| Notater |
- ==Links:==
*[http://www.thepeerage.com/p10226.htm#i102259 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=5342 Geneall]
*[http://www.hansdenyngre.dk/hans_uk/wizg21.htm#332 Johann the Younger #783]
*[http://www.geni.com/profile/index/4532832sted.dk/person.php?navn=frederik6 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/frederik-6-1768-1839/_ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king47.htm Kings of Denmark]
*'''Wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Frederick_VI_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_6 Dansk]
*'''King of Denmark:''' Reign 1808–1839
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000002014597291 Christian VII] '''Successor:''' [http://www.geni.com/profile/index/4532832 Christian VIII]
*'''King of Norway:''' Reign 1808–1814
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/profile/index/6000000002014597291 Christian VII] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Christian-VIII-King-of-Denmark/4532832 Christian Frederick]
* Regent of Denmark
* Frederick's parents were King Christian VII and Caroline Matilda of Wales. His father suffered from serious psychological problems, including suspected schizophrenia expressed by catatonic periods that resulted in his standing down from power for most of his reign. On 8 January 1772, his 18-year-old half-uncle Hereditary Prince Frederick (father of Christian VIII of Denmark) was made regent, although the real power was held by the Regent's mother and Frederick's step-grandmother, the Queen dowager Juliana Maria of Brunswick-Wolfenbüttel, who was aided by Ove Høegh-Guldberg. Finally, on 14 April 1784, the crown prince was declared of legal majority, and in a coup, took the Regency from his half-uncle. He continued as Regent of Denmark under his father's name until the latter's death in 1808.
* During the regency, Frederick instituted widespread liberal reforms with the assistance of Chief Minister Andreas Peter Bernstorff, including the abolition of serfdom in 1788. Crises encountered during his reign include disagreement with the British over neutral shipping. This resulted in two British attacks on Copenhagen, the Battle of Copenhagen and the Battle of Copenhagen (1807), The second gave rise to the Gunboat War between Denmark-Norway and the United Kingdom, which lasted until the Treaty of Kiel in 1814.
* Frederick's wife was his first cousin Marie Sophie of Hesse-Kassel, a member of a German family with close marriage links with the Royal families of both Denmark and Great Britain. They married in Gottorp on 31 July 1790 and had eight children. The youngest of them, Princess Wilhelmine, became the wife of the future Frederick VII of Denmark. None of Frederick VI's sons survived infancy, however, and when he died, he was succeeded by his cousin Christian.
===King of Denmark===
* Frederic was crowned King of Denmark on 13 March 1808. When the throne of Sweden showed signs of becoming unoccupied in 1809, Frederick was interested in becoming elected there, too. Frederick actually was the first monarch of Denmark and Norway to descend from Gustav I of Sweden, who had secured Sweden's independence in 1520s after a period of union with other Scandinavian countries. However, Frederick's brother-in-law, the Prince Augustus of Augustenborg, was first elected to the throne of Sweden, then the French Marshal Bernadotte.
* After his defeat in the Napoleonic Wars in 1814 and the loss of Norway, Frederick VI carried through an authoritatarian and reactionary course, giving up the liberal ideas of his years as a prince regent. Censorship and suppression of all opposition together with bad economic terms of the country made this period of his reign somewhat gloomy, though the king himself in general maintained his position of a "patriarch" and a well-meaning autocrat. From the 1830s the economic depression was eased a bit and from 1834 the king reluctantly accepted a small democratic innovation by the creation of the Assemblies of the Estate (purely consultative regional assemblies).
=====Knight of the order of the Golden Fleece=====
--------------------
Frederik 6. overtog som kronprins regeringsmagten i 1784, men blev først konge 1808 ved sin fars død. Frederik 6. blev kronet i Frederiksborg Slotskirke den 31.7.1815.
Han døde 3.12.1839 og blev begravet 16.1.1840 i Roskilde Domkirke.
Marian de Pontavice, født Roisin stammede oprindelig fra Frankrig, men flygtede sammen med sin mand fra landet i forbindelse den første franske revolution. På et tidspunkt flytter familien til Hamborg, hvor Marian de Pontavice træffer kronprins Frederik og bliver gravid. Omkring 1811 dukker hun op i København og forsøger forgæves at genoptage kontakten med Frederik 6., da hun befinder sig i en vanskelig økonomisk situation. Der findes en række breve fra hende på Rigsarkivet, som jeg har gennemgået.
