Steincke.skeel-gjørling
Notater
Match 801 til 850 fra 1,392
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 801 | Mother: Margrethe Iversdatter Krabbe af Østergaard, il Rosenholm http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11463=2 Mette Margrethe Eriksdatter Holck (born Rosenkrantz) MyHeritage Family Trees Birth: Mar 3 1670 - of Rosenholm, Copenhagen, Den.Death: Aug 23 1703 - Holckenhavn, Vindinge, Svendborg, DenmarkParents: Erik Holgersen Rosenkrantz, Margrethe Margretha Iversdetter Ulfeldt (born Krabbe Rosenkrantz)Siblings: ...antz, Unknown Rosenkrantz, Bjørn Ulfeld Rosenkrantz, Karen Rosenkrantz, Iver Rosenkrantz, Bjorn Ulfeld Rosenkrantz, Otte Christoffer UlfeldtHusband: Frederik Christian Holck Af HolckenhavnChildren: ...acon Holkenhavn Slot, Unknown Holck Af Holckenhavn, Tuntematon Holck Af Holckenhavn, Unknown Holck Af Holckenhavn, Christian Holck, Elisa... | Rosenkrantz, Mette Eriksdatter til Borre (I517)
|
| 802 | Multimiliardær i olieindustrien og medlem af Ku Klux Klan | Miller, Luther Tabor (I2083)
|
| 803 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bykær Nielsen, Stig (I1867)
|
| 804 | nholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I16041&tree=2 | Skeel, Albret til Katholm (I720)
|
| 805 | Note: Daniel B., Amtsforvalter, lod 26 Febr. 1694 en Søn Ulrich Friedrich B. døbe i St. Laurentii Kirke i Itzehoe. Translated: ◦ Daniel B., County Manager, left 26 Febr 1694 a son Ulrich Friedrich B. baptized in The Evangelical Lutheran Town Church of St. Lawrence in Itzehoe, Schleswig-Holstein, Germany Itzehoe is a town in the German state of Schleswig-Holstein. As the capital of the district Steinburg, Itzehoe is located on the Stör, a navigable tributary of the Elbe, 51 km northwest of Hamburg and 24 km north of Glückstadt. The population is about 32,530. The church of St Lawrence, dating from the 12th century, and the building in which the Holstein estates formerly met, are noteworthy. The town has a convent founded in 1256, many schools, a hospital and other benevolent institutions. Itzehoe is a busy commercial place. Itzehoe is the oldest town in Holstein. Its nucleus was a castle, built in 809 by Egbert, one of Charlemagne's counts, against the Danes. The community which sprang up around it was variously called Esseveldoburg, Eselsfleth and Ezeho. In 1201 the town was destroyed, but it was restored in 1224. The new town was granted the Lübeck rights by Adolphus IV in 1238, and the old town in 1303. During the Thirty Years' War Itzehoe was twice destroyed by the Swedes, in 1644 and 1657, but was rebuilt on each occasion. It passed to Prussia in 1867, with the duchy of Schleswig-Holstein. http://en.wikipedia.org/wiki/Itzehoe | Brügmann, Ulrich Friedrich (I531)
|
| 806 | Oberstliuntenant blev i 1718 gift med Elisabeth Skeel. Den ene af klokkerne i Gudme Kirke er givet af Niels Sehested og Elisabeth Skeel i 1745. Arvede efter sine forældre Karsholm gods i Skaane. -------------------- til Tim (Hind H.) (1722) og Karsholm (Villands H.) http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I341=2 -------------------- Elisabeth Skeel, datter af Anders Skeel og Sophie Amalie Vind, er født i Aaret 1696. I Aret 1718 blev hun gift med Oberstlieuntenant '''Niels Sehested'''. Elisabeth Skeel arvede i Aaret 1730 efter sin Farbroder Mogens Skeel Broholm, Den ene af Klokkerne i Gudme er givet af '''Niels Sehsted''' og Elisabeth Skeel 1745 ligesom '''Niels Sehested''' i samme Aar arvede efter sine Forældre, Jens Sehsted og Sophie Gylden-stierne, drev til den Sidstes Død Karsholm i Skaane. Angaaende Elisabeth Skeels Tænkemaade som stemmende med den Tids Anskuelser skal her anføres hendes Forhold hendes Datter Ane Beate Sehsted. Denne Datter var bleven besvangret af Studios Christian Schousboe, som var Huuslærer for Børnene paa Broholm, i hvilken Anledning Elisabeth Skeel d. 1ste Juli 1745 fik Kongelig Bevilling til at lade denne sin Datter hensætte paa Bornholm for hendes Livstid og gjøres arveløs, hvorimod hun til Underholdning tillagdes 200 Rdl. aarligt. Men d. 7de Juli 1747 fik Schousboe efter Moderens Erklæring Bevilling til at ægte Ane Beate Sehested, dog at det overlodes Moderen at disponere over Datterens Arv saavel efter Fader som Moder. Senere tillagde Elisabeth Skeel denne Datter 4000 Rdl. i Fædrenearv og ligesaa Meget i Mødrenearv. Schousboe indtraadte efter det Passerede i Armeen, udmærkede sig ved sit gode Forhold, avancerede til Major og blev d. 11te Juli 1761 adlet med Navnet Gyldenfeldt. D. 13de Marts 1750 oprettede Elisabeth Skeel og Casper Wessel Broholm til et Stamhuus for hendes første Mands '''Niels Sehested'''s og hendes Afkom. Paa Broholm er der en stor Anetavle for Jørgen Skeel og hans famillie med vaabenskjolde. Elisabeth Skeel døde 1754, Wessel døde, efter at han ved Hustruens Død havde afstaaet Stamhuset til sin Stedsøn, Anders Sehested i Nyborg, hvorhen han var flyttet, d. 9de September 1768. Kilde: ''Skeel & Kannegaard Genealogy'' (http://skeel.info/getperson.php?personID=I0406=ks) * 165 Niels Sehested til Broholm og Timgård. 10.7.1745, fol.700. Enken på Broholm på Fyn bevilges uskiftet bo. Registrering og vurdering af Timgård. Jordebog for Timgård fol.706-708B. http://www.brejl.dk/lunde.html * -------------------- til Tim (Hind H.) (1722) og Karsholm (Villands H.) -, 1702 (26 Dec.) Kornet i Hestgarden, 1706 (20 Nov.) kar. og 1708 (23 Marts) virkl. Prem.lt., 1710 (22 Marts) kar. Kaptajn og Kommandør for Livkompagniet, 1711 (20 Okt.) kar. og 1713 (22 Marts) virkl. Major ved 1. jyske Rytterrgmt., 1723 (12 Juli) Afsked og kar. Oberstløjtnant. | Sehested, Niels Jensen Oberstløjtnant, til Broholm (I465)
|
| 807 | OBS olka föräldrar anges till Anne Kirsitne Stockfleth g m Ove ramel Sehested. OBS att de har en dotter som heter Annicken Huus vilket tyder på att det var Eggert Stockfleth och Annechen Huus som var hennes förädlrar. | Stockfleth, Anne Christine (I1726)
|
| 808 | Odense Kommunes Giftefoged, Ægteskabsjournal 1931 side 302 nr. 603 AOL-301 Henning Aage Vestergaard født 5. December 1905 Brandstrup Raarup Sogn Bjerge Herred Vejle Amt, Stilling Camd.pharm., Oph: Viuf By og Sogn Anna Marie Pedersen født 4. Februar 1911 Odense Sct. Hans Landsogn Odense Amt, Stilling Modelsyerske, Oph: Frederiksberg Carl Bernhardsvej 5 | Familie: Henning Aage Vestergaard / Anne Marie Pedersen (F1268)
|
| 809 | Odswiki: Jens Buch malermester og kunstmaler, Kingosvej, Nykøbing Sj. 1 maj 1956 etablerede han sig som malermester med skiltemaling med værksted Rørvigvej 1, Nyk.S. 17 apr 1958 næstformand for Nykøbing Jazzklub 1970 stod han sammen med Jørgen Sivertsen for indretning af modeforretningen “Spunk” i Vig | Buch, Jens (I4569)
