Steincke.skeel-gjørling
Notater
Match 501 til 550 fra 1,402
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 501 | Gift med: Merete ERIKSDATTER SJÆLLANDSFAR | Familie: Niels OVESØN JERNSÆG / Merete ERIKSDATTER SJÆLLANDSFAR (F504032)
|
| 502 | Gjedde, Frederik Eiler, 1641-1717, Søofficer, Stiftamtmand, var Søn af ndfr. nævnte Ove G. Han nævnes første Gang 1677 som Chef for Orlogsskibet «Neptunus», hvormed han 1. Juli deltog i Slaget paa Kjøge Bugt og sekunderede Niels Juel saa godt, at han med Ære omtaltes af denne til Kongen; kort Tid efter forfremmedes han til Schoutbynacht. 1687 udsendtes han som Viceadmiral til Nordsøen med en liden Eskadre for at forjage Sørøvere; 2 Aar senere var han atter underlagt Hovedflaaden under Niels Juel, der dog ikke udrettede noget dette Aar. 1695 førte han Kronprinsens Brud, Prinsesse Louise af Meklenborg, fra Warnemünde og var Aaret hernæst Chef for en Øvelseseskadre i Sundet. Aar 1700 havde han en Kommando i den store Flaade, som under Gyldenløve skulde forhindre Svenskerne under Wachtmeister i at forene sig med en engelsk-hollandsk Flaade; imod Forventning gik Wachtmeister gjennem Flinterenden, medens G. passede paa i Drogden, og Foreningen blev derved alligevel iværksat. Flaaden maatte nu indskrænke sig til at forsvare Hovedstaden og kunde saaledes ikke forhindre, at Svenskerne 4. Avg. landsatte Tropper ved Humlebæk; 14 Dage senere sluttedes dog Krigen ved Freden i Traventhal. 1702 blev G. hvid Ridder. 1704-6 var han ansat som Overdirektør for Norges Indrulleringsvæsen, af hvis Ordning han indlagde sig en Del Fortjeneste. 1707 udnævntes han til Gehejmeraad; 1710-12 og senere 1712-13 var han Medlem af General-Kommissariatet i Søetaten. 1713 afgik han fra Marinens Tjeneste og ansattes som Generalpostdirektør, derefter (s. A.) som Stiftamtmand i Fyn, hvor han forblev til sin Død, og hvor han ejede Godserne Hindema og Nordskov i Svendborg Amt. G. var 3 Gange gift: 1. (1682) med Susanne Elisabeth Adeler (f. 13. Nov. 1663 d. 3. Marts 1685), Datter af Admiral Cort A.; 2. (1687) med Sophie Amalie Løvenhjelm (f. 6. Sept. 1671 d. 21. Okt. 1698), Datter af Generallieutenant Hans L.; 3. (1707) med Abel Cathrine v. Buchwald. Han havde 3 Sønner, for hvilke Ludvig Holberg i 1709 var Lærer. I en anonym Supplik fra Odense 1716 erholder G. kun et daarligt Skudsmaal; Beskyldningerne vare saa grove, at Kongen beordrede Summus Theologus, Dr. Bartholin til i Forening med 2 Provster at undersøge Sagen; forinden var G. imidlertid død, og Anklagen, som formodentlig, efter hvad der i øvrigt findes oplyst om ham, næppe har været retfærdig, bortfaldt dermed. I Skrivelser til Konseillet fra den Tid, han var i Admiralitetet, angaaende Stridigheder med Kollegiets øvrige Medlemmer om Lægen Jens Bing (II, 272) viser han sig som en sindig og fordomsfri Karakter. Han døde i Odense 13. April 1717. Hist. Tidsskr. 3. R. I, 117 ff. C. With. -------------------- http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3722=2 til Nordskov (Salling H.), solgt 1700, Hindema (Vinding H.), som 1690 blev ham tilskjødet af Svigerfaderen, og Vraagaard (Hindsted H.), kjøbt 1669 -, deltog 1677 i Slaget i Køge bugt som Skibschef, Schoutbynacht, Viceadmiral, 1697 Admiral, 1702 hvid Ridder, 1704—6 Overdirektør for Indrulleringsvæsenet i Norge, 1707 Gehejmeraad, 1710—13 Deputeret i Sø-Etatens Generalkommissariat, 1713 Generalpostdirektør og Stiftamtmand i Fyn. 1711 Generalpostdirektør, 1713 Stiftamtmand. [DAA 1901:556.] 1676 Kaptajnkommandør, 1683 Viceadmiral, angives s. A. i Underadmiralitetsrettens Protokol at være Søn af Brostrup G. og Brodersøn af Knud G. (!), en i Betragtning af, at han selv var Præsident i denne Ret højst påfaldende forveksling med hans Brodersøn af samme Navn | Giedde, Frederik Eiler til Nordskov og Hindemae (I764)
|
| 503 | Gravsted.dk: http://www.gravsted.dk/person.php?navn=ernstwilhelmstibolt * Ernst Vilhelm Stibolt[1, 2] 1741 - 1796 Birth 14 Feb 1741 Christiansø Bornholm Gender Male Profession Kommandørkaptajn, Skibskonstruktør Died 29 Feb 1796 København / Copenhagen Denmark 0 Father Caspar Henrik Stibolt, b. 03 Sep 1692, København / Copenhagen Denmark , d. 09 Mar 1779, Christiansø Bornholm Mother Cathrine Harrasofsky de Arra, b. 1709, d. 24 Jun 1782, Christiansø Bornholm Married 1727 Family ID F5334 Group Sheet Family Kirsten Gyldenkrone Kaas, af Mur, b. 05 Jan 1769, Constantinsborg Gods , d. 30 Dec 1841 Married 1791 Holmens Kirke Last Modified 18 Jul 2008 Family ID F3688 Group Sheet Coat of Arms Stibolt coat of arms Notes Stibolt, Ernst Wilhelm, 1741-96, Søofficer, Broder til Andr. Henr. Stibolt , er født paa Christiansø 14. Febr. 1741. Han blev Sekondlieutenant i Marinen 1763, Premierlieutenant 1767, Kapitajnlieutenant 1776, Kapitajn 1781 og Kommandørkapitajn 1790. Strax efter sin Udnævnelse til Officer bestemtes han til Uddannelse som Skibskonstruktør hos daværende Fabrikmester Krabbe og ansattes som Avskultant i Konstruktionskommissionen. 1768 rejste han sammen med Henrik Gerner (V, 614) paa en Studierejse til England, Frankrig og Holland, hjemkom fra denne 1774 og blev derefter Lærer i Skibsbygning for Kadetterne. Gerner var imidlertid bleven udnævnt til Fabrikmester; der var altsaa ingen Udsigt til Avancement for S. i de tekniske Fag, og han gik derfor i udenlandsk Tjeneste til Frankrig, som paa dette Tidspunkt var i Krig med England. Under Admiralerne Touche de Treville og Grev de Grasse gjorde han god Tjeneste, bivaanede adskillige interessante Søslag og blev dekoreret med Ordenen pour le merite militaire. Med en udmærket Anbefaling fra Grasse, med hvem han vedblev at staa i venskabelig Forbindelse, vendte han hjem 1782 og udnævntes her til Generaladjudant. Forinden sin Udenlandsrejse var S. 1776, efter at have skrevet en prisbelønnet Afhandling om Skibes Kjølbrækkelighed, bleven optaget i Videnskabernes Selskab samt bleven Medlem af Konstruktionskommissionen; sin Virksomhed her gjenoptog han nu og konstruerede flere mindre Orlogsfartøjer, bl. a. den fra Slaget paa Reden bekjendte synkefri Fregat «Hjælperen». Efterhaanden kom han dog mere og mere i Modsætningsforhold til den geniale Gerner, hvem han trods sine gode Evner var absolut underlegen; den daværende Overkrigssekretær F. C. Rosenkrantz, der hadede Gerner, æggede ham til at fortrædige denne, endog i den Grad, at Gerner herover tog sin Død (1787). S. arvede nu dennes Post som Fabrikmester, først midlertidig ansat, men fra 1789 fast, og byggede under sin Funktionstid adskillige gode Skibe. Nemesis fulgte ham imidlertid i Kølvandet. Gerners Elev, den senere Fabrikmester Hohlenberg (VII, 505), traadte ind i Konstruktionskommissionen og forfulgte ham her samt paa andre Maader af al Magt, saa at S., hvis Helbred i Forvejen var svagt, til sidst tabte Modet og blev greben af en dyb Melankoli. Denne tiltog med Aarene, og i Begyndelsen af 1796 maatte han nedlægge sit Embede. Kort efter (29. Febr.) gjorde han ved at springe ud af Vinduet fra sin Bolig paa Toldbodvejen Ende paa sit Liv. -- S. blev 8. Juli 1791 gift med Kirsten Güldencrone Kaas (f. 5. Jan. 1769 d. 30. Dec. 1841), Datter af Kontreadmiral Ulr. Chr. K. (IX, 72). Worm, Lex. ov. lærde Mænd. Borgervennen IX. Personalhist. Tidsskr. 3. R. IV, 285 f. C. With. Sources [S4] Danmarks Adels Aarbog. [S2] Dansk Biografisk Leksikon. http://skeel.info/getperson.php?personID=I7469=ks | Stibolt, Ernst Wilhelm "Ernst Vilhelm Stibolt" (I1217)
