Steincke.skeel-gjørling
Notater
Match 751 til 800 fra 1,397
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 751 | Kirkebog Ølstykke 1935-1957 (Kontrabog), opslag 230 AOL-433 1938. Thygesen, Mathilde Alvilda Natalia født Jørgensen, Rigshospitalet, Gift med Gdr i Lille Rørbæk, Snostrup Født i Virum 20 Juni 1873, Gift med Thyge Thygesen, sidste fælles Bopæl Lille Rørbæk Forældre: (ikke anført), 64 Aar | Jørgensen, Mathilde Alvilda Natalie (I39)
|
| 752 | Kirkebog Filip 1907-1910(Kontrabog), AOL-71 1909 nr. 53, Kaj Aage Plannthin, Snedker Niels Alfred Plannthin og Hustru Olivia Emilie f. Rylander 31 Aar, Viede i Hellig Kors Kirke 30 Sept 1898 Anm: Navngivet af Moderen d 11/5 1909 (Spiritister), Ifg Magistratens Skrivelse af 22 maj 1909 har Barnet ikke legalt Fødehjem i Københavns Kommune. Dåb tilføjet 1977 | Plannthin, Kaj Aage (I133)
|
| 753 | Kirkebog Fuglslev 1834-1864(Kontrabog), AOL-133 1854 nr. 3, Gaardmand og Ungkarl Søren Rasmussen 33 Aar i Koed Pigen Petrine Thygesdatter 24 Aar hjemme i Groulev | Familie: Søren “Bjerregaard" Rasmussen / Petrine Thygesdatter (F809)
|
| 754 | Kirkebog Helligkors 1897-1902(Kontrabog), Opslag 84 AOL-86 1898 nr. 173, Ungkarl Snedker Nils Alfred Plannthin af Malmö, Født 16. Maj 1872 i Lund i Sverige, Moderen: Pigen Johanna Charlotta Lundgren, som bor i Malmö, Östergatan 11. Pigen Olivia Emilie Rylander Nordvestvej 23, Født 25. September 1877 i vor Frelsers Sogn, Forældrene: Arbejdsmand Carl Johan Rylander og Hustru Marie Olson, som bor i Nordvestvej 23. Forlovere: Hans Axel Blankensteiner, Urtekræmmer, Nordvestvej 25. Carl Johan Rylander, Arbejdsmand, Nordvestvej 23. Alder ved vielsen | Familie: / Olivia Emilie Rylander (F1166)
|
| 755 | Kirkebog Holbæk Fødte kvinder 1858 - Fødte kvinder 1888(Ancestry), AOL-50 1865 nr. 29, Fruentimmer Bodil Kirstine Christensen 23 Aar tilhuse hos Arbeidsmand Richart Jørgensen i Holbæk, 10 Maanedersdagen forud tjenende hos Møller Kastrup i Elverdam i Soderup Sogn. og udlagt barnefader Mathias Christian Samuel Jørgensen Møllersvend i Elverdam Mølle. Faddere: Forældrene og Huusmand Niels Larsens Hustru i Thostrup Ane Dorthe Christensen. Anmærkning: | Jørgensen, Maren Sophie Louise (I38)
|
| 756 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Carl Adolph Møller / Julie Cordelie Ørbæk (F890)
|
| 757 | Kirkebog Kgs. Lyngby 1964-1969(Kontrabog), AOL-261 1969 nr. 18, Baunehøj Bauneporten 22, Anna Kristine Møller f. Jørgensen, Dødstedet f. Lyngby Sogn Enke efter Trafikkontrollør Datter af mølleforpagter Mathias Christian Samuel Jørgensen og hustru Bodil Kirstine Christensen, 1880 5. november | Jørgensen, Anna Kristine (I16)
|
| 758 | Kirkebog Koed 1852-1873(Kontrabog), AOL-107 1865 nr. 6, Ungkarl Rasmus Thomasen 23½ Aar i Hyllested Enke Petrine Thygesdatter 35 Aar i Koed, / Enke efter 1ste Ægteskab / | Familie: Rasmus Thomasen / Petrine Thygesdatter (F808)
|
| 759 | Kirkebog Ring 1902-1912(Kontrabog), AOL-46 1910 nr. 7, Grethe Jensen, Købmand i Brædstrup Erik Olaf Jensen og Hustru Thora Ingeborg Jørgensen 33 Aar Viede den 4. August 1905, Faddere: Bankdirektør C. Møllers Hustru Celeste Brædstrup, Assisten Sofus Møller, Jacobys Allé 4 I, København V., Barnets | Jensen, Grethe (I1986)
|
| 760 | Kirkebog Sankt Nikolaj Konfirmerede mænd 1835 - Konfirmerede mænd 1858(Ancestry), AOL-42 1858 nr. 8, Mathias Christian Samuel Jørgensen, Forældre: Fisker Richard Jørgen og Bente Lovise Nielsdatter ib (Holbæk), Født i Strandhusene ved Holbek, Merløse Sogn 18 Febr. 1844, Kundskaber og opførsel meget godt. | Jørgensen, Mathias Christian Samuel (I37)
|
| 761 | Kirkebog Sønder Asmindrup 1737 FVD - 1779 FVD(Enestebog, farver), AOL-39 1754, Dnica oculi blev Povel Nielsens Hustru af Algestrup introduceret | Povelsen, Niels (I3973)
|
| 762 | Kirkebog Tveje Merlæse Fødte mænd 1813 - Fødte mænd 1844(Ancestry), AOL-59 Kirkebog Tveje Merløse 1812 FKVDJTA - 1844 FKVDJTA(Hovedbog), AOL-53 1844 nr. 2, Mathias Christian Samuel Jørgensen, Forældre: Tømmersvend Richard Jørgensen og Benthe Lovise Nielsdatter i Husene udenfor Holbeks Strandport (i Strandhusene), Faddere: Enkemadame Jørgensen fra Sæby, Skræder Johansens Kone fra Jydstrup, Skræder Johansen fra Jydstrup, Handelsbetient Jørgensen fra Ringsted, Møllersvend Jørgensen fra Høm. | Jørgensen, Mathias Christian Samuel (I37)
|
| 763 | Kirkebog Tveje Merløse 1698 FKVD - 1814 FKVD(Enestebog), AOL-130 1792, Den 24de Octobr blev UngKarl Niels Povlsen og Pigen Maren HansDaatter af Hellestrup trolovede, at intet kan ... Christen CMS Mouritsen og Hans HIS Jensen Kirke Aaret 1793, 1ste Søndag i Advent blev Niels Povelsen og Maren Hans Daatter af Hellestrup copulerede | Familie: Niels Povelsen / Maren Hansdatter (F1488)
|
| 764 | Kirkebog Vangede 1931-1845(Kontrabog), AOL-85 1941 nr. 0, Erik Olaf Jensen, Brædstrup Kapel, Ligbrænding Mariebjerg Krematorium 26 April 1941, Købmand Gift med efterlevende Thora Ingeborg Jørgensen, Viet Lyngby Kirke 4/8 1905. Søn af Urmager Peter Laurids Alfred Jensen og Hustru Kamilla Hansine Madsen. Brædstrup, Skanderborg Amt Født 6 April 1876 i Haslev, Sorø Amt | Jensen, Erik Olaf (I85)
|
| 765 | Kirsten Hansen (født Nielsen på Amager i Maglebylille) var illegitim datter af Peter Hersleb Classen d.y.. Hun opfostredes som en ægtefødt datter af PH Classen og Clara Charlotte Fanny Classen (født Scheel/Skeel) på godset Corselitze til hun i 1872 mod deres vilje giftede sig med lodsformand i Grønsund, senere lodsoldermand på Nyord, Rasmus Niels Peter Hansen. De fik 5 børn, hun døde i 1892 og han senere (hvornår vides pt ikke) | Nielsen, Kirsten (I840)
|
| 766 | Kirsten Kaas af Mur f. 03 Jan. 1766 d. 19 Mar. 1842 Forældre gift 1765 Far: Fredrik Christian Kaas af Mur, f. 01 Dec. 1727, København, Sokkelund, København, Danmark , d. 28 Mar. 1804, København, Sokkelund, København, Danmark Mor: Sophie Elisabeth Charisius, f. 25 Jan. 1743, Constantinsborg , d. 09 Sep. 1769 Gift 22 Maj. 1793 København, Sokkelund med Holger Stampe, f. 27 Aug. 1754, d. 12 Sep. 1827, Nysø Børn Henrik Stampe, f. 30 Dec. 1795, København, Sokkelund, København, Danmark , d. 11 Jun. 1876, Nysø Kilde http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I5526=2 Added: KJM | Kaas, Kirsten Frederiksdatter af Mur (I709)
|
| 767 | Kirsten og datter fik ophold hos morbror Knud nogle måneder, fordi hun fødte på Mødrehjælpens institution i Næstved da hun var umyndig og uforsørget, fordi Gregor aftjente sin værnepligt | Jensen, Knud (I1954)
|
| 768 | Kiøbenhavns Kongelig Alene Priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger - 19. dec. 1848 Skriver i annonce: Tekst: "...At Lieutenant Hans Ferdinand Gjørling formedelst Sindssygdom er af Kjobenhavns Magiftrat under 4de d.. erklæret umyndig under mit værgemål. L.G. Larsen Landsover-, samt Hof- og Stadsretsprocurator." | Gjørling, Hans Ferdinand (I50)
|
| 769 | Knighted 1664 Knighted 1664 | Walkendorff, Christopher "Christoffer Walkendorf" (I1319)
|