|
| 810 | Ogift, bodde hos brodern Andreas i Århus1787, 52 år gammal. | Harbou, Anna Elisabeth "Elisabet" (I1452)
|
| 811 | også stavet Poul Nielsen som i Johnny Hansens wen Olhus.dk | Nielsen, Povel (I4319)
|
| 812 | også stavet Poulsen fx i Johnny Hansens slægttræ Olhus.dk | Povelsen, Niels (I3973)
|
| 813 | Olai Ovenstad: Militµrbiografier. Norske hµroffic. 1628-1814. 1948 F°rste kommandant pσ Akershus Ove Giedde var en framstσende man. Sedan Dansk Ostindisk Compagni bildats 1616, ledde han endast 24 σr gammal en expedition med fem fartyg, som Christian IV 1618 sΣnde ut f÷r att upprΣtta handelsf÷rbindelser med Ostindien. Efter ett bes÷k pσ Ceylon anlΣnde flottan 1620 till Indiens syd÷stkust. HΣr f÷rhandlade Giedde med den tamilske fursten i Tanjore och kunde pσ Christian IV:s vΣgnar sluta avtal om handelsrΣttigheter och ÷vertagande av en liten fiske- och handelsplats. Detta blev inledningen till 225 σrs innehav av Trankebar, som var Danmarks f÷rsta utomeuropeiska besittning. 1620 pσb÷rjades dtillfσngatogs av svenskarna under kriget 1658 och avled samma σr som Tomarp ÷vergick i svensk Σgo. Pσ honom syftar ett i Skσne f÷rr vΣlkΣnt ordstΣv, som omtalas i Gustaf Ljunggrens "Skσnska Herregσrdar": "det Σr ude med Ove Giedde". Det gσr tillbaka till berΣttelsen om en bonde, som sett Ove Giedde i sina galonerade klΣder sitta och Σta sallad och som vid hemkomsten berΣttat: "nu Σr det ude med Ove Giedde, han Σder grΣs og stopper sine klΣder med halm". ____________________ Denmark had 3 major colonies: *The Koromandel Coast in India with trade stations in the Bengal, Java, Borneo and Celebes. *The Guinea Coast (200 kilometres of it!) in West Africa. *The Virgin Islands (3 islands) in the Caribbean Sea in America. Beside trading posts and colonies, Denmark had a trading post in Canton in China, just like the big- ger colonial powers. The triangle Denmark-Africa-West Indies created many fortunes in Copenhagen as well as did the silk route from China It all started in 1618, when the Danish King Christian the 4th equipped a fleet that should sail to In- dia and establish a Danish trading post on the way to China. The commander was Ove Giedde, a 24 years old nobleman, and the fleet consisted of 2 naval ships ELEFANTEN ("The Elephant") and DAVID and two merchant ships KI╪BENHAVN ("Copenhagen") and CHRISTIAN. In March 1618 the first ship, the yacht ╪RESUND ("The Sound") commanded by the Dutchman Roland Crappe, left Copenhagen, and shortly after that the main fleet set sail. At the same time another explorer, commander Jens Munk, got the kings permission to try to find a passage north of the Americas to China, and he left 19th of May same year with two naval vessels, the frigate ENHI╪RNINGEN ("The Unicorn") and the yacht LAMPRENEN ("The Lamprey"). His mission failed, and he returned with only two survivors two years later. The Indian fleet had lots of problems. A mutiny in January 1619 in the Channel. On 19th of February the fleet took 2 pirate ships at Cap Verde and included them in the fleet. At the same time, the chief merchant, a Dutchman named Boshouwer was exposed as a fraud. By the time the fleet got to South Africa over 200 men had been lost and during the next 9 months, when the fleet sailed along the African east coast to India, another 100 men died. Ove Gjedde, the commander, got a part of the coastline Trinquemale on Ceylon from the King of Candy on 21st of August 1620. This was not a nice piece of land, so eventually he went to the Coromandel Coast in the Tanjore Province, where his second in command Roland Crappe had been awarded some land of his old friend the Naik at a place called Tarangambadi. European name was Trankebar. On the 16th of October that year the first customs pay 16 thaler was paid to the Dan- ish authority. Denmark kept the "colony" for 200 years. | Giedde, Ove Brostrup "Gjedde" til Tomarp (I758)
|
| 814 | Ole Pedersen, Ole Pedersen Kollerød, 11.9.1802-7.11.1840, straffefange, forfatter. Født i Kollerød, Lynge sg., henrettet, død på Amager fælled. Da den 38-årige P. 17.11.1840 blev henrettet på Amager fælled havde han allerede i flere år været herostratisk berømt som en rå og forslagen tyv og slagsbror, fra 12.6.1837 desuden som morder. Også efter døden levede han videre i den folkelige bevidsthed, bl.a. som en personifikation af galgenhumor, jf. mundheldet ""Der bliver ikke noget af, før jeg kommer," sagde Ole Kollerød da han skulle henrettes". Det sidste halve år af sit liv – som dødsdømt fange i Stokhuset -forfattede han, under den humane fængselsinspektør Abraham Agerholms omsorg, den selvbiografi der skulle blive basis for et lødigere eftermæle end mytens, den først 1978 i sin helhed udgivne Min historie om den ulykkelig skæbning som har forfulgt mig siden mit 6. aar og entil mit 38. aar som ieg nu er i mens ieg skriver dette. Indtil da havde den kun været kendt fra brudstykker i enkelte antologier, hentet fra det stærkt barberede uddrag i F. M. Langes Udvalg af danske og udenlandske Criminelsager og af mærkelige Forhandlinger om saadanne, 1841. Levnedsbogen – hvis biografiske data aldrig er blevet anfægtet – beretter om en opvækst med udnyttelse og prygl hos forældrene i Kollerød og i pleje hos en sognefoged og dennes sadistiske søn i Jørlunde, men derefter under gode forhold hos præsten sammesteds (hvor han lærte at læse og, nødtørftigt, at skrive) indtil 1820. Som lærling 1820-23 på Gottersmøllen ved Nørreport i København lokkedes han, der i øvrigt var dygtig og samvittighedsfuld i sit arbejde, ud i et udsvævende og råt liv i byens talløse danseboder, men oplevede også et intermezzo med et smukt, men hemmeligt kærlighedsforhold til en purung jomfru Bg – hans livs korte lykkeperiode. Efter intermezzoet genoptoges udsvævelserne, nu suppleret med småtyverier. Han kom fra møllen med en slags svendebrev, levede 1823-33 et liv som omflakkende svend og småtyv i og uden for København, fik sin første fængselsdom for et småtyveri af noget tøj (på livstid, dog senere ændret til to år), hvorefter det gik rask med tyverier, fidusmagerier, arrestationer, benægtelser, flugt, genindfangelse, domme (et til tre år) m.m. - en selvforstærkende proces, fremmet af den ejendommelige politipraksis at løsladte sendtes på gaden uden de dengang så nødvendige papirer (pas, svendebrev og skudsmålspapirer) så han hver gang måtte vandre København, Nordsjælland og dele af Vestsjælland igennem for at få rekonstrueret sin legitimitet og dermed arbejds- og overlevelsesmuligheder. 