|
| 504 | Grüner, Gustav, 1688-1763, Officer og Diplomat, var født 1. Jan. 1688 paa Sæbygaard i Østergøtland, hvor hans Fader, ndfr. nævnte Etatsraad Johan Diderik G., den Gang boede som Sekretær hos den danske Gesandt ved det svenske Hof. G.s Opdragelse lader til at være bleven ledet i militær Retning. Først blev han i sit 14. Aar indskrevet som Søkadet i Kjøbenhavn, men forblev dog hos sin Familie i Sverige, hvor han 1705 blev ansat som Underofficer ved Oberst Hugo Hamiltons Regiment for at uddannes i den praktiske Infanteritjeneste. Da han var 18 Aar gammel, kom han i en alvorligere Krigsskole, i det han 1706 rejste til Krigsskuepladsen i Brabant, hvor en Del af den danske Hær kæmpede som engelske Hjælpetropper i den spanske Arvefølgekrig. I o. 14 Aar førte G. nu et omflakkende Krigerliv. Han begyndte dette som Sekondlieutenant ved Prins Carls Regiment og deltog i mange Slag og Træfninger. Han blev haardt saaret ved Oudenarde 1708, hvor han om Aftenen efter Slaget laa som død paa Valpladsen, men blev kaldt til Live af en plyndrende Soldaterkone, der vilde skære Fingeren af ham for at komme i Besiddelse af hans Ring. Ved Malplaquet 1709 var han kun selv tredje tilbage af sit Regiments Officerer, og Aaret efter blev han atter saaret ved Belejringen af Aire. De Slag og Belejringer, han deltog i, og i hvilke han udmærkede sig, udgjøre en lang Række. Da han efter Freden 1714 marcherede til Glückstadt, var han da ogsaa avanceret ret hurtig i de forløbne Aar. 1708 blev han Premierlieutenant, 1710 Kapitajn reformé og gjorde Tjeneste som Generaladjudant hos Generallieutenant Frederik Gersdorff, 1711 blev han Kompagnichef ved sjællandske Regiment. Kort efter Hjemkomsten rejste han til Norge for at hverve til sit Kompagni, og 1716 bleve han og nogle andre Officerer kommanderede sammesteds hen i særlige Hverv i Krigen mod Carl XII. Han fik Lejlighed til at udmærke sig ved Akershuses Belejring og modtog under den fortsatte Krig det ene Tillidshverv efter det andet. 1717 gjorde han Tjeneste som Brigademajor under Generalerne Gaffron og Budde og senere som Generaladjudant hos den kommanderende General, Baron Erhard Wedel. Da General Lützow overtog dennes Post, blev G. kommanderet til Tjeneste i Frederiksstad, i hvis Forsvar han deltog, indtil de danske Tropper efter Carl XII's Død bleve beordrede tilbage til Danmark. G. fik 1719 Kompagni i Grenaderkorpset og kom til at ligge i Garnison i Kjøbenhavn, men forinden han forlod Norge, ægtede han 2. Maj s. A. Sophie Amalie Vind (f. i Norge 15. Maj 1698), Datter af Generalmajor Ove V. og Alethe Margrethe Dorn. https://biografiskleksikon.lex.dk/Gustav_Gr%C3%BCner http://da.wikipedia.org/wiki/Gustav_Gr%C3%BCner http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12642=2 http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/m/margaard/ejerhistorie.aspx Also see http://runeberg.org/dbl/6/0259.html | Grüner, Count Gustav til Margaard (I1416)
|
| 505 | gteflle: Mikkel Eskildsen Heg (Banner), til Lyngholm | Familie: Mikkel Eskildsen Høeg / Maren Christensdatter Steenfeldt (F501334)
|
| 506 | Gudme Kirke | Sehested Til Broholm, Niels Jensen (I501467)
|
| 507 | Gyldenfeldt er en nulevende dansk adelsslægt tilhørende sværd- og lavadelen. Våben: Tværdelt, øverste felt guld, nederste felt skrådelt fra højre ved en med tre sorte kugler belagt hvid bjælke, foroven tre hvide roser, 2, 1, i blåt, forneden et guld-neg i rødt; på den kronede hjelm fire påfjer mellem to af guld og blåt vekselvis delte vesselhorn. ______ '''Christian Schousboe af Gyldenfeldt''' var huslærer på Broholm Slot, oberst og kommandant i Korsør. I 1747 blev han gift med Anna Beate Sehested i Rønne på Bornholm. Fra Præsten Hans Schousboe og hans Hustru Maren Pedersdatter, der var datter af en Købmand i Lemvig og efter hans Død giftede sig med Præstens Hans Rosenberg i Lemvig nedstammer den Adelige Familie Gyldenfeldt. Hans Søn Christian blev nemlig som ung Student Huslærer paa Broholm hos Oberstløjnant Niels Sehested og blev forlovet med en af døtrene, hvorfor han blev jaget bort, medens Familien søgte at tvinge hende ved haarde Midler og fik hende forvist til Bornholm, til hvilken Ø der nægtedes ham Adgang, Efter nogle Aars Standhaftighed opnaaede de elskende dog 1747 Frederik d 5'tes Tilladelse til Ægteskab, imod at han gav Afkald paa hendes fædrene og mødrene Arv. Schousboe blev Officer i Bornholms Millitz, senere Kommandant i Korsør og 1761 optaget i Adelsstanden med navnet Gyldenfeldt. Om dette Eksempel paa trofast Kærligheds Udholdenhed mod Adelsstolthed og Familietugt findes en læseværdig Beretning af P.M.Stolpe i Historisk Tidsskrift 6 Række 5 Del. Kilde: ''Skeel & Kannegaard Genealogy'' (http://skeel.info/getperson.php?personID=I2386=ks) Major af infanteriet '''Christian Schousboe''' (1720-1805) blev ved patent af 11. juli 1761 optaget i adelig stand med navnet af Gyldenfeldt og ovennævnte våben. Han havde andraget om at blive adlet med navnet Gyldenstierne, fordi hans hustru nedstammede fra denne "nu uddøde" slægt. Christian Schousboe af Gyldenfeldt var gift med Anna Beate Sehested (1725-1808) og fader til Christian af Gyldenfeldt (1745-1806), Niels Sehested af Gyldenfeldt (1748-1809), Elisabeth Marie af Gyldenfeldt (1750-1791), Caspar Wessel af Gyldenfeldt (1751-1830), Regitze Sophie af Gyldenfeldt (1756-1817) og Conrad Wilhelm af Gyldenfeldt (1761-1836). Som baggrund for adlingen bør anføres, at Anna Beate Sehested, der var datter af Niels Sehested til Broholm og Elisabeth Skeel, var blevet besvangret af "studios" (studerende) Christian Schousboe, som var huslærer for børnene på Broholm. I den anledning fik Elisabeth Skeel den 1. juli 1745 kongelig bevilling til at lade sin datter hensætte på Bornholm på livstid og gøre hende arveløs, hvorimod hun til underholdning tillagdes 200 rigsdaler årligt. Men den 