronninglund (1844) -, Student 1835, 1841 cand. jur., Volontør paa Sjællands Stiftamts Kontor, Medlem af Hjørring Amtsraad, Formand for Hjørring Amts Landboforening, 1859 (8 Febr.) Kammerherre, 1859—66 og fra 1866 Medlem af Landstinget, 1864—66 af Rigsraadets Landsting, 1869—75 Viceformand og Medlem af Rigsretten, 1866 (27 Juni) R.*, 1871 (16 Aug.) DM., 1875—84 Indenrigsminister i Ministeriet Estrup, Præsident for Landmandsforsamlingen i Viborg, 1875 (1 Juli) K.2, 1876 (8 Juli) K.1, 1878 (8 April) S.K., 1880 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, 1884 Gehejmekonferensraad. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:126- 211 a. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8859=2 | Skeel af Mullerup, Erik Wilhelm Robert til Dronninglund (I231)
|
| 430 | Fra en fra Bremen stammende meget gammel og ansett patrisierslekt, som ikke selv var adelig men inngiftet i adelslekter, som kan f°lges tilbake til 1300-tallet. Gikk som ung i dansk tjeneste hos hertug Frederik, kong Christian IIIs nest eldste s°nn, som, da kronprins Christian d°de i 1647, ble tronarving (og konge σret etter). I 1648 ble han vokter pσ Haderslev slott, 1653-64 Amtsforvalter i Segeberg og 1665-70 det samme i Steinburg. Sin siste tid var han etatsrσd i Utzehoe. (Egon Calundann) | Hausmann, Daniel (I1778)
|
| 431 | fra godset Rydhave | Sehested, Poul af Bjerre (I1530)
|
| 432 | Frederik 6. blev f°dt i 1768 og d°de i 1839. Han var s°n af Christian 7. og Caroline Mathilde af Storbritannien. Han blev officielt konge efter Christian 7.s d°d ΓÇô men i realiteten havde han vµret regent siden 1784. I 1790 giftede han sig med Marie af Hessen-Kassel, med hvem han fik to d°tre. Frederik 6. havde en trist barndom. Efter at moderen, dronning Caroline Mathilde, og hendes elsker, Struensee, i 1772 blev arresteret, stod den knapt 4-σrige Frederik tilbage med en sindssyg far, der var ude af stand til at tage sig af ham. Forstσeligt nok blev han et naturligt midtpunkt for en kreds af folk, der °nskede at styrte den regering, der kom til magten efter Struensees fald og moderens landsforvisning. Frederik 6. blev, efter et kup i 1784, optaget i statsrσdet. Magtovertagelsen gjorde ham til kronprinsregent for sin sindssyge far indtil 1808. I 1788 underskrev statsrσdet den vigtigste landbrugsreform i landets historie. Fra da af blev b°nderne frie borgere, der kunne rejse hvorhen de ville. Bag stavnsbσndets ophµvelse stod godsejer br°drene Christian og Ludvig Reventlow, jurist Christian Colbj°rnsen og godsejer AP Bernstorff ΓÇô men sandsynligvis ville reformen ikke vµre blevet til noget uden kronprins Frederiks store velvilje. For ikke at blive inddraget i den fransk-britiske storkonflikt, sluttede Danmark sig i σr 1800 til et svensk-russisk-preussisk neutralitetsforbund. Briterne krµvede at Danmark forlod forbundet og da den danske regering nµgtede, angreb en engelsk flσde i 1801 den danske flσde pσ Reden ud for K°benhavn. En del af den engelske flσde, under ledelse af viceadmiral Nelson, blev sendt til angreb sydfra. Under svµre tab fik Nelson tilintetgjort en stor del af de danske skibe, og da en betµnkelig admiral Parker gav Nelson signal til at indstille kampen, satte viceadmiralen kikkerten for det blinde °je og fortsatte. I erkendelse af at kampen ikke kunne vindes, sendte Nelson en parlementar i land med et brev til kronprins Frederik. Under trusler om at brµnde de erobrede danske skibe med mandskabet om bord, gav kronprinsen efter de britiske krav og indstillede skydningen. Det var i slaget pσ Reden at den unge danske s°helt, Peter Willemoes, udmµrkede sig. I 1804 var Napoleon blevet kejser i Frankrig, og det lykkedes ham i de efterf°lgende σr at erobre store dele af det europµiske fastland. Tilbage var stort set kun Storbritannien og Rusland. I 1807 allierede Rusland sig med Frankrig og gik med til en fastlandsspµrring af engelske skibe. Englµnderne forlangte, at Danmark enten allierede sig med Storbritannien eller udleverede den danske flσde som sikkerhed for fortsat dansk neutralitet. Da svaret pσ det engelske ultimatum var et klart dansk nej, gik den engelske flσde i september til angreb pσ K°benhavn. Efter tre d°gns heftigt bombardement kapitulerede