1833-37 var en periode hvor han prøvede at realisere en drøm om et roligt familieliv med fast arbejde -med et delvis virkeliggjort samliv med bondepigen Sidse Marie Christiansdatter – men stadig forfulgt af politiet, bl.a. pga. nødvendige overlevelsestyverier, og demoraliseret af forrående fængselsophold. 1837 kom han så – if. hans egen fortolkning – for skade at myrde Nymølles papirkusk Lars Pedersen under et tyveriforsøg sammen med to andre. Resten af levnedsbeskrivelsen omhandler tilfangetagelsen, rettergangen med forhør og procedure, forulempelser – bl.a. den at man med hensigt lod den berømte forbryder gå på bestemte tider af dagen i fangedragt og med flade tøfler ad Nørrevold og Østervold til og fra Nytorv med stor tilstrømning af tilskuere – flugt, gennemtravning af Nordsjælland om natten på strømpefødder i februar samt genindfangelse og modtagelse af den endelige dom – og endelig taksigelserne til Stokhusets inspektør for dennes – den enestes – omsorg og hjælpsomhed. Beretningen – i P.s helt private retskrivning – er kronologisk struktureret, uden forskel på stort og småt, men med mange ofte lange forfatterkommentarer – med "den ulykkelige skæbning" som det angivne overordnede tema, men med et stærkt islæt af samfundskritik (den stærkeste lagt i munden på en anden) og udlevering af korrupte myndighedspersoner. Klassebevidst i moderne forstand er han ikke, men han udviser et ikke ringe klarsyn over for samfundssammenhænge der ikke kun kan skyldes hans særlige situation, men må være udtryk for en almuebevidsthed der sjældent har kunnet komme til orde i samtiden. Derudover er selvbiografien en guldgrube af konkrete træk: fodvandringer i dårligt fodtøj ad elendige veje snese af mile, værtshusliv med slagsmål, pryglescener, herunder politiovergreb, liderlighedsscener, mad og drikke, boligforhold, gadeliv, vejr og vind for elendigt påklædte mennesker, sygdom og død, fængselsforhold med rotning, lus og sexorgier – altsammen på stænderforsamlingernes tid. Det kan tilføjes at der i P.s henrettelsesår nedsattes en kommission til humanisering af fængselsforholdene. At P. var et produkt, ikke blot af "skæbningen", men også af bestemte vilkår, kunne allerede hans forsvarer se – og fremlægge i retten i den udstrækning systemet tillod det. Domstolen har næppe været fjernt fra forsvarerens opfattelse, men dødsdommen måtte falde da P. ikke kunne bekvemme sig til at angre for alvor – hvad jo også hans fremhævelse af "skæbningen"s rolle viser. Hans manuskript var prydet med en række naivistiske tegninger der vidner om kreative evner. Familie Forældre: skrædder og musicus Peder Olsen (født ca. 1779) og Elisabeth Andersdatter (født ca. 1780). Samliv 1833-37 med Sidse Marie Christiansdatter, født før 9.3.1806 i Birkerød, d. af slagter Christian Gotfred og Marie Nielsdatter. Ikonografi Tegn. formentlig af P. Gemzøe, 1838 (Fr.borg), forlæg for litografi på efterlysning. Litografi af Gemzøe med ændret dragt s.å. Tegn. forestillende P. i lænker (Kgl. bibl.). Tegnet selvportræt (sst.). Bibliografi O. K. P.: Min historie, udg. Else Margrethe Ransy, 1978 = Danm.s folkeminder LXXXIII. – Hans Ellekilde i Søllerødbogen 1959 271-316. Jutta Bojsen-Møller og Annette Rosenlund: O. K., 1979. Jørgen Dieckmann Rasmussen i Fortid og nutid XXIX, 1981 284-94. | Pedersen, Ole Kollerød (I1023)
|
| 815 | Om Regitze Christine Charlotte Holgersdatter Skeel: Datter af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er - ligesom Broderen Vilhelm - født d. 2den Juni 1746. Hun blev d. 3die October 1766 Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde og reiste da med den øvrige Hofftat, for der at modtage Dronningen, med hvem hun ankom til Frederiksberg d. 3die November, hvornæst hun overværede Formælingen i Slotskirken d. 8de samme Aar D. 5te April 1768 blev Regitze Skeel trolovet med Grevskab Rantzau i Holsteen. Sophie Güldencrone skriver i denne Anledning i sin Dagbog: „Brandt er, saavidt jeg kan skjønne, baade fornuftigig og christelig”.Den 14de Samme Maaned blev Brandt Kammerherre og Dagen efter stod deres Bryllup paa Christiansborg Slot. Brandt kom i 1784 ind i General-Toldkammeret og i 1788 blev han Gehimeraad og Præsident i Cancelliet samt Patron for Herlufsholm. Han var født 1735, blev Medlem af Bestyrelserne saavel for Vemmetofte som for Vallø Klostre og skildres som en meget værdig og anset Mand. I Aaret 1799 fratraadte han Præsidentpladsen i Cancelliet og fra Efteraaret 1804 til sin Død, d. 16de Marts 1805, levede han paa Herlufsholm, af hvilken Stiftelse han i høi Grad har gjort sig fortjent. Dersom i øvrigt den herforan meddeelte Beretn. om Chr. Brandts Forhold ligeoverfor Regjeringen med Hensyn til hans ulykkelige Broders Endeligt er rigtig, hvad dog ikke understøttes ved hans senere Forfremmelser under Kronprindsens Regimente, viser det rigtignok Manden fra en mindre hæderlig Side. Nærværende Forfatters Faster, Regitze Skeel - Gehimeraadinde Brandts Broderdatter - var i Huset hos Brandts, navnlig ved hans Død. Hun skildrede ham som en i sit Hjem stor Egoist, særligen ligeoverfor sin Hustru. Forinden han døde, var han efter hendes Meddelelse i flere Dage i Vildelse, og hans Phantasier (fantasier) drejede sig stedse om Broderen Enevold, hvis Hoved synes ham at ligge paa Sengetæppet, ogsaa sagde han til dem, der bragte ham Medicin, at han saae Enevolds Blod paa deres Hænder. Gehimeraadinde Brandt døde i Sorø, hvor hun havde taget Ophold, rimeligviis for at være sammen med sin kjære Tvillingbroder, d. 10de December 1806. -------------------- === GEDCOM Source === Geni World Family Tree MyHeritage Geni World Family Tree findes på www.Geni.com. Geni ejes og drives af MyHeritage. Collection 40000 MH:S500023 https://www.myheritage.dk/research/collection-40000/geni-world-family-tree?itemId=31504906=showRecord 4 Regitze Christine Charlotte Holgersdatter SkeelKøn: KvindeFødsel: 2. juni 1747 - På Nordborg Slot, Als Nørre Herred, Sønderborg, Sønderjylland, Danmark Dåb: 4. juni 1746 - Nordborg SlotBeskæftigelse: Hofdame hos Dronning Caroline Mathilde (von Hanover), gift med Christian VII.Ægteskab: Ægtefælle: Christian von Brandt - 15. april 1768 - Christiansborg Slotskirke, København Død: 10. dec. 1806 - Sorø Købstad, Sjælland, Danmark Far: Holger Skeel, Til Birkelse, Broholm og MullerupMor: Regitze Sophie baronesse GyldenkroneÆgtemand: Christian von BrandtSøskende: Anders Skeel, Amalie Margrethe Skeel, Christian Frederik Skeel, Frederik Christian Skeel, eller Fritz, til Stamhuset Birkelse, Mullerup og Nakkebølle, Jørgen Erik Skeel, Anna Sophie Caroline Amalie Skeel, Christian Frederik Carl Ludvig Skeel, Sophie Elisabeth Skeel, Vilhelm Mathias Skeel, af Mullerup, Frederikke Louise Charlotte Skeel === GEDCOM Source === Bjarne Hansen Hansen Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Hansen Web Site Slægtstræ: 457523541-1 Smart Matching 457523541-1 MH:S500016 https://www.myheritage.dk/person-89603174_117396002_117396002/regina-charlotte-christiane-sophie-regitze-skeel 3 Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match === GEDCOM Source === Bjarne Hansen Hansen Web Site MyHeritage slægtstræ Familieside: Hansen Web Site Slægtstræ: 457523541-1 Smart Matching 457523541-1 MH:S500016 https://www.myheritage.dk/person-3000513_38941032_38941032/regitze-christine-charlotte-skeel 3 Tilføjet ved at bekræfte en Smart Match | Skeel, Regitze Christine Charlotte Holgersdatter (I219)