I det følgende år vedkendte Frederik 6. sig ansvaret for den lille Antoinette Frederikke de Pontavice, idet han halvårligt betalte 170 rdl. for hendes kost og undervisning hos Benedicte Abrahamsen, som var enke efter officer og forfatter W.H.F. Abrahamson. Herudover modtog moderen en årlig understøttelse på 400 rdlr. fra kongen.
Kronprinsen har sikkert også medvirket til, at sønnen Réne Louis Colin de Pontavice (som Frederik ikke er far til) i 1811 bliver optaget på Landkadetakademiet. Sønnen bliver konfirmeret i Garnisons kirke den 21. april 1816 af Brorson.
Ifølge stamlisterne i Landkadetakademiets arkiv havde René de Pontavices far været greve og godsejer i Normandiet og gjort hoftjeneste under Ludvig 16. Forældrene emigrerede under den første franske revolution. Hans mor, Jeanette Roisin blev senere gift med kaptajn og kompagnichef ved Kongens Livkorps, Frederik Ludvig Bernth, født 1776 i Herlufsholm. Hvor og hvornår de er blevet gift vides ikke.
Frederik Bernth døde den 22. maj 1823 og blev begravet den 28. april 1823 fra Vor Frue Kirke på Assistens kirkegård.
Jeanette døde i fattigdom den 17. april 1854 på Frederiks hospital, 79 år gammel på grund af alderdomssvækkelse. Ved skiftet, fik svigersønnen Carl Wilhelm Lange, gift med Antoinette Frederikke de Pontavice, det ringe bo udlagt til dækning af begravelsesomkostningerne.
Men noget tyder også på, at der eksisterer et 3. barn: Jean de Pontavice, som er født den 20. februar 1811 i Hamborg og først døbt den 13. maj 1813 og som døde som købmand og svensk-norsk vicekonsul i Christianssted på St. Croix den 23. september 1867. Han var gift med Emilie Wallich, født omkring 1818 på St. Croix. Enken dør nogle år senere i København. Ved folketællingerne i 1855 og 1860 på St. Croix oplyses det, at de begge er lutheraner af dansk herkomst.
Jeg er interesseret i oplysninger om, hvor og hvornår Mariann Roisin er blevet gift med Frederik Ludvig Bernth og om hvem forældrene til Jean de Pontavice er samt, hvor han er døbt i Danmark, hvis nogen skulle ligge inde med disse oplysninger.
- Frederik 6. blev f°dt i 1768 og d°de i 1839. Han var s°n af Christian 7. og Caroline Mathilde af Storbritannien. Han blev officielt konge efter Christian 7.s d°d ΓÇô men i realiteten havde han vµret regent siden 1784. I 1790 giftede han sig med Marie af Hessen-Kassel, med hvem han fik to d°tre.
Frederik 6. havde en trist barndom. Efter at moderen, dronning Caroline Mathilde, og hendes elsker, Struensee, i 1772 blev arresteret, stod den knapt 4-σrige Frederik tilbage med en sindssyg far, der var ude af stand til at tage sig af ham. Forstσeligt nok blev han et naturligt midtpunkt for en kreds af folk, der °nskede at styrte den regering, der kom til magten efter Struensees fald og moderens landsforvisning.
Frederik 6. blev, efter et kup i 1784, optaget i statsrσdet. Magtovertagelsen gjorde ham til kronprinsregent for sin sindssyge far indtil 1808.
I 1788 underskrev statsrσdet den vigtigste landbrugsreform i landets historie. Fra da af blev b°nderne frie borgere, der kunne rejse hvorhen de ville.
Bag stavnsbσndets ophµvelse stod godsejer br°drene Christian og Ludvig Reventlow, jurist Christian Colbj°rnsen og godsejer AP Bernstorff ΓÇô men sandsynligvis ville reformen ikke vµre blevet til noget uden kronprins Frederiks store velvilje.