hovedstaden, og den danske °verstkommanderende, general Ernst Peymann, mσtte b°je sig for kravet om udlevering af flσden til englµnderne. Englµndernes angreb f°rte til, at kronprins Frederik knap to mσneder senere indgik et forbund med Frankrig Γrdvendige og skadelige forbund med Napoleon. Da Napoleon i 1812 angreb Rusland, allierede russerne sig med bl.a. Storbritannien og Sverige. Svenskerne blev til gengµld lovet Norge som erstatning for Finland, som russerne erobrede i 1809. Rusland fors°gte, efter den franske hµrs nederlag ved Moskva, at fσ Danmark med i alliancen, men da russerne stod fast pσ at Danmark skulle afgive Norge til Sverige, sagde den danske regering nej, og efterhσnden stod Frederik 6. tilbage som Napoleons sidste forbundsfµlle. ┼ret efter blev Napoleons hµr afg°rende slσet ved Leipzig, og den 15. januar 1814 var Danmark tvunget til at underskrive en fredstraktat med Storbritannien og Sverige, hvorefter vi afstod Norge til Sverige. Frederik 6. kommenterede bittert fredsslutningen: Gid jeg aldrig havde oplevet denne s°rgelige dag, da jeg mσtte afgive den tilstσelse, at Norge, mit kµre Norge, mσtte vµre det offer, som mσtte gives for ikke aldeles at opgive alt. Efter 444 som kronprins vandt Frederik 6. stor popularitet ved ophµvelsen af stavnsbσndet ΓÇô en popularitet der blev slidt hσrdt pσ i krigsσrene fra 1807-14. En stor del af sin tidligere anerkendelse genvandt Frederik 6. imidlertid hurtigt pσ grund af sin n°jsomhed og pligtf°lelse. Ikke desto mindre rσbte og piftede en st°rre menneskemµngde af kisten, da den i januar 1840 blev k°rt ud af K°benhavn. Til gengµld blev kisten l°ftet af vognen da den nµrmede sig Roskilde, og blev bσret af b°nder det sidste stykke vej til Roskilde Domkirke. | Denmark, Frederik VI Konge (I515)
|
| 433 | Frederik B. til Kjølbygaard, Vesløsgaard og Borreby (f. 1750, Ritmester, afskediget efter Ansøgning, da han blev beordret til som Militær at gjøre Tjeneste ved sin nære Slægtning Grev Enevold Brandts Henrettelse, d. 1805) (På sonens post i Bricka: Dansk biografisk leksikon) Frederik Berregaard[1] 1751 - 1805 Fødsel 06 apr. 1751 Antvorskov (Slagelse H.) Køn Mand Død 13 dec. 1805 Frederiksro (Slagelse H.) Sidst ændret 02 feb. 2010 Far Frederik Berregaard, f. 4 sep. 1685, d. 26 apr. 1724, Ørslevkloster, Fjends, Viborg, Danmark Mor Marie de Lasson, f. 24 okt. 1702, Rødslet Gods (Vadum, Kær H., Aalborg) , d. 26 mar. 1747, Ørslevkloster, Fjends, Viborg, Danmark Familie 1 Sophie Antoinette Auguste Sehested, f. 03 apr. 1757, Brudager (Gudme H.) , d. ml. 21 feb. 1787 og 22 feb. 1787, Kjølbygaard (Hundstrup, Skam H., Odense) Gift 06 jun. 1777 Broholm Gods (Gudme H.) Børn > 1. Anders Sehested Berregaard, f. 17 jul. 1779, Kjølbygaard (Hundstrup, Skam H., Odense) , d. 2 okt. 1815, Frederiks Hospital (Johannes, Sokkelund H.) > 2. Beata Antoinette Augusta Berregaard, f. 25 sep. 1780, Kjølbygaard (Hundstrup, Skam H., Odense) , d. 22 nov. 1843, Rosenvold Gods (Stouby, Bjerre H., Vejle) Sidst ændret 24 sep. 2010 Familie 2 Ida Wilhelmine Sehested, f. 30 jul. 1766, Broholm Gods (Gudme H.) , d. 11 mar. 1839, København (Copenhagen) Gift 10 jul. 1789 Oure Kirke (Gudme H., Svendborg) Skilt 1801 Sidst ændret 02 feb. 2010 Fødsel - 06 apr. 1751 - Antvorskov (Slagelse H.) Gift - 06 jun. 1777 - Broholm Gods (Gudme H.) Gift - 10 jul. 1789 - Oure Kirke (Gudme H., Svendborg) Død - 13 dec. 1805 - Frederiksro (Slagelse H.) Billeder Coat of arms - Berregaard Notater til Stamhuset Kjølbygaard og til Borreby. Afskediget 1772 da han værgede sig ved at følge ordren til at gøre tjeneste ved sin fætter Greve Enevold Brandts henrettelse, Kammerherre, Ritmester Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1919:474. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11432=2 KJM 20.11. 