|
| 816 | Om: Svendborg, Vindinge, Nyborg Købstad, Kongegade, Nr. 124. Skolelærer Stephansens Enke, 193 - F2, FT-1860, D6355 Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Kirstine Marie Bock 30 Fraskilt Kone. Kurvemager. ?? Hjørring Arnold Cornelius Rasmondo Bock 5 Ugift Søn Flensborg Ferdinand Carl Henrik Bock 2 Ugift Søn Nyborg Cathinka Marie Vilhelmine Bock 1 Ugift Datter Nyborg Vilhelmine Birgitte Høgsten 39 Ugift Traadhandlerske Nykøbing Mors Hironimus Frederik Leckband 34 Ugift Kurvemagersvend Maasleben, Schvansen | Høgsted, Vilhelmine (I4776)
|
| 817 | Omtales i bogen: von Linstow sagaen (1976) som No 351.D°dsfald i Danmark bd 3 ( 1 9 9 3 ) s 2 7 1 : Adresseavisen 32 | von Linstow, Caroline Vilhelmine Christiane Margrethe (I1777)
|
| 818 | Opdraget hos farmoderen på Rethwisch, 1779 (22. okt.) sekondløjtnant à la suite i hæren, 1782-84 på Sorø Akademi, 1784 (18. juni) á la suite ved Møenske Inf. Reg. (fra 1785 Oldenborgske Inf. Reg.), 1785 (15. april) virk. sekondløjtnant uden gage, 1786 (13. jan.) med gage, omkom under en lystsejlads sammen med fænrik Wilhelm von Staffeldt, ugift. * | von Gyldenkrone, Mathias baron (I688)
|
| 819 | Opholdt sig 1902-1905 i Utah, USA med Først Frederick, senere Marinus Hansen som ægtefælle (USA vejvisere) | Familie: Frederick Hansen / Hulda Amalie Berggren (F953)
|
| 820 | opholdt sig i pleje efter moderens psykiske sygdom og skilsmisse hos tømrermester Hans Christian Davidsen Schwartz (f 1858) og hustru, husmoder Wilhelmine Schwartz(f 1868) med deres datter på 11 og 14 unge studerende (f ml 1884 og 1899) fra 14 kommuner. | Gjørling, Ruth Skeel (I192)
|
| 821 | oplyst af Bettina Gerbola 2024 | Riego, Esther Amélie Thérèse (I2293)
|
| 822 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Køhlert, Bettina (I4154)
|
| 823 | Optegnnelse fra oversigten med Vallø´s tidligere ejere; Da Christen Albretsen kone Birgitte Rud døde, drev han godset Vester Vallø videre. Han fik ved mageskifter Vester og Øster Vallø, hvis marker hidtil havde ligget i fællesskab, skarpt adskilt, så at godset var totalt opdelt. Den skarpe opdeling var så spildt ulejlighed, for mageskifteriet endte med, at Christen Skeel købte Øster Vallø og dermed samlede Vallø til ét med ialt 79,25 tdr. hartkorn. Et stort gods altså, men Christen Skeel, der ejede meget andet gods andre steder, var også en af landets betydeligste godsejere takseret til 1453 tdr. hartkorn i 1638. | Skeel, Christen Albretsen "Broholm en Hegnet" (I1237)
|
| 824 | Optræder som Estherina Anna Emilia Liego, bopæl Torino | Riego, Esther Amélie Thérèse (I2293)
|
| 825 | Otto Johan von Stemann[1] 1774 - 1865 Birth 14 Feb 1774 København / Copenhagen Denmark Gender Male Profession Kammerherre, Amtmand Died 17 Mar 1865 Slesvig Father Christian Ludwig von Stemann, b. 1730, Meldorf , d. 1813, Sorø Mother Augusta Elisabeth Mueller, b. 07 Jul 1739, d. 07 Jan 1776 Married 1762 Schleswig Family Augusta Mathilde Andrea Kaas, af Mur, b. 24 Oct 1777, København / Copenhagen Denmark , d. 10 Dec 1865 Married 1802 Children 1. Christian Conrad Sophus von Stemann-Charisius, b. 1816, d. 1895 Last Modified 18 Jul 2008 Family ID F4510 Group Sheet Coat of Arms Stemann coat of arms Sources [S4] Danmarks Adels Aarbog. http://skeel.info/getperson.php?personID=I9060=ks | von Stemann, Otto Johan (I1218)
|
| 826 | Ove Holgersen Vind Fra lokalhistoriewiki.no Gå til: navigasjon, søk Ove Holgersen Vind. Utsnitt av maleri på Sandrumgaard Slott på Fyn. Ove Holgersen Vind (også stavet Wind) (født 16. september 1665 på Næsbyholm i Danmark, død 14. april 1722 i Fredrikstad) var av dansk adel, generalmajor, 1718-1722 kommandant på Fredrikstad festning og ridder av Dannebrogsordenen. Han var syvende barn av visekansler, geheimeråd Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gedde. Vind var av gammel dansk adelsslekt, der de fleste menn var militære eller høyere embetsmenn. Hans far var altså geheimeråd (statsråd), og hans farfar var riksadmiral. Trolig var Ove Vind først fenrik ved Smålenske nasjonale infanteriregiment i 1682-1684, deretter ble han ble fenrik ved Marineregimentet i 1685, kaptein ved Dronningens livregiment 1687 og major ved Oplandske nasjonale infanteriregiment fra 14. mars 1696. Han ble karakterisert oberstløytnant 7. august 1697 og virkelig oberstløytnant 8. mai 1700. Den 10. mai 1707 ble han oberst og sjef for Akershusiske nasjonale infanteriregiment, 17. oktober 1710 ble han brigader, og 29. november 1716 ble han generalmajor. Han var sjef for et av grenseområdene i Sør-Norge fra januar 1717 til 21. mars 1718, da han ble kommandant i Fredrikstad. Han tiltrådte imidlertid ikke før i august, og i mellomtiden fungerte altså flere interimskommandanter. I hans tid som kommandant ble det blant annet satt opp en ny vollportbro. Han var kommandant til han døde i Fredrikstad 14. april 1722. Han ble først bisatt i Fredrikstad 21. april 1722, 13. mai samme år hensatt i Vor Frue kirke i København, og til sist bisatt i Sønderup kirke i Danmark. Vind lå lenge i konflikt med magistraten i Fredrikstad om eiendomsretten til Kommandantløkkene, som han til slutt fikk godkjent at tilhørte kommandantembedet. Han fikk også oppleve et kort kongebesøk i sin kommandanttid, idet kong Fredrik IV var innom byen den 7. juni 1719 på vei til felttoget i Båhuslen. Han ble gift 4. september 1691 i Glückstadt med Alette Margrethe Dorn fra Holsten, datter av kongelig råd dr. Christian Martinus Dorn og hustru Sophie Amalie von Helm. Hun var født 26. oktober 1671, og døde 11. desember 1749. Hun levde den siste tiden som enke i Danmark. De hadde 7 barn, hvorav sønnen Holger Christian var kompanisjef i Smålenske regiment fra 1716 til 1718, senere ble han oberstløytnant. Litteratur * Danmarks Adels Aarbog, 1941. * Dehli, Martin: Fredrikstad bys historie. * Oppegaard, Tore Hiorth: Østfold regiments historie, 1996 * Ovenstad, Olai: Militærbiografier, Den norske hærs officerer fra 1628 til 1814, Oslo 1948. * Widerberg, C. S: Fredrikstad, Gamlebyen og festningen, Oslo 1934. Forgjenger: Carl Philip de Wahl Kommandant i Fredrikstad festning (1718–1722) Etterfølger: Ulrich Christian Kruse Hentet fra «http://www.lokalhistoriewiki.no/index.php/Ove_Holgersen_Vind» Kategorier: Generalmajorer Personer fra Danmark Festningskommandanter Fredrikstad festning Riddere av Dannebrogsordenen Fødsler i 1665 Dødsfall i 1722 '''http'''://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I12640=2 | Dorn, Ahlette Margretha "Adelheid Margreta Dorn" (I776)