7. juli 1747 fik Schousboe efter moderens erklæring bevilling til at ægte Anna Beate Sehested, dog at det overlodes moderen at disponere over datterens arv såvel efter fader som moder. Senere tillagde Elisabeth Skeel denne datter 4.000 rigsdaler i fædrenearv og lige så meget i mødrenearv. Schousboe indtrådte efter det passerede i Hæren, udmærkede sig ved sit gode forhold, avancerede til major og blev juli 1761 adlet. Ovennævnte kommandørkaptajn Niels Sehested af Gyldenfeldt (1748-1809) var fader til forst- og jagtjunker Niels Sehested af Gyldenfeldt (1799-1889). Han havde kun én søn, jagtjunker Peter Waldemar Julius af Gyldenfeldt (1831-1902), som døde uden sønner, hvorved denne linje af slægten uddøde. To andre linjer af slægten lever endnu. Ovennævnte generalmajor Casper Wessel af Gyldenfeldt (1751-1830) var fader til major Christian Nicolai af Gyldenfeldt til Hohenlieth (1788-1856) og byfoged og birkedommer i Sorø, justitsråd Hans Henrik af Gyldenfeldt (1785-1866), som var fader til kaptajn Holger Scheel af Gyldenfeldt (1817-1864), som faldt ved Dybbøl 1864. Han var fader til politiinspektør Carlo Viggo Henry Sehested af Gyldenfeldt (1863-1928). Kilde: ''Wikipedia'' (http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenfeldt) [https://archive.org/stream/ViborgKatedralskolesDimittender/Viborg%20Katedralskoles%20Dimittender_djvu.txt] 1063. Christian Hansen Schousboe. (Adelsårbogen 1908, 149; John M. Møller: Verninge sogn, 52f.). Søn af hr. Hans Nielsen S. i Ejsing og Maren Pedersdatter. F. ca. 1720, 1743 buslærer hos oberstløjtnant Niels Sehested på Broholm. Adlet 1761 med navnet Gyldenfeldit, f som oberst og kommandant i Korsør 21/5 1805. G. 15/9 1747 m. Anna Beata Sehested (f 1/4 1808 i Næstved, 83 år gi.). Jifr. „En Familiehistorie" i Hist. T., 6, V, 1—44. 1063's bedsteforældre på fæd- rene side var Niels Christensen S. og Anna Hansdatter, der som enke købte halvparten aif hovedgården Lehnskov i Egense sogn (Ginding herredspakke 1630—1778 ad reg. nr. 7 capsa 8 nr. 2). | Gyldenfeldt, Christian Schousbo Major (I813)
|
| 508 | Gyldenfeldt er en nulevende dansk adelsslægt tilhørende sværd- og lavadelen. Våben: Tværdelt, øverste felt guld, nederste felt skrådelt fra højre ved en med tre sorte kugler belagt hvid bjælke, foroven tre hvide roser, 2, 1, i blåt, forneden et guld-neg i rødt; på den kronede hjelm fire påfjer mellem to af guld og blåt vekselvis delte vesselhorn. Historie Major af infanteriet Christian Schousboe (1720-1805) blev ved patent af 11. juli 1761 optaget i adelig stand med navnet af Gyldenfeldt og ovennævnte våben. Han havde andraget om at blive adlet med navnet Gyldenstierne, fordi hans hustru nedstammede fra denne "nu uddøde" slægt. Christian Schousboe af Gyldenfeldt var gift med Anna Beate Sehested (1725-1808) og fader til Christian af Gyldenfeldt (1745-1806), Niels Sehested af Gyldenfeldt (1748-1809), Elisabeth Marie af Gyldenfeldt (1750-1791), '''Caspar Wessel af Gyldenfeldt''' (1751-1830), Regitze Sophie af Gyldenfeldt (1756-1817) og Conrad Wilhelm af Gyldenfeldt (1761-1836). Som baggrund for adlingen bør anføres, at Anna Beate Sehested, der var datter af Niels Sehested til Broholm og Elisabeth Skeel, var blevet besvangret af "studios" (studerende) Christian Schousboe, som var huslærer for børnene på Broholm. I den anledning fik Elisabeth Skeel den 1. juli 1745 kongelig bevilling til at lade sin datter hensætte på Bornholm på livstid og gøre hende arveløs, hvorimod hun til underholdning tillagdes 200 rigsdaler årligt. Men den 7. juli 1747 fik Schousboe efter moderens erklæring bevilling til at ægte Anna Beate Sehested, dog at det overlodes moderen at disponere over datterens arv såvel efter fader som moder. Senere tillagde Elisabeth Skeel denne datter 4.000 rigsdaler i fædrenearv og lige så meget i mødrenearv. Schousboe indtrådte efter det passerede i Hæren, udmærkede sig ved sit gode forhold, avancerede til major og blev juli 1761 adlet. Ovennævnte kommandørkaptajn Niels Sehested af Gyldenfeldt (1748-1809) var fader til forst- og jagtjunker Niels Sehested af Gyldenfeldt (1799-1889). Han havde kun én søn, jagtjunker Peter Waldemar Julius af Gyldenfeldt (1831-1902), som døde uden sønner, hvorved denne linje af slægten uddøde. To andre linjer af slægten lever endnu. Ovennævnte generalmajor '''Casper Wessel af Gyldenfeld'''t (1751-1830) var fader til major Christian Nicolai af Gyldenfeldt til Hohenlieth (1788-1856) og byfoged og birkedommer i Sorø, justitsråd Hans Henrik af Gyldenfeldt (1785-1866), som var fader til kaptajn Holger Scheel af Gyldenfeldt (1817-1864), som faldt ved Dybbøl 1864. Han var fader til politiinspektør Carlo Viggo Henry Sehested af Gyldenfeldt (1863-1928). Se under "Medier" Fødsels- & Dåbsattest 1783.12.08 - 11.12.1783 - fra Rendsburg's Kirchenbuch for Johanne Margrethe Cathrine Flebbes uægte datter, Luise Christiana Gillenfeldten. Udlagt Barnefader: Hauptmann Gillenfeldt aus Jütland alias '''Caspar Wessel Gyldelfeldt'''. ______ '''Casper Wessel af Gyldenfeldt''' (23. august 1751 i Rønne – 1. juli 1830 i København) var en dansk officer, far til Christian Nicolai af Gyldenfeldt. Han var søn af major Christian Schousboe af Gyldenfeldt (1720-1805, adlet 1761) og Anna Beate Sehested (1725-1808), blev 1763 landkadet, 1771 kadetkorporal og samme år sekondløjtnant ved Norske Livregiment, 1781 premierløjtnant, 1789 karakteriseret kaptajn, 1793 kompagnichef, 1803 major, 1807 bataljonskommandør, 1808 karakteriseret oberstløjtnant, 1813 karakteriseret oberst og fik 1816 afsked som generalmajor. Han var gift med Sophie Magdalene Bøttcher (1765 - 30. juli 1836). Kilde: Wikipedia (http://da.wikipedia.org/wiki/Casper_Wessel_af_Gyldenfeldt) | af Gyldenfeldt, Caspar Wessel (I814)
|
| 509 | Han var stork°bmand og fik store godser af staten, som tilbagebetaling for den enorme gµld, landet havde stiftet hos ham for kornleverancer under trediveσrskrigen og Karl Gustav-krigen. Det drejede sig bl.a. om Skumstrup/Vilhelmsborg , og Havreballegσrd, det senere Marselisborg, som han har lagt navn til. | van Marselis, Gabriel Gabrielsen til Vilhelmsborg og til Kalundborg Slots Ladegård (I647)
|
| 510 | Hans Hanssen Buch (306) ble født Danmark. Han giftet seg med Maren Andersdtr Aagaard (307) (se #527). Han døde ? Hans Hanssen Buch var sogneprest til Værslev og jordløse på Sjælland, Danmark. Barn av Hans10 Hanssen Buch (306) og Maren Andersdtr Aagaard (307) (se #527) var: 263 i. Mette Christina9 Hansdtr Buch (296). * 8. 23/6 1676. Hans Hansen Buch; St. Roesk. 66; ~ Vibg. Sortebr. K. 16/9 77 Maren Andersdtr. Aagaard af Ørum-V.-V.; 2 ~ Etm.; [† 1685]. KUM I, s. 334 (»Iohannes Bucchius«). https://wiberg-net.dk/1376-Vaerslev.htm#HansBuch * * | Hansen, Hans Hansen "Iohannes Bucchius" (I1129)
