| Notater |
- ...Henrik Stampe arvede 1827 '''baroniet Stampenborg''' på herregården Nysø på Sydsjælland. Han blev gift 1820 med Christine Dalgas. På Nysø tilbragte Thorvaldsen fra 4.6.1839 – på initiativ af Stampes hustru – størstedelen af sine sidste år i Danmark efter hjemkomsten i 1838.
Stampe havde en aparte personlighed, hvilket gav sig udslag i en til tider underlig adfærd. Han var desuden nøgenbader, passioneret vandringsmand og næsten vegetarianer, og er af denne grund blevet kaldt rousseauist. Han var også begejstret for musik og poesi og komponerede og skrev selv, jf. Repholtz, op. cit.
Stampes naturdyrkelse kom bl.a. til udtryk i hans måde at håndtere sygdomme på. Under familiens ophold i Rom blev han i begyndelsen af 1842 syg. Hans kone beskrev i sine erindringer hans rousseauistiske reaktion:
[...] Stampe havde og Feber, og saae elendig ud men vilde ikke vide noget af Lægehielp og kurerede sig selv, deels ved at faste og deels ved at gaae, og skiønt han var gruelig Matt tvang han sig paa Beenene, og krøb ud, ja drev det til at gaae heele Miel, og samme Cur har han oftere forsøgt her hiemme og den stod sin Prøve, skiønt det varede længe [...]
Den danske forfatter N.C.L. Abrahams beskrev Stampe i sine erindringer, jf. Abrahams, op. cit. De mødte hinanden i Paris i 1819:
Den allersnurrigste Patron [i.e. karl / fyr] var dog Henrik Stampe. Han kom til Paris i October Maaned, havde gjort en Fodreise i Schweiz og havde sendt sin Kuffert med sine fine Klæder iforveien. Paa Grund heraf arriverede han i den forunderligste Sommerdragt, Nankins Buxer [i.e. gule bomuldsbukser] og en grøn Bombasins [i.e. silkestof] Trøie, der var afbleget til at blive guulagtig undtagen paa Ryggen, hvor den conserverede sin Farve. Han var og er fuld af Underligheder, hvortil kom, at han ikke kunde tale Fransk og derfor sagde de latterligste Ting med den største Freidighed. Saa gammel, som han nu er, seer han ungdommelig ud, og dengang saae han ud som en reen Dreng. … For resten maa jeg indrømme Stampe, at jeg havde Glæde af ham, naar vi sammen hørte god Musik og Sang, thi for denne Kunst havde han en aaben Sands og en god Smag.
H.C. Andersen beskrev ægteparrets Stampes forhold i et brev fra 1838 med ordene (Stampe, op. cit., p. 283):
I øvrigt beundrer jeg denne Kone, uden hende sank vist Alt sammen. Manden er det haardt at leve med, skjøndt han er Godmodigheden selv; viser, hvad der jo dog er herligt, meget Hjerte: Hun var særdeles ung, da hun gjorde hans Bekiendtskab i Livorno, han botaniserede, componerede og var smuk, det, tilligemed et Baroni, gjorde Indtryk paa den livlige Pige, de bleve gifte og strax efter mistede han Forstanden; men Overgangen var ikke saa brat, hun antog det for Eiendommelighed, til efter et Par Aar, han pludselig en Nat foer op og gav de meest utvetydige Beviser paa Galskab, nu saae hun, at hun i længere Tid havde været gift med en Sindssvag uden at ane det og følte sig grændseløs ulykkelig; men, som en kraftig Charakteer samlede hun sig, blev Mand i Huset, for at dette ikke skulde reent forfalde; kun med Strænghed kan hun holde ham i Rolighed, og derfor kommer mange Scener, der støder Gjæsternes Øie. Det skal være mærkværdig, hvad hun stille bærer. Midt om Natten kommer han tidt afklædt styrtende ind, da Vildskabet kommer over ham og saa staaer hun op følger ham til Sengs og sidder der hele Timer og taler med ham. Ganske afklædt saae vi ham tidt i Vinduerne, hvor han trækker Luft og raaber god Morgen til Damerne, og dog har dette slet intet at betyde. Betænke vi alle disse Omstændigheder, da er det uqvindelige hos hende ganske begribeligt, og der er, synes mig, noget stort i, at hun som Fruentimmer kan holde sig saaledes.
Under et andet besøg i 1840 gav Andersen igen et eksempel på Stampes særheder (Stampe, op. cit., p. 284):
I denne Morgenstund havde jeg en suur Morgen, Baronen vilde nemlig læse et lille Digt for mig, han havde skrevet, men før vi kom til dette, var der saa mange Andre, der ogsaa “nok kunde taale at høres”, at den hele Forelæsning varede i 2 Timer, de flygtede Alle, og hvad der endnu var det værste, hvert Digt havde han sat i Musik og det for 5 Stemmer, og nu maatte jeg høre hver enkelt Stemme, som han slet ikke kunde. Baronessen sagde: “Gud, hvor jeg under Dem det! saadan skulde alle Digtere i Skole!” Og det sagde hun og lod ham høre. Han er ellers mageløs godmodig!
Vennen fra herregården Engelholm, Benjamin Wolff beskrev sin originale nabo på samme vis (Stampe, op. cit., p. 284):
At den gode, forunderlige Baron Stampe hver dag ved Middagsbordet først kom tilsyne, naar Suppen var spist og da kom farende i sin blaa kortskiødede Lærredskiole med hvid bred nedslaaet Krave, strax forsynede sig med en umaadelig Bunke Franskbrød, spiste hurtigt, og derefter forsvandt, efter at han grundigt ved Sidebordet havde holdt sin Storvadsk, — det var blot morsomt og betragtedes kun som et Bidrag til den Cachet, som var egen for Nysøe. Han var eiegod; men som følge af hans egne Tilbøieligheder og bizarre Væsen havde han ladet Tøilerne glide ganske ud af sine Hænder og over i sin Hustrus, og hun førte dem stramt.