| 770 | Knud Axelsen Urne til Årsmarke, (26. oktober 1564 i Roskilde - 2. februar 1622 i København), dansk lensmand. Han var søn af rigsråd Axel Knudsen Urne (død 1577) og dennes anden hustru Birte Rud. Han kom syv år gammel i huset hos Karen Bølle, Lave Johansen Urnes hustru, hvor han var i tre år. Så kom han i skole i København hos Niels Hemmingsen, var to år på Herlufsholm og blev så af sin værge Lage Venstermand sat i Nykøbing Skole. Senere tjente han som dreng hos Peder Gyldenstjerne til Tim, hos grev Philip von der Lippe og sidst hos grev Frantz af Waldeck, indtil han, 18 år gammel, blev myndig, drog hjem og overtog sin fædrene gård. Her fejrede han 15. september 1588 bryllup med Margrethe Eilersdatter Grubbe (født 29. september 1568 på Lystrup). De fik en række sønner, der senere fik fremtrædende stillinger: Rigskansler Christoffer Knudsen Urne, lensmand Frederik Knudsen Urne til Bregentved, Eiler Urne til Rudbjerggård, landsdommer Axel Knudsen Urne til Rygård, rigsråd Sivert Knudsen Urne til Rårup og rigsmarsk Jørgen Knudsen Urne. Datteren Dorthe blev gift med rigsadmiral Ove Gjedde. I 1594 forlenede enkedronning Sophie af Mecklenburg ham med Ravnsborg og Halsted Kloster, som han havde til 1614, og 1606 også med Ålholm og Nykøbing, som han fratrådte i 1616, hvor kongen havde forlenet ham med Bergenhus. Dette ombyttede han i 1619 med Tryggevælde. Efter 3 års sygdom døde han i 1622 i København. Hans enke fik i 1633 Bækkeskov i forlening, men afkøbte i 1650 gården af kronen. Hun døde mellem 1654 og 1656. Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Knud_Axelsen_Urne" | Urne, Lensherre Knud Axelsen til Årsmarke (I1339)
|
| 771 | kom over til skomageren i Nørregade, da moderen var svækket efter fødslen og døde i barselsseng (Mundtlig oplysning fra fætter Ib juni 2025) | Jensen, Knud (I1954)
|
| 772 | Kommandør i Søetaten | Schou, Carl Albert (I928)
|
| 773 | Komtesse Clara Charlotte Fanny født 28-7-1774 Krabbesholm Gods/Skive/Hindborg/Viborg. Død 30-9-1852 Corselitze Gods/Sønder Alslev/Falster Sønder/Maribo. FT-1787 Odense/Baag/Løgismose Gaard A2015 Lbnr. 1012 : Clara Charlotte Comtesse af Trampe sammen med forældre og søskende, desuden 36 tjenestefolk. Kilder : Dansk Demografisk Database og Finn Holbek. -------------------- === GEDCOM Source === Tove Nielsen Alexandersen Bonven2 Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Alexandersen Bonven2 Web Site Slægtstræ: 189564942-3 Discovery 189564942-3 MH:S500006 Clara Charlotte Fanny comtesse Trampe 3 Tilføjet via en Person Discovery Discovery === GEDCOM Source === Hans-Peter Gottmanns Gottmanns Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Gottmanns Web Site Slægtstræ: 131553151-3 Smart Matching 131553151-3 MH:S500014 Komtesse Clara Charlotte Fanny Skeel (geb. Trampe) 3 Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match Smart Matching 3504794 === GEDCOM Source === FamilySearch Family Tree MyHeritage FamilySearch Famiily Tree udgives af MyHeritage under licens fra FamilySearch International, den største slægtsforsknings organisation i verden. FamilySearch er en non-profit organisation sponsoreret af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonkirken). Collection 40001 MH:S500026 https://www.myheritage.dk/research/collection-40001/familysearch-family-tree?itemId=956399916=showRecord 4 Clara Charlotte Von TrampeFødenavn: Clara Charlotte Von TrampeKøn: KvindeFødsel: 28. juli 1774 - Krabbesholm, Skive, Viborg, DenmarkDød: 30. sep. 1852 === GEDCOM Source === Bjarne Hansen Hansen Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Hansen Web Site Slægtstræ: 457523541-1 Smart Matching 457523541-1 MH:S500016 https://www.myheritage.dk/person-1513559_179014811_179014811/clara-charlotte-fannykomtesse-von-holsten-til-gelskov-fodt-von-trampe 3 Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match === GEDCOM Source === Bjarne Hansen Hansen Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Hansen Web Site Slægtstræ: 457523541-1 Smart Matching 457523541-1 MH:S500016 https://www.myheritage.dk/person-7000805_379233121_379233121/clara-charlotte-fanny-comtesse-trampe 3 Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match === GEDCOM Source === Bjarne Hansen Hansen Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Hansen Web Site Slægtstræ: 457523541-1 Smart Matching 457523541-1 MH:S500016 https://www.myheritage.dk/person-1500025_501570711_501570711/clara-charlotte-fanny-skeel-born-trampe 3 Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match === GEDCOM Source === Bjarne Hansen Hansen Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Hansen Web Site Slægtstræ: 457523541-1 Smart Matching 457523541-1 MH:S500016 https://www.myheritage.dk/person-2216863_201025901_201025901/clara-charlotte-fanny-trampe 3 Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match === GEDCOM Source === Bjarne Hansen Hansen Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Hansen Web Site Slægtstræ: 457523541-1 Smart Matching 457523541-1 MH:S500016 https://www.myheritage.dk/person-2276844_201025901_201025901/clara-trampe 3 Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match | von Trampe, Clara Charlotte Fanny (I488)
|
| 774 | Kort efter, at Steen Bille havde faaet Burholt, kobte han (1643) af sin Svoger Frederik Rantzau til Asdal, gift med Ide Ottesdatter Skeel, de Ejendomme i 0. Bronderslev, som han havde, deriblandt flere i 0. Bronderslev By, Vestergaard i Hvilshoj og Vester Gerndru p46), og dem lagde han under Burholt tillige med de Ejendomme her, som han havde faaet med sin | Ottesdatter Skeel, Ide (I1702)
|
| 775 | Københavns Magistrat, Skilsmisse journal SJ 1666/36 Sag SJ 5030/36 - AOL-235 23/4 Formand Kaj Aage Planthin og Anna Margrethe f. Adolph Begge Maagevej 7, han til Fyensgade 5 c/o Planthin hun til Sjællandsgade 17,2.sal c/o Adolph SJ 5030/36 - AOL-118 Omtaler medskyldig Ella Vallentin og dermed muligvis sag om utroskab. En gennemgang af sagens akter dokumenterer dog ikke dette. | Familie: Kaj Aage Plannthin / Anna Margrethe Adolph (F1167)
|
| 776 | Købte engang for mange år siden efternavnet Rosenløv (ifl Stig Gerbola) | Jensen, Niels (I3163)
|
| 777 | last name Dietrich or Timotheus ! passed away after 1725 , as widow. | van der Straten, Isabella "Isabeau van der Straten" (I646)
|
| 778 | Lensbaron '''Jens Juel''' (1631-1700) Statsmand. Blå Ridder af Elefantordenen 11 mar 1679 og Hvid Ridder af Dannebrogordenen Søn af den ovfr. nævnte Erik Juel (1591-1657), blev født 15. Juli 1631 paa Gaarden Nørtorp i Thy. Efter at have studeret i Sorø tiltraadte han 1651 en 4 aarig Udenlandsrejse med den senere Professor Jacob Bircherod som Præceptor; han traf paa denne Rejse 1652 Grev Christian Rantzau i Wien og fulgte med ham til Rigsdagen i Regensburg. Hjemkommen blev han i Jan. 1655 ansat som Sekretær i danske Kancelli, hvilken Stilling han beklædte til Avg. 1657; han blev i denne Tid gjentagne Gange sendt til Sverige; men den egentlige Indvielse til sin diplomatiske Livsgjerning fik han først, da han i Avg. 1657 udnævntes til Resident hos Kongen af Polen. Han havde dog ikke Held med sig i sine Bestræbelser for efter den anden Svenskekrigs Udbrud at forhindre Separatforhandlinger mellem Sverige og Johan Casimir; i Sommeren 1659 vendte han over Hamborg tilbage til Danmark. Man havde her faaet saa megen Tillid til hans Evner, at han i Sept. s. A. udnævntes til Gehejmesekretær, og i Marts 1660 