2010 * census 1787: Hunstrup: * Frederich Villumsen Bjerregaard og Sophie Antoniette Auguste Andersdatter Sehested enche * 1 1 1750 Frederich Berregaard Kiølbyegaard M 37 enche 1st Marriage Husbonde Kammerherre, og stamherre til Kølbygaard og Vesløsgaarde * 2 1 1777 Enevold Vilhelm Frederichsen Bjerregaard Kiølbyegaard M 10 Ugift Hans barn * 3 1 1779 Anders Sehested Frederichsen Bjerregaard Kiølbyegaard M 8 Ugift Hans barn * 4 1 1780 Beata Antoinette Augusta Frederichsdatter Bjerregaard Kiølbyegaard K 7 Ugift Hans barn * 5 1 1782 Henrich Frederichsen Bjerregaard Kiølbyegaard M 5 Ugift Hans barn * 6 1 1783 Peter Pultz Frederichsen Bjerregaard Kiølbyegaard M 4 Ugift Hans barn * 7 1 1784 Frederich Michael Frederichsen Bjerregaard Kiølbyegaard M 3 Ugift Hans barn * 8 1 1751 Poul Curtz Kiølbyegaard M 36 Ugift Tjenestekarl Hofmester * 9 1 1761 Christen Overgaard Kiølbyegaard M 26 Ugift Tjenestekarl Fuldmægtig * 10 1 1748 Johan Wilhelm Rasenfeldt Kiølbyegaard M 39 Ugift Tjenestekarl Gartner * 11 1 1744 Niels Vollerup Kiølbyegaard M 43 Ugift Tjenestekarl Skytte * 12 1 1753 Anders Pedersen Kiølbyegaard M 34 Ugift Tjenestekarl Kudsk * 13 1 1769 Christen Andersen Kiølbyegaard M 18 Ugift Tjenestekarl Tiener * 14 1 1770 Villum Christensen Kiølbyegaard M 17 Ugift Tjenestekarl Skriverdreng * 15 1 1757 Anders Simonsen Kiølbyegaard M 30 Ugift Tjenestekarl Ladegaardsfolk * 16 1 1752 Thorchild Lauritsen Kiølbyegaard M 35 Ugift Tjenestekarl Ladegaardsfolk * 17 1 1752 Niels Christensen Kiølbyegaard M 35 Ugift Tjenestekarl Ladegaardsfolk * 18 1 1763 Peder Sørensen Kiølbyegaard M 24 Ugift Tjenestekarl Ladegaardsfolk * 19 1 1767 Christen Pedersen Kiølbyegaard M 20 Ugift Tjenestekarl Ladegaardsfolk * 20 1 1774 Christen Jensen Kiølbyegaard M 13 Ugift Tjenestekarl Ladegaardsfolk * 21 1 1760 Vibeche Christine Magdalene Høgh Kiølbyegaard K 27 Ugift Tjenestepige Francoise * 22 1 1758 Sidsel Marie Biering Kiølbyegaard K 29 Ugift Tjenestepige Huusholderske * 23 1 1754 Anne Pedersdatter Kiølbyegaard K 33 1st Marriage Tjenestepige Barnepige * 24 1 1754 Else Michelsdatter Kiølbyegaard K 33 Ugift Tjenestepige Stuepige * 25 1 1755 Karen Michelsdatter Kiølbyegaard K 32 Ugift Tjenestepige Kiøkkenpige * 26 1 1767 Else Margrethe Skammelsdatter Kiølbyegaard K 20 Ugift Tjenestepige Bryggerspige * | Berregaard, Frederik de til Stamhuset Kjølbygaard (I1481)
|
| 434 | Frederik Jørgen Sehested[1] 1761 - 1849 Fødsel 13 nov. 1761 Broholm Gods (Gudme H.) Døbt 20 nov. 1761 Gudme Kirke (Gudme H., Svendborg) Køn Mand Død 20 nov. 1849 Odense Købstad Sidst ændret 08 okt. 2009 Far Anders Sehested, f. 10 jun. 1720, til Stamhuset Broholm (Gudme H., Svendborg) , d. 30 sep. 1799, Broholm Gods (Gudme H.) Mor Wibeke Marie von Pultz, f. 08 dec. 1729, Rygaard Gods (Langaa, Gudme H., Svendborg) , d. 13 jan. 1811 Familie Anna Maria Fabritius de Tengnagel, f. 19 nov. 1765, Odense Købstad , d. 17 maj 1835, Nordskov (Gestelev, Sallinge H., Svendborg) Gift 17 maj 1788 Vrejlev Kloster (Børglum H.) Børn > 1. Vibeke Adolphine Sehested, f. 09 mar. 1789, København (Copenhagen) , d. 02 jun. 1873, København (Copenhagen) > 2. Andreas Ali Michael Sehested, f. 23 jan. 1790, Odense Købstad , d. 04 jun. 1850, Fraugdegaard (Aasum H., Odense) 3. Ludolf Frederik Buchwald Sehested, f. 11 nov. 1791, d. 10 sep. 1869, Frederiksberg, København 4. Johan Sophus Sehested, f. 11 nov. 1791 5. Regitze Sophie Sehested, f. 25 dec. 1793, Billesbølle Gods (Fjelsted, Vends H.) , d. 26 apr. 1867 6. Jens Vilhelm Sehested, f. 23 nov. 1796, d. 20 nov. 1845 7. Hedevig Sehested, f. 16 mar. 1798, Odense Købstad , d. 05 dec. 1878, København (Copenhagen) 8. Octavia Frederikke Marie Sehested, f. 23 dec. 1799, Odense Købstad , d. 27 jun. 1882, Odense Købstad 9. Hannibal Sehested, f. 25 dec. 1801, d. 22 nov. 1839, Odense Købstad 10. Christian Frederik Skeel Sehested, f. 25 maj 1805, Nordskov (Gestelev, Sallinge H., Svendborg) , d. 28 feb. 1811, Nordskov (Gestelev, Sallinge H., Svendborg) Sidst ændret 09 okt. 2009 Fødsel - 13 nov. 1761 - Broholm Gods (Gudme H.) Døbt - 20 nov. 1761 - Gudme Kirke (Gudme H., Svendborg) Gift - 17 maj 1788 - Vrejlev Kloster (Børglum H.) Død - 20 nov. 1849 - Odense Købstad Billeder Coat of arms - Sehested det ældst kendte Sehested-Segl, Torben Troelsens (nr. 2) nu kun gennem tegning bevarede sigil, viser 3 Søblade med spidserne vendt mod hinanden. - Der findes en række varianter af våbnet. Historier Sehested Notater til Nordskov (Salling H.) (1802-36) og Billesbølle (Vends H.) (1790-98) -, 1780 (8 Marts) Sek.lt. á la suite ved fyenske Rgmt. Ryttere, 1782 (17 Juli) virkl. Sek.lt., 1785 fik Rgmt. Navn af Fyenske Dragonrgmt., 1788 (24 Okt.) Prem.lt., 1790 (23 April) Afsked og kar. Ritmester, 1807 (27 Nov.) kar. Major. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1954:II:51- 191. l. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I35912=2 KJM 20.11. 2010 | Sehested, Friderich Jørgen Jørgen "Frederik" (I806)
