| Navn |
Rudolph Sigismund Alexander Jacobsen |
| Født |
18 dec. 1863 |
Nyborg,Vinding, Svendborg Amt  |
| Køn |
Mand |
| Køb og salg af ejendom |
Saltø Gods |
- Den middelalderlige herregård Saltø ligger lavt i terrænet ved Saltø Å, omgivet af en sø og græsklædte volde fra et nedlagt voldanlæg. Åen har været ført omkring gården i voldgrave. Saltø Hovedgård er en harmonisk helhed, dannet af den hvidkalkede hovedbygning, haven med de store lindetræer, søen og voldanlægget, avlsbygningerne mod øst, og landarbejderboligerne Saltø Huse, der består af tre lange bindingsværkshuse langs vejen. Hele anlægget har stor landskabelig betydning på grund af de lave engarealer og de udstrakte herregårdsmarker. Godset blev erhvervet af Carl Adolph von Plessen i 1725 og slægten ejer fortsat godset.
Kilde: www.naestved.dk
---
Herregården Saltø tilhørte i slutningen af 1200-tallet Peder Hoseøl - Marsk Stigs svorne politiske modstander efter kongemordet i Finderup Lade i 1286. Siden hen kom gården i besiddelse hos den altid godshungrende Roskildekirke.
Ved reformationen overgik gården til krongodset. I 1646 lykkedes det Kong Christian IV's forræderiske svigersøn, Corfitz Ulfeldt at få fingre i Saltø. Ved Ulfeldts fald 1651 blev hans gods beslaglagt, og efter Svenskekrigene og enevældens indførelse 1660 overlod Kong Frederik III Saltø til Hans Ahlefeldt, amtmand i det daværende Saltø Amt.
I 1725 blev godset erhvervet af Carl Adolph von Plessen, hvis slægt fortsat ejer godset. Gårdens hovedbygninger ligger 10 km vest for Næstved og 4 km nord for Karrebæk. Umiddelbart efter slutningen af 2. Verdenskrig foregik der et mærkværdigt arveskifte på Saltø. Den daværende ejer, Carl Ludwig von Plessen kom af dage ved et biluheld i 1948 og Saltø Gods blev derpå testamenteret til hans nevøsøn, Carl von Plessen. Denne nevøsøn var uden dansk statsborgerskab, men ved en studehandel hvorved øerne Fussingø og Kalø overgik til Den danske Stat, blev arvefølgen således legaliseret.
Brugt i filmen Landsbylægen i 1961
|
| Occupation |
1900 ff |
Skovfoged ved Saltø Gods |
Saltø Gods år 2000. Her var Rudolf Sigismund Alexander Hoegsted Jacobsen skovfoged. Trine Margrethe Kurtzhals var husbestyrerinde hos skovfogeden, og på den måde lærte han Anna Boline at kende.
Den middelalderlige herregård Saltø ligger lavt i terrænet ved Saltø Å, omgivet af en sø og græsklædte volde fra et nedlagt voldanlæg. Åen har været ført omkring gården i voldgrave. Saltø Hovedgård er en harmonisk helhed, dannet af den hvidkalkede hovedbygning, haven med de store lindetræer, søen og voldanlægget, avlsbygningerne mod øst, og landarbejderboligerne Saltø Huse, der består af tre lange bindingsværkshuse langs vejen. Hele anlægget har stor landskabelig betydning på grund af de lave engarealer og de udstrakte herregårdsmarker. Godset blev erhvervet af Carl Adolph von Plessen i 1725 og slægten ejer fortsat godset.
Kilde: www.naestved.dk
---
Herregården Saltø tilhørte i slutningen af 1200-tallet Peder Hoseøl - Marsk Stigs svorne politiske modstander efter kongemordet i Finderup Lade i 1286. Siden hen kom gården i besiddelse hos den altid godshungrende Roskildekirke.
Ved reformationen overgik gården til krongodset. I 1646 lykkedes det Kong Christian IV's forræderiske svigersøn, Corfitz Ulfeldt at få fingre i Saltø. Ved Ulfeldts fald 1651 blev hans gods beslaglagt, og efter Svenskekrigene og enevældens indførelse 1660 overlod Kong Frederik III Saltø til Hans Ahlefeldt, amtmand i det daværende Saltø Amt.
I 1725 blev godset erhvervet af Carl Adolph von Plessen, hvis slægt fortsat ejer godset. Gårdens hovedbygninger ligger 10 km vest for Næstved og 4 km nord for Karrebæk. Umiddelbart efter slutningen af 2. Verdenskrig foregik der et mærkværdigt arveskifte på Saltø. Den daværende ejer, Carl Ludwig von Plessen kom af dage ved et biluheld i 1948 og Saltø Gods blev derpå testamenteret til hans nevøsøn, Carl von Plessen. Denne nevøsøn var uden dansk statsborgerskab, men ved en studehandel hvorved øerne Fussingø og Kalø overgik til Den danske Stat, blev arvefølgen således legaliseret. |
| Død |
26 jan. 1947 |
Danmark |
| Person-ID |
I4391 |
MyFamilyTreeGeniOkt2024 |
| Sidst ændret |
16 dec. 2025 |
| Familie |
Anna Boline Jacobsen, f. 21 sep. 1886, København , d. 29 jan. 1952, Druestrup, Danmark (Alder 65 år) [1] |
| Gift |
31 mar. 1905 |
Beldringe Kirke, Nordfyn |
| Børn |
| | 1. Knud Høgsted Jacobsen, f. 9 jun. 1906, d. 25 mar. 1983, Mallorca, Spanien (Alder 76 år) |
| | 2. Poul Erik Høgsted Jacobsen |
| | 3. Ellen Hedvig Høgstrup Jacobsen, f. 7 jan. 1912, d. 6 aug. 1977, Druestrup, Danmark (Alder 65 år) |
| | 4. Otto Høgsted Jacobsen, f. 30 maj 1915, d. 26 Fen 1990, Virum Danmark (Alder 75 år) |
| | 5. Magnus Preben Jacobsen, f. 21 maj 1913, d. 20 maj 1971 (Alder 58 år) |
|
| Sidst ændret |
16 dec. 2025 |
| Familie-ID |
F1584 |
Gruppeskema | Familietavle |
Vores families historie
1863 - 1947 (83 år)