forhandlede han med den kejserlige Gesandt v. Goes; men størst Betydning for hans Fremtid fik vistnok Udsoningen mellem hans Morbroder Hannibal Sehested og Frederik III. Som Sehesteds Stedfortræder forhandlede han med Carl Gustav om den endelige Afslutning af Freden i Kjøbenhavn; uden Opposition sluttede han sig ligesom hans Broder Niels J. til den nye Forfatning, blev i Nov. 1660 Sekretær i Statskollegiet for de udenlandske Sagers Vedkommende og i Febr. 1662 Medlem af Kancellikollegiet. Det var ogsaa paa Hannibal Sehesteds Anbefaling, at han i April 1662 afgik som Resident til Stockholm, hvilken Stilling han beklædte til Dec. 1670. Der overdroges ham i denne Tid forskjellige særlige Hverv, saaledes at forsvare den danske Regerings Adfærd mod Corfits Ulfeldt og at forhindre, at dennes Børn fik Tilladelse til at opholde sig i Sverige, end videre at holde et vaagent Øje med Forbindelser mellem misfornøjede danske adelige og den svenske Regering, Hverv, som han gjorde sig megen Umage for at udføre, uden at han dog altid kunde afvæbne en vis Mistænksomhed imod sig i Kjøbenhavn. Hvad de større politiske Spørgsmaal angaar, greb han, i Hannibal Sehesteds Aand, navnlig i Begyndelsen med en vis Begjærlighed Antydninger fra svensk Side om Venskab med Danmark, men efterhaanden kølnedes vistnok mere og mere hans Tro paa, at der kunde udrettes noget i denne Henseende. Derimod var det allerede nu hans bestemte Ønske, at man ikke skulde overile sig med noget Brud med Sverige. «Den, som vil Sverige ilde,» skrev han i Marts 1670, «skal ønske det 10 Aars Fred, thi da slaar dets Ungdom sig paa Luxus og Øverdaadighed, og Militsen tager af, om ikke i Antal saa dog i Tapperhed og god Kommando.» Allerede før sin Hjemkomst fra Stockholm var J., 24. Sept. 1670, bleven udnævnt til Vicepræsident i Kommercekollegiet, fra 1671 fungerede han som Assessor i Statskollegiet og som Direktør for det vestindisk-guineiske Kompagni, fik Danebrogsordenen i Okt., blev udnævnt til Etatsraad i Nov. s. A., Friherre i Dec. 1672, Medlem af Højesteret og Gehejmeraad 1675, 1679 Elefantridder og senest fra 1680 Medlem af Konseillet. Han anvendtes i det hele i de forskjelligste Grene af Statsstyreisen, og der er derfor Grund til i Skildringen af hans Liv at forlade den kronologiske Rækkefølge for at samle den om visse Hovedpunkter. Først skal hans egentlige diplomatiske Virksomhed betragtes. Der vides intet om, hvornaar J. er traadt i et nærmere Forhold til Griffenfeld; sikkert er det derimod, at dette Forhold antog Karakteren af et nøje Venskab, og en Frugt heraf var det, at Juel i April 1673 sendtes til Stockholm som extraordinær Gesandt for at samvirke med den derværende Resident, Christoffer Lindenov. Instruxen for ham havde som Hovedpunkt at virke for en nærmere Forbindelse mellem de to nordiske Riger for at sikre Nederlandene en gunstig Fred med Frankrig og tilvejebringe en fælles Optræden til Gunst for Handelens Frihed. Men Gesandternes aktive Optræden var i høj Grad bunden; i Virkeligheden var det vistnok kun Meningen at trække Tiden ud. J. sympathiserede med denne Tanke, men det var meget vanskeligt for ham under disse Forhold, hvor han ikke turde gaa for vidt i sine Løfter, at holde den svenske Regering hen, og i sine Skrivelser hjem beklagede han ofte sin mislige Stilling. Med en vis Tilfredsstillelse modtog han derfor et svensk Udkast til en Traktat, som han i Dec. 1673 overbragte til Kjøbenhavn. Her fik han, sikkert efter personlige Forhandlinger med Griffenfeld, en ny Instrux af Febr. 1674, der tydelig viste, at dennes Tanke med hans fornyede Rejse til Stockholm i alt Fald nu kun var den at iagttage Sveriges Handlemaade og opvække en Frygt hos Frankrig og hos Nederlandene, som kunde bevæge disse Magter til hver paa sin Maade at stille sig imødekommende over for Danmark. Hans Breve fra den følgende Tid vise tydelig hans Standpunkt. Ikke paa nogen Maade tænkte han sig nu en virkelig Udsoning med Sverige som ønskelig eller blot som mulig. Tydelig og bestemt saa han Danmarks Interesse i Sveriges størst mulige Skade; det var en Grundsætning for ham, at den Magt- og Territorialfordeling, som de sidste nordiske Fredslutninger havde skabt, ikke burde bestaa, og at intet stadigt Venskab kunde grundes imellem Danmark og Sverige, «inden Lykken sætter mellem os nogen Billighed». Men paa den anden Side havde han en kraftig Overbevisning om Danmarks Svaghed – «tro vi, at vi ere dem bastante, ere vi skammelige bedragne», skrev han i Juli 1674 – og om, at under en Krig en ulykkelig Hændelse kunde blive Danmarks fuldkomne Ruin; som Følge heraf frygtede han i høj Grad et Fredsbrud. Han var derfor en bestemt Modstander af det Krigsparti i Kjøbenhavn, der drev paa et saadant, og han beklagede, at han ikke havde Lov til at gaa videre i sine Tilbud til Sverige. Han vilde ved disse ganske vist ikke opnaa noget virkeligt Forbund, men han vilde under «et simuleret Venskab» holde den farlige Nabo tilbage fra at bryde løs. I Dec. 1674 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og benyttedes derpaa i Forhandlingerne dels med den svenske Ambassadør Nils Brahe, dels med den brandenborgske Gesandt v. Brandt. Under den Skaanske Krig kaldtes J. til anden Virksomhed end den diplomatiske. Men da det atter stundede til Fred, blev han Kommissær ved Underhandlingerne i Lund fra Slutningen af Juni 1679. Vei var han ikke Chef for de befuldmægtigede – denne Stilling var overdragen til Grev Anton af Aldenburg –, men han spillede ubetinget en fremragende Rolle. Han var overbevist om Fredens Nødvendighed og ansaa under de forhaandenværende Omstændigheder Venskab med Sverige som hensigtsmæssigt, «indtil sig bedre anlader». Derfor sluttede han sig, skjønt oprindelig frastødt af den svenske Gesandt Johan Gyllenstjernas Trusler, snart til dennes Tanker, der gik ud paa ikke alene at koncentrere Fredsunderhandlingerne i Lund og ikke overlade dem til Ludvig XIV’s Omsorg, men ogsaa at knytte Danmark og Sverige til hinanden ved Fred, et offentligt Forsvarsforbund og hemmelige Aftaler. En Hovedopgave var det at skille Sverige fra Gottorp, og vel lykkedes dette langtfra fuldkomment, men J. var dog stolt af at have opnaaet, at Sverige lovede ikke at blande sig i Kongen af Danmarks «domestique Affærer». 26. Sept. undertegnedes Freden og de andre Overenskomster. Iblandt disse t var ogsaa Aftalen om Carl XI’s Ægteskab med Christian V’s Søster Ulrikke Eleonora, og J. overbragte denne hendes tilkommende Gemals Portræt. Derefter fortsatte han som ene befuldmægtiget fra Okt. til Dec. Forhandlingerne i Lund med Johan Gyllenstjerna dels om Ægteskabskontrakten, dels om Hjælp af Sverige mod Hamborg. Og disse Forhandlinger optoges atter, da Gyllenstjerna snart efter kom til Kjøbenhavn med vidtgaaende Forslag til at befæste Venskabet mellem de nordiske Magter ved Handelstraktater. Disse Sager kom i dobbelt Forstand til at berøre J., dels som Præsident for Kommercekollegiet, hvad han nu var bleven, dels som Underhandler med Gyllenstjerna. Vel var han nu langtfra saa ivrig som denne, og Kommercekollegiet indtog en temmelig kølig Holdning over for de svenske Forslag; men paa den anden Side mødtes han atter med Gyllenstjerna i flere Punkter, dels om Handelsforhold, dels om at søge at formaa Frankrig til at tiltræde det nordiske Forsvarsforbund. 