|
| 511 | Hans Ryberg Horten blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1943 og arbejdede blandt andet i Statens Ligningsdirektorat, i Overformynderiet og Landsskatteretten, inden han i 1963 fik egen advokatvirksomhed. I mange år var han advokat for Københavns Kommune, og gennem 30 år havnede alle kommunens sager på hans sagførerkontor. Hans Ryberg Horten var desuden kaptajn i Hjemmeværnet, hvor han opnåede 25-års medaljen. | Horten, Hans Ryberg (I573)
|
| 512 | Harbou, Andreas, 1726-98, Officer, Søn af Major ved holstenske Infanteriregiment Poul Matthias H. (f. 1692 d. 1745) og Christiane Charlotte f. Grubbe (døbt 1697 d. 1752), født i Kirkerup (ved Slagelse) 16. Sept. 1726, indtraadte 1743 som Fændrik i ovennævnte Regiment, men overgik 1747 til Livgarden til Fods, hvor han 1749 blev Sekondlieutenant, 1757 Premierlieutenant, 1763 Kapitajnlieutenant og s. A. Kapitajn (med Anciennitet i Infanteriet fra 1761). Efter 20 Aars Tjeneste i Garden blev han 1767 udnævnt til Major i oldenborgske Infanteriregiment, men umiddelbart efter forsat til danske Livregiment til Fods. Denne Forsættelse til den næst Garden fornemste Infanteriafdeling betød, at H. var velset ved Hove og sandsynligvis tillige, at han ansaas for en dygtig og vel instrueret Officer, hvilken Antagelse bestyrkes ved, at han 1773, da det paa Grund af Generalmajor Henrik Gudes (VI, 272) tiltagende Svagelighed blev nødvendigt at ansætte en næstkommanderende ved Landkadetkompagniet, valgtes til denne Post med Tilsagn om, at han ved Gudes Afgang skulde blive Chef for Kadetkompagniet. Dette skete ogsaa i 1779 samtidig med hans Udnævnelse til Oberstlieutenant. H. var nu Kadetchef i 6 Aar, blev derpaa Kommandør for aarhusiske (senere 1. jyske) Infanteriregiment, 1789 dets Oberst og Chef og 1795 Generalmajor. 1797 fratraadte han Kommandoen over Regimentet og overtog Posten som Kommandant i Frederiksort, hvor han døde 2. Nov. 1798. Han var gift (1763) med Friderica Walter (f. 21. Sept. 1734 d. 19. April 1826), Adoptivdatter af General Frederik Hans W. Personalhist. Tidsskr. 2. R. III, 236 ff. Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Harbou | Harbou, Andreas Poulsen (I1449)
|
| 513 | Hausmann, Caspar Herman, 1653-1718, Officer,blev født 10. Jan. 1653 i Segeberg og var en Søn af Etatsraad, Amtmand Daniel H. og Margrethe Pape, der senere blev adlet med Navnet Baronesse Løvendal, fordi hun havde været Frederik III' s Frille og var Moder til Ulrik Frederik Gyldenløve; C. H. H. var saaledes en Halvbroder til denne indflydelsesrige Kongesøn. H. deltog som ung Mand i den Skaanske Fejde: 1675 som Kapitajn i Oertzens Dragonregiment, 1677 som Major og 1678 som Oberstlieutenant og Chef for den Dragoneskadron, som han oprettede og førte under Krigen, i hvilken han blev saaret ved Rygens Erobring (Sept. 1678). 1679 var Han en Tid Kommandant i Apen. Efter Krigen blev hans Eskadron indlemmet i oldenborgske Infanteriregiment, hvori han selv 1680 blev ansat som Chef for 4. Kompagni, men s. A. blev han forflyttet til Akershuses Regiment, og han tilbragte nu Resten af sit Liv i Norge. 1681 blev han Oberst og Chef for Regimentet. Hans nære Forhold til Statholderen har vel ikke været uden Indflydelse paa, at han i en Alder af 28 Aar naaede saa høj en Stilling. Gyldenløve og han oprettede 1687 og 1688 2 hvervede Regimenter i Norge. 1696 blev H. Brigadér og førte sit hvervede -- senere søndenfjældske -- Regiment til Holsten, hvorfra det dog allerede i Dec. vendte tilbage til Norge. 1703 blev han Generalmajor og regnedes paa den Tid til den norske Armés dygtigste Førere. Det var især ham, som, da den store nordiske Krig udbrød, søgte at formaa de højstbefalende til en kraftigere Krigsførelse. Da Løvendal fik Overkommandoen i Juli 1710, blev der taget dygtigere fat, men Indmarchen i Sverige, til hvis Gjennemførelse H. fik Kommandoen over et flyvende Korps, blev dog, i Følge en kgl. Ordre, ikke til noget dette Aar, lige saa lidt som det længe forberedte Angreb paa Baahus Len blev gjennemført 1711. H. var den eneste i Krigsraadet, som tilraadede det. Overgeneralen omtaler ham som tjenstivrig og fyrig, men alt for dumdristig i sine Foretagender. 1709 blev han Ridder af Danebrog, 1711 Generallieutenant og Medlem af Slotsloven paa Akershus. Da Løvendal, misfornøjet med Forholdene, nedlagde Kommandoen og rejste til Udlandet, blev H. 30. April 1712 kommanderende General i Norge. Han udviklede stor Kraft og Energi i sin høje Stilling og forstod at bringe Plan og Orden i de norske Hærforhold. Krigen ulmede stadig og truede mere og mere med at slaa ud i Flamme paa den norske Grænse, men i Slutningen af 1715 var alt i Stand til Landets Forsvar med de ringe Midler, der forefandtes. H. var fuld af Iver og Længsel efter at maale Kræfter med Carl XII, da han i Jan. 1716 blev afskediget fra sin Stilling og udnævnt til Gehejmeraad (8. Febr.). Der fortælles meget om Aarsagerne til dette Skridt imod ham, men den ene er tilstrækkelig, at Kongen ikke havde den fornødne Tillid til hans Evner som Overgeneral under de truende, farefulde Forhold. H. døde i Christiania 9. Sept. 1718. Han var gift med Karen Toller (f. 1662 d. 1742), Datter af Assessor og Assistensraad Niels T. og Kirsten Andersdatter Tonsberg. H. indrettede Ejdsfos Jærnværk i Norge og fik 1703 for 12 Aar Monopol paa Indførsel af Staal og Anlæg af Staalværker. Han havde desuden Andel i Aardals Kobberværk, som, da man fandt Gulderts i Gruberne, blev solgt til og højt betalt af Kong Frederik IV. /P. F. Rist i Bricka, infogat av Ella Johansson -------------------- Kilder: http://runeberg.org/dbl/19/0197.html http://runeberg.org/dbl/7/0165.html -------------------- ==Casper Herman Hausmann== Casper Herman Hausmann was a Danish-Norwegian General, lumber merchant and squire. He was born 10 January 1653 at Segeberg in the Danish duchy of Holsten (now Holstein), which was then in union with Denmark-Norway. He died 9 September 1718 in Christiania (now Oslo) and lies in a crypt in Oslo Cathedral. He was married to Karen Nielsdatter Toller (1662–1742). He was a half-brother by Margaret Pape with Ulrik Frederik Gyldenløve (1638–1704) — Gyldenløve was King Frederick III of Denmark's acknowledged illegitimate son and Statholder (viceroy) to Norway from 1664 until 1699.[1][2] Military service Hausmann participated as a Danish officer in the Scanian War from 1675 to 1679 and was promoted to Lieutenant Colonel in 1678. He was wounded in the capture of Rügen (then part of Swedish Pomerania) in 1678. He was appointed commander of Apen in Oldenburg in 1679.