|
| 435 | Frederik von Gersdorff[1] 1651 - 1724 Fødsel 11 jan. 1651 Norge Køn Mand Line von Gersdorff af Malschwitz Reference nr. 1404 Død 06 maj 1724 Kærgaard (Hunderup, Gørding H., Ribe) Begravet Hunderup (Gørding H., Ribe) Sidst ændret 04 jun. 2010 Far Christopher Frederik von Gersdorff, f. ca. 1620, d. før 20 feb. 1682 Mor Dorthe Giedde, f. 23 mar. 1625, Tommerup (Tomarp Kungsgård), Södra Åsbo, Skaane, Sverige Familie 1 Ide Sophie Juel, f. 14 jan. 1663, Juellinge (Valdbygaard) (Hellested, Stevns H.) , d. 17 jan. 1685 Gift eft. 21 apr. 1683 Sidst ændret 28 nov. 2008 Familie 2 Edel Margrethe Krag af Jylland, f. 14 sep. 1663, d. 17 mar. 1739, Kærgaard (Hunderup, Gørding H., Ribe) Gift 30 dec. 1685 Børn > 1. Ide Sophie von Gersdorff, f. 31 okt. 1686, d. 10 mar. 1726, Vejrupgaard Gods (Marslev, Bjerge H., Odense) > 2. Vibeke Dorothea von Gersdorff, f. 17 okt. 1687, d. 24 feb. 1720, Urup Gods (Voer H.) > 3. Edel Margrethe von Gersdorff, f. 03 aug. 1689, Bramstrup Gods (Nørre Lyndelse, Aasum H.) , d. 01 maj 1710, Isgaard 4. Erik von Gersdorff, f. 1691, d. 1692 > 5. Christian Frederik von Gersdorff, f. 19 jul. 1697, Kærsgaard Gods (Brenderup, Vends H.) , d. 23 dec. 1759 > 6. Christoph Frederik von Gersdorff, f. 19 nov. 1699, Bramstrup Gods (Nørre Lyndelse, Aasum H.) , d. 01 maj 1748, Kærgaard (Hunderup, Gørding H., Ribe) Sidst ændret 15 jun. 2008 Fødsel - 11 jan. 1651 - Norge Død - 06 maj 1724 - Kærgaard (Hunderup, Gørding H., Ribe) Begravet - - Hunderup (Gørding H., Ribe) Billeder Coat of arms - von Gersdorff Slægtens våbenskjold er tværdelt, 1. felt rødt, 2. delt af sølv og sort; på den kronede hjelm en rød hue med sølv opslag besat med 6 vekselvis sølv og sorte strudsfjer. Notater til Kærgaard i Gjørding H. (1687), Bramstrop i Aasum H. (1686-1722), Lindved (1691-1722) og Urup i Vor H. (1720), f. 11 Jan. 1651 i Norge; 1662-74 Fændrik ved Faderens Regt. i Norge, 1671 Kammerjunker hos Kongen, i hollandsk og spansk Tjeneste, - 1677 Ritmester i Norge, deltog som Frivillig i Felttoget i Skaane, fik s. A. (22 Sept.) Fred og Frihedsbrev for at være uskyldig i den unge Parthenays Død, som var falden for hans Haand i Duel, 1678 Major og kar. Oberstltnt., s. A. ved Kampen om Karlshamn, 1679 Oberstltnt., 1683 kar. og 1684 virk. Oberst og Regimentschef, 1693 Brigadér, 1699 Generalmajor i Norge, s. A. Inspektør o. Infanteriet i Jylland og Fyen, 1703 Næstkommanderende ved Szibo i Nov. 1705, derefter midlertidig Øverstkommanderende til 1707, blev 1708 Generalltnt. og Chef for Hjælpekorpset til 1709, derefter Næstkommanderende for samme indtil 1714, Geheimeraad, 1722 konkurs, død 6. Maj 1724 paa Kærgaard, begravet med begge sine Hustruer i Hunderup Kirke. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:51. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12556=2 KJM 20.11. 2010 | von Gersdorff, Frederik til Bramstrup, Lindsved og Kærgård (I1360)
|
| 436 | Frederikke (Fritze) Christiane Skeel[1] 1845 - 1883 Fødsel 01 maj 1845 København (Copenhagen) Køn Kvinde Død 11 apr. 1883 Ajaccio, France Sidst ændret 12 jan. 2010 Far Erik Wilhelm Robert Skeel, f. 22 feb. 1818, Rørby Præstegaard , d. 05 nov. 1884, København (Copenhagen) Mor Cathrine Sophie Nehammer, f. 06 jul. 1816, Holbæk Købstad , d. 05 feb. 1898, Frederiksberg, København Familie Ditlef Arnold Sehested Berregaard von Zepelin, f. 08 mar. 1840, København (Copenhagen) , d. 02 jun. 1927, Charlottenlund (Ordrup), København Gift 18 maj 1867 Vor Frue Kirke, København Børn > 1. Frederik Erik Vilhelm Skeel von Zepelin, f. 4 apr. 1868, d. 29 dec. 1926, Paris, France Sidst ændret 24 sep. 2010 Fødsel - 01 maj 1845 - København (Copenhagen) Gift - 18 maj 1867 - Vor Frue Kirke, København Død - 11 apr. 1883 - Ajaccio, France Billeder Coat of arms - Skeel Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:129- 227 b. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8864=2 | Skeel, Frederikke Christiane (I329)
|