28. April 1680 undertegnedes i Kjøbenhavn en Supplementtraktat, hvis ejendommeligste Punkt var Ordningen af en fælles Møntfod. Kort derpaa førte J. sammen med Grev Anton Ulrikke Eleonora til Sverige, hvor hendes Bryllup med Carl XI fejredes 6. Maj paa Herregaarden Skottorp ved Halmstad, og gik derefter ene som Ambassadør til Stockholm. Hans Opgave var dels at forhandle om Forbundet med Frankrig, dels at forhindre Ratifikationen af den Handelstraktat med Nederlandene, som var sluttet mellem disse og Sverige 1679. J. havde de bedste Hensigter om at befæste Venskabet og ytrede endog til en af de svenske Statsmænd, at han havde mistet Mindet om alt, hvad der havde tildraget sig før Freden i Lund; hans væsentligste Formaal var at drage Østersøhandelen hen til Danmark og Sverige; men under hans Ophold i Stockholm indtraf i Juni 1680 Johan Gyllenstjernas Død, der havde en fuldstændig Forandring til Følge i Sveriges Politik. Imod Danmarks Onske knyttede Carl XI sig nu til Nederlandene, og J. vendte med uforrettet Sag tilbage til Danmark i Dec. 1680. Skuffet i sine Planer stod han i de nærmest følgende Aar atter som Sveriges bestemte Modstander, ilde set af denne Magts Gesandt i Kjøbenhavn. I Febr. 1684 sendtes han til Nederlandene og søgte her at skille disse fra Sverige. Hans Hovedopgave var Afslutningen af en Handelstraktat, og trods mange Besværligheder lykkedes det ham ogsaa at faa en saadan undertegnet i Sept.; men der rejste sig stor Modstand mod dens Ratifikation, navnlig fra Amsterdam, hvilken By ønskede Indrømmelser med Hensyn til Sundtolden, og han vendte tilbage til Danmark i Maj 1685 uden at have opnaaet Ratifikationen. I Avg. og Sept. 1686 træffe vi ham anvendt til Forhandlinger med Gesandter fra de tyske Fyrster, der mæglede i Christian V’s Strid med Hamborg. Nogle Aar efter blev det imidlertid atter J.s Sag at virke for en Tilnærmelse til Sverige. Under den pfalziske Arvefølgekrig skadedes baade den danske og svenske Handel meget af de krigførende Magter, særlig af England og Nederlandene, og Nevtralitetsakter, der sluttedes i Kjøbenhavn 1691 baade med disse Stater og med Frankrig, og som J. var med at undertegne, førte ikke til nogen afgjørende Bedring, lige saa lidt som en ny Sendelse af ham til Haag 1692. J. afgik derfor i Jan. 1693 til Stockholm, og det lykkedes ham her i Marts at afslutte en Traktat til Sikring af den nordiske Handels Frihed ved Udrustning. af en fælles Flaade. Endnu i sit Livs sidste Dage, i Dec. 1697, sendtes J. paa ny som Gesandt til Sverige, overværede Carl XII’s Kroning og afsluttede i Dec. 1698 et nyt Forsvarsforbund; i Jan. 1699 kom han tilbage til Danmark. Vi have fulgt J.s diplomatiske Virksomhed i det enkelte og set hans med Tiderne vexlende Standpunkter; vi ville et Øjeblik betragte det karakteristiske i hans Evner som Diplomat. Selv en Mand af faa Ord, uden Tilbøjelighed til som hans Ven Griffenfeld at male med rige Farver, var han en bestemt Fjende af smukke Fraser og store Talemaader, hvor de mødte ham i hans Forhandlinger; selv da han i Sept. 1679 stod venskabeligst med Johan Gyllenstjerna, spottede han dennes Lyst til at tale om Gud og Redelighed. Naar hans Modpart vilde lokke ham ud paa Veje, han ikke ønskede at følge, lod han, som han overhørte, hvad der blev sagt. Paa Danmarks politiske Stilling saa han hele sit Liv med et absolut pessimistisk Blik; særlig saa han det som et Offer for Stormagterne, der benyttede dets Hjælp, men ikke gave noget til Gjengjæld. Hvad han betragtede som det eneste Redningsmiddel i den ydre Politik, var den raadsnare Benyttelse af Øjeblikket. Det bedste var for ham det godes Fjende; den Sætning, han skrev i et Brev af Avg. 1684: «Vi bør ville, hvad vi kan», kan gjælde som hans Valgsprog og som den Tanke, han paa alle de Poster, paa hvilke han stilledes, gjorde sig til Talsmand for. Hans Talent laa ikke i store, fremskuende Planer, men i den klare, usminkede Forstaaelse af en Situation og i den kraftige Vilje til at udbytte den. Det var imidlertid ikke alene som Diplomat, at J. kom til at træde i Forhold til Udlandet, det var ogsaa som militær. Da det trak op til Krig med Sverige i Sommeren 1675, sendtes han til Norge, og her medvirkede han i den følgende Tid ved Statholderen Gyldenløves Side til Organisationen af Krigstilberedelserne, dog ogsaa nu i Modsætning til det egentlige Militærparti. I Juni 1676 deltog han i Indfaldet i Sverige og udmærkede sig navnlig ved Vænersborgs Erobring- hans Tapperhed indbragte ham Lovtaler saa vel af Gyldenløve som af andre. Vendt tilbage til Danmark kom han det næste Aar til at spille en Rolle ved Flaadens Operationer. Da hans Broder Niels J., der i de sidste Dage af Juni havde lagt sig mellem Falsterbo og Stævns og havde Fjenden i Sigte under Møen, ved Ilbud forespurgte i Kjøbenhavn, om han skulde angribe eller ej, sendtes J. J. til ham med Forbud mod Angreb. Imidlertid angrebe Svenskerne, med J. J.s Samtykke optog Niels J. Kampen 1. Juli, der førte til den berømmelige Sejer i Kjøge Bugt. Under Slaget ilede J. J. opmuntrende og befalende fra Skib til Skib, og efter det blev han paa Flaaden med Stemme i Krigsraadet og kom derved i adskillig Strid med den hollandske Admiral Tromp. I Sept. 1678 deltog han atter med sin Broder Niels i det Togt, der førte til Rygens Erobring, og blev Gouvernør paa Øen; dog vendte han allerede i Okt. tilbage til Kjøbenhavn. Men ogsaa senere blev han knyttet til Forsvarsvæsenet og særlig til Flaaden, i det han 31. Marts 1683 blev Præsident for det da oprettede fælles Generalkommissariat for Land- og Søetaten, 6. Febr. 1694 fik Bestalling som 1. Deputeret ved Kommissariatets Gjenoprettelse og 21. Okt. 1699 blev udnævnt til Generaladmiral og Chef for Admiralitetet. Men ogsaa i den civile Administration indtog J. en fremragende Plads, navnlig ved sine Stillinger i Statskollegiet og Kommercekollegiet og fra 1690 tillige som Medlem af de saakaldte Kommissioner i Raadstuen. I visse Henseender forsvarede han her et frisindet Standpunkt, som da han 1672 var stemt for at tilstaa Religionsfrihed til Kalvinister og Jøder paa visse Pladser; i andre Punkter var han stemt for Tvang, saaledes skilte han sig fra Griffenfeld i Spørgsmaalet om at nedlægge en Del mindre Kjøbstæder, hvad han vilde have gjennemført for at samle Handelen i de større. I det hele var han en bestemt Tilhænger af de merkantilistiske Principper og ivrig for Industriens Fremme, i Danmark især for Uldmanufakturerne, i Norge for Bjærgværkerne, i hvis Bestyrelse han ogsaa en Tid havde Del. Folkemængdens Forøgelse og Pengenes Bevarelse i Landet stode for ham som Hovedmaalet. Men ogsaa i sit Syn paa Landets økonomiske Forhold var han gjennemgaaende Pessimist. Stærkest kommer dette frem i et Forslag fra ham af 1697. Den tredje Del af Landet, skrev han her, maa regnes for ukultiveret, og det, der dyrkes, dyrkes saa ilde, at Jorden ikke giver nær den tredje Del af, hvad den gav i forrige Tider. Han advarer mod at bygge sit Haab paa fremmede Alliancer, naar der ikke er «en inderlig Kraft» hos os selv, og