For ikke at blive inddraget i den fransk-britiske storkonflikt, sluttede Danmark sig i σr 1800 til et svensk-russisk-preussisk neutralitetsforbund. Briterne krµvede at Danmark forlod forbundet og da den danske regering nµgtede, angreb en engelsk flσde i 1801 den danske flσde pσ Reden ud for K°benhavn.
En del af den engelske flσde, under ledelse af viceadmiral Nelson, blev sendt til angreb sydfra.
Under svµre tab fik Nelson tilintetgjort en stor del af de danske skibe, og da en betµnkelig admiral Parker gav Nelson signal til at indstille kampen, satte viceadmiralen kikkerten for det blinde °je og fortsatte.
I erkendelse af at kampen ikke kunne vindes, sendte Nelson en parlementar i land med et brev til kronprins Frederik. Under trusler om at brµnde de erobrede danske skibe med mandskabet om bord, gav kronprinsen efter de britiske krav og indstillede skydningen.
Det var i slaget pσ Reden at den unge danske s°helt, Peter Willemoes, udmµrkede sig.
I 1804 var Napoleon blevet kejser i Frankrig, og det lykkedes ham i de efterf°lgende σr at erobre store dele af det europµiske fastland. Tilbage var stort set kun Storbritannien og Rusland. I 1807 allierede Rusland sig med Frankrig og gik med til en fastlandsspµrring af engelske skibe.
Englµnderne forlangte, at Danmark enten allierede sig med Storbritannien eller udleverede den danske flσde som sikkerhed for fortsat dansk neutralitet. Da svaret pσ det engelske ultimatum var et klart dansk nej, gik den engelske flσde i september til angreb pσ K°benhavn. Efter tre d°gns heftigt bombardement kapitulerede hovedstaden, og den danske °verstkommanderende, general Ernst Peymann, mσtte b°je sig for kravet om udlevering af flσden til englµnderne.
Englµndernes angreb f°rte til, at kronprins Frederik knap to mσneder senere indgik et forbund med Frankrig Γrdvendige og skadelige forbund med Napoleon.
Da Napoleon i 1812 angreb Rusland, allierede russerne sig med bl.a. Storbritannien og Sverige. Svenskerne blev til gengµld lovet Norge som erstatning for Finland, som russerne erobrede i 1809. Rusland fors°gte, efter den franske hµrs nederlag ved Moskva, at fσ Danmark med i alliancen, men da russerne stod fast pσ at Danmark skulle afgive Norge til Sverige, sagde den danske regering nej, og efterhσnden stod Frederik 6. tilbage som Napoleons sidste forbundsfµlle.
┼ret efter blev Napoleons hµr afg°rende slσet ved Leipzig, og den 15. januar 1814 var Danmark tvunget til at underskrive en fredstraktat med Storbritannien og Sverige, hvorefter vi afstod Norge til Sverige. Frederik 6. kommenterede bittert fredsslutningen: Gid jeg aldrig havde oplevet denne s°rgelige dag, da jeg mσtte afgive den tilstσelse, at Norge, mit kµre Norge, mσtte vµre det offer, som mσtte gives for ikke aldeles at opgive alt.
Efter 444 som kronprins vandt Frederik 6. stor popularitet ved ophµvelsen af stavnsbσndet ΓÇô en popularitet der blev slidt hσrdt pσ i krigsσrene fra 1807-14. En stor del af sin tidligere anerkendelse genvandt Frederik 6. imidlertid hurtigt pσ grund af sin n°jsomhed og pligtf°lelse. Ikke desto mindre rσbte og piftede en st°rre menneskemµngde af kisten, da den i januar 1840 blev k°rt ud af K°benhavn. Til gengµld blev kisten l°ftet af vognen da den nµrmede sig Roskilde, og blev bσret af b°nder det sidste stykke vej til Roskilde Domkirke.