|
| 827 | Page hos Prins Frederik 1781 med ancinitet fra 01/01/1780. Senere ansat Hofjunker. 1783 Kammerjunker. 1786 Afsked. Ugift. | Sehested, Jens Wilhelm (I805)
|
| 828 | Paulus Hals blev i 1698 adlet von Moth. * 1694—1700. Povl (Hals) Moth (Assessor i Kammerkollegiey og Stempelpapirskommissarius ^^/n 90), Amtmand over Ringsted Amt 27. Juli 1694 — [efter "/^J 1700. Tillige Amtmand over Sorø Amt 1696—99, se S. 29. November 1698 98. https://archive.org/stream/stiftamtmndogam00blocgoog/stiftamtmndogam00blocgoog_djvu.txt * 1692-1700 Poul (Paulus) Hals Moth er amtmand. http://www.roskildehistorie.dk/gods/klostergods/landklostre/Soroe/Soroe_amt.htm * ◦Død mellem 1700 og 1715. 1687 sekretær i Danske Kancelli. 1694 amtmand over Ringsted amt, 1699 tillige Sorø amt. 19.8.1698 optaget i den danske adel. https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=54721.340;wap2 * ◦fra 8. sept.) assessor i Rentekammerkollegiet og kommissarius ved det stemplede papir, 1694 (27. juli) amtmand over Ringsted amt, 1696 (jan.)-1699 (maj) tillige amtmand over Sorø amt. nævnes sidste gang 17. april 1700. 1698 (19. august) optaget i den danske adel. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I5468=2 * -------------------- Poul Hals Moth was nobled in 1698 Poul Hals Moth son, Frederik Christian Moth 1694-1746, was Governor in the West Indies. His son Frederik Christian Moth 1730-1808 was "public trustee" on St. Croix, Chamberlain . His grandson was Major Frederik Christian Patrick Moth 1791-1851 | Moth, Paulus Hals "Poul Moth" (I1163)
|
| 829 | Peder von Pultz[1] 1695 - 1764 Fødsel 1695 Døbt 29 nov. 1695 Langaa Kirke (Gudme H., Svendborg) Køn Mand Død 02 jan. 1764 Rygaard Gods (Langaa, Gudme H., Svendborg) Begravet 20 jan. 1764 Langaa Kirke (Gudme H., Svendborg) Sidst ændret 02 sep. 2009 Familie Edele Margrethe Gyldenkrone, f. 06 sep. 1707, Urup Gods (Voer H.) , d. 29 dec. 1803 Gift 16 nov. 1724 Børn > 1. Wibeke Marie von Pultz, f. 08 dec. 1729, Rygaard Gods (Langaa, Gudme H., Svendborg) , d. 13 jan. 1811 > 2. Agnete Christiane von Pultz, f. 02 feb. 1731, Møllegaard Gods (Longelse, Langelands Sønder H.) , d. 23 jan. 1783, Gjessinggaard (Tvede, Nørhald H., Randers) Sidst ændret 23 nov. 2009 Døbt - 29 nov. 1695 - Langaa Kirke (Gudme H., Svendborg) Død - 02 jan. 1764 - Rygaard Gods (Langaa, Gudme H., Svendborg) Begravet - 20 jan. 1764 - Langaa Kirke (Gudme H., Svendborg) Billeder Coat of arms - von Pultz Notater til Rygaard, Ritmester Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1909:378. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11853=2 KJM 21.11. 2010 -------------------- Peder von Pultz[1] 1695 - 1764 Fødsel 1695 Døbt 29 nov. 1695 Langaa Kirke (Gudme H., Svendborg) Køn Mand Død 02 jan. 1764 Rygaard Gods (Langaa, Gudme H., Svendborg) Begravet 20 jan. 1764 Langaa Kirke (Gudme H., Svendborg) Sidst ændret 02 sep. 2009 Familie Edele Margrethe Gyldenkrone, f. 06 sep. 1707, Urup Gods (Voer H.) , d. 29 dec. 1803 Gift 16 nov. 1724 Børn > 1. Wibeke Marie von Pultz, f. 08 dec. 1729, Rygaard Gods (Langaa, Gudme H., Svendborg) , d. 13 jan. 1811 > 2. Agnete Christiane von Pultz, f. 02 feb. 1731, Møllegaard Gods (Longelse, Langelands Sønder H.) , d. 23 jan. 1783, Gjessinggaard (Tvede, Nørhald H., Randers) Sidst ændret 23 nov. 2009 Døbt - 29 nov. 1695 - Langaa Kirke (Gudme H., Svendborg) Død - 02 jan. 1764 - Rygaard Gods (Langaa, Gudme H., Svendborg) Begravet - 20 jan. 1764 - Langaa Kirke (Gudme H., Svendborg) Billeder Coat of arms - von Pultz Notater til Rygaard, Ritmester Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1909:378. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11853=2 -------------------- kilde: http://www.skeel.info/getperson.php?personID=I2798=ks | von Pultz, Peder (Peter) til Rygaard (I1100)
|
| 830 | Per Nermo oppgir foreldre som "meget usikre" Jeg har som han valgt å ta de med alikevel | Schytte, Maren Andersdatter (I1122)
|
| 831 | Personal Historisk Tidaskrift 8.rk.6.bd. Bircherods dagbog s.52: 1665 5.April. Fru Mette Rosenkrandtz, velbr.Erik Rosenkrandtzis til Rosenholm, d°de pσ samme deris gaard Rosenholm i barnsn°d om formiddagen kl .9. Dette var Erik R.'s 2. µgteskab. DAA 1910 s.405 | Rosenkrantz, Mette Pallesdatter (I1675)
|
| 832 | Peter Viggo f 25.9. 1841 (Gentofte) i Christensens Sedler | Gjørling, Pauli Peter Wiggo (I185)
|
| 833 | Peter, f. o. 1595, antagelig i Moskwa, var 1631 russisk Udsending i Danmark, erholdt 1638 Fornyelse for et, Aaret før brændt, af Czaren udstedt Brev om uhindret at maatte rejse frem og tilbage fra Moskwa paa Handelens Vegne, fik 1639 sammen med den hollandske Resident Andr. Vinius og den hollandske Købmand Tileman Lukasz Akema fra Harlingen overdraget Forvaltningen af de nylig opdagede, senere saa berømte Bjergværker i Tula, og udnævntes 1640 til dansk Resident i Moskwa. I 1643 sendtes han af Czar Michail til Danmark for at indlede et Giftermaal mellem Czarens Datter Irinia og Kong Christian IV's Søn Grev Valdemar Christian, fulgte denne til Moskwa og kalder sig samroes Raad og Storskatmester, fik i denne Anledning 17 Sept. 1643 dansk Adelspatent. Aaret efter tildelte Czaren ham, hans Sønner Gabriel og Leontin og den førnævnte Akema Privilegium paa i det russiske Rige at anlægge Jernstøberier paa forskellige Steder og sælge deres Fabrikater i og udenfor Landet. I 1648 fornyedes for ham og Akema Bevillingen paa at anlægge Jernfabriker med Forpligtelse til at levere et vist Antal Stangjern, Skyts og Kugler, og havde tillige Monopol paa Handel med Korn, Tjære, Træ og Guldspinderi. Af Czar Alexei Michailowitsch sendtes han 1655-56 i diplomatisk Mission til Berlin, Wien og Kbhvn. og fik overdraget Indretningen af Postvæsenet i Rusland. 