[1] In 1680 he was transferred to Norway to aid in the troop buildup there, and placed in command of the Akershusiske national infantry regiment. He was promoted to colonel in 1681. His promotions continued - to Brigadier 1696, Major General in 1703 and Lieutenant General and the military member of the Slottsloven[3] at Akershus in 1711. In 1711 a Norwegian Army was raised to invade and recapture the former Norwegian province of Bohuslen under the leadership of Lieutenant General Caspar Hausmann. In parallel a strong fleet was to provide protection and transportation to seaward; Frederick IV committed to providing such a force under Vice Admiral Sehested in June 1711. In August, the Norwegian army marched into Bohuslen. But by late summer Vice Admiral Sehested’s fleet had not appeared offshore, having been ordered by Frederick IV to return to Baltic waters. Without naval support, the Norwegian Army was forced to return to Norway.[2] In April 1712 during the Great Northern War he was promoted to commander-in-chief (the commanding General) of the Army in Norway; he served in this position until January 1716.[1] Gjerset indicates that, "General Hausmann, the commander-in-chief of the army, and the military member of the Slottsloven, who had proven himself both able and conscientious, and had brought the army into a high state of readiness, was dismissed shortly before the war (combat in Norway) broke out because the government feared lest his warlike spirit should lead him to act with too much haste."[4] The Norwegian army, which he played an instrumental role in building, successfully repelled Swedish campaigns in both 1716 and 1718.[2] Awards Hausmann was awarded a knighthood in the Order of the Dannebrog 1709 and received the title geheimeråd (one of the King’s circle of closest advisers) in 1716.[1] Personal life Hausmann was married to Karen Toller; Hausmann’s father-in-law, Niels Toller, owned substantial property in Norway including a number of sawmills, and his mother-in-law was the daughter of the assessor and broker Anders Madsen in Tønsberg. Thus, as a result of marriage, Hausmann gained control of substantial property. Via his wife, he inherited the Old Bishop's Palace (or Oslo Ladegaard) in the Old Town of Oslo. Here he lived until his death. As the holder of Oslo Ladegaard he also had control over most of the land in the Old Town. Another acquisition through the marriage was of the Frogner Manor, which after his death went to his daughter Karen, who married to Frederik Christopher de Cicignon. Hausmann also established the iron works Eidsfos Verk in 1697.[1][2] During the expansionary period for Norwegian shipping from 1690 through 1710 Haussmann established himself among the leading ship owners in Christiania. In 1704 and 1705, he was the city's largest shipowner and the fourth largest lumber exporter. He owned the large Bingen log booms on the Glomma river in Sørum and controlled much of the timber supply to Christiania. He exported his own lumber on his own ships and imported salt, wine and liquor. It has been suggested that he also participated in the lucrative - but risky - trade in contraband goods during the war.[1][2] His only son, Frederik Ferdinand Hausmann (1693–1757), married Cathrine Helvig Werenskiold. The union was childless and the Hausmann line died with Frederik.[1] References 1 Sprauten, Knut (2001). "Casper Herman Hausmann". Norsk biografisk leksikon. 4. Retrieved 6 April 2009. 2 Stagg, Frank Noel (1958). South Norway. George Allen & Unwin, Ltd.. ISBN none. 3. According to Gjerset in 1704 a commission was created by Frederick IV called the Slottsloven at Akershus. It consisted of one military and four civilian members, who advised the Vice-Statholder on the administration of Norway 4. Gjerset, Knut (1915). History of the Norwegian People, Volumes I & II. The MacMillan Company. ===Added from Wikipedia by Erik Meldal-Johnsen 10th March 2012=== ◦Caspar Herman Hausmann var kommanderende general i Norge 1712–16. Han drev også som trelasteksportør, skipsreder og godseier og økte derved den anselige formuen han hadde fått gjennom sitt ekteskap. Hausmann deltok som offiser i den såkalte Gyldenløvefeiden (eller skånske krig) 1675–79 og avanserte til oberstløytnant 1678. Under erobringen av Rügen 1678 ble han såret. Han ble utnevnt til kommandant i Apen i Oldenburg 1679, men allerede året etter ble han forflyttet til Akershusiske nasjonale infanteriregiment og ble oberst 1681. Han ble stadig forfremmet – til brigader 1696, generalmajor 1703 og generalløytnant og medlem av Slottsloven på Akershus 1711. April 1712–januar 1716 var han kommanderende general i Norge. Hausmann ble ridder av Dannebrogordenen 1709 og fikk tittelen geheimeråd 1716. Hausmanns svigerfar Niels Toller d.e. eide mye jordegods og mange sagbruk, og svigermoren var datter av assessor og kommissarius Anders Madsen i Tønsberg. Gjennom sitt ekteskap kom Hausmann dermed til å få råderett over to betydelige formuer. Via sin hustru arvet han den gamle bispegården (nå Oslo ladegård) i Gamlebyen i Oslo. Her bodde han regelmessig til sin død, og han førte et stort hus og drev hagebruk. Som forpakter av Oslo ladegård fikk han også kontroll over mer jord i Gamlebyen. Under høykonjunkturen for norsk skipsfart fra 1690-årene og gjennom det første tiår av 1700-tallet greide Hausmann for alvor å etablere seg blant de fremste skipsrederne i Christiania. 1704 og 1705 var han byens største skipsreder og den fjerde største trelasteksportøren. Han eide den store Bingen lense i Glomma i Sørum og hadde dermed kontroll over store deler av tømmertilførselen til Christiania. Han hadde lov til å skjære 60 400 bord på sine privilegerte sager; bare fire andre hadde mer skurd enn Hausmann. Han eksporterte sin trelast på egne skip og importerte salt, vin og brennevin. Det antas at han også deltok i den lukrative – men risikable – handel med kontrabandevarer under krigen. Hausmann opprettet Eidsfoss jernverk, og 1703 fikk han 12 års monopol på å drive stålverk. Han fikk også privilegium på å opprette en klesmanufaktur i Christiania, men virksomheten varte ikke lenge. Han var medeier i Årdal kobberverk inntil det 1708 ble solgt til Frederik 4 for en god pris. I Christiania gjorde Hausmann seg blant annet bemerket med å forskuttere penger til innkjøp av orgel i Vår Frelsers kirke, og han skjenket gaver til kirken av egne midler. Til gjengjeld skulle de to stolene ved orgelet følge ham og hans arvinger som eiendom. Hausmann var stridslysten og la seg ut med mange, blant