Skrevet af storesøster Sanne Steincke til hendes niece Tanja:
Søs og mig
Søs var et stille og genert barn. Hun holdt sig lidt for sig selv. Hun havde sjældent venner med hjem. Jeg tror hun havde svært ved det, fordi Gregor drak i perioder, hvor man ikke rigtig vidste, hvordan det stod til hjemme.
Vi havde mange pligter hjemme. Vi skulle tit vaske op sammen, og det gik ikke stille for sig, især hvis vi var alene hjemme. Så røg karkluden og andre ting igennem luften. For selv om hun som sagt var stille, kunne hun blive virkelig hidsig, når storesøster drillede.
Hun blev dog hurtigt god igen.
Søs lavede forbudte ting lige som os andre, men hun blev tit opdaget, fordi hun altid så skyldig ud, når hun havde gjort noget forkert. Hun blev derfor ganske uretfærdigt også straffet mere. For straffet, det blev vi.
En dag ringede en politimand på døren, fordi gartneren, som var nabo, havde meldt hende til politiet, fordi hun havde stålet jordbær på hans mark. Det havde alle vi børn, men Søs var bare ikke kommet væk i tide. Heldigvis syntes både politiet og vores forældre, at gartneren var helt galt på den, så der skete ikke mere i den sag. Hun fik ikke engang skæld ud!
Søs og jeg var tæt knyttede, da vi var helt små. Så gik der nogle år, hvor vi levede lidt parallelle liv og interesserede os for hver sit. Da hun fandt sammen med Leo begyndte vi at gøre ting sammen igen. Han havde jo bil. Så kørte vi ture i omegnen med mig på bagsædet. Det gav jo en ny frihed og var også lidt voksent. En gang imellem tog vi med ham om morgenen, når han kørte til København for at arbejde. Så gik vi rundt og var turister og besøgte vores moster og onkel på Vesterbrogade og så kørte vi med ham hjem igen om eftermiddagen.
Søs var Ikke så glad for at gå i skole og gik tidligt ud. Hun startede som “ Ung pige i huset†hos sin klasselærer.
Havde svært ved at finde en plads pÃ¥ arbejdsmarkedet. Hun prøvede mange ting. Var mest glad for at være pÃ¥ “Frøenâ€, og jeg tror ogsÃ¥ hun var god til det. En gang imellem styrede hun nok hele butikken.
Hun havde sans for det praktiske og en god fornemmelse for andre folks problemer.
Søs var ikke meget for at tage udenbys, men hun var da i Aarhus og besøge os et par gange. Den ene gang var en overaskelse, og vi var ikke hjemme. Hun kiggede igennem brevsprækken og så lige på en legemstor plakat af Lenin, som hang på væggen. Hun fik et chok, da hun troede, der stod en mand der! Det har vi grinet af flere gange siden.
Søs havde humor og elskede et godt grin.
Ellers er det mest mig, der har besøgt Søs. Jeg nød især at komme i kolonihaven, som var en pryd, og som hun vandt flere priser for.
I perioder, hvor hun havde det godt og passede Frøen og kolonihaven kunne jeg tænke, at fra nu af går det godt, men desværre var livet ikke så nemt for Søs. Hun havde som sin far mørke perioder og et dårligt fysisk og psykisk helbred, som nok var en forhindring for at hun kunne realisere de drømme om et andet liv, som hun også havde.
Men det var dejligt for Søs, at hun var så kreativ. Hun nød virkelig at male og lave smykker, og hun var ikke fedtet med at dele ud. Jeg har hjembragt flere af Søs’s flotte halskæder.
De senere år har vi ikke set hinanden ret meget. Vi har kommunikeret igennem Ebbe, og vi har talt i telefon sammen. Ikke uden udfordringer, da Søs havde svært ved at få luft.
Men på trods af afstand og forskelligheder havde vi et søskendebånd.
Sov godt Søs
|
Vores families historie
1953 - 2024 (70 år)