| 437 | Frederikke Amalie Charisius 1749 - 1828 Birth 23 Dec 1749 Constantinsborg Gods Gender Female Died 18 Mar 1828 Aabenraa Person ID I3144 Skeel-Kannegaard Last Modified 11 Feb 2009 Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776 Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods Married 1734 Family Ulrik Christian Kaas, af Mur, b. 21 Apr 1729, d. 22 Feb 1808 Married 1766 Ormslev Kirke Children 1. Kirsten Gyldenkrone Kaas, af Mur, b. 05 Jan 1769, Constantinsborg Gods , d. 30 Dec 1841 > 2. Augusta Mathilde Andrea Kaas, af Mur, b. 24 Oct 1777, København / Copenhagen Denmark , d. 10 Dec 1865 http://skeel.info/getperson.php?personID=I3144=ks | Charisius, Frederikke Amalie (I441)
|
| 438 | Frederikke Louise comtesse Knuth, født 14. januar 1720 som datter af Adam Christopher greve Knuth og Hedevig Ulrica Luxdorph. | Knuth, Frederikke Louise komtesse (I427)
|
| 439 | Fredrik VI föddes den 28 januari 1768 som son till dansk-norska kungen Christian VII av Oldenburg (19) och Caroline Mathilde av England (16½)Han var endast fyra år gammal (1772), när hans mor, Caroline Mathilde, blev förvisad ur landet, på grund av sin relation med livläkaren Johann Friedrich Struensee (1737-1772). Han blev sedan utsatt för en hård och kränkande behandling av sin farsstyvmor, änkedrottning Juliana Maria, och hennes son arvprins Fredrik, samt av statssekreteraren Guldberg. Fredrik var inte särskilt begåvad och fick inte heller någon vidare utbildning, men hans kammarjunkare Bülow visade honom uppriktig vänskapoch vann hans förtroende.Efter sin konfirmation fick han plats i statsrådet och genom en sammansvärjning med flera andra missnöjda statsmän skaffade han sig makten, i sin sinnessvage fars namn, och undanröjde änkedrottningen och hennes son och avskedade Guldberg och hansanhängare från ledningen. Han var då endast sexton år gammal.Vid 22 års ålder, den 31 juli 1790, gifte han sig på Gottorp slott med sin kusin Maria Sofia Fredrika av Hessen-Kassel (22 år) och de fick med tiden åtta barn av vilka endast två döttrar, Karolina 1793-1881 och Vilhelmina 1808-1891, blev vuxna.Fredrik hade också en älskarinna som hette Bente Rafsted (kallades fru Dannemand). Han fick fyra barn med henne. Hon blev den sista kungliga "officiella" älskarinnan i Danmark.De första tretton åren av hans regering, var greve A.P Bernstorff hans rådgivare, och den tiden utgjorde en av de lyckligaste perioderna i Danmarks historia. Då genomfördes bondeståndets frigivning, och noggrannare reglering av förhållandet mellangodsägare och bönder sågs över, förbudet mot spannmålsutförsel hävdes, handeln på Island och Finnmarken frigavs, 1797 infördes en friare tullagstiftning, negerhandeln förbjöds, pressen befriades 1790 från polismyndighetens godtycke, rättsväsendetförbättrades 1795 genom upprättande av förlikningskommissioner, 1802 avskaffades värvningen av främmande soldater och 1811 grundades universitetet i Kristiania (nu Oslo).Danmarks utrikespolitik var fredlig, med undantag av kriget mot Sverige 1788, och medan det övriga Europa var upptagna av strider mot den franska revolutionen, blomstrade Danmarks handel och sjöfart mer än någonsin förr. Till handelns skydd slöts1794 ett förbund med Sverige. 1797 dog hans rådgivare Bernstorffs och det blev en vändpunkt i Fredriks regering. Genom rysk påtryckning lät han 1799 begränsa tryckfriheten och ingick 1800 ett väpnat neutralitetsförbund med de tre andraöstersjömakterna. England fruktade 1807 att Napoléon Bonaparte med våld skulle överta den danska flottan och ville därför att Danmark skulle lämna sin flotta i pant till krigets slut. Detta vägrade Fredrik, och därför blev Köpenhamn bombarderad i fyra dagar innanstaden kapitulerade och lämnade ut flottan. På nytt erbjöd England neutralitet eller förbund med full ersättning för flottan och landutvidgning i norra Tyskland, men Fredrik vägrade, och England förklarade därför krig. Den 13 Mars 1808 besteg Fredrik tronen officiellt efter sin far, fast egentligen var det han som styrt landet sedan 1784.Redan innan han slöt fred med Sverige (Dec. 1809), hade Sverige velat ha honom till tronföljare, men efter kronprins Karl Augusts död 1810 blev marskalk Jean Baptiste Bernadotte (senare Karl XIV Johan) vald