annet om retten til lensetoll for Bingen lense, tømmerhogst i Romedal og Løten allmenning og om eiendomsretten til Groll jerngruve i Eiker fogderi. Også på Akershus var han en egenrådig herre og tiltok seg mer myndighet som kommanderende general enn han burde, noe som førte til at han fikk avskjed 1716. Allerede i en rapport av 1711 beskrev general baron Løvendal Hausmann (som var hans halvonkel) som ivrig i tjenesten, men som en som kastet seg inn i en “Fægtning” uten å tenke på følgene. Baronen mente dessuten at “Hans Kone tror som saa mange andre Fruer, at man frit tør røve af Statens Penge; de fordærve aldeles deres Mænd i dette Kapitel”. Hausmann døde 1718 og ble gravlagt i en marmorsarkofag under Vår Frelsers kirke (nå Oslo domkirke) i Christiania. Hans eneste sønn, Frederik Ferdinand Hausmann (1693–1757), ble gift med Helvig Cathrine Werenskiold. De hadde ingen barn, og dermed døde slekten Hausmann ut på mannssiden. Hausmanns gate i Oslo har for øvrig navn etter Frederik Ferdinand Hausmann, som eide Mangelsgården med den senere Ankerløkken ved Christiania. -------------------- Var kommanderende general i Norge 1712-16. Han var også trælast eksportør, skibsreder og godsejer og øgede derved den anseelige formue som han havde fået gennem sit ægteskab. Han deltog som officer i den såkaldte gyldenløwefejden eller Skaanske Krig 1675-79. Under erobringen af Rügen blev han såret. 1679 Blev han udnævnt til Kommandant i Apen i Oldenburg, men allerede året efter blev han forflyttet til Akershusiske Nationale Infanteri Regiment. 1681 Oberst.1696 Brigader. 1703 Generalmajor.1711 Generalløjtnant og medlem af Slotsloven på Akershus. 1712-16 var han kommanderende general i Norge.1709 Ridder af Dannebrogsordnen. 1716 Geheimeråd. Hausmands svigerfar, Niels Toller den ældre, ejede mange jordegodser og savværker og sviger moderen var datter af assessor og kommentsarius Anders Madsen i Tønsberg. Gennem sit ægteskab kom Hausmann til at få råderet over vto betydelige formuer, Via sin hustru arvede han den gamle Bispegaarden (nu Oslo Ladegård) i Gamlebyen i Oslo. Her boede han regelmæssigt indtil sin død. Han førte et stort hus og drev gartneri. Som forpagter af Olso Ladegård fik han også kontrol over mere jord i Gamlebyen. Under højkonjukturerne for norsk skibsfart fra 1690' erne og gennem det første 10-år af 1700 tallet formåede Hausmann at etablere sig som en af de fremmeste skibsredere, og i 1704 og 1705 var han byens største skibsreder og den fjerde største trælast eksportør. Han ejede den store Bingen lense i Glommar i Sørum, og havde derved kontrol over store dele af tømmertilførslen til Christiania. Hausmann oprettede Eidsfoss Jernverk og i 1703 fik han 12 års monopol på at drive værket.Han var medejer af Årdaj kobberværk indtil det blev solgt til Frederik lV for en god pris. Hausmann var stridslysten og lagde sig ud med mange, og det førte til, at han fik sin sfsked i 1716. 1711 Beskrev general baron Løvendal Hausmann (som var hans halvonkel): "Hans kone tror, som så mange andre fruer, at man frit kan røve af statens penge, de fordærve aldeles deres mænd i dette kapitel". | Hausmann, Caspar Herman Herman General i Norge (I1782)
|
| 514 | Havde navnet fra sin bil, der var påmalet Killer | Killer (I3839)
|
| 515 | Havde vist et barn før ægteskabet, Kirsten Inge før 1938. Blev vist bortadopteret. Ole Leerhøj hilste på hende ved et tilfælde i København i 90-erne | Jensen, Edith Lydia (I1950)
|
| 516 | HÃ¥ndskr note fra Guri Pinon | Agerbundsen, Eline Cathrine (I182)
|
| 517 | HÃ¥ndskr.note fra Guri Pinon | Agerbundsen (I3834)
|
| 518 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jensen, Helle (I3394)
|
| 519 | hedder Hanberg på Geni.com sept 2025 | Agerbundsen, Eline Cathrine (I182)
|
| 520 | Helligσnds K. Kbh. f°dsel 1728-43 | Agerskov, Elisabeth Cathrine (I912)
|
| 521 | Hemmelig fødende patient nr 792 (Daabsattest) | Gjørling, Carl Eduard (I183)
|
| 522 | Hendes bryllup kom der til at stå gny af på egnen, idet '''Diderik Grubbe''' i realiteten''' bortførte sin brud''' fra Harrestedgaard til Kvislemark, hvor vielsen blev foretaget af provsten Povl Munchgaard fra Herlufsholm. '''Pigens moder, fru Margrethe Gjedde,''' blev meget vred og klagede til kongen over de to formastelige, men forgæves. Grubbe og hans brud havde været forsynlige nok til at sikre sig, inden de skred til handling, han ved at skaffe sig kongelig bevilling til vielse uden forudgående trolovelse og lysning og hun ved at søge - og få - kongens tilladelse til at være sin egen værge2. - Der kom dog en forsoning i stand, og 1693 tilskødede fru Margrethe sin datter og svigersøn '''Gerdrup hovedgård''' i Eggeslevmagle sogn. https://tidsskrift.dk/personalhistorisk_tidsskrift/article/view/79727/114851?acceptCookies=1 https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I23595=2 | Vind, Anna Elisabeth Holgersdatter (I461)
|
| 523 | Hendes far var livlæge hos kongen. Amalie Moth blev i 1676 officielt anerkendt som Chr. V's børn, og de fik navnet Gyldenløve. | Moth, Sophie Amalie grevinde af Samsøe (I680)
|
| 524 | Herbert William udvandrede efter sin uddannelse som cellist ved K�benhavns Konservatorium til USA sammen med sin bror Ludvig Johannes Gj�rling. 5.01.1917 f�r han som 33 �rig en b�de p� 10$ for gadeuorden i Chicago. Det er mildt fordi konsulen siger at han stammer fra en rig dansk familie. 34 �r gammel blev han indrulleret i den amerikanske h�r i Chicago. Hans besk�ftigelse musiker. Siden hen ingen oplysninger. | Gjørling, Herbert Arthur William Skeel (I111)
|
| 525 | Herbert William udvandrede efter sin uddannelse som cellist ved Københavns Konservatorium til USA sammen med sin bror Ludvig Johannes Gjørling. 5.01.1917 får han som 33 årig en bøde på 10$ for gadeuorden i Chicago. Det er mildt fordi konsulen siger at han stammer fra en rig dansk familie. 34 år gammel blev han indrulleret i den amerikanske hær i Chicago. Hans beskæftigelse var dengang musiker. Siden hen ingen oplysninger. | Gjørling, Herbert Arthur William Skeel (I111)
|
| 526 | Holmgaard Gods | Sehested Til Broholm, Niels Jensen (I501467)
|
| 527 | hristiane Charlotte Charisius 1738 - 1771 Birth 28 Jun 1738 Died 08 Dec 1771 Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776 Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods Married 1734 Family ID F0840 Group Sheet Family Frederik Michael Krabbe, b. 28 May 1725, Esrom , d. 26 Oct 1796, Skælskør Children > 1. Regitze Sophie Krabbe, b. 01 Sep 1769, København / Copenhagen Denmark , d. 22 Jul 1830 2. Hans Krabbe-Charisius, b. 1771, d. 1845 http://skeel.info/getperson.php?personID=I2392=ks | Charisius, Christiane Charlotte (I434)