tro imod sin almindelige Tankegang anbefaler han visse Foranstaltninger, for at, «om det ikke i alt kan hjælpes, da dog noget, lidet efter lidet,» kan opnaas. Men hvad Landboforholdene angaar, da savnede han, trods sin Forstaaelse af Agerbrugets Slethed, ganske et større Blik for, hvad der tiltrængtes med Hensyn til Bondestandens Frigjørelse og Omsætningens Lettelse, kun smaa Reformer tilraadede han her, men lededes ellers af rene Adelsgodsejersynspunkter. Ikke alene var han 1699 enig med de andre Gehejmeraader om, at ved Udskrivning til en national Milits Herremændene skulde have Ret til at udtage til Soldater de Bønder, de vilde, men 1681 kæmpede han, om end forgjæves, for at det ikke skulde tillades alle og enhver at kjøbe Landgods, hvad han erklærede for stridende mod den gamle og nye Lov og mod Adelens og Kjøbenhavns Privilegier, og for at hindre, at Hovedgaarde mistede deres Frihed ved at synke ned under 200 Tdr. Hartkorn; inden kort Tid vilde Godsejerne derved blive til Bønder. – Det kan for øvrigt mærkes, at han var Medlem af flere Kommissioner med særlige Hverv, saaledes af den, der fra 1683 skulde gjennemføre ens Maal og Vægt i Riget; misfornøjet over de store Vanskeligheder fratraadte han dog denne Virksomhed 1690. J. var ubetinget den af den gamle danske Adel, der hædredes mest og benyttedes mest i Statsstyreisen under Christian V. Der findes heller ikke Spor hos ham til Opposition mod Enevælden og dens almindelige Principper, tvært imod lod han sig, som allerede sagt, ophøje i den nye Adel som Baron, og som Medlem af den tredje Lovrevisionskommission, hvad han var bleven 1680, var han ivrig for at værge om Friherrernes særlige Rettigheder, ligesom han var stemt for Retten til at oprette Stamhuse. Men alt dette hindrede ikke, at han stod som Danskhedens Repræsentant ved Hoffet, og at han bestemt turde træde i Skranken for sin Overbevisning om det retfærdige, selv om den kom i Strid med, hvad der var Kongens Ønske eller de herskende Stemninger. Til sin store Hæder fornægtede han ikke sin ulykkelige Ven Griffenfeld efter dennes Fald. Da Christoffer Lindenov døde 1697, udbad han sig Ret til af hans Dødsbo at udtage Griffenfelds Breve og ytrede saa: «Jeg har faaet det bedste», og han vedblev at arbejde paa hans Frigivelse, ligesom hans tidligere Svigersøn, Baron Frederik Krag, rimeligvis ved hans Forbøn 1690 fik Tilladelse til at ægte Statsfangens Datter. Af fuld saa stor Interesse er hans Optræden under den bekjendte Proces mod Oluf Rosenkrantz i Anledning af dennes Skrift: «Apologia nobilitatis Danicæ». Han var Medlem af den Kommission, der skulde kjende i hans Sag, men i sit Votum af Jan. 1682 optraadte han bestemt imod Fiskalens Paastande, udtalte, at disse beroede paa en urigtig Fortolkning af Skriftet, og at man ikke havde glemt at udlægge alt til det værste- han mente vel, at den anklagede havde handlet ubetænksomt og ufornuftig og derfor burde miste sin Charge som Gehejmeraad, men kunde ikke indse, at han havde forbrudt sig imod Souveræniteten; om hans Bog skulde forbydes, eller Rosenkrantz skulde forklare sin Mening tydeligere, henstillede han til Kongen, men han tilføjede med en for hin Tid sjælden Klarsynethed: «Det er bekjendt, at slige forbudne Bøger siden søges allermest, i det Sted de ellers med Tiden foragtes». Hans Votum gjorde megen Opsigt, og Rygtet vilde vide, at han var falden i Unaade hos Kongen. Dennes Misstemning maa trods hans Frygt for den gamle Adels Tilbøjeligheder dog hurtig have tabt sig; ikke alene vedblev J. som hidtil i rigt Maal at anvendes i Statsstyreisen, men fulgte ogsaa Christian V paa hans Rejser til Norge 1685 og til Holsten 1693. J. var 3 Gange gift. 4. Okt. 1660 ægtede han Vibeke Ottesdatter Skeel; hun døde 23. Jan. 1685, medens han var Ambassadør i Holland. Aaret efter, 12. Febr. 1686, havde han Bryllup med Fru Regitse Sophie Vind, Datter af Skatmesteren Holger V. og Enke efter Baron Vilhelm Giildencrone (VI, 333), og da hun var død 10. April 1692, giftede han sig igjen n. April 1694, 63 Aar gammel, med den 18aarige, smukke Dorthe Mogensdatter Krag. Dels ved sine Giftermaal, dels ved Kjøb erhvervede han sig store Godsbesiddelser, som ved hans Sparsommelighed indbragte ham en betydelig Formue. Med Vibeke Skeel fik han Valbygaard i Sjælland; af denne Gaard oprettede han 1672 sit Baroni, der med Gaarden fik Navnet Juellinge; i italiensk Stil opførte han der en ny Hovedgaard. Ikke langt der fra kjøbte han 1694 de 2 Gaarde Herlufstrup og Jonstrup, forenede dem til én Gaard, kaldet Juellund, thvor han ogsaa byggede en ny Hovedgaard; dens Tilliggende forøgede han ved Nedbrydelse af Bøndergaarde. Ved Regitse Sophie Vinds Fordringer paa Admiralitetsraaden Poul Klingenberg fik han 1686 Tostrup (det nuværende Christianssæde) og Aalstrup paa Laaland. Af andre Gaarde ejede han Vórgaard og Urup i Jylland. Med Sognepræsten til Juellinge Peder Syv stod han i nær Berøring og synes at have delt hans antikvariske Interesser; en anden Repræsentant for de nationale Bestræbelser, Digteren og Præsten Jørgen Sorterup, var en Tid lang Huslærer hos ham. Under sit sidste Gesandtskab til Sverige var han svagelig af Podagra, dog trak han sig ikke tilbage fra Forretningerne. Endnu 21. Maj 1700, da Frederik IV var i Færd med at begive sig til Hertugdømmerne i Anledning af Angrebet paa Hertugen af Gottorp, udnævntes han til Medlem af den saakaldte Slotslov, der skulde lede Styrelsen i Kongens Fraværelse. Men 2 Dage efter, 23. Maj, afgik han ved Døden. 17. Jan. 1701 førtes hans Lig i en højtidelig Procession fra Kjøbenhavn til Bisættelse i Hellested Kirke. Almindelig Sorg fulgte ham. Peder Syv priste ham i et Digt som «en Mand i Raad og Daad saa mægtig, en Fyrst’ i Israel, til alle Sager drægtig, en modig Admiral, i Nød et Ankerhold, i Vilderede vis, i Modgang Værn og Skjold», og Aalborgbispen Jens Bircherod kaldte ham i sin Dagbog «en fortræffelig Minister og umistelig Herre for Riget i disse Tider». J. var en høj og rank Mand trods sin Sværhed, høflig, om end tilbageholden, i sin Optræden. Hans Ansigt stod i Harmoni med hans Karakter. Den tætsluttende Mund vidnede om hans Tavshed, Øjnene om hans skarpe Blik, hele Udtrykket om Foreningen af Beherskethed og Kraft. * Fryxell, Handlingar rör. Sverges hist. I, 106 ff. 386 ff. * Danske Herregaarde VII: Juellund. * Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 463 ff. * Medd. fra det kgl. Gehejmearkiv 1886-88, S. 72. * A. D. Jørgensen, Peter Schumacher Griffenfeld II, 82 ff. o. fl. St. J. A. Fridericia. ===Kilder=== * Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul / 572 (1887-1905): [http://runeberg.org/dbl/8/0574.html Juel, Jens Baron, 1631-1700] * Elefantordenens Våbenbog tome I, 1660-1780: [http://static-vb.kongehuset.dk/vb/01/html5forpc.html?page=22 Janus Juel - side 22-23] - Ridder 21 - Våbenbog side 15 - (11 mar 1679) * Dannebrogordenens Våbenbog tome I, 1671-1722: [http://static-vb.kongehuset.dk/vb/04/html5forpc.html?page=20 Janus Juel Baro de Juling - side 20-21] - Ridder 18 - Våbenbog side 19 - (12 okt 1671) | Juel, Jens til Baroniet Juellinge (I656)
|