istället. För att försäkra sig omSveriges vänskap under kriget mot Frankrike lovade Napoleon 1812 Norge som ersättning för Finland och uppmanade Fredrik att frivilligt avstå Norge mot utvidgningar i Nord-Tyskland och för att få tillbaka sin flotta. Vilket han vägrade. När densvensk-rysk-tyska hären inföll i Holstein, tvingades han till fred i Kiel i januari 1814 och fick då avträda Norge till Sveriges kung.Hans milda regering, outtröttliga arbetsamhet och uppriktiga nit för folkets väl, gjorde till slut att de många olyckorna och felstegen han gjort snart glömdes bort. Han dog den 3 december 1839, 71 år och 10 månader gammal. Han hade då varit kungi 55 år. Nästa att bli kung var hans (kusin) Christian VIII av Oldenburg. Gravplats: Danmark - Roskilde katedral | Denmark, Frederik VI Konge (I515)
|
| 440 | Fru Lisbeth Lunge blev siddende paa Krµnkerup, da B°rnene alle var smaa; f°rst 1649, da de t o µldste D°tre blev gift, holdtes Skifte, og Gaarden tilfaldt da den eneste overlevende S°n, J°rgen Rosenkrantz, der imidlertid d°de allerede i sit 23. Aar, da han paa sin Studierejse opholdt sig i Venedig. Af hans S°stre var Lisbeth Rosenkrantz allerede d°d forinden, og hen des S°nner Johan og J°rgen Rantzau var derfor Arvinger til Krµnkerup tillige med de to andre S°stre,Mette Rosenkrantz, der var gift med Erik Rosenkrantz til Rosenholm, og Birgitte, der var gift med Christen Skeel til Sostrup. ________________ 1642 Acting County Sheriff Lisbeth J°rgensdatter Lunge of the County of ┼lholm with the Shire of Fuglse and Musse, Denmark She was the third wife of Palle Rosenkrantz. She lived (1610-59). | Lunge (Dyre), Lisbeth Jørgensdatter tvilling (I1231)
|
| 441 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Vestergaard, Helle Marianne (I3102)
|
| 442 | fødsel/dåb i Vestermarie ifl. Danmarks Kirkebøger 1576-1919 | Hansen, Julie Laurine Janusine Jørgine (I33)
|
| 443 | født 4.8.1773 på Broholm, død 16.2.1834 i Kbh. (Garn.), d. af oberstløjtnant Anders S. til Broholm (1720–99) og Vibeke Marie v. Pultz (1729–1811). | Sehested, Frederikke Jørgine Jørgine Andersdatter (I809)
|
| 444 | Gabriel (skriver sig 1633 Gabriel Marcelles) til Kalundborg Ladegaard og Havreballegaard, f. i Marts 1609 i Hamborg, afsluttede 1628 paa Faderens Vegne Kontrakt med Cal v. Ahlefeldt om Leverancer til Hæren for en Sum af 24 248 Rd., blev 1632 af Kong Christian IV anbefalet til Raadet i Warszawa i Anledning af en ham efter den derboende Alexander Gisenius tilfalder Arv, nedsatte sig i Amsterdam og oparbejdede her en betydelig Forretning i Jern og Skyts, var tidligst 1638 dansk Resident og Faktor sammesteds og allerede da den fornemste Leverandør af Krudt til Staden, rejste 1641 til Norge for at bringe Bjergværkerne i bedre Stand og skaffede Faderen Privilegium paa Bærem Jernværk, der efter hans Død gik over til ham og Broderen Selio, blev 1642 beskikket til kgl. dsk. residerende Kommissær i Amsterdam; afsluttede s. A. med A. B. Berns en Kontrakt med et hollandsk Firma om Afhentning af 20.000 Læster Salt fra Spanien til Danmark; forstrakte i de følgende Aar Kronen betydelige Laan til Krigsførelsen, Hofetaten, Kronprinsens Udenlandsrejse og Hannibal Sehesteds Ambassade, fik 1645 (22 Marts) udbetalt 10.000 Rd. til Hvervning i Stilhed af 10 Kapitainer og 6-700 Baadsmænd fra Holland og forhandlede 1647 med H. Sehested om at udruste et stort Antal Orlogsskibe. I 1648 forhandlede han under Haanden med Holland om Forpagtningen af Øresundstolden og fik s. A. for sine Udlæg sammen med Broderen Selio tilskødet Krongodset Vrem og Aabygaard i Norge. Ved Krigens Udbrud i 1657 overtog han i Forening med Broderen, P. Klingenberg og H. Müller Leverancer til Hæren til et Beløb af 65.000 Rd. og fik herfor anvist 1660 (24 Sept.) det af H. Sehested til Kronen overdragne Gods i Norge, Hammer Gaard og Gods, Strøms Gaard og Gods. Semsgaard paa Eger, Skjelbred Gaard og Gods, Fossesholm Hovedgaard, Fiskem, Ulveland, Vernø Kloster, Strøgods i Hedemarken og Mass Fogderi, anslaaet til 193.774 Rd., i 1661 fik han endvidere tilskødet Aarhusgaard (Havreballegaard) med Feldballe Birk, Sogn og By, Korn- og Kvægtiender samt Skov for en Fordring paa 157.392 Rd. Kronens Gæld til ham forøgedes stadigt, saaledes ved en Forstrækning af 12.000 Rd. til Prins Christians Udenlandsrejse. I 1664 blev Kalundborg Slot og Ladegaard med underliggende Gods bortforpagtet til ham og Møens Amt sat i Pant til ham. Den 7 Septbr. 