1663 var han falden i Unaade hos Czaren og fratoges Jernværkerne, men Aaret efter paa Forbøn af Kong Frederik III atter taget til Naade; i 1665 af Czaren akkrediteret i Kbhvn. for at formas Kongen til at mægle mellem Czaren og Polen. Han døde i Juli 1672 i Moskwa "trods sin aabenbare Egennyttighed en af de Fremmede, der har gjort sig mest fortjent af Rusland". -------------------- He moved to Russia. There he opened iron mines and iron industry in Company with Andreas Denijsz Winius. He became Danish resident in Moscou in 1640. Was a delegate for the tzar to Denmark in 1643, and was by that accasion nobled by the Danish king. Delegate of Russia in Denmark. Nobled 17th of June 1632. He went to Russia, where he was involved in a Company of Dutch Industrials, WHO leased the ironworks in Toela from tzar Alex Michael Romanov. * 1643 sendtes han af Czar Michail til Danmark for at indlede et giftemål mellem Czarens datter Irina og Kong Christian lV´s søn Grev Valdemar Christian og fulgte denne til Moskva. Fik i den anledning dansk adelspatent.. * 1644 Tildelte Czaren ham og hans sønner Gabriel og Leontin Privilrgiumpå i det russiske rige at anlægge jernstøberier på forskellige steder og sælge deres fabrikater i og uden for landet. * 1648 fornyes bevillingen til at anlægge jernfabrikker.Handel med korn, tjære, træ og guldspineri fulgte med i købet.. * Han døde 1872 i Moskva "trods sin aabenbare Egennyttighed rn af de fremmede, der havde gjort sig mest fortjent af Rusland." | Marselis, Peter Gabrielsen "Marselius" 1. Russiske Linje (I1080)
|
| 834 | PHT 8 rk 6 bd s 128:Vor Frue Kirkes Gravbog:4-3-1721: M.S.lig hidf°rt fra Kastru p g a a r d s a m t 2 b°rns lig. DAA 1925 s498 | Ramel, Margrethe Sophie (I519)
|
| 835 | PHT 8 rk 6 bd s 129:Vor Frue KirkesGravbog:22-11-1732:Kammerherre Wilh. Carl Wind , f o r h e n h o ssl.Enkedronning Charlotte Amalie,µt 61. DAA 1886 s 400 | Vind, Vilhelm Carl (I314)
|
| 836 | PHT 9 rk.1.bd. s 36: Danske og norske studerende i Padua: 1590 30.Okt. Albertus Schielius, Danus-Eqauratus og R.D.Senator. DAA 1901 s 415-16 Kopi af artikel (uden kildeangivelse) Hans Mikkelsens dagb°ger 1626-1641 s.34, 44 Skeel, Albert, 1572-1639, til Fussing°, Rigsadmiral, S°n af Rigsraad Christen S. (f 1595), blev f°dt paa Fussing° 23. Nov. 1572. Fra sit n. Aar kom han i Viborg Skole, sendtes derefter 1585 paa en lµngere Udenlandsrejse, hvor han studerede i Strasburg, Padua og Siena, og drog hjem over Frankrig og England, uden at dog i alt Fald hans klassiske Uddannelse bar videre Frugter. Efter sin Hjemkomst til Danmark blev han 1594 Hof junker hos Christian IV, fulgte i denne Egenskab 1597 Kongen paa hans Brudefµrd til Brandenborg og ledsagede det f°lgende Aar Kongens Broder Hertug Ulrik paa en Rejse til Frankrig, England og Skotland som hans Hofmester; ved denne Lejlighed var det vel, at han indskreves ved Universitetet i OrlΘans. 1599 blev han Hofskjµnk, var med paa Kongens Rejse til Nordkap og udnµvntes til Skibsh°vedsmand over en ved denne Lejlighed taget engelsk Prise. Det f°lgende Aar ledsagede han Kongen som dennes nµstkommanderende over Skibet ½Victor╗ paa en dog ikke fuldf°rt Rejse til Akershus. Efter sit Bryllup 5. Juli 1601 i Nyborg med Birte Friis, Datter af Niels Friis til Hesselager, forlod han Hoftjenesten, og han, der allerede tidligere havde vµret forlenet med Mariµ Klosters Provsti i Oslo (til 1603), fik nu det store Riberhus Len. Han vedblev dog ved forskjellige Lejligheder at vµre ved Kongens Side, saaledes 1603 ved hans Hylding i Hamborg og 1606 paa hans Rejse til England, hvor S. fungerede som Marskal. 1608 var han en af den jyske Adels befuldmµgtigede ved Prins Christians Valg. 1609 blev han udnµvnt til Ritmester for Riberfanen, den saakaldte gule, af den jyske Rostjeneste og deltog med den i Kalmarkrigen. Han var under hele Krigen knyttet til Vesthtil han endelig fik Hjµlp. I Dec. 1616 fik han Bel°nningen for sin tapre Fµrd og tillige store Beviser paa Kongens Gunst, i det han ikke alene blev Ridder af den vµbnede Arm, men ogsaa Rigsraad og Rigsadmiral. I disse Egenskaber overdroges der ham i de nµrmest f°lgende Aar forskjellige Hverv. Baade 1618 og 1619 sendtes han til Gottorp, 1620 til Bremen, og 1622 var han med ved Herredagen i Bergen; desuden synes han 1620 at have krydset i Nords°en med en Eskadre. Da skete det mµrkelige, at han paa Raadsm°det i Horsens i Jan. 1623 traadte tilbage fra sin Rigsadmiralsstilling. Ligprµdikenen over ham fortµller det som bevirket ved Svagelighed; en Tradition, der vel ikke er fuldt paalidelig hjemlet og har forskjellige Former, men dog ikke rent kan afvises, vil derimod vide, at Grunden var et heftigt personligt Sammenst°d mellem ham og Kongen; i en af Formerne, hvor Sammenst°det dog henlµgges til 1627, hedder det, at han endog trak sit Svµrd imod Kongen; tvivlsomt bliver det imidlertid, om der ikke foreligger en i alt Fald delvis Sammenblanding med Christian IV's Strid med Broderen J°rgen S. i det sidstnµvnte Aar. Hvorom alting er, Rigs- admiral var han ikke lµngere, men hans Anseelse og Anvendelse som Rigsraad blev ikke formindskede ved det skete. Der kom nu de strµnge Aar med Fjendens Indfald i Halv°en, som bevirkede, at A. S. 1627-29 maatte forlade sit Len, og med Spµnding mellem Konge og Raad. S. h°rte uden Tvivl til dem inden for Raadet, der lµngtes efter Freden, og han blev ogsaa en af Kommissµrerne ved Fredsm°det i Lybek 1629; gjentagne Gange rejste han her fra til Christian IV for at formaa ham til Eftergivenhed, hvad jo ogsaa lykkedes i Maj. Han vendte nu tilbage til sit Len og blev en af Kommis- sµrerne til Unders°gelse af Forholdene i Jylland. Flere Gange benyttedes han i den f°lgende Tid til Forhandlinger med Gottorp, saaledes 1629, 1631 og 1632; 1634 var han paa M°det i Kolding til Underhandlinger om Udvidelse af Unionen med Hertugd°mmerne og 1637 paa Landdagen i Flensborg. Med Hensyn til Forholdet til Udlandet var han Modstander af en udfordrende Holdning over for Sverige, men har nµppe spillet nogen st desuden Holbµkgaard, Hessel og Katholm, alle i Jylland, og udvidede disse Godser ved Mageskifter med Kronen. Han var ogsaa en velstaaende Mand, der indsk°d betydelige Summer i det ostindiske Kompagni. Han roses for sin Godgj°renhed mod Kirker, Skoler og fattige. 9. April 1639 d°de han paa Riberhus. Hans Enke overlevede ham til 31. Jan. 1652. | Skeel, Albret Christensen "Albert Skeel Heer van Fussingö en Katholm" til Fussingø, Holbækgård, Katholm og Hegnet (I1236)
|
| 837 | PHT 9.rk.,1.bd. s.104:cStuderende i Padua: 1643 28.Nov.Holger Wind,Danus. PHT 8.rk., 6 . b d . , s . 128: Vor Frue kirkesgravbog: VI 98 Nµstved sl.Baron Fyrens grav under H°pfners Bibliotek i den sydvestre kant af capellet er Hans Excell.,Geheimeraa | Vind, Holger Jørgensen til Harrestedgaard (I455)