|
| 528 | http://da.digitalarkivet.no/kb/dp/person/pd00000005537060 | Gram, Anne Margrethe (I1737)
|
| 529 | http://da.wikipedia.org/wiki/Albrecht_Christopher_von_Heinen: Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Albrecht Christopher von Heinen (godsejer). Albrecht Christopher von Heinen (3. marts 1651 – 12. maj 1712 i Trondhjem) var en tysk officer og general i dansk tjeneste. Hans fader, Hans Albrecht von Heinen, skal fra Sachsen være kommet til Mecklenburg, hvor han blev hertugelig råd og, ved ægteskab med Metha Elisabeth von Cramohn, godsejer. Sønnen, født 3. marts 1651 på herregården Schwiesel, kom under den Skånske Krig i dansk tjeneste. Som Major og fra 1681 som oberstløjtnant stod han siden efterhånden ved næsten alle de nationale regimenter i Norge, blev 1689 kommandant på Bergenhus, 1692 tillige oberst for bergenhusiske regiment, 1704 brigader og 1710 generalmajor, men fratrådte nu regimentet. Året efter deltog han i indfaldet i Båhus Len under Woldemar Løvendal, der roste hans gode forhold. Samme år blev von Heinen udnævnt til kommanderende general nordenfjelds, men døde allerede 12. maj 1712 i Trondhjem. Han blev gift 1686 med Margrethe Brüggemann (født 1672, død efter 1732), datter af etatsråd Nicolaus Brügmann til Ulriksholm på Fyn. Hans slægt uddøde i begyndelsen af det 19. århundrede, men navn og våben er gået over til familien Wedel-Heinen. | Heinen, Albrecht Christopher (I1800)
|
| 530 | http://da.wikipedia.org/wiki/Gyldenl%C3%B8ve Børn af Christian 5. Christian 5. fik med elskerinden Sophie Amalie Moth 5 børn, som i 1679 blevet optaget i grevestanden under navnet Gyldenløve: ... Et sjette barn, en datter, fødtes i 1682 og døde i 1684. | Gyldenløve (I1175)
|
| 531 | http://da.wikipedia.org/wiki/Henrik_Fensmark Begivenheder i hans liv: • Han arbejdede som Capitain / Adjudant Omkr 1840 i Kgl.Artilleri Corps.Adjudant hos H.M. Kongen • Han findes i FT-1840 folketællingen 1 Feb. 1840 i Larslejstræde, Gaarden nr.162-63, 4.sal, Nørre Kvt, København. • Han arbejdede som Kammerherre / Oberstløjtnant Omkr 1850. • Han findes i FT-1850 folketællingen 1 Feb. 1850 i Farumgaard, Farum Sogn, Frederiksborg Amt. | Fensmark, Johan Henrik (I857)
|
| 532 | http://da.wikipedia.org/wiki/Kongsdal: Kongsdal er en gammel gård, som nævnes første gang i 1180. 1180 skænkede biskop Absalon sit arvegods i Undløse mellem Holbæk og Sorø til sit kære Sorø Kloster. Gården blev kaldt Tygestrup fra 1280 til 1669, og navnet Kongsdal er fra 1669. Godset er beliggende ca. 14 km sydvest for Holbæk i Undløse Sogn i Holbæk Kommune på Vestsjælland. Kongsdal Gods er på 1021 hektar med Kildegaard. | von der Osten, Christian Albrecht Massau 1756-1769 til Kongsdal i Undløse nær Holbæk (I313)
|
| 533 | http://da.wikipedia.org/wiki/Nicolaus_Br%C3%BCgmann: Nicolaus (von) Brügmann (16. september 1632 – begravet 11. februar 1687 i Skt. Laurentii Kirke i Itzehoe) var en dansk godsejer, far til Ulrik Frederik Brüggemann. Han var søn af Peter Eberhard Brügmann og Drude Frandsdatter von der Lieth. Han blev etats-, kancelli- og regeringsråd i Glückstadt, 1670 amtsforvalter over Steinburg og Segeberg Amter og ejede herregårdene Ulriksholm og Østergård. Han fik våbenbrev 13. februar 1680. Han var forlovet med Margrethe Wittemake (død 24. maj 1665), men blev gift samme år med Gesilla Hausmann (ca. 1649 - 13. november 1672 i Segeberg). http://skeel.info/getperson.php?personID=I10222=ks Nicolaus Brügmann, (von Brüggemann) b. 16 Sep 1632, d. 14 Feb 1682 http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I899=2 Navn Nicolaus Brügmann Født 16 sep. 1632 16 sep. 1632 Germany (Deutschland) Død 1687 Itzehoe, Schleswig-Holstein, Germany Begravet 11 feb. 1687 St. Laurentii Kirche - Itzehoe, Schleswig-Holstein, Germany Nicolaus B., er ifl. St. Laurentii Kirkebog i Itzehoe begr. 11 Febr. 1687. [2] | Brügmann, Nicolaus til Ulriksholm, Adelsbrev (I916)
|
| 534 | http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Hersleb_Classen_den_yngre | Classen, Peter Hersleb den yngre (I839)
|
| 535 | http://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_Axelsdatter_Brahe | Brahe, Sophie Axelsdatter "Sofie" (I1686)
|
| 536 | http://danskeherregaarde.dk/manorholder/s/sanderumgaard/ejerhistorie.aspx | Tesdorpf, Adelgunde Fanny Erneste Pouline (I1592)
|
| 537 | http://data.eidsvollsmenn.no/getperson.php?personID=I38073=Eidsvollsmenn http://www.eidsvoll1814.no/?aid=9061021=9062975 http://www.snl.no/Daniel_Frederik_Petersen http://www.snl.no/Riksforsamlingen/Riksforsamlingen_p%C3%A5_Eidsvoll_1814 Daniel Frederik Petersen, født 1757, død 1816, født i Drammen, norsk offiser, eidsvollsmann; oberst 1808, 1814 generalmajor og nestkommanderende på Fredriksten. Møtte på Riksforsamlingen som 1. deputert fra det Søndenfjeldske Infanteriregiment. Medlem av konstitusjonskomiteen; tilhørte selvstendighetspartiet. | Petersen, Johan Daniel Friderich Eidsvollsmann (I482)
|
| 538 | http://en.wikipedia.org/wiki/Poul_Heegaard | Heegaard, Dr. phil. Poul Sophus (I1610)
|
| 539 | http://en.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Christian_Gyldenl%C3%B8ve Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø – 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg. Han delte navn med sin farfars halvbror. Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø og fik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag til kongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv. I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø. Kilder Danmarks Adels Aarbog 2000-2002. Wikipedia: Dansk: http://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Christian_Gyldenl%C3%B8ve,_greve_af_Sams%C3%B8 ---- Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø – 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han var greve af Samsø og friherre til Marselisborg. Han delte navn med sin farfars halvbror. Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kun startet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø og fik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag til kongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Krig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han til sidst og måtte flygte, eftersom en af hans kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv. I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø. ---- Greve af Samsøe og friherre til Marselisborg. Allerede tidligt bestemtes han til søetaten. 18 år gammel udnævnes han til admiral og vicepræsident i Admiraliteten. Året forinden erholder han Elefantordnen. Hans første rejse synes at være falden 1696 med fregatten "Svenske Falck", hvor chefen kommandør Christian Thomesen Sehested blev beordret at gå ham til hånde. ---- http://en.