1665 optoges han i den danske Adelsstand. Død 5 April 1673 i Amsterdam. bis. i Zuydkerk. -------------------- Kilde: Wikipeida: www.wikipeida.dk: Gabriel Marselis: Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: Gabriel Marselis (1609 i Hamborg – 5. april 1673 i Amsterdam) var en dansk købmand og godsejer, bror til Leonhard og Selius Marselis. Kontakt til Danmark: Han var søn af Gabriel Marselis (ca. 1575-1643) og Anna l'Hermite (død 1652) og blev født i Hamborg men hørte til en oprindelig antwerpensk slægt, der under de nederlandske religionskampe som reformert var fortrukket til Amsterdam. Men mens faderen, Gabriel Marselis den ældre, var flyttet derfra til Hamborg, hvor han 1628 blev kongen af Danmarks faktor, ledede sønnen Gabriel derimod et stort handelshus i Amsterdam, der fik en ikke ringe betydning for Danmark. 1638 omtales han for første gang som Christian IV's resident og faktor i den nævnte by; da man beskyldte ham for handel med Nederlandenes fjender, spanierne, dækkede han sig med denne stilling. Det følgende år påtænkte han og hans svoger Albert Baltser Berns i Hamborg, der overtog sin svigerfaders forretning der, oprettelsen af et ostindisk kompagni i Glückstadt, som skulle forenes med det i København, og 1642 sluttede de en kontrakt med den danske regering om afhentelsen af en stor mængde af Spanien lovet salt. Virksomhed i Norge: Imidlertid havde han kastet sit blik på Norge; 1640 rejste han dertil i den af den danske regering billigede hensigt at bringe bjergværkerne i bedre stand; for sin fader opnåede han også 1641 privilegium på Bærum Jernværk ved Christiania, hvilket gik i arv til ham og hans broder Selius, og de erhvervede tillige senere sammen flere andre bjergværker, dels til ejendom, dels i forpagtning. Men hans største virksomhed blev dog leverancer til Holmen og hoffet samt lån til den danske regering; hans fordringer herfor beløb sig alene i årene 1642-47 til over 380.000 rigsdaler. En ret betydningsfuld hjælp kom han desuden til at yde Danmark under krigen med Sverige 1643-45 dels ved politisk at støtte Danmarks sag, dels ved hidskaffelse af våben, skibe og officerer. Han var nøje knyttet til de 2 magthavere i Danmark og Norge Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested og stod i pengeforbindelse med dem begge. Muligvis var det også ham, der gav Ulfeldt den første idé til planen om Sundtoldens afløsning; i alt fald bragte han den først frem i en bestemt form i efteråret 1648 over for Amsterdams råd. Men han havde ikke ydet Danmark de forskellige tjenester uden først og fremmest at sørge for sin personlige fordel; sammen med broderen Selius havde han opnået at få både krongods i Norge tilskødet (således Vrem og Åby gårde 1648) og indtægter af Kronen anvist for sine fordringer, og den efter Ulfeldts fald 1651 nedsatte undersøgelseskommission bragte betydelige misligheder ved hans leverancer for dagens lys. Godsejer: Ikke desto mindre vedblev den danske regering, der var pekuniært afhængig af ham, at stå i nøje forbindelse med ham. I september 1657 påtog han, broderen Selius og admiralitetsråderne Poul Klingenberg og Henrik Müller sig leverancer til Hæren til beløb af 165.000 rigsdaler mod pant i en del af toldindtægterne, og i juni 1658 fik han for sine fordringer på Kronen Hannibal Sehesteds 1651 afståede gods i Norge. Men stadig steg under krigen med Sverige hans leverancer og lån, og til vederlag herfor fik han i maj 1661 afstået Aarhusgaard (det tidligere Havreballegård, senere Marselisborg) med tilliggende samt i april 1664 Møn tilskødet og i juni samme år Kalundborg Amt udlagt. Tilmed adledes han af Frederik III 7. september 1665. Som godsejer indlagde han sig imidlertid et slet navn, i alt fald på Møn, og flere af de norske bjergværker underkastede han en rovdrift, så at han i 1660'erne enten måtte sælge dem eller standse deres virksomhed. Familie: Marselis blev gift 15. juni 1635 med Isabella van der Straaten (1616-1652) og havde otte børn: Isabella, Gabriel, Johan (1641-1702), Frans (1643-1705), Vilhelm (1645-1683, der 1673 optoges i den danske friherrestand under navn af Güldencrone), Constantijn (1647-1699, der også blev friherre), Lodewijk og Jacobus. Kilder: J.A. Fridericia, "Gabriel Marselis", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905. Budstikken, VI, 706 ff. Paludan, Beskrivelse over Møen I, 379 ff. J.A. Fridericia, Danmarks ydre polit. Hist. II, 231 f. Samme, Adelsvældens sidste Dage, s. 8. 110 f. Eksterne henvisninger: Mårslet Net om Gabriel Marselis. | van Marselis, Gabriel Gabrielsen til Vilhelmsborg og til Kalundborg Slots Ladegård (I647)
