| Notater |
- [Kopi av ROYALS.FTW]
Regin: 1670-99Regin: 1670-99
Gudsfrygt og retfærdighed. Konge af Danmark-Norge 1670 - 1699.
Hyldet som tronfølger i 1655, 9 år gl. Først som 18-årig fik han sæde i
statsrådet, men blev ellers ikke betroet større indflydelse; kongen var
jo nu enevældig. Hans egen søn, Fr (VI), fik heller ikke nogen større
indflydelse mens Chr V levede. Kongen blev IKKE kronet, han var jo
allerede konge i samme øjeblik faderen døde. I stedet blev han salvet.
Det foregik i Frederiksborg Slotskirke, og denne gang var det kirken
(biskoppen), der kom til kongen. Den gamle danske adel blev yderligere
skubbet ud, og delvis erstattet med en ny såkaldt lensadel. Nogle af den
gamle adel blev ligeledes "ophøjet" som lensgrever eller baroner. -
Chr V havde ikke opgivet tanken om, at genvinde landet øst for Sundet.
Skånske Krig 1675 - 79 blev ført med stor voldsomhed og store tab. Kongen
deltog som den sidste regerende monark personligt i slag, og nedlagde 3
svenskere i slaget ved Lund. Krigen sluttede uden positivt resultat for
Danmark. Heller i Holsten får kongen held med at inddrage land. Pres fra
tyske fyrster forhindrer det. Griffenfeldt arbejder for kongen (og sig
selv) Til sidst advarer kongen ham skriftligt mod at ordne sager uden om
kongen, mod at favorisere egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse.
Griffenfeldt falder 1676, dømmes til døden, men benådes på skafottet til
livsvarigt fængsel. Forinden havde han dog haft en stor finger med i
udarbejdelsen af såvel "Danske Lov" 1683 og "Norske Lov", der begge blev
givet af Chr. V.
1671 Dannebrogsordenen indstiftes. Greve- og baronstanden oprettes i
Danmark. 1673 Nu eksamen for at blive jordemoder. Griffenfeld
rigskansler. Dansk slaveskib til Vestindien. 1675 Ole Rømer opdager
lysets hastighed. 1677 Niels Juel sejrer i Køge Bugt. 1681
Gadebelysning i Kbh. 1683 Ensartet mål og vægt i DK. Der opstilles
milepæle. Danske Lov indføres, teoretisk lighed for loven for alle.
1688 Ny matrikel; jordværdi angives nu i tdr. hartkorn. Træhest og
hundehul anvendes mere og mere som afstraffelse af bønder. 1692
Statsgælden oppe på 3,5 mill. rbdl. 1693 Hvaler er pattedyr. De
sidste heksebrændinger i DK.
- Christian 5. blev født i 1646 og døde i 1699. Han var ældste søn af Frederik 3. og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik 3. døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved.
I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet.
For at styrke enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse, greve- og friherrestanden. Uanset tidligere stand kunne enhver der besad jord nok, erhverve sig grevetitlen, eller, hvis man var i besiddelse af knap så meget jord, nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen fortrængtes med tiden af den samtidigt indførte titel, baron. To år senere udsentes Danske Lov.
Blandt den gruppe mænd der stod bag kongen, samledes mere og mere magt hos Peder Griffenfeld, der i 1673 udnævnes til rigskansler. Griffenfelds voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham også mange fjender.
Det blev Griffenfelds fredspolitik der førte til hans fald i 1676. Året forinden lod kongen sig overtale til at erklære Sverige den krig, der senere er kaldt Den Skånske Krig. Målet med krigen var at generobre de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.
Svenskerne var på dette tidspunkt desværre allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfelds politiske hensigter var at undgå enhver konfrontation med Frankrig. Da Griffenfelds forbindelser med franskmændende blev afsløret under krigen, lod kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til skafottet – men i sidste øjeblik benådede kongen sin gamle ven og rigskansler til livsvarigt fængsel – en straf som han til sin død i 1698 afsonede på en ø ud for Trondhjem i Norge.
I juni 1676 gik hæren og Christian 5. i land i Skåne. Begivenheden er skildret på denne måde:
Ret som kongen stigede i land, løb skibsfolkene op udi taklerne og råbte udi hverandres mund: »Kongen til lykke! Kongen til lykke!« Hans majestæt vendte sig udi største hast og blev underlig ved denne store råben. Omsider, dér kongen hørte, hvad det var, tog han også sin hat af og sprang nogle gange meget glad omkring.
Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog personligt i slagene ved Lund og Landskrona – men nogen afgørelse på krigen kom der aldrig, trods sejre som Niels Juels i Køge Bugt og en vis dansk militær overlegenhed hen imod afslutningen af krigen.
Krigen endte med at Frankrig dikterede en fred i 1679, hvorefter situationen stort set var som før krigens udbrud.
Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme og den gottorpske hertug havde under svenskekrigene allieret sig med Sverige.
I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog svogeren, hertug Christian Albrecht, til fange – men ved afslutningen af Den skånske Krig blev Gottorp, igen på fransk diktat, frigjort fra den danske krone.
I 1684 forsøgte kongen endnu engang at indlemme Gottorp i riget – men allerede i 1689 måtte han ved Altonaforliget, hårdt presset af de europæiske stormagter, opgive indlemmelsen.
Maskerader og ringridning hørte til nogen af kong Christians yndlingsbeskæftigelser. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu – indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian 5. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.
___________________
Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670; søn af Frederik 3. og Sophie Amalie. Han blev gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel i 1667; i tfulde Griffenfeld. Det lykkedes alligevel at sikre den endnu ret unge danske enevælde i hans regeringstid, og der fandt et omfattende lovgivningsarbejde sted, f. eks. Danske Lov fra 1683. Christian 5. indledte Skånske Krig (1675-1679) mod Sverige for at genvinde Skånelandene, men pga. de europæiske stormagters interesser lykkedes det ikke. Christian 5. var interesseret i jagt og ridning og besad en folkelighed, der gjorde ham særdeles vellidt blandt undersåtterne. Han var ikke nogen stor begavelse som statsmand, men han var flittig og samvittighedsfuld, og under krigen mod Sverige udviste han personligt mod.
- *By the grace of God King of Denmark and Norway, the Wends and Goths, Duke of Schleswig, Holstein, Stormarn and Ditmarsken, Count of Oldenburg and Delmenhorst. (Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst.)
==Links:==
*[http://thepeerage.com/p10227.htm#i102267 The Peerage]
*[http://www.geneall.net/W/per_page.php?id=4170 Geneall]
*[http://www.gravsted.dk/person.php?navn=christian5 Burial] In Danish
*[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-5-1646-1699/ Danmarkshistorien] In Danish
*[http://www.danmarkskonger.dk/king42.htm Kings of Denmark]
*'''wikipedia:''' [http://en.wikipedia.org/wiki/Christian_V_of_Denmark English ] [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_5 Dansk]
*'''King of Denmark and Norway:''' Reign 1670-1699
>'''Predecessor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-III-af-Danmark-Oldenburg/6000000004377641319 Frederick III] '''Successor:''' [http://www.geni.com/people/Frederik-IV-von-Oldenburg/4105044 Frederick IV]
- Christian V. (* 15. April 1646 in Flensburg; † 25. August 1699 in Kopenhagen), König von Dänemark und Norwegen 1670 - 1699.Seine Eltern waren Friedrich III. und Sophia Amalia, Tochter von Georg von Braunschweig und Lüneburg-Calenberg.Christian war auf seine königlichen Pflichten kaum vorbereitet. Erst kurz vor dem Tod des Vaters wurde er in die Regierungsgeschäfte mit einbezogen. Stark auf Berater angewiesen, gewann vor allem Peder Schumacher Griffenfeld an Macht und Einfluss.Christian führte von 1675 bis 1679 während des Schonischen Krieges einen erfolglosen Kampf um die Provinzen Schonen, Blekinge und Halland gegen Schweden.Kein großer Staatsmann, war er aber auf Grund seiner Einfachheit bei der Bevölkerung sehr beliebt.Nachkommen Er heiratete Charlotte Amalie (1650-1714), eine Tochter von Wilhelm VI. von Hessen-Kassel, mit der er folgende Kinder hatte:Friedrich IV. (* 11. Oktober 1671; † 12. Oktober 1730) Christian (* 1. Dezember 1672; † 25. Januar 1673) Christian (* 26. März 1675; † 27. Juni 1695) Sophie (* 28. August 1677; † 13. März 1735) Christiane (* 18. Januar 1679; † 24. August 1689) Karl (* 26. Oktober 1680; † 8. August 1729) Wilhelm (* 21. Februar 1687; † 28. November 1705) Außerdem hatte er noch einige uneheliche Kinder:Greve Christian (* 28. Februar 1674; † 16. Juli 1703) Ulrich (* 14. Juni 1678; † 8. Dezember 1719) Christiane (* 7. Juli 1672; † 12. September 1689) Sophie (* 1675; † 1684) Anna (* 1676; † 1699)
|
Vores families historie
1646 - 1699 (53 år)