| 779 | Lensbaron Vilhelm til baroniet Vilhelmsborg (1746) og Hald i Nørlyng herred (1745), født 27 august 1701 som søn af lensbaron Christian Gyldenkrone og Amalie Margrethe Moth. 1716 fændrik i Livgarden, 1716 sekondløjtnant, 1721 kaptajn, 1734 major, 1736 deputeret i søetatens generalkommissariat og konferensråd, 1744 – 46 stiftsbefalingsmand over Viborg stift og amtmand over Hald amt, deputeret i den kombinerede admiralitets- og kommissariatskollegium. Død 6. juni 1747. Bisat 10. juni. Gift 17. juli 1739 med Frederikke Louise comtesse Knuth, født 14. januar 1720 som datter af Adam Christopher greve Knuth og Hedevig Ulrica Luxdorph. Efter Vilhelms død i 1747 giftede Frederikke Louise Knuth sig igen i 1750. Død 21. februar 1793. Børn: Sophie Magdalene, - 1740 – 99 Margrethe Ulrica, 1742 – 47 Christiane, 1745 – 98 * Vilhelm lensbaron Güldencrone (27. august 1701 – 6. juni 1747) var en dansk lensbesidder og stiftamtmand, bror til Matthias Güldencrone. Han var søn af Christian Güldencrone og blev major ved Livgarden til Fods, deputeret i Søetatens Generalkommissariat, konferensråd 1736 og siden deputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. 1746 arvede han Baroniet Wilhelmsborg, men døde allerede året efter, hvorved baroniet gik til broderen. Fra 20. februar 1744 til 26. november 1746 var han stiftamtmand over Viborg Stift og amtmand over Hald Amt. 17. juli 1739 ægtede han i København Frederikke Louise komtesse Knuth (14. januar 1720 i København - 21. februar 1793), datter af Adam Christopher Knuth til Knuthenborg. Parret havde tre døtre, men ingen sønner. https://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_G%C3%BCldencrone_(stiftamtmand) * | Gyldenkrone, Vilhelm (I279)
|
| 780 | levede 25 Juni 1622, da Otte Steensen Brahe blev hendes Værge. Else Knudsdatter Urne levede endnu Maj 1631 (Tilskrit i Ligpræd. over Axel Knudsen U., Herlufsholm). '''Wikipedia om Urnefamilien, Årsmarke og Knutenborg:''' https://en.wikipedia.org/wiki/Knuthenborg -------------------- === GEDCOM Note === Knud Urne Born: 1564-10-26 at: Roskilde 1 Married: 1588-09-15 at: Aarsmarke, Maribo Died: 1622-02-02 at: København, DK Father:Axel Urne til Søegaard og Aasmarke 1 Knud Urne b. 26 Oct 1564 d. 2 Feb 1622 + Merete Margrethe Eilersen Grubbe b. 29 Sep 1568 d. 12 Apr 1654 2 Axel Urne b. ABT 1585 2 Else Urne b. ABT 1587 2 Birte Urne b. ABT 1589 2 Axel Urne b. 25 Aug 1591 d. 25 Dec 1626 2 Eiler Urne b. 24 Aug 1592 d. 10 Jan 1640 2 Christoffer Urne b. 27 Oct 1593 d. 27 Sep 1663 2 Else Knudsdatter Urne b. ABT 1595 d. ABT 1643 2 Jørgen Urne b. 17 Oct 1598 d. 19 Feb 1642 + Margrethe Marsvin b. 16 Mar 1606 d. 22 Mar 1650 3 Helle Urne b. ABT 1639 d. 28 Jun 1688 + Frantz Rantzau b. ABT 1620 d. 1676 4 Joachim Rantzau 4 Frantz Rantzau b. ABT 1662 d. Jul 1702 4 Frederik Christian Rantzau b. ABT 1663 d. 1724 + Øllegaard Rodsteen 5 Frantz Rantzau b. 9 Sep 1695 d. 18 Sep 1768 5 Jens Rantzau b. 1697 5 Frederik Rantzau b. 1699 5 Helle Rantzau b. Jun 1699 d. INFANT 5 Johan Henrik Rantzau b. 1705 d. BEF 1750 5 Steen Rantzau b. 20 Jan 1702 5 Sophie Amalie Rantzau b. 1703 d. 1790 5 Hans Christian Rantzau b. 9 May 1705 d. Jun 1705 5 Helle Margrethe Rantzau b. 1707 d. 1771 4 Margrethe Rantzau b. 1664 d. 1 Jun 1699 + Peder Benzon b. 29 Sep 1652 d. 23 Jun 1701 5 Mette Benzon b. 10 Nov 1693 d. 1752 4 Helvig Barbara Rantzau d. 1715 + Rudolf Günther von Grabou d. 1716 4 Elisabeth Sophie Rantzau 4 Dorothea Rantzau b. 1673 d. 17 May 1744 + Niels Mund b. 1644 d. 16 Oct 1723 4 Helvig Rantzau d. 1671 3 Sophie Urne b. 1632 d. 1714 + Ulrik Frederik Gyldenløve b. 20 Jul 1638 d. 1704 4 Carl Løvendal b. 25 Sep 1660 d. 25 Sep 1689 4 Ulrich Friederich Valdemar Løvendal b. 25 Sep 1660 d. 24 Jun 1740 + Dorothea Margrethe Brockdorff b. 1672 d. 20 Aug 1706 5 Ulrich Friederich Løvendal b. 22 Jul 1694 d. 12 Jul 1754 5 Hedevig Løvendal b. 1695 d. 1725 5 Kai Bertram Løvendal b. 1696 d. 1707 5 Sophia Margaretha Løvendal b. 1697 d. 1718 5 Ulrich Friederich Valdemar Løvendal b. 1700 d. 27 May 1755 5 Ulrika Antoinette Løvendal b. 1701 d. 1778 + Benedicte Margrethe Rantzau b. 1683 d. 26 Jul 1776 2 Dorthe Knudsdatter Urne b. 19 Jul 1600 d. 6 Jul 1667 + Ove Giedde b. 17 Dec 1594 d. 19 Dec 1660 3 Frederik Eiler Gjedde d. 13 Apr 1717 + Sophie Amalie Løwenhielm b. 6 Sep 1671 d. 21 Oct 1698 4 Marie Charlotte Amalie Gjedde b. 1691 d. 1737 5 Frederik von Klingenberg b. 25 Aug 1716 d. 16 Dec 1783 3 Dorthe Gjedde b. 23 Mar 1625 + Christoffer Frederik Gersdorff b. BEF 1682 4 Frederik Gersdorff b. 11 Jan 1651 d. 6 May 1724 + Edel Margrethe Krag b. 14 Sep 1665 d. 17 Mar 1739 5 Ide Sophie Gersdorff b. 31 Oct 1686 d. 10 Mar 1726 5 Vibeke Dorothea von Gersdorff b. 17 Oct 1687 d. 24 Feb 1720 5 Edel Margrethe von Gersdorff b. 1689 d. 1710 5 Christoph Frederik von Gersdorff b. 14 Nov 1699 d. 1 May 1748 3 Margrethe Ovesdatter Gjedde b. 1637 d. 18 Jan 1706 + Holger Vind b. 31 May 1623 d. 5 Jun 1683 4 Christian Vind b. 12 Aug 1664 d. 11 Sep 1712 + Elisabeth Juel b. ABT 1678 d. 16 Oct 1741 5 Hedevig Vind b. 14 Feb 1707 d. 3 Jul 1756 4 Vilhelm Carl Vind b. 1671 d. 22 Nov 1732 + Margrethe Skeel Ramel b. ABT 1668 d. ABT Mar 1721 5 Margrethe Giedde Vind b. 1708 d. 18 Apr 1774 2 Frederik Urne b. ABT 1603 d. 12 Apr 1658 2 Sigvard Urne b. 14 Apr 1603 d. 16 Feb 1661 + Helvig Hansdatter Lindenov b. ABT 1607 3 Helvig Sophie Urne b. 15 Apr 1630 d. 30 Apr 1715 + Jørgen Friis b. ABT 1623 d. 26 Feb 1680 4 Hans Friis b. ABT 1647 d. 1651 4 Sivert Friis b. ABT 1648 d. INFANT 4 Frederik Friis b. ABT 1649 d. INFANT 4 Barbara Helvig Friis b. 9 Nov 1650 d. 29 May 1714 4 Christian Friis b. ABT 1652 d. 2 Jul 1727 4 Elizabeth Sophia Friis b. 6 Aug 1653 d. 16 Aug 1709 4 Sophia Cathrine Friis b. 24 Nov 1655 d. 21 May 1657 4 Jørgen Friis b. ABT 1656 4 Cathrine Friis b. 1658 d. 1675 4 Gregers Friis b. 11 Feb 1659 d. 9 Feb 1711 3 Sigvard Urne b. 1636 d. 1712 + Agathe Knudsen Rodsteen b. 1641 d. 1696 4 Knud Rodsteen Urne b. 1661 d. 1707 4 Jacob Urne b. 1663 d. 1690 4 Sigvard Urne b. 1668 + Elisabeth Sophie Herlufsen Trolle b. 1686 d. 3 Sep 1725 5 Agathe Rodsteen Urne d. 19 Jun 1779 5 Anna Elisabeth Urne 5 Helle Trolle Urne b. 1709 d. 1764 5 Pallene Trolle Urne 5 Sigvarda Urne 5 Herluf Urne 5 Sigvard Johannes Urne d. 1728 4 Helvig Sophie Urne b. 1671 + Catharine Sehested b. 17 Feb 1625 d. 18 Dec 1670 2 Hans Urne b. ABT 1605 2 Birte Urne b. ABT 1607 2 Regitze Urne b. Aug 1608 d. 6 Mar 1679 Sources: Generally the following sources (among others) are used: Dansk Adels Årbog 1884 - 2000/02 Dansk Biografisk Leksikon - 1 udg. (Projekt Runeberg) Dansk Biografisk Leksikon - 2 udg. 1933-1944 Luis Bobé (udg. 1895-1932): Efterladte Papirer fra den reventlowske Familiekreds i tidsrummet 1770-1837 I-X. Chr. B. Reventlow (udg. 1902): En dansk Statsmands Hjem omkring Aar 1800 Hans Berner Schilden Holsten og Albert Fabritius: Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog (udg: Kbh. 1940-70.) The sources of the images are (among others): Dansk Adels Årbog 1884 - 2000/02 The Danish Royal Library: "The National Picture Database", "The National Museum Of Photography" and "The Portrait Index" all available from The Danish Royal Library -------------------------------------------------------------------------------- Title: Ancestral File (R) Author: The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints Publication: Copyright (c) 1987, June 1998, data as of 5 January 1998 SOURCES 1) Per Nermo[nermo@online.no] no.slekt 12/2/99 2) Jon Gunnar Arntzen, Kunnskapsforlaget e-post 12/11 1998: C.E.A.Schøllers | Urne, Else Knudsdatter "Else Knudsdatter Urne" til Aasemark (I1345)