|
| 445 | Gårder og slekter i Borge og Torsnes. B. 2. Heie, Thorsø og Humlekjær. s. 146 https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2014120448002?page=149 | Sehested, Magdalena Sibilla (I1744)
|
| 446 | generalmajor, K2, DM, SKr3, BKr4 NStO3 TrHM2 | Bille-Brahe, Erik Carl Baron (I1557)
|
| 447 | geni:about_me} Samtlige personer i husstanden Hjørring, Børglum, Vrejlev, Wreile Sogn, Poulstrup Bye, 130, FT-1787, C4883 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Anders Thomsen 38 Gift Mand Gaardmand Giertrud Christensdatter 31 Gift Konen Thomas Andersen 8 Ugift Børn af 1ste Egteskab Hans Andersen 6 Ugift Børn af 1ste Egteskab Niels Andersen 3 Ugift Børn af 1ste Egteskab Jens Andersen 1 Ugift Børn af 1ste Egteskab Christen Nielsen 29 Ugift Tienestfolk Christen Christensen 30 Ugift Tienestfolk Sidsel Sørensdatter 32 Ugift Tienestfolk | Andersen, Jens (I4698)
|
| 448 | geni:about_me} * [https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=164092#164092,27550109 Hjørring 1881] * Samtlige personer i husstanden * * Hjørring, Børglum, Vrejlev, Wreile Sogn, Poulstrup Bye, 130, FT-1787, C4883 * * Anders Thomsen 38 Gift Mand Gaardmand * Giertrud Christensdatter 31 Gift Konen * Thomas Andersen 8 Ugift Børn af 1ste Egteskab * Hans Andersen 6 Ugift Børn af 1ste Egteskab * Niels Andersen 3 Ugift Børn af 1ste Egteskab * * Jens Andersen 1 Ugift Børn af 1ste Egteskab * Christen Nielsen 29 Ugift Tienestfolk * Christen Christensen 30 Ugift Tienestfolk * Sidsel Sørensdatter 32 Ugift Tienestfolk * | Andersen, Christen (I2006)
|
| 449 | geni:about_me} * Da Valborg er født på d. kgl. fødselstiftelse med ukendt mor, men boede hos Ida Frederikke Hasemann Men ingen bevis for hvem moderen skulle være! https://www.geni.com/people/Ida-Frederikke-Heiberg/6000000038215323371 * Konfirmeret d. 1-4-1917 Fredensgade 4b, Fredens sogn, opslag 135 * Ft 1921 Fredensgade 4b, Freden sogn opslag 14 hos Nils Heiberg og Ida Frederikke Hasemann. | Hasemann, Valborg Nielsine Henriette (I5111)
|
| 450 | geni:about_me} * https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=165145#165145,27742644 * Hjørring, Vennebjerg, Hjørring Købstad, Østre Gaden 25, , 115, FT-1787, A7017 * Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: * Jens Østrup 37 gift Kiøbmand * Johanne JørgensDatt 36 gift * Søren Baare 8 ugift * Jens Jørgen Østrup 1 ugift * Jens Christensen 38 - * Jens Christian Løth 26 - * Christen Børgersen 13 ugift * Anne SørensDatt: 28 - * Anne LarsDatter 26 - * Maren JensDatt: 15 ugift * Johanne Marie NielsDtt 8 ugift * * * Hjørring, Vennebjerg, Hjørring Købstad, Hjørring Mølle uden for Byen 121, , 149, FT-1801, B8161 * Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: * Jens Laursen Østrup 51 Gift Husbonde Procurator og Møller * Johanne Jørgensdatter Baare 50 Gift Hans kone * Mette Dorthe Østrup 9 Ugift Deres datter * Anders Nielsen 36 Gift Tjenestefolk * Peder Laursen 61 Gift Tjenestefolk * Christen Nielsen 43 Ugift Tjenestefolk * Kirsten Laursdatter 33 Ugift Tjenestefolk * Ane Sophie Nielsdatter 20 Ugift Tjenestefolk * Ane Thomasdatter 11 Ugift Tjenestefolk * * * * http://rigmornoergaard.tripod.com/Birkelse_1766.htm: Skifte fra Birkelse 7. april 1780 Dorethe Andersdatter i Ingstrup. Børn: 1. Christen Jørgensen i Ingstrup 2. Anders Jørgensen boende i København 3. Knud Jørgensen, boende i Skjulsmark 4. Mikkel Jørgensen, tjenende i Hjørring 5. Johanne Jørgensdatter, gift med købmand Jens Thomasen i Hjørring og 6. Anna Jørgensdatter hos broderen på stedet. Tilsynsværge for de umyndige var Søren Laursen. * | Baare, Johanne Jørgensdatter (I5164)
|