- Fredrik VI föddes den 28 januari 1768 som son till dansk-norska kungen Christian VII av Oldenburg (19) och Caroline Mathilde av England (16½)Han var endast fyra år gammal (1772), när hans mor, Caroline Mathilde, blev förvisad ur landet, på grund av sin relation med livläkaren Johann Friedrich Struensee (1737-1772). Han blev sedan utsatt för en hård och kränkande behandling av sin farsstyvmor, änkedrottning Juliana Maria, och hennes son arvprins Fredrik, samt av statssekreteraren Guldberg. Fredrik var inte särskilt begåvad och fick inte heller någon vidare utbildning, men hans kammarjunkare Bülow visade honom uppriktig vänskapoch vann hans förtroende.Efter sin konfirmation fick han plats i statsrådet och genom en sammansvärjning med flera andra missnöjda statsmän skaffade han sig makten, i sin sinnessvage fars namn, och undanröjde änkedrottningen och hennes son och avskedade Guldberg och hansanhängare från ledningen. Han var då endast sexton år gammal.Vid 22 års ålder, den 31 juli 1790, gifte han sig på Gottorp slott med sin kusin Maria Sofia Fredrika av Hessen-Kassel (22 år) och de fick med tiden åtta barn av vilka endast två döttrar, Karolina 1793-1881 och Vilhelmina 1808-1891, blev vuxna.Fredrik hade också en älskarinna som hette Bente Rafsted (kallades fru Dannemand). Han fick fyra barn med henne. Hon blev den sista kungliga "officiella" älskarinnan i Danmark.De första tretton åren av hans regering, var greve A.P Bernstorff hans rådgivare, och den tiden utgjorde en av de lyckligaste perioderna i Danmarks historia. Då genomfördes bondeståndets frigivning, och noggrannare reglering av förhållandet mellangodsägare och bönder sågs över, förbudet mot spannmålsutförsel hävdes, handeln på Island och Finnmarken frigavs, 1797 infördes en friare tullagstiftning, negerhandeln förbjöds, pressen befriades 1790 från polismyndighetens godtycke, rättsväsendetförbättrades 1795 genom upprättande av förlikningskommissioner, 1802 avskaffades värvningen av främmande soldater och 1811 grundades universitetet i Kristiania (nu Oslo).Danmarks utrikespolitik var fredlig, med undantag av kriget mot Sverige 1788, och medan det övriga Europa var upptagna av strider mot den franska revolutionen, blomstrade Danmarks handel och sjöfart mer än någonsin förr. Till handelns skydd slöts1794 ett förbund med Sverige. 1797 dog hans rådgivare Bernstorffs och det blev en vändpunkt i Fredriks regering. Genom rysk påtryckning lät han 1799 begränsa tryckfriheten och ingick 1800 ett väpnat neutralitetsförbund med de tre andraöstersjömakterna. England fruktade 1807 att Napoléon Bonaparte med våld skulle överta den danska flottan och ville därför att Danmark skulle lämna sin flotta i pant till krigets slut. Detta vägrade Fredrik, och därför blev Köpenhamn bombarderad i fyra dagar innanstaden kapitulerade och lämnade ut flottan. På nytt erbjöd England neutralitet eller förbund med full ersättning för flottan och landutvidgning i norra Tyskland, men Fredrik vägrade, och England förklarade därför krig. Den 13 Mars 1808 besteg Fredrik tronen officiellt efter sin far, fast egentligen var det han som styrt landet sedan 1784.Redan innan han slöt fred med Sverige (Dec. 1809), hade Sverige velat ha honom till tronföljare, men efter kronprins Karl Augusts död 1810 blev marskalk Jean Baptiste Bernadotte (senare Karl XIV Johan) vald istället. För att försäkra sig omSveriges vänskap under kriget mot Frankrike lovade Napoleon 1812 Norge som ersättning för Finland och uppmanade Fredrik att frivilligt avstå Norge mot utvidgningar i Nord-Tyskland och för att få tillbaka sin flotta. Vilket han vägrade. När densvensk-rysk-tyska hären inföll i Holstein, tvingades han till fred i Kiel i januari 1814 och fick då avträda Norge till Sveriges kung.Hans milda regering, outtröttliga arbetsamhet och uppriktiga nit för folkets väl, gjorde till slut att de många olyckorna och felstegen han gjort snart glömdes bort. Han dog den 3 december 1839, 71 år och 10 månader gammal. Han hade då varit kungi 55 år. Nästa att bli kung var hans (kusin) Christian VIII av Oldenburg. Gravplats: Danmark - Roskilde katedral
- [Kopi av ROYALS.FTW]
Reign: 1808-1839
|
Steincke.skeel-gjørling
1768 - 1839 (71 år)