|
| 781 | Lillian lived with Harmon and Cora during the 1950's but moved to live with her brother Dan in Washingtin about a year after Harmon died. Robert L.Sanders believe she died there, but Don lists her as dieing in Ft.Worth | Sanders, Lillian Lloyd (I2300)
|
| 782 | Livläkare hos kejsarna Rudolf och Mathias. Lämnade Wien för sin tros skull och bosatte sig i Flensburg. Kallades där Dr. Med. Släkten Moth: Släkten uppgives härstamma från den i Österike födde Contrad Reinfeld, vilken först var vapendragare och senare hovman hos kejsar Fredrik I. Conrad Reinfeld blev av kejsaren adlad med namnet Moth (Muth), häntydande på hans tapperhet i fält. Med äskerhet kan släkten föras tillbaka till hovjunkaren hos Chrstiffer av Bayern Johannes Moth. En son till denne var Mathias Moth, vilken bodde i Svavested och i sin tur hade sonen Poul Moth - kirurg i Flensburg och livmedicus hos Konung Frederik II. Poul Moth blev i äktenskap med Margrethe Schöreder -- av gammal Flensburgsläkt -- far till Mathias Moth. Släkten upptogs 1698 i den danska adeln. Vapen: "Skjoldet fiirdeelt, i Hjerteskoldet en femoddet Guldstjerne under en nedvendt Sölv-Halvmaane; paa Hjelmen en til höire Side opspringende halv Gjedebuk" | Moth, Matthias Poulsen (I1153)
|
| 783 | Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel[1] 1865 - 1950 Fødsel 08 jan. 1865 Skeelslund (Kær H., Aalborg) [2] Døbt 05 maj 1865 Aaby Kirke (Aaby - Kær H.) [2] Køn Mand Død 14 sep. 1950 [3] Tilknytning Hedevig Claudine Kristine Skeel (relateret: Fadder) Tilknytning Catharina Elisabeth (Betzy) Skeel (relateret: Fadder) Far Sofus Frederik Erik Otto Skeel, f. 29 jan. 1836, Birkelse Gods (Aaby - Kær H.) , d. 02 aug. 1897, Karlsbad, Böhmen, Karlovy Vary, Czech Republic Mor Erikka Josephine Eleonora Schaffalitzky de Muckadell, f. 05 okt. 1835, d. 03 mar. 1926 Familie Caja Christiane Louise Elisabeth Boalth, f. 02 dec. 1866, København (Copenhagen) , d. 22 apr. 1953 Gift 18 apr. 1891 København (Copenhagen) Børn > 1. Erik Skeel, f. 17 jun. 1892, København (Copenhagen) , d. 10 sep. 1974 > 2. Jytte Skeel, f. 20 mar. 1895, København (Copenhagen) , d. 1974 3. Mogens Christian Skeel, f. 06 feb. 1900, København (Copenhagen) , d. 14 maj 1980 4. Christen Skeel, f. 28 maj 1903, København (Copenhagen) , d. 27 jun. 1981 > 5. Preben Skeel, f. 26 aug. 1904, Avnslev (Vindinge H.) , d. 27 aug. 1988 Sidst ændret 06 feb. 2009 Fødsel - 08 jan. 1865 - Skeelslund (Kær H., Aalborg) Døbt - 05 maj 1865 - Aaby Kirke (Aaby - Kær H.) Gift - 18 apr. 1891 - København (Copenhagen) = Info Billeder Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel Caja Christiane Louise Elisabeth Boalth og Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel Coat of arms - Skeel Slægten Skeel fører det enkle tredelte heraldiske mærke; et tværdelt og i første felt delt skjold, hører til de ældst forekommende danske våbenmærker, som oftest ledsaget af et hjelmtegn med to svanehalse bidende i en ring. Notater 1883 Student, 1887 (28 Marts) Seklt, ved Livgarden, s. A. (1 Okt.) Premlt, ved 9 Reg., tjenstg. ved Livgarden, 1888 (8 April) Kammerjunker, 1890 (23 Marts) forsat til Livgarden, 1900 (16 Marts) Kompagnichef ved Livgardens Forstærkningsbatl. 1903 (21 Aug.) forsat til 5. Reg. som Kommandør for 25 Batl. 1. Komp., s. A. (6 Dec.) Kaptajn, 1912 (17 Jan.) R.*, s. A. (15 Okt.) forsat til 15 Batl., 1917 (8 Jan.) Afsked, s. A. (14 Marts) D.M., (1887 R.St.Stan.3.) (1897 S.H.E.5.) (1903 Pr.R.Ø.4.). Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1943:II:130- 233 e. [S65] Kirkebøger, A.O., 1852-1891, Åby, Kær, Ålborg, DK, opslag 66, nr. 2. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1997-99:433. KJM 25.11. 2010 | Skeel, Ludvig Ditlev (I1554)
|
| 784 | Ludvig Johannes udvandrede 29 �r gammel til USA sammen med sin storebror William Herbert.25 apr 1917 emigrerede han fra Oslo med skibet Kramafj (Oslo politi Emigrantprotokoller nr 32) 1.Marts 2018 blev han registreret boende S.State Street Brooklyn New York. Besk�ftiget som kontorassistent hos Abraham Straus, Fuller Street. Siden intet kendskab til hans liv. | Gjørling, Ludvig Johannes (I114)
|
| 785 | Længere tids svagelighed | Vind, til Harrested, Holger Jørgensen (I501549)
|
| 786 | Mag. '''Christen Agård,''' først Rektor, derpå Lektor i Ribe, * Christen Laudrisen Aagaard (født 28. januar 1616 – død 5. februar 1664) var en dansk latinsk digter. Han er mest kendt for sine latinske digte, men han digtede også på dansk. Desuden efterladte han flere, dog ufuldførte, videnskabelige arbejder. Han blev født i Viborg og var søn af Laurids Jensen Aagaard, der var præst i Gråbrødre Kirke. I 1636 udgav han sin første bog, Sponsis novellis Laurentio Canutio. Aagaard var, fra 1639 til 1641, kapellan ved Viborg Domkirke. I 1646 blev han provst ved Universitets-kommunitetet i København. I 1651 blev han Rektor i Ribe og blev gift med Mette Vedel. http://da.wikipedia.org/wiki/Christen_Lauridsen_Aagaard * 23. 1639. Christen Lauritsen Aagaard (b); [# 1641; Hør. Sorø s. A.; see V. Vedsted]. http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/1313-14-Vibg.Dk.htm#K-ChristenAagaard * 11. o. 10/2 1659 [Rtr. Ribe, i. 14/4 51] Mag. Prof. Christen Lauritsen Aagaard af Vibg. Graabr. K.-A.-T., f. 28/1 16; St. Vibg. 35; C. 38 med udmærket Vidnesbyrd; 2 r. Cap. Vibg. Dk. 39; Hør. Sorø 41; Pr. p. Klosteret 46; Prof. poeseos 46 (47?); Mag. s. A.; ~ 28/8 53 Mette Sørensdtr. Wedel (Welleja) af Ribe Dk., f. 32, † 15/3 98; 5 S., 1 D.; see Laurits C. Aa. til Helsing. St. Olai K.; Søren C. Aa. p. Romø; [† 5/2 1664; var en udmærket Rtr.; særdeles lærd og talentfuld; ærlig, oprigtig, fast og selvstændig; underholdende; en god latinsk Poet; W. 1/1; N. 1; Thorups Efterretninger; Eptph.]. http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/1274-Vedsted.htm#ChristenAagaard * | Aagaard, Christen Lauridsen "Christen Lauritzen" (I1125)
|
| 787 | Magdalene Sophie Harbou (181) var den mellemste af de søstre, der endnu levede, da deres far døde. Hun er antagelig født i 1737 og har fået sit første navn efter sin farbror Andreas' hustru. Den 28. oktober stod hun fadder til sin brors ældste barn. Hun skal være død ugift efter i en del år at have boet hos sin svoger Scharffenberg. ''Kilde: RootsWeb v/Hans Walter Harbou'' | Harbou, Magdalena Sophie (I1454)
|
| 788 | Major | Tillisch, Henrik Wilhelm "ses også som Heinrich" II (I1752)
|
| 789 | Make/Maka: Holger Gregersen Ulfstand | Familie: Jens Holgersen Ulfstand. / Regitze Knudsdatter Gyldenstierne (F500890)
|
| 790 | Margrethe Dorothea Charisius 1734 - 1760 Birth 31 Oct 1734 Gender Female Died 13 Feb 1760 Bjerre Father Constantin August Charisius, b. 24 Nov 1712, Constantinsborg Gods , d. 03 Dec 1776 Mother Kirsten Gyldenkrone, b. 21 Mar 1709, Vilhelmsborg Gods , d. 17 Apr 1770, Constantinsborg Gods Married 1734 Family Georg Christopher Krabbe, af Damsgaard, b. 18 Aug 1707, Bjerre , d. 23 Jan 1787, København / Copenhagen Denmark Married 1755 Children 1. Ole Krabbe, af Damsgaard, b. 1756, d. 1773, Vejle http://skeel.info/getperson.php?personID=I6843=ks | Charisius, Margrethe Doretea (I432)