Rigmor Stampe, op. cit., p. 283-284, beskriver sin farfars og farmors forhold med ordene: “På grund af sin mands totale mangel på evne til at styre og at udføre arbejde blev husfruen efterhånden nødt til at tage tøjlerne i hjemmet samt til at varetage godsets forretninger, hvad hun udførte gennem godsforvalteren”, dvs. August Beck.
https://arkivet.thorvaldsensmuseum.dk/personer/stampe-henrik
**
https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I5527=2
Gravestone is found here: https://www.gravsted.dk/person.php?navn=henrikstampe
Under baron Henrik Stampe (1794-1876) var Nysø samlingssted for bl.a. H.C. Andersen, Grundtvig og Thorvaldsen; for sidstnævnte opførtes der i 1839 en lille atelierbygning i haven. I 1927 indrettedes den offentligt tilgængelige Thorvaldsen Samlingen på Nysø i den sydlige kavalerfløj.
Nysø, (1673 Nysøe 'den nye sø'), hovedgård umiddelbart nord for Præstø. Hovedgården blev oprettet 1670, og kort efter opførtes den høje, trefløjede hovedbygning i nederlandsk barok, på tre sider omgivet af vandfyldte grave. Hovedfløjens fremhævede midterparti mod både have og gård har trekantgavl, der bæres af joniske pilastre; portalen er fra 1763-85. Avlsgården er fra ca. 1800. Nysø er det første kendte danske herregårdsanlæg med en aksial forbindelse mellem ladegård, hovedbygning og have. Haven i fransk barokstil fremtræder i dag stærkt forenklet.
also see http://da.wikipedia.org/wiki/Henrik_Stampe_%281794-1876%29
----
Henrik (også Hendrik) lensbaron Stampe (født 30. december 1794 i København, død 11. juni 1876 på Nysø) var en dansk lensbesidder og mæcen, gift med Christine Stampe og far til Henrik Stampe og Holger Stampe-Charisius.
Han var søn af lensbaron Holger Stampe og Kirsten Kaas. 12. februar 1820 ægtede han i Napoli Christine Marguérite Salome Dalgas (1797-1868), og ved faderens død i 1827 tiltrådte han besiddelsen af baroniet Stampenborg. Henrik Stampe fortsatte skovenes indfredning, og de blev forsynet med veje. Han anlagde en dyrehave på 100 tønder land, hoveriet blev ophævet, og nye skoler oprettedes på baroniet. Han og hans hustru skænkede større pengesummer til fædrelandet i krigens tid. Han anlagde med megen talent en frugttræskole og blomsterhave, hvortil de bedste og mest sjældne eksemplarer blev hentet fra udlandet. Selve slotshaven fik et nyt glashus til overvintring af sartere vækstarter og efterhånden prydedes haven yderligere med marmor og terracotta-postamenter.
Henrik Stampe var i perioder psykisk uligevægtig og havde desuden en excentrisk adfærd. Han var passioneret motionist, nøgenbader og vegetar og i det hele taget aparte i sin opførsel, også uden for sine sygdomsperioder. På grund af denne naturfilosofiske indstilling er Stampe blevet kaldt rousseauist. Han var også begejstret for musik og poesi og komponerede og skrev selv. I lange perioder var det hustruen, som bestyrede godset.
Henrik og Christine Stampe var nogle af guldalderperiodens største mæcener, og hovedbygningen på Nysø blev prydet med en smuk samling af kunstværker. Til de faste besøgende, især om sommeren, hørte bl.a. H.C. Andersen, Carsten Hauch og hustruen Rinna. Også digteren Adam Oehlenschläger og kunsthistorikeren N.L. Høyen hørte til det livlige selskabsliv, som fandt sted enten på herregården Nysø eller i familiens skiftende domiciler i hovedstaden. Stampe-parret lærte N.F.S. Grundtvig at kende, da han en tid var prædikant i Præstø, og Christine Stampe søgte at gøre Grundtvig til åndelig vejleder for sin syge ægtefælle. I Henrik Stampes tid blev godset hædret ved et besøg af kong Christian 8. og dronning Caroline Amalie.
Et højdepunkt blev nået, da Bertel Thorvaldsen efter sin hjemkomst fra 1839 tog ophold på Nysø, hvor et atelier blev opført til hans brug. Ligesom Thorvaldsen var Henrik og Christine Stampe hele livet nært knyttet til Italien, hvor de havde lært hinanden at kende hos hendes broder Christian Dalgas, der var handelsmand i Livorno. De fik dog ikke kun gode minder med hjem fra Syden, for på et ophold i Livorno i 1829-30 døde to af deres små sønner. I 1841 fulgtes de med Thorvaldsen på rejse i Italien.
Henrik Stampe er gengivet af Thorvaldsen i relieffet Henrik Stampe og to sønner (Thorvaldsens Museum, inv. nr. A637), som billedhuggeren udførte på Nysø. Her ses Stampe nøgen efter en svømmetur i Præstø Fjord. Stampe er desuden gengivet i tegninger af Thorvaldsen og på fotografier af Jens Petersen og Peter Most (Det Kongelige Bibliotek).
https://da.wikipedia.org/wiki/Henrik_Stampe_%281794-1876%29
Baroniet Stampenborg var et dansk baroni oprettet 11. februar 1809 for Holger Stampe af hovedgårdene Nysø og Jungshoved. Baroniet blev sat under administration i 1904 og opløst ved lensafløsningen i 1924.
|
Vores families historie
1795 - 1876 (80 år)