|
| 838 | Pieter Van Marselis (1600-1682) was born at Leerdam in Utrecht. He represented Russia at the Court of Denmark and was elevated to the Danish nobility on Sep. 17, 1643 and was granted a Coat of Arms. Danish noblemen fled Hamburg to Amsterdam after the end of the 30 years' war in 1648 which resulted in the Treaty of Westphalia which gave Hamburg to Germany in return for Dutch independence. Pieter went to Beest, near the town of Buren in the province of Gelderland, Holland. Three of his four children were born in Beest. Pieter found hard times in Holland, and decided to emigrate to New Amsterdam on the ship Beaver arriving in New Amsterdam on May 9, 1661. The ship's register shows that he paid 232 Florins, for passage of 8 persons: including himself, his wife, 4 children and 2 servants. He settled in Bergen NJ, and became a Shepen (Alderman) of Bergen County on Aug. 18, 1673. He died in Bergen on Sep. 4, 1682, after his wife died in 1680. ------------------------ http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET=shannon50=I004226 | van Merselise, Pieter (I1083)
|
| 839 | Plague "Pest som min mand" | Ganz von Putlitz, Margretha Casparsdatter (I504953)
|
| 840 | Poul Mathias Harbou blev født den 15. december 1692 og døbt i Rendsborg (Altstadt). Han blev opkaldt efter sin morfar, kgl. proviantkommissær Matthias Selmer, der stod fadder til ham. Den 15. juni 1711 blev han fenrik ved Livkompagniet af Zepelins gevorbne Infanteriregiment. I indstillingen nævnes, at hans far er oberstløjtnant i artilleriet, og at han selv har stået som kadet ved regimentet. Med sit regiment deltog han som fanebærer ("fenrik") i felttoget i Pommern og var med som sådan i slaget ved Gadebusch i 1712. Han beretter selv, at han - hvad hans oberst og andre regimentsofficerer kan bevidne: "nach Soldatenmanier bei dem Fähnlein, solange ich stehen können, mich gehalten und redlich gethan habe", indtil han: "durch drei harten Blessuren verwundet und mit Andern, die frisch und gesund gewesen, in Gefangenschaft gesetzt bin, also daß darin über 10 Wochen zeit mit Schmerzen zugebracht, durch des Höchsten Gnade aber meine Gesundheit wieder erhalten auch das meiste von der Fahne bei mir conserviret habe" - (altså: at han på soldatermanér er blevet ved fanen, så længe, han kunne stå, indtil han, efter at være blevet hårdt såret tre gange, var sat i fangenskab sammen med andre, der var sunde og raske. I fangenskabet tilbragte han over 10 uger med stærke smerter, men ved Guds højeste nåde har han atter genvundet sit helbred og har ti llige bevaret det meste af fanen hos sig). I henhold til kongens løfte til dem, der havde været sårede eller tilfangetagne, håber han at komme i betragtning ved besættelsen af en af de ledige løjtnantspladser ved regimentet. Kongen bestemte, at sagen skulle nærmere undersøges "og hvis det viser sig, at han stadig er i stand til at gøre tjeneste, skal han hjælpes". Undersøgelsen ser ud til at være faldet heldigt ud, for 26. juni 1713 bliver han efter indstilling fra regimentet ansat som adjudant med rang af sekondløjtnant. Som omtalt under hans far, Niels Harbou, forløber hans tilfangetagelse under slaget i øvrigt – hvis man skal tro farens beskrivelse i et bønskrift til kongen - ganske dramatisk. Hans videre livsforløb kan kort beskrives således: 11. september 1717 premierløjtnant ved Sjællandske gevorbne Regiment 22. marts 1723 kaptajn og chef for Flakkebjerg Herreds kompagni af Eberhertz' nationale dragonregiment. (Han boede i Kirkerup ved Slagelse.) 15. januar 1731 kompagnichef ved Aderka's gevorbne, senere Holstenske Infanteriregiment 11. maj 1734 major 12. februar 1737 sekondmajor 25. november 1743 premiermajor Holstenske Infanteriregiment havde først garnison i Rendsborg, men efter at have været udkommanderet til Rhinlandene 1734-36 som hjælpekorps, kom det til København, hvor Poul Matthias Harbou døde den 2. november 1745. Han blev begravet i Ga rnisons kirke ved officersstolene. Poul Matthias Harbou giftede sig den 9. juni 1726 med Christiane Grubbe, døbt i Kvislemark den 4. januar 1697. Hun var datter af konsistorialassessor, magister Didrik Grubbe, sognepræst til Kvislemark og Fuirendal og Anna Elisabeth Vind "Frue til Gjerdrup". Ten children: * i.Didrik Gustav HARBOU was born 1724, was christened 03 NOV 1724, and died as child. * * ii.Nicolai HARBOU was born 22 NOV 1725, and died 06 MAY 1727. * * iii. Andreas HARBOU * was born 16 SEP 1726 in Generalmajor, kommand. i Frederiksort, and died 02 NOV 1798. * * iv.Holger Christian HARBOU was born 1727, was christened 21 DEC 1727, and died 02 SEP 1728. * * v.Anna Elisabeth HARBOU was born 1728, was christened 31 OCT 1728, and died 14 FEB 1729. * * vi.Nicolai HARBOU was born 1730, was christened 01 MAY 1730, and died ýoung. * * vii. Anna Elisabeth HARBOU was born 09 DEC 1732, and died 11 JUN 1800. * * viii.Pauline Charlotte HARBOU was born 04 MAY 1734, and died as young. * * ix.Magdalena Sophie HARBOU was born 1737, and is known alive in 1764. * * x.Charlotte Louise HARBOU (N) was born 07 APR 1740, was christened 17 APR 1740, and died 05 FEB 1812. She married Herman Nicolai SCHARFFENBERG (N). He was born 1738 in Oberst v. 2. Trondhj. Inf. Reg., was christened 13 JAN 1738, and died 13 OCT 1810. ''Kilde: RootsWeb v/Hans Walter Harbou'' | Harbou, Poul Mathias (I1446)
|
| 841 | Profilfoto: Kilde Wikipeida: N.F. Schlegel: Foto: Adolph Lønborg. Also see http://da.wikipedia.org/wiki/N.F._Schlegel Schlegel, Niels Frederik, 1824-91, Justitiarius i Overretten, blev født i København 9. Okt. 1824 og var Søn af Major, Stadskonduktør i København Carl Frederik Adolf Schlegel og Ane Dorthea f. Olsen. Han blev Student fra det v. Westenske Institut 1842, juridisk Kandidat 1848 og arbejdede fra 1849 som Volontær i Justitsministeriet, hvor han 1852 avancerede til Kancellist; s. A. tog han den slesvigske juridiske Examen. 1854 udnævntes han til Protokolsekretær i Højesteret, 1860 til Assessor i Landsover- samt Hof-og Stadsretten, 1872 efter Kleins Afgang til Formand for Sø- og Handelsretten i København og 1880 til Justitiarius for Landsover- samt Hof- og Stadsretten. I denne Stilling døde han 3. Marts 1891. 