| Notater |
- {geni:about_me} Aarhus den 7/3 2017
Om Kirsten Steinckes liv
Barndom Min mor er f�dt i Ikast som den yngste af en b�rneflok p� 22. Min morfar var gift 2 gange og han fik 11 b�rn med den f�rste kone og 11 med min mormor. Mor kender ikke alle sine s�skende lige godt. 2 �ldre br�dre har hun aldrig m�dt. De stak til s�s og gik ned med et skib under 1. Verdenskrig. Hun er is�r knyttet til dem n�rmest hende selv i alder. Hendes storebror Ivan lever stadig 92 �r gammel og v�ldig frisk. Han bor i Ikast. Han har for nylig v�ret p� bes�g, og det var en god oplevelse.
Min morfar var b�dker. Han havde egen virksomhed i k�lderen til familiens hus. Han var en driftig og respekteret mand. Han sad i sogner�det, hvor han var meget aktiv i forhold til Ikasts udvikling erhvervsm�ssigt. Han sad derfor ogs� i flere bestyrelser. Da han d�de som 93- �rig, var han den �ldste praktiserende h�ndv�rker i Danmark. Han var dygtig og havde sans for at f� det bedste ud af sin virksomhed. Han byttede f. eks ofte sine dritler til naturalier p� g�rdene, og han behandlede selv k�d til p�lser, r�gvarer mm. Min mor fik tit lov til at komme med sin far, n�r han var p� tur rundt til g�rdene. Det holdt begge meget af. Min mormor var husmor, og der var nok at se til. Da mor var den yngste, havde hun nok mere tid til hende end til de andre. Min mor husker hyggestunder med sin mor, n�r hun kom fra skole. Min mormor var dygtig til h�ndarbejde, og mor har l�rt meget af hende. Selvom familien havde de mange b�rn, var der ingen n�d. Tv�rtimod havde de b�de hus, sommerhus og byens f�rste bil. Min mor fort�ller gerne om sin barndom, som hun synes har v�ret lykkelig.
Ungdom Min mor var dygtig i skolen, og hun mener, at hun nok kunne have f�et lov til at tage en uddannelse, selvom hendes s�skende ikke havde f�et det. Hun ville dog hellere ud og arbejde og gik derfor ud af skolen efter 8. kl. I f�rste omgang kom hun i huset hos en �ldre s�ster med mange b�rn. Da hun var 17 �r, fik hun sammen med en stores�ster arbejde p� en svagb�rnskoloni i Nyk�bing Sj�lland i hele sommerhalv�ret. Hun var her i 2 s�soner. Mor taler gerne om dette arbejde og om, hvor sjovt de havde det. Der var mange unge sammen, og de fik lov til at holde fester og i det hele taget udfolde et sjovt ungdomsliv.
Som 19- �rig m�dte mor min far Gregor, som p� det tidspunkt var i l�re som maler. Jeg blev f�dt i Nakskov kort f�r min mors 20 �rs f�dselsdag, og s� var det slut med ungdomsliv.
Voksen Det var sm�t med penge, for efter min far var blevet udl�rt, skulle han aftjene v�rnepligt, men med hj�lp fra familien og min mors sparsommelighed gik det. Min mor har altid v�ret god til at passe p� sine penge.
Da jeg var et �r gammel flyttede vi til Nyk�bing Sj�lland, og min far fik arbejde der som malersvend. Efter f� �r i en lejebolig, k�bte mine for�ldre et hus p� H.P. Hansensvej, som de m�tte bygge f�rdigt selv. Det blev et smukt og specielt hus, pr�get af min mors kreativitet og min fars kunst alle vegne. Haven var meget stor. I starten mest med frugt og gr�nt, hvoraf noget blev solgt p� torvet. Efterh�nden blev det bare til en lille k�kkenhave og resten blev til en prydhave med smukke bede, store keramikkrukker, havehus, guldfiskedam mv. Haven var s� smuk, at forbipasserende ofte stoppede op og kiggede.
Mor levede sammen med Gregor i Nyk�bing til han d�de af kr�ft i 1994. Han var kunster og malede mange dejlige billeder, og mor har i dag flere h�ngende. Han var ogs� en dygtig keramiker, og havde atelier og v�rksted hjemme i huset p� H.P. Hansensvej. Mor hjalp ham ofte i v�rkstedet. Om sommeren kom der mange turister til byen, og s� flyttede min far sit v�rksted til andre lokaler. Der var god eftersp�rgsel p� hans ting. Alligevel kunne han ikke leve af sin kunst alene og fortsatte med at arbejde som malersvend i perioder. Gregor var "ber�mt" i Nyk�bing. Han var en central skikkelse i byen, n�r det drejede sig om kultur, hvad enten det var optoget til det �rlige asfaltbal, eller udsmykning af plankev�rker sammen med b�rn. Man kan stadig se gavlmalerier i g�gaden og v�gmalerier i offentlige bygninger. Til tider var der livligt i hjemmet. Kunde- eller vennebes�g kunne nemt udvikle sig til en fest, ligesom Gregor ogs� kunne finde p� at tage nogen med hjem fra v�rtshus. Nogle gange kunne det v�re sp�ndende mennesker, og sjovt, men ikke altid. I andre perioder, kunne Min far v�re meget depressiv og indesluttet. Han var et dejligt men uforudsigeligt menneske, som ogs� havde alkoholproblemer, s� det siger sig selv, at det ikke altid har v�ret nemt for mor. Hun var den, der skulle holde sammen p� hjemmet og �konomien. Da b�rnene blev store fik hun deltidsjob med reng�ring, og det blev et godt og sikkert tilskud til familiens �konomi.