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Christian_Gyldenl%C3%B8ve Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø – December 1719) was a Danish navy Admiral and Governor of Iceland. He was an acknowledged illegitimate son of Christian V of Denmark and Sophie Amalie Moth. Life When Gyldenløve was 6 years old, his father appointed him Governor of Iceland, then a Danish possession, a position that he held until his death, although he never visited the country. Although Frederick IV of Denmark strongly distrusted nobility, his half-brother, Ulrik Christian Gyldenløve became Lieutenant General Admiral of the Danish Fleet in 1697, ultimately going on to become Commander-in-Chief of the Navy. He is also recognized as the founder of the Royal Danish Naval Academy. By the outbreak of the Great Northern War General-Admiral Gyldenløve and the fleet were ready for the confrontation, but to no avail. The allied fleets of Sweden, Britain and Holland sailed into the Øresund, and, since they severely outnumbered the Danish fleet (61 ships of the line against 21), prevented the Danish fleet from interdicting the Swedish troop transports. Under the cover of these combined fleets, Charles XII of Sweden put troops ashore and bombarded Copenhagen, thus ending the early Danish participation in the Great Northern War. http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_K%C3%B8ge_Bay_(1710) By 1709, when the war resumed, Gyldenløve had risen in the organization. Under his command, late in the autumn of 1712 the North Squadron joined with the Baltic fleet. Lord High Admiral Gyldenløve had gathered the fleet to support a siege of Stralsund. This fleet attacked the Swedish fleet while they were offloading transports on 29 September; Gyldenløve's fleet fired 80 transport ships, making it impossible for Sweden to relieve Stralsund. This represented a notable victory. The fleet played a continued role in the siege of Stralsund, ultimately resulting in the loss of the city and the flight of Charles XII to Sweden. | Gyldenløve, Adm. Ulrik Christian Frederik (I1174)
|
| 540 | http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10110&tree=2 | Reedtz, Petra Sophie til Turebyholm, Næsbyholm og Bavelse (I1719)
|
| 541 | http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10591&tree=2 | Vind, Ove Johan (I1414)
|
| 542 | http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10592&tree=2 | Vind, Christian Andreas (I848)
|
| 543 | http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10594&tree=2 | Vind, Regitze Sophie (I849)
|
| 544 | http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10596&tree=2 | Brun, Anna Sophie Elisabeth (Betty) Elisabeth (I1586)
|
| 545 | http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I10606=2 http://danskeherregaarde.dk/manorholder/s/sanderumgaard/ejerhistorie.aspx Kilde: Wikipeida: www.wikipeida.dk: Sophus Vind: Sophus Vind i 1900. Sophus Holger Gustav Vind (18. april 1842 i Korsør – 27. april 1913 i København) var en dansk godsejer. Sophus Vind var søn af kammerherre Christian Andreas Vind til Sanderumgård og Bækkeskov (1794-1869) og Anna Sophie Elisabeth f. Hoppe (1803-1882) og således broder til Emil Vind. Han blev student fra Metropolitanskolen 1860, deltog som dragon frivillig i krigen 1864, trådte 1865 tilbage fra Hæren som sekondløjtnant, tog juridisk eksamen 1870 og rejste derefter et par år i udlandet, lærte landbrug på Korselitze og købte af moderen 1873 Sanderumgård. Vind ægtede 12. april 1875 Adelgunde Pouline Fanny Erneste Tesdorpf (18. december 1856 – 8. maj 1890), datter af gehejmeråd Edward Tesdorpf. 1876 udnævntes han til hofjægermester, 1898 til kammerherre og 1900 til Kommandør af Dannebrog af 2. grad. Vind, der var en fremskreden og dygtig landmand, har været og er hædret med en mængde tillidshverv, der går adskilligt ud over de almindelige i sogneråd og amtsråd. Han var således formand for Husflidsselskabet, Statshingsteskuekommissionen på Fyn og de samvirkende Hesteavlsforeninger på Fyn, i en årrække var han medlem af Landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd, og han var vicepræsident for Landmandsforsamlingen i Odense 1900. Vind var formand for Fyens Stifts patriotiske Selskab, Allerup-Davinde Sogneråd, Kreaturforsikringsselskabet «Kustos», Livsforsikringsselskabet «Dan», Fyns Landmandsbank og Odense-Kerteminde Jernbane og for Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane; han var medlem af Odense Amtsråd og i bestyrelsen for en halv snes foreninger. Kilder: H. Hertel, "Vind, Sophus Gustav Holger", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905. Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danmark. Hver 8. Dag IV, 60 f. Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). | Vind, Sophus Gustav Holger (I851)
|
| 546 | http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11460=2 1722 Stud. i Leyden, 1725 Ltnt. i 1. jydske Rytterreg., 1730 Ritmester, 1734 til Livgarden t. H., 1739 Kommandant paa Agerø og kar. Major, 1746 Oberstltnt. af Kav., s. A. Kommandant paa Kongsvinger, 1758 kar. Oberst. | Holck, Mogens baron (I884)
|
| 547 | http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11465=2 Til baroniet Holckenhavn.1730 Hvid ridder og Stiftsamtmand over Aarhus stift. Amtmand over Havreballegaard og Stjerneholm Amter. Broder Iver fragik ved hans død i 1740 arv og gæld til enken og umyndige børn. Et beløb på 40.000 Rdlr. var ikke små penge dengang. Generalmajor Eiler Holck blev 1671 ophøjet i friherrelig Stand.— Vaaben: Firdelt Skjold med Sølv-Hjerteskjold, hvori Slægtvaabenet; Hovedskjoldets 1. og 4. Felt Sølv, deri 7 gennem en Krone stukne røde Standarter; 2. og 3. Felt Guld, deri en oprejst kronet Løve læggende sin ene Forlab paa en Metalkanon med tilhørende Lavet. Paa Skjoldet en friherrelig Krone. Skjoldholdere to Vildmænd i to Palmegrene, sammenbundne med en blaa Sløjfe. | Holck, Eiler lensbaron til Holckenhavn Slot (I882)
|
| 548 | http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11466&tree=2 | von Winterfeldt, Juliane Christine baronesse (I1647)
|
| 549 | http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1165=2 til Baroniet Holckenhavn (1801), 1791 Kostkadet, 1796 Kornet i fynske Dragoner, 1800 kar. Sekondltnt., afgaaet 1801, 1815 Kammerherre | Holck, Frederik Conrad Baron til Holckenhavn (I508)
|
| 550 | http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11964&tree=2 | Skovgaard, Anna Hansdatter "Skovgaard" (I1312)
|