|
| 791 | Marianne Videreførte sin fars arbejde i 1973 med Folkesang der resulterede i udgivelsen Åndelig visesang på Færøerne i 1975 | Clausen, Marianne (I3844)
|
| 792 | married Ernst Carl Schmiegelow on 8 Apr 1884 in Hagenbjerg, Als. | Ohlsen, Dagmar Marie (I233)
|
| 793 | Married Margrete Poggenberg on 26 Mar 1691 Margrete Poggenberg (1670-1715) They had a child Frederik Moth (1694-1746) who became Lieutenant General | Moth, Poul (I422)
|
| 794 | Match pba DNA match med I0 | Familie: Børge Ludvig Larsen / Edle Dam Larsen (F1463)
|
| 795 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Køhlert, Betina (I4149)
|
| 796 | Merete Wind, født i Kiøbenhafn 11. Aug. 1661, Datter af Holger Wind og Margrete Gedde til Geddesdal, død i Kiøbenhafn 28. Sept. 1672. Trapezformet Kiste med svagt buet Laag, 167x65—62 cm, 50 cm høj, betrukket med Læder, kantet med Klunkebaand i hvidt og sort; paa Enderne een, paa Siderne to Jernhanke paa Rosetter af sortmalet Blik. Laaget kantes af Kobberbeslag, Storblade med Hjørneblomster, midt paa Laaget en fladoval Kisteplade af Kobber med graverede Versaler og Skønskriftsbogstaver, endnu delvis udfyldt med sort Farve, omgivet af en gennembrudt Ramme af højt opdrevne Storblomster og Blade. Under Kistepladen et lille Dødningehoved og ovenover to firdelte, fædrene og mødrene Vaabenskjolde og et tomt, forgyldt Trækors, hvis Arme har smaa, paasatte Vaabenskjolde for Gedde og Vind. | Vind, Merete (I501554)
|
| 797 | Mette Christina Seehuusen (Buch) Gift den 28 Jan 1696 i Stavanger med Hans Mortensen Seehuusen (1666-1712) ===Barn=== # Ide Christine Seehuusen # Elisabeth Seehuusen, b. 1696, Egersund, Rogaland # Kirsten Aagaard Seehuusen, b. 1698 # Morten Seehuusen, b. 1700 # Hans Seehuusen, b. Abt 1702 # Maren Hansdatter Seehuusen, b. 1703, d. 1773 # Søren Seehuusen, b. 1705 ===Kilder=== * vestraat.net: [http://vestraat.net/TNG/getperson.php?personID=I28868=IEA Mette Christina Buch] -------------------- Hans Mortensen Seehuus (295) (Morten Hanssen Seehuus, #524) ble født i 1666 Stavanger, Rogaland. Han giftet seg med Mette Christina Hansdtr Buch (296) (se #263), datter av Hans Hanssen Buch (306) og Maren Andersdtr Aagaard (307). Han døde den 4 apr 1712 Helland, VA. Magister Hr. Hans Seehuus var prost over Dalernes prosti, og sogneprest til Hellands prestegjeld i Kristiansands stift. Han var først capellan hos Christian Claussen Jeger i Hellands prestegjeld i Dalernes prosti, hvor han derpå den 13. apr. 1700 fulgte i embetet. Barn av Hans Mortensen Seehuus (295) og Mette Christina Hansdtr Buch (296) (se #263) var: 131 i. Maren Hansdtr Seehuus (294). Mette Christina Hansdtr Buch (296) (Hans Hanssen Buch, #526) ble født Sjælland, Danmark. Hun giftet seg med Hans Mortensen Seehuus (295) (se #262), sønn av Morten Hanssen Seehuus (308) og Elisabeth Søfrensdtr Godtzen (311). Hun døde i apr 1711 Helland, VA. | Buch, Mette Christina Hansdtr (I1130)
|
| 798 | Mette Pallesdatter Rosenkrantz[1] 1632 - 1665 Fødsel 17 apr. 1632 Køn Kvinde Død 04 apr. 1665 Rosenholm Slot (Øster Lisbjerg H.) Sidst ændret 02 sep. 2009 Far Palle Axelsen Rosenkrantz, f. 28 jun. 1587, Glimminge, Skaane, Sverige , d. 22 feb. 1642, Krenkerup Gods (Musse H.) Mor Lisbeth Lunge (Dyre), f. 02 feb. 1610, Vestervig Kloster, Refs, Thisted, Danmark , d. 07 jan. 1659, København (Copenhagen) Familie Erik Holgersen Rosenkrantz, f. 12 mar. 1612, Rosenholm Slot (Øster Lisbjerg H.) , d. 13 okt. 1681, Rosenholm Slot (Øster Lisbjerg H.) Gift 03 jul. 1649 Vemmetofte Kloster, Fakse, Præstø, Danmark Børn 1. Elisabeth Rosenkrantz, f. 02 dec. 1654, til Møllerup og Rosenholm , d. 09 dec. 1721 > 2. Holger Eriksen Rosenkrantz, f. 20 jul. 1657, København (Copenhagen) , d. 28 jul. 1690 Sidst ændret 16 dec. 2009 Gift - 03 jul. 1649 - Vemmetofte Kloster, Fakse, Præstø, Danmark Død - 04 apr. 1665 - Rosenholm Slot (Øster Lisbjerg H.) = Info Billeder Erik Rosenkrantz til Rosenholm og hans tre hustruer; Margrethe Skeel, Mette Pallesdatter Rosenkrantz og Margrethe Krabbe Coat of arms - Rosenkrantz Notater til Lungholm og Rosenlund Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1985-87:759- 23 f. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I9297=2 KJM 2.10. 2010 | Rosenkrantz, Mette Pallesdatter (I1675)
|
| 799 | Mette Vind[1] 1749 - 1808 Fødsel 14 mar. 1749 Døbt Garnisons Kirke, København Køn Kvinde Død 08 okt. 1808 Sidst ændret 02 sep. 2009 Far Holger Vind, f. 19 jul. 1709, d. 19 jul. 1757 Mor Christiane Amalie Frederikke Rampe, f. 1724, d. 20 feb. 1762 Familie Vilhelm Mathias Skeel, f. 02 jun. 1746, Nordborg Slot (Als Nørre H.) , d. 09 apr. 1817, Sorø Købstad Gift 18 jun. 1783 Christiansborg Slotskirke, København Børn 1. Charlotte Amalie Skeel, f. 02 mar. 1784, København (Copenhagen) , d. 02 nov. 1855, Sorø Købstad > 2. Holger Frederik Skeel, f. 30 mar. 1785, København (Copenhagen) , d. 16 sep. 1838, København (Copenhagen) 3. Regitze Sophie Skeel, f. 19 okt. 1786, d. 21 dec. 1841, Sorø Købstad 4. Eggert Chistopher Skeel, f. 15 jan. 1788, d. 29 jan. 1826 > 5. Christian Skeel, f. 22 maj 1789, Antvorskov (Slagelse H.) , d. 29 jul. 1850, København (Copenhagen) > 6. Jørgen Erik Skeel, f. 10 nov. 1793, København (Copenhagen) , d. 29 jul. 1817, Rørby (Ars H., Holbæk) Sidst ændret 09 jan. 2010 Døbt - - Garnisons Kirke, København Gift - 18 jun. 1783 - Christiansborg Slotskirke, København Billeder Coat of arms - Vind et sort hestehoved med sølv bidsel og tømme i guld, på hjelmen en af en guld skansekurv halvt opspringende sort hest med sølv bidsel og tømme. Notater Indskrevet i Vemmetofte Kloster, 1773 Hofdame og 1780-82 Kammerfrøken hos Prinsesse Charlotte Amalie (Alette i DAA 1941?) Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1941:II:89. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I540=2 -------------------- Alette i DAA 1941? -------------------- Kilde: Finn Holbek: www.finn holbek.dk: Indskrevet i Vemmetofte Kloster, 1773 hofdame og 1780-82 kammerfrøken hos prinsesse Charlotte Amalie. (kaldes Alette i DAA 1941?). | Vind, Mette Holgersdatter (I148)
|
| 800 | Mother: Margrethe Iversdatter Krabbe af Østergaard, il Rosenholm http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11463=2 Mette Margrethe Eriksdatter Holck (born Rosenkrantz) MyHeritage Family Trees Birth: Mar 3 1670 - of Rosenholm, Copenhagen, Den.Death: Aug 23 1703 - Holckenhavn, Vindinge, Svendborg, DenmarkParents: Erik Holgersen Rosenkrantz, Margrethe Margretha Iversdetter Ulfeldt (born Krabbe Rosenkrantz)Siblings: ...antz, Unknown Rosenkrantz, Bjørn Ulfeld Rosenkrantz, Karen Rosenkrantz, Iver Rosenkrantz, Bjorn Ulfeld Rosenkrantz, Otte Christoffer UlfeldtHusband: Frederik Christian Holck Af HolckenhavnChildren: ...acon Holkenhavn Slot, Unknown Holck Af Holckenhavn, Tuntematon Holck Af Holckenhavn, Unknown Holck Af Holckenhavn, Christian Holck, Elisa... | Rosenkrantz, Mette Eriksdatter til Borre (I517)
|