1884 havde han faaet Kommandørkorset af 2. Grad, 1888 af 1. Grad. 12. Maj 1853 ægtede han Regitze Sophie Skeel, Datter af Kapitajn Christian Skeel og Maren Dorthea f. Jacobsen, Schlegel var i Besiddelse af en ualmindelig Arbejdskraft og røgtede med Dygtighed og varm Interesse ved Siden af sin Embedsvirksomhed en Mængde offentlige Hverv. Saaledes var han fra 1870 til sin Død Formand for Frederiksberg Kommunalbestyrelse, hvor han indlagde sig store Fortjenester, fra 1871-86 Censor ved de juridiske Examiner, fra 1873 Formand for Dispachørkommissionen og fra 1874 Medlem af Landstinget, hvor han vandt Stilling som en af Højrepartiets Førere. End videre var han bl. A. fra 1869 Medlem af Administrationen for det Skeelske Fideikommis, fra 1871 som Stifter af Foreningen for Alderdomsfriboliger Formand for denne, fra 1875 Medlem af Overbestyrelsen for Opdragelsesanstalterne paa Flakkebjerg og Landerupgaard og af Bestyrelsen for Kong Frederik VII's Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejdsklassen, fra 1879 af Bestyrelsen for Kreditkassen for Husejere i København og fra 1880 af Bestyrelsen for det kongl. oktroierede almindelige Brandassurancekompagni. Af Skrifter udgav han foruden mindre Afhandlinger den særdeles nyttige Samling af Højesteretsdomme fra 1818-56, ved hvilke underordnede Retters Domme i civile Sager ere stadfæstede in terminis (1861-64), og «Skifteretten efter den danske Lovgivning» (1868), et Arbejde af stor praktisk Betydning, indtil emnet i 1872 og 1874 blev undergivet ny Lovordning. Et Hovedtræk i Schlegels Karakter var en energisk Optimisme. Det var med lyst Blik paa Livet og Menneskene og med den Styrke, dette giver, at han lagde al sin Evne og Flid i de ham betroede offentlige Hverv og privat udviste en usædvanlig Hjælpsomhed i Raad og Daad. Illustr. Tid. XXXII, Nr. 24. Wulff, Den danske Rigsdag. Jul Lassen. | Schlegel, Niels Frederik (I156)
|
| 842 | Profilfoto: Kilde: http://www.slottsguiden.info/slottdetalj.asp?id=369: Kulla Gunnarstorp (gamla), Sverige: 1600-talet År 1638 köptes den gamla borgen av Margrete Jacobsdatter Rosenkrantz som levde ogift hela sitt liv. När hon gick bort omkring år 1680 ärvdes hon av sina tre gifta systrar, som alla fick 1/3-del av borgen. Två av systrarna sålde sina delar till Henrik Jacob Hildebrand, som senare även köpte Krapperup. | Rosenkrantz, Margrethe Jacobsdatter 1638 til Kulla Gullarstorp (Gamla), var aldrig gift (I1256)
|
| 843 | Prokurator | Krag, Anders Scheel (I1429)
|
| 844 | Præst som 60 årig. Sognepræst fra 1.4.1969 i Bagenkop Magleby på Langeland | Lauritzen, Erling Krogh (I538)
|
| 845 | Puoliso: Ingeborg Holgersdatter Ulfstand | Familie: Jørgen Jakobsen Vind, til Grundestrup / Ingeborg Holgersdatter Ulfstand (F500725)
|
| 846 | Ramel är en svensk adlig ätt, som härstammar från en ursprungligen pommersk ätt. En medlem av den pommerska ätten, Henrik E. (d. 1611), gick i dansk tjänst, hade stort inflytande hos konung Christian IY och fick förläningar i Skåne. Hans sonsönerOve och Hans introducerades 1664 på svenska riddarhuset. Hans’ son var den bottenrike magnaten Malte K. (f. 1684, d. 1752), herre till Maltesholm, Löberöd, Yesterstad, Hviderup, Sireköpinge m. fl. gods, bekant för sina egenheter. Dennes ende son,översten Hans E. (f. 1724, d. 1799), -som genom nybyggnader och planteringar furstligt utstyrde dessa gods samt utvecklade ett storartadt lantbruk, erhöll 1771 friherrlig värdighet. | Ramel, Malte (I1717)
|
| 847 | Regitze Sophie Kaas, af Mur 1769 - 1841 Suffix af Mur Birth 05 Jan 1769 Gender Female Died 03 Sep 1841 Last Modified 23 Jan 2009 Father Frederik Christian Kaas, af Mur, b. 01 Dec 1727, København / Copenhagen Denmark , d. 28 Mar 1804, København / Copenhagen Denmark Mother Sophie Elisabeth Charisius, b. 25 Jan 1743, Constantinsborg Gods , d. 09 Sep 1769, København / Copenhagen Denmark Married 1765 Family Hans von Holsten, b. 17 Nov 1758, Grøndal ved København , d. 13 Apr 1849 Married 1790 Children > 1. Adam Christopher Holsten-Charisius, b. 03 Dec 1793, d. 19 Oct 1879 2. Frederik Christian Holsten-Lehn-Charicius, b. 28 Oct 1796, København / Copenhagen Denmark , d. 01 Dec 1888, København / Copenhagen Denmark Last Modified 14 Apr 2008 Coats of Arms - Heraldry Kaas I af mur coat of arms http://skeel.info/getperson.php?personID=I2939=ks KJM 23.11. 2010 | Kaas, Regitze Sophie (I710)
|
| 848 | Regitze Sophie Vind[1] 1660 - 1692 Fødsel 31 jul. 1660 København (Copenhagen) Køn Kvinde Reference nr. 1349 & 1445 Død 10 apr. 1692 København (Copenhagen) Begravet 08 jun. 1692 Vor Frue Kirke, København Sidst ændret 04 jun. 2010 Far Holger Vind, f. 31 maj 1623, Gundestrup [Kulla Gunnarstorp slott], Luggude, Skaane, Sverige , d. 05 jun. 1683, København (Copenhagen) Mor Margrethe Ovesdatter Giedde, f. før 1639, d. 18 jan. 1706, Gjeddesdal Gods (Greve, Tune H.) Familie-ID F1040 Gruppeskema Familie 1 Wilhelm Marselis Gyldenkrone, f. 1645, Amsterdam, Noord-Holland, The Netherlands , d. 1683, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark Gift 1673 Børn > 1. Christian Gyldenkrone, f. 1676, København (Copenhagen) , d. 10 mar. 1746, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark 2. Holger Gyldenkrone, f. 08 okt. 1677, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 09 aug. 1694 3. Gabriel Gyldenkrone, f. 05 maj 1679, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. ml. 10 mar. 1695 og 20 maj 1695 > 4. Vilhelm Frederik Gyldenkrone, f. 07 jan. 1681, Vilhelmsborg (Skumstrup), Ning, Aarhus, Danmark , d. 16 maj 1708, Wedellsborg (Ivernæs), Husby, Vends, Odense, Danmark > 5. Jørgen Gyldenkrone, f. 1682, d. 1714 6. N.N. Gyldenkrone Sidst ændret 21 maj 2009 Familie 2 Jens Juel, f. 15 jul. 1631, Nørup (Tørrild H., Vejle) , d. 23 maj 1700, København (Copenhagen) Gift 12 feb. 1686 Børn 1. Christian Juel, f. 1687, d. 03 jan. 1689 Fødsel - 31 jul. 1660 - København (Copenhagen) Død - 10 apr. 1692 - København (Copenhagen) Begravet - 08 jun. 1692 - Vor Frue Kirke, København Billeder Regitze Sophie Vind Coat of arms - Vind et sort hestehoved med sølv bidsel og tømme i guld, på hjelmen en af en guld skansekurv halvt opspringende sort hest med sølv bidsel og tømme. Kilder [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1941:II:80. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1989=2 | Vind, Regitze Sophie Holgersdatter (I415)
|
| 849 | Ritmester | Krag, Frederik Christian (I1425)
|
| 850 | ritmester, -------------------- Friderich Christian Krag * RESIDENCE: Rittmester * BIRTH: København ? (barn nr. 2 av 15 i 1. ekteskap) * EVENT: (5 barn: datteren Regisse samt ytterlige 2 døtre og 2 sønner) https://books.google.co.uk/books?id=qr9LAAAAcAAJ=PA555=PA555=regitze+sophie+grubbe=bl=MqZLNak_j9=HElHprTz8yzbIXPK0FfXV8FDpdk=en=X=0ahUKEwi91v7amfnWAhXFPBoKHYanB7QQ6AEIWjAO#v=onepage=regitze%20sophie%20grubbe=false | Krag, Frederik Christian Carl (I1431)
|