B�rn, b�rneb�rn og oldeb�rn Min mor fik i alt 4 b�rn. Ud over mig, som nu er 66 �r, er der "S�s", som er 64, Lotte, som er 57 og Christian, som er 51. "S�s" og Christian bor stadig i Nyk�bing. Lotte og jeg flyttede begge til Aarhus i en ung alder. Lotte bor nu i Skanderborg og jeg selv i Aarhus p� Christiansbjerg. Christians kone har sklerose og S�s er selv syg, s� de havde ikke overskud til at give mor den hj�lp og omsorg, som hun har behov for nu, og endnu mere senere, hvilket er grunden til, at mor er flyttet hertil. Mor blev tidligt mormor og fik i alt 9 b�rneb�rn. Hun har ogs� 6 oldeb�rn, s� hun har haft kontakt med b�rn hele sit liv. Hun er glad for dem alle, og f�ler sig is�r knyttet til Mo, som er 8 �r og bor i Amsterdam. I 2008 solgte mor huset og flyttede til en lejet mindre lejlighed. Med salget forsvandt et samlingssted for familien.
Mor flytter til Jernbanegade Mor fik en god pris for huset, s� hun har p� ingen m�de �konomiske problemer, selvom hun selv tror det, og mener hun skal spare. Det er svigerdatter Lene, som styrer mors pengesager, da mor ikke selv kan l�ngere. I det daglige kan hun have sv�rt ved at genkende v�rdien af m�nter og sedler. Hun bruger mest sit dankort, og kan godt huske koden.
Mor i Vejlbygade Mor boede i lejligheden i Jernbanegade i ca. 8 �r, inden hun flyttede ind i Vejlbygade. Hun fik der hj�lp med medicin, t�jvask og reng�ring hver 3. uge, men ellers klarede hun sig selv med husarbejde, indk�b og madlavning indtil hun flyttede. Mor kan godt lide at v�re fysisk aktiv. Hun havde en god veninde Dora, som hun havde kendt siden hun var ung. De cyklede og gik ture med n�rmest dagligt i mange �r, indtil Dora ikke kunne mere. Dora d�de for et par �r siden. Mor holder stadig meget af at g� tur, og har ogs� fysik til det, men kan ikke g� s� langt alene, da hun ikke kender omgivelserne. Sang og musik holder hun ogs� af. Hun er is�r glad for at lytte til musikere og sangere, som er dygtige. I december var vi til korstafet i Domkirken, og det var en dejlig oplevelse. Hun har tidligere l�st meget, men det er blevet lidt vanskeligere for hende efterh�nden. Hun kan stadig dyrke sin store interesse for h�ndarbejde. Da hun var yngre syede hun familiens t�j, ofte t�j, der var mere sp�ndende end det, man kunne k�be. Hun har ogs� strikket smukke kjoler og tr�jer med hjemmelavede m�nstre. Hun strikker stadig sokker i alle farver til hele familien. Det er godt, at mor er flyttet til Vejlbygade. Hun var for meget alene i Nyk�bing, og der var ikke altid nogen, der kunne tage sig af hende, hvis der skete noget, f. eks m�tte hun alene p� skadestuen 35 km v�k midt om natten kort f�r hun flyttede. Mor er glad for at bo p� plejehjemmet og aktiviteterne, is�r tr�ningen i k�lderen. Af beboerne p� plejehjemmet er mor is�r glad for Tove og Henri. Der er visse beboere, hun har sv�rt ved at v�re i stue med, fordi de fylder meget eller opf�rer sig uforudsigeligt. Af den grund er hun begyndt at tr�kke sig lidt fra f�llesskabet. Hun kan lide personalet. "De er alle sammen s�de". Hun savner stadig Marianne, som hun var meget glad for, og som lavede mange aktiviteter, som mor synes var gode. Hun bruger tid p� at holde sin lejlighed, og det betyder noget for hende, at der er p�nt og hyggeligt. Der er meget larm fra lejligheden oven over hendes. Det p�virker en gang imellem hendes nattes�vn. Det er godt at motivere mor til at deltage i aktiviteter, men hvis hun bliver presset for meget, n�r hun ikke har lyst, f�ler hun sig intimideret. Hun fastholder, at hun selv m� bestemme, hvad hun vil og ikke vil. N�r mor siger "jeg har ikke tid", betyder det ofte, at hun ikke har lyst. Hvis der er noget, hun er ked af eller utilfreds med, s� skal der noget til, f�r hun siger det. Hun bruger nok meget energi p� at fungere godt, s� man ikke altid kan m�rke, hvordan hun har det. Mor er smilende og im�dekommende, men samtidig reserveret og privat. Det er ikke nemt at komme t�t p�. Mor har det i �jeblikket lidt sv�rt. Der er mange ting, hun ikke kan finde efter flytningen. Hun har i det hele taget sv�rt ved at huske for tiden og kan blive rigtig ked af det ind imellem. Vi taler ofte om, at det er en sygdom, der hedder Alzheimers, der er skyld i det. Mor er glad for vores bes�g. Det er mest mig og Lotte, som kommer. Hun vil gerne have, at vi kommer s� meget som muligt.
Ovenst�ende er skrevet af mig ud fra mit perspektiv p� historien. Jeg har l�st det h�jt for min mor. Hun synes, det er fint og sagde, at "s�dan et brev vil jeg ogs� gerne have". Det f�r hun.
Sanne Steincke (skrevet som orientering til Plejehjemmet 2016)
|
Vores families historie
1930 - 2021 (90 år)
, d. 